søndag den 31. marts 2013

Den efterlyste hare

Påskeharen kom i dag endelig forbi. Pigerne har også været ved at få den efterlyst i forsvundne danskere og underholdt hinanden med den ene langt ude teori efter den anden. Påskeharen var faret vild, kommet til skade og blevet taget af dage.



Men den fandt os til sidst - og lagde en masse æg i haven. Den er smart den hare - præcis 3 æg lægger den hvert sted - og det er så hyggeligt at se pigerne tusse rundt og finde de mange æg. I år fik de hjælp af en effektiv gravhund, der lige kunne opsnuse chokoladen og også gerne gave en tand eller to med, når papiret skulle af.

Nu ved vi påskeharen er i god behold og draget videre til andre familier. Nu er påsken program overstået og tilbage er kun at læne sig tilbage i sofaen og nyde. Påskefred, påskero og påskeæg. Rigtig god påske til dig og dine

Den manglende time

Jeg huskede det - godt hjulpet af flere, der mindede mig om det - huskede, at stille uret frem til sommertid. Jeg kom op i ordentlig tid og var klar til påskefrokost gæster til ny-frokosttid...

Det passer mig dårligt, det her stillen på urene. Om efteråret går det så endda - der får jeg en ekstra time i døgnet og lov til at sove en time længere. Sommertiden er altid en hård nød at knække. Jeg halser efter den time, jeg har mistet - og jeg synes, at jeg i lang tid står op midt nat.



En god ting er der at sige om den manglende time. Nu passer uret i bilen. Jeg har ikke fået læst manualen, ikke fundet ud af, hvordan jeg stiller på tiden og har vænnet mig til gennem vinteren lige at trække en time fra. Det har givet størst problemer for de, der engang imellem låner min bil til en svipstur i byen i en pause på arbejde - de kommer helt forpustede tilbage og tror, tiden er løbet af med dem. Men nu passer tiden - hvis jeg bare husker ikke at trække en time fra......


lørdag den 30. marts 2013

Efterskole-tæppet

En gang i mellem dunker jeg mig selv oveni hovedet og bander mig selv et godt stykke væk. Når jeg f.eks. indviliger i at hækle et efterskoletæppe med det, der føles som en million-millard lapper.



Jeg har nu endelig rundet de 100 og mangler kun rundt regnet en 90 stykker.... for slet ikke at tage om den hvide kant, der skal få tæppet til at hænge sammen og den lange og samlende kant tilsidst. Storetøsen følger ivrigt med og spørger mig tit og ofte, hvor langt jeg er. Hun synes, det bliver så fedt og så sejt, at jeg troligt hækler videre - også selvom kedsomheden for længst har ramt mig.

Hun skal få tæppe, skal hun, og der er heldigvis mange mange måneder endnu til at gøre det færdig.

Vi går lyserødt

En skuldervarmer i det lækre mohairgarn fra Garnudsalg. Sølle 100 gram og en enkelt aften. Mønsteret er påfuglemønster strikket på pind 5,5 og lige ud af landevejen.



 Den kommer til at varme godt om skuldrene, hvis kulden fortsætter og matcher min nederdel perfekt. Det fine og det grove. Nu mangler jeg bare et par håndledsvarmere i samme garn og samme mønster - men det er der råd for - for jeg har endnu 100 gram :-)

Storetøsen har fået gang i blenderen og fremstiller smoothies både tidligt og sent. Tjekketat drikke noget, der matcher strikketøjet. Sans for detaljen eller en tilfældighed?

fredag den 29. marts 2013

Kvindagtig

Et stort gammelt, utæt og lettere faldefærdigt hus og 4 piger er på papiret måske ikke en særlig god blanding. Der er mange ting, vi har lært os, og som vi har fået helt styr på - og så er der et hav af ting, vi overhovedet ikke har begreb om - og som vi overhovedet ikke giver os i kast med.

