torsdag den 15. september 2011

Fart på striberne

Rasmilla er lynende hurtig og allerede i går landede det bestilte garn på matriklen. Jeg havde mest lyst til at tage en strikkedag - men pligtopfyldende som jeg er, drog jeg alligevel til både møde i går og arbejde i dag.

Nu kribler og krabler det i fingrene for at få striberne på og af pindene hurtigst muligt. Jeg lægger stramme planer for hvor meget jeg skal strikke hver dag - for at kunne tage trøjen på lige om lidt. Stramme og total urealistiske planer med mindre tiden stopper omkring mig og en hel hær af hjælpere rykker ind og klarer alle de andre opgaver, der ligger og venter på mig.


En time her og der til strik skal nok få striberne undervejs - og samtidig kan jeg jo så øve mig i at være tålmodig - Det er en kompetence - jeg kunne bruge i flere sammenhænge i mit liv - og som jeg slet overhovedet og på ingen måde mestrer.

2 kommentarer:

  1. Sjovt ;o). Jeg er også ved at strikke den i koks og hvid, og du kan godt lægge stramme planer. Den er hurtig!!!!!

    SvarSlet
  2. Ihh, så lækker. Den er rigtig flot i sort og hvid.

    SvarSlet