Heldigvis har jeg 3-4 yderst stabile og kompetente mænd i mit - låne-mænd, om man vil - som rykker ud, når tingene vokser os over hovedet, eller vi står overfor en uoverstigelig udfordring.

I går hængte en af disse mænd billeder op for mig. Kravet var en firkant. Der blev målt, regnet på den, slået søm, hængt op, justeret - og jeg smiler nu af at mine nye billeder, som jeg fik for snart en evighed siden, endelig er kommet på plads.



Jeg har den sidste uges tid slæbt en lampe fra soveværelset efter mig, fordi den i stuen ikke duede.... Jeg var ikke helt nået til det med at tjekke om der skulle en ny pære til - og i så fald med hvilken fatning (sikke en videnskab - det pærehalløj) Selvsamme stabile mand fiksede det for mig ved at dreje på pæren, som sad løs. Lige der og kun lige der følte jeg mig en anelse kvindagtig - og jeg fik også lov til at høre for det.....

Jeg føler mig heldig, priviligeret og tryg ved at vide, at når krisen kradser på enten den ene eller anden måde, er hjælpen kun en opringning væk. Det er en gave, som jeg husker at sætte pris på - hver eneste dag.

Påske-gult og nye behov

Et skønt gult tørklæde er løbet af pindene - næsten som en del af et påsketema. Opskriften er fra Julia og kan findes her. Det er let og lige ud af landevejen strik - perfekt til slumren og strik foran TV'et. Det er hurtigt færdigt og lige til at slænge om halsen.


Ved ikke helt, hvem jeg snyder - men jeg har faktisk ikke rigtig noget tørklædet passer til - tilgengæld passer det perfekt til den Desigual-nederdel, jeg har forelsket mig i for snart en evighed siden. Nederdelen og tørklædet ville klæde hinanden såååå godt :-)

Der var engang en økonom, der sagde til mig, at man skal være varsom med at opfylde sine behov - for i takt med at man fik tilfredstillet et behov, opstod der nye. En lidt trist tilgang til livet, synes jeg - og forøvrigt kan der hos mig sagtens opstå nye behov uden jeg nødvendigvis har fået stillet andre.

torsdag den 28. marts 2013

Om-sig-tagen

Det startede egentlig helt uskyldigt med, at jeg liiige skulle finde noget - som jeg så ikke kunne finde - og nu sidder jeg midt i totalt kaos og forsøger at finde en ende at trække i. Det er arbejdsværelset, der midlertidig er udlagt til katastrofe-område - men med udsigt til at blive velordnet og velovervejet.



Jeg rydder op og forsøger at følge ting på plads. Jeg forsøger at holde mig selv hårdt i nakken for ikke at vælge de nemme løsninger og springe over, hvor der er lavest. Det bliver fantastisk, når det er gjort :-)

onsdag den 27. marts 2013

Mors påskeæg

En lækker ny kop, en blomst til bordet og en ny og meget tiltrængt nøglesnor - og det føles, som om påskeharen allerede har været forbi matriklen med mine påskeæg. Så ting, der får mig til at smile og som giver en nøk opad på lækkerheds-barometeret.



Tempoet er lavt - uendelig lavt. Der udrettes ikke det store - men der er alligevel fremskridt i det små. Jeg planlægger mere end jeg udfører - og det er helt ok og meget ferie-agtigt. Håber snart at jeg er den enerverende træthed kvit - som får mig til at falde i søvn på sofaen og spilde god ferietid. Søvn må vente til, jeg bliver gammel og får bedre tid til det.

tirsdag den 26. marts 2013

Tålmodigheds-arbejde

En af syslerne, der også blev sat i gang i går, var knyttede venindearmbånd i broderigarn. De to store er godt i gang - men det er en langsom sysler, der tager tid og kræver tålmodighed - og det store brød om at lave til både veninder, mor og sig selv er blevet modificeret - og det er altså ikke sikker, der bliver et til mig, er jeg blevet hvisket i øret......

Mindste-tøsen er ikke helt selvkørende endnu - men har fået lovning på en god portion hjælp fra både søstre og den "blide og tålmodige" mor i dag. De er superflotte, armbåndene,  både i kontrast-farver og med knald på, som er mellemste-barnet - mens store-pigen er mere til det afstemte og matchende. Sjovt, hvordan små ting også fortæller noget om, hvem og hvordan vi er :-)

mandag den 25. marts 2013

En engels tålmodighed

En hel dag i det skønneste selskab man kan tænke sig. En kollega-veninde åbnede sit hus for mine 3 piger og  mig - missionen var klar - der skulle sys penalhuse, og hun skulle være styrmand, da mine evner i den retning er nærmeste ikke-eksisterende - og min tålmoldighed med en symaskine ligger på et meget lille sted.

Planen rokkede ikke en tøddel tiltrods for, hun i timerne vi var der, nåede til læge med begge sine egne piger af 2 omgange - og at de hver især var plaget af sygdom og feber. De blev passer og plejet efter alle kunstens regler, samtidig med at hun fik installeret en ny ovn - OG hjulpet os med at udvælge stof, lave skabeloner, klippe, sy lynlåse i, sy selve penalhusene, rette skævheder, smile, snakke, grine og i den grad være godt selskab - ja og vi fik også mad - både frokost og aftensmad.


Mine piger siger det meget præcist - "hun er meget tålmodig og forklarer med sådan en stille og rolig stemme - slet ikke som dig mor...... " Hun er en af de største pædagogiske begavelser, jeg kender - og jeg forstår til fulde, at mine elever elsker hende og synes, tysk er for sejt. Mine egne pædagogiske evner minder i sammenligning med hendes mest af alt om kaptajnen på Fultons.....

Vi er nu landet herhjemme med hvert vores skønne penalhus - og med blod på tanden og lyst til at give os i kast med flere udfordringer med symaskinen :-) Hurra for gode veninder, inspiration og nye færdigheder.

Snork ZZZZ

Ferien er allerede godt i gang. Weekenden er gået i glimrende og godt selskab med dankortet fremme og på shoppetur med pigerne. Der er nu fyldt op i deres skabe, og de er smilende tilfredse. Elsker at have ja-hatten på og svinge kortet i en sådan fart, at de taber kæben og imponeres. Hvis det skal være muligt, kan det ikke ske for tit - og jeg kan næsten ikke huske, hvornår vi har gjort det sidst - og ved, at det ikke skal gøres det næste lange stykke tid - først skal hullet i kassen lappes.

Resten af weekenden blev tilbragt på en af ynglingssofaerne - med en af ynglingsveninderne ved min side. Jeg har strikket poncho, og den er nu lavet færdig, skyllet op og lagt i facon. Er stadig lidt spændt på at prøve den på for alvor - den kommer ihvertefald ikke til at stramme - og ligner mest af alt et telt, som den ligger der og fylder det meste af en seng i bredden.


Og så har jeg kæmpet - kæmpet mod trætheden, som har været insisterende og overvældende. En insisterende trang til at lukke øjnene og bare hvile mig lidt. I går aftes måtte jeg overgive mig - eller jeg gav mig selv lov til lige at lukke øjnene og lægge mig i sengen - og faldt i søvn før kl. 21, vågnede midt nat med al tøjet på og sov videre. Det må så være det ekstra søvn - og nu er jeg klar til at udnytte ferien istedet for at sove tiden væk......

torsdag den 21. marts 2013

Her bruges børnearbejde

Jeg er blevet truet med børnekonventionen og strejke. Jeg er blevet mødt af himmelvendte øjne og højlydte suk - og alle tre er trampet afsted i løbet af ugen i dyb dyb frustration over de helt urimelig krav, de bliver mødt med her på matriklen.


Ja jeg benytter mig af børnearbejde - ja, jeg synes, det er både rimeligt og overkommeligt at holde sit eget værelse og ja, jeg synes også det er rimeligt, at tre piger hjælper til med at holde orden og rent på fælles områder så som stue, badeværelse og gang. Jeg synes også det er rimeligt, at de giver en hånd med med madlavningen, smider skraldespanden ud og rydder op efter sig selv.

Vi er enige om at være uenige på det punkt - de synes, jeg er dybt dybt urimelig og helt ude på et skråplan. Tilgengæld kan vi i morgen alle nyde feriens komme og lade os falde tilbage og slappe af sammen - istedet for at jeg pisker afsted for at få bund i skidtet. Det er en god plan, synes jeg.

Nu som leopard

Mine tøser og også min niece har nedlagt forbud mod, at jeg bevæger mig rundt i det offentlige rum i strutskørt - ihvertefald når de er i nærheden. Med niecens konfirmation og en truende personlig konkurs i form af konflikt-lån istedet for løn lige om hjørnet måtte der handles hurtigt og snapt.

En svinkærinde omkring Vemb på vejen hjem - det ligger alligevel næsten lige på vejen - betød, at jeg kom til at smutte forbi Porcelinge. Der røg både et par lækre lækre sko, som nærmest var skabt til præcis mine fødder og en leopard-kjole med orange syninger ned i posen.



Servicen var i top -  kjolen blev passet til og syet om, mens jeg ventede - og da ekspedienten havde lige netop det tørklæde, der passede til kjolen, måtte hun tage det af og sælge det til mig. Jeg er nu fuld udrustet til forårets fester - og på lørdag er det pigernes tur.

Hmmm på vej - måske

Selvom hverdagen har en irriterende tendens til at fylde sig selv op og kun levne sporadisk tid til at motionere strikkepindene, er ponchoen på vej - måske. Det er nogle lange seje rækker af ret og vrangmasker. Det hjælper lidt på variationen, når der her og der skal slippes en maske løs til løbemasker.



Jeg kigger lidt skævt til sagerne og er lidt skeptisk. Det undrer mig, at den er markant bredere, end den er lang - og det er som om, der er lige lidt garn nok i kittet. Lige så snart arbejdet slipper sit tag i mig, skal den gøres færdig, så jeg kan få syn for sagen - om det er det forventede hit eller om jeg skal igang med endnu en gang optrævling... i mohair.

tirsdag den 19. marts 2013

Mandags-møde-strik

Et langt eftermiddagsmøde mandag med en lind strøm af informationer og ingen krav om aktivitet kræver sit strikketøj. Det nye chunky-mohair garn fra Garnudsalg røg i tasken - og der blev slået op til et retstrikket sjal. En del pinde blev nået - planen var, at det lidt grove skulle kombineres med en hæklet kant i stålgrå - som skulle skabe kontrasten.


Men det er ikke rigtigt kan jeg se - det skal af pindene igen - og trævles op (og det er jo en let sag at trævle mohair-garn op......) Tror istedet det skal blive til en cape med påfuglemønster. Det bliver simpelthen for groft og ufint på den ufede måde med de store retriller.

Hastværk og hurtige beslutninger betyder nogle gange optrævling. Men heldigvis har jeg lært kunsten at gøre om og prøve igen. Tidligere var jeg slem til at strikke færdig og så havnede tingene i bunden af skabet. Der er stadig ting i bunden af skabet - men jeg er blevet bedre til at pille det op, jeg allerede undervejs i processen kan se ikke er helt rigtigt. Så det er en klar om'er...

Fagre nye verden

Sådan helt generelt er jeg vel i en vis grad og i et vist omfang med på beatet. Jeg ved sådan til husbehov, hvad der er af muligheder og nye sites i internetverdenen - og så alligevel er det som om jeg nogle gange sakker bagud og skal hentes med up-to-date.

Jeg var lidt halv-sen til at opdage Pinterest - og tør nu nærmest ikke gå derind - fordi sitet i den grad stjæler min tid. Et hurtig kig forbi, og der er gået flere timer og føjet et hav af must-do's til listen. Men et skøn sted til inspiration og smukke fotos. Tilgengæld skal jeg have støtte-pædagog for at få installeret et link på min side, der leder dig hen til mine favoritter......

Jeg var mere end bare halv-sen til at opdage Google Reader - faktisk så sen, at jeg først opdagede den, da I alle begyndte at snakke om, at den nu lukker. Bloglovin har jeg også først lige fået øje på - men nøj det vil jeg gerne slå et slag for - det er smart.


Hvor jeg før har fulgt med i blogs fra min blogliste her på siden - kan jeg nu nemt og hurtig følge med fra både telefon og ipad. Det har kun stjålet lidt af min tid at få fundet alle mine ynglingsblogs og et par stykker mere - fordi jeg jo ikke havde det hele til at ligge i Google Reader og kunne flytte det lige over.

Med fare for at lyde som en gammel tudse tænker jeg, at alle de nye muligheder på en gang udvider verden og samtidig stiller krav til mig selv om at begrænse mig og begrænse det. Der er en masse tidsrøvere - og det kræver en benhård prioritering ikke at fortabe sig i de mange skønne universer. Tiden der går jo fra strikkepindene.

Hvor færdes du, og hvilke sites stjæler din tid på en god måde ?

mandag den 18. marts 2013

Verliebt, forgabt og fortabt

Sker det også for I andre - at I forelsker jer sådan altoverskyggende, at I mærker et påtrængende behov for at eje, for at putte i kurv og at anvende ?

Jeg har set, prøvet og aet Chiaogoo-strikkepinde og er totalt solgt. Solgt i en sådan grad, at det næsten forstyrrer min nattesøvn. Solgt i en sådan grad at jeg først tror på, at jeg finder hvile, når jeg er ejeren af de skønne sager, og jeg er næsten i stand til at forklare mig selv at ejerskab af de pinde er direkte proportionalt med min lykkefølelse.



Jamen altså budgettet kan slet ikke bære - min lyst er i voldsomt diskussion med min fornuft - og det går ikke stille af, skulle jeg hilse og sige. Jeg har helt styr på de forskellige typer - og skal klart på et tidspunkt eje bambuspindene.... klart, klart, klart - bare ikke lige nu - men måske lige om lidt - eller ihvertefald, når der kommer lidt penge på kistebunden.... Hvis du vil kigge med, kan lækkerierne købes her  - men pas på sjælefred, økonomisk overskud og nattesøvn er på spil.....

Borte tit-tit

Jeg skrev tidligere et indlæg om at følge sine ting på plads. Jeg må nu erkende, at den proces er jeg ikke nået helt i bund med - og det er tit og ofte at jeg leder efter dette og hint. Helt almindelige dagligdags ting som nøgler, briller og telefon men også ting, der ikke har været fremme et stykke tid - den der helt særlige opskrift, som ville passe fortrinligt til lige præcis det her garn eller den der dimsedut, som er så god, når man skal ordne den her kant.

Og så er der ting, der bare bliver væk og ikke er til at støve op. Det har været tilfældet med det mobiletui en veninde syede til mig til min fødselsdag - og som jeg bare var så glad for. Det har været forsvundet fra jordens overflade længe - som sunket i jorden.... væk væk væk. I et svagt øjeblik har jeg kigget anklagende på børnene og mistænkt dem i det stille for at have taget det, jeg har troet, jeg havde lagt det fra mig i en butik eller glemt det på et besøg et eller andet sted.



Og så pludselig uden forvarsel da jeg åbnede en skuffe den anden dag - lå det der og grinede til mig..... Faktisk er det sådan, at når en ting bliver væk, kan jeg sjældent finde den, når jeg leder efter den. Først når en anden ting bliver væk, og jeg leder efter den nye ting - dukker den første ting op. Det er lige før jeg kan få det til at ske bevidst. At jeg kan tænke, hvis jeg nu leder efter noget nyt, dukker det oprindelige nok op.

Det er besynderligt og mystisk - men også irriterende og tåbeligt - måske jeg skulle gå tilbage til den oprindelige plan om at følge tingene på plads og finde ud af, hvor de bor.

søndag den 17. marts 2013

Gode vitaminer

At der er lidt stille på bloggen, skyldes ikke, at jeg ligger i hængekøjen og feder den. Der er drøn på - drøn på hverdagen og drøn på livet.

Weekenden er gået i allerbedste selskab. En hel flok strikkende tøser - og en enkel, som kun modvillig greb pindene, samlet i et sommerhus - det giver god strikke-energi og en masse knæver til langt ud på natten. Der har været plads til en god portion "ih" og "åh" og falden i svime over hinandens lækre fibre og strikke-gadgets. Men der var også tid og gode stunder med dybe snakke om livets alvor og om, hvordan man navigerer og finder vej, når livets vej bliver for snørklet.



Det var tøse-tid af allerhøjeste karat og med indbygget energi-boost.

fredag den 15. marts 2013

What a week

Forstår bare slet ikke, at det er blevet fredag - og kan samtidig godt mærke på energiniveauet, at det er så meget fredag - og at jeg trænger til weekend. Ugen er fløjet afsted med masser af gode timer på skolen, hvor 100 elever har arbejdet under overskriften "Fucking Flink".

Det har været fantastisk, vidunderligt og magisk, at se så mange unge mennesker lægge sig i selen for at dele ud, sprede smil og glæde og gøre godt for andre uden at forvente noget tilgæld.


Der er blevet dekoreret træer med pompom, sat hatte på anhængertræk, hængt smileys op, balloner, skilte emd gode ord. De andre elever er blevet modtaget om morgen med en ren fest af godt humør. Der er bagt kage og boller, der er blevet spillet bold og leget med de små klasser. De har delt bolscher ud i busserne, åbnet døre på banegården, spillet kort med de ældre på plejehjemmet, pakket poser i supermarkedet....

Opfindsomheden har været enorm og imponerende. Jeg er stolt, tilfreds og fuld af fortrøstning for fremtiden, som skal erobres af disse unge - og så er jeg træt og klar til weekend lige om lidt.

mandag den 11. marts 2013

Fucking sjovt

En ny uge er skudt i gang i dag - og jeg er simpelthen nødt til at dele og fortælle om, at vi har gang i det sjoveste og mest vanvittige projekt med 100 unge mennesker og en flok skøre lærere. Den handler om gode gerninger og om at sprede godt humør og glæde - og eleverne blev modtaget med et brag af en fest her til morgen :-)


Det gode humør og de gode gerninger smitter - og vi vil gerne både smitte og smittes.... Jeg glæder mig til at skulle i skole i morgen - også selvom jeg skal møde vanvittigt tidligt og må give afkald på min rolige morgen :-)

søndag den 10. marts 2013

En skæg hemmelighed

Jeg strikker på en hemmelighed, der også involverer hækleri efter gehør - og jeg har ingen tålmodighed med den slags ting - så nu har jeg efter utallige prøver, kylet det hen af gulvet og indkaldt en livline, der skal hjælpe mig med at hækle uden opskrift og efter en simpel tegning.


Jeg håber og krydser et hav af fingre for at det lykkes (måske er det pga af de krydsede fingre at det driller :-) for den skægge hemmelighed, som nogle af jer måske kan gætte, indgår i en større plan. Hyggelig søndags-sysler indtil jeg ramte muren og grænsen for mine kompetencer :-)

lørdag den 9. marts 2013

Brænde sit lys

Lørdagen har budt på en del udfordringer - Den største var, at der egentlig var brug for, at jeg var to steder på en gang. Jeg er ikke meget for at erkende, indse og indrømme, at det er en fysisk umulighed. Jeg hænger ofte fast i en usund forestilling om, at man rent faktisk kan alt og kan nå alt - hvis man bare løber stærkt nok og prioriterer benhårdt og præcist. 

Jeg måtte med stor stor modvilje fravælge mellemste-tøsens gymnastik-opvisning for tilgengæld at tage med største-tøsen til intro-dag på hendes efterskole efter sommerferien. Et godt og fedt sted med masser af muligheder, masser af fællesskabsfølelse og masser af god energi.   



Mindste-tøsen trak kun meget modvilligt ud af nattøjet - og drog til en veninde - men genoptod slenderiet, så snart vi var hjemme igen. Vi er nu landet i samme sofa igen - vi 4 tøser småslumrer, snik-snakker og hygger os med at holde weekend, når weekend er bedst.

Dagen gik op - også selvom jeg ikke var alle steder på en gang - og her er stadig smil og grin. Måske er det okay ikke altid at kunne alt og kunne gøre alt på en gang.....


Natte-roderi

Fredag aften er af lidt blandet kvalitet her på matriklen. Der er fredage, hvor energien virkelig og også i den grad er brugt op, og hvor aftenen enten bruges på at forsøge at bekæmpe trætheden, fordi det er spild af god weekend at sove eller hvor jeg resignerer og kravler tidligt under dynerne.

Men så er der også fredage, hvor der er så tilpas megen energi tilbage, at den bliver nydt og strukket til det yderste. Hvor jeg skruer mig ned i hjørnet af sofaen med garn, strikkeaggregater, opskrifter og andre fornødenheder indenfor rækkevidde - og rå-nyder pigernes selskab, småsnak og hygge,mens pindene knitrer og leger med garn - men også nyder det øjeblik, hvor der falder helt ro over huset, og jeg ved at de næste par timer er mine helt egne.


Lige præcis sådan blev gårsdagens fredag - og et par projekter blev færdige. Endnu en lillebror til en lille fætter - og en grøn grøn taske af zpagetti-garn. Sjovt at prøve - men kommer nok aldrig til at hitte og slå igennem sådan for alvor her hos mig. Det er for hårdt for hænder og arme - og udtrykket er en anelse for stift og rustikt.

Og nu er der stadig en hel lørdag og en hel søndag tilbage at nyde :-)

fredag den 8. marts 2013

Fredags-flyderi

Mindste-tøsen havde en klar mission, da jeg kom hjem i dag. Vi skulle have ryddet op i en fart, for hun skulle have nattøj på. Jeg så nok lidt spørgende ud, da klokken kun var 15. Hun skulle have nattøj på, fordi hun syntes, vi skulle holde en af de der weekender, hvor vi gik i nattøj hele dagen og havde stuen fyldt med dyner.


Programmet tillader det ikke helt. Vi må ud i virkeligheden i morgen. Men lige nu lader vi som om det er en af de weekender og flyder totalt med et hav af dyner, madrasser, sodavand, snolder og bare tæer i stuen. Snak, strik, tv og ren råhygge - god fredags-energi og plads til en lille powernap indimellem. Det er god weekend-hygge og hele to nye strikkemagasiner at snuse og bladre i.

Jeg elsker magasiner.  Jeg elsker de knitrende blanke sider. Jeg elsker den halve times ro, når jeg tager hul på et helt nyt blad og jeg elsker at have dem rundt omkring i huset  og at finde et gammelt blad og opdage en opskrift, jeg ellers havde glemt alt om.

onsdag den 6. marts 2013

Sikke et hurlumhej

I går aftes skulle vi for anden gang i denne uge ruste os til kamp for at få fingre i de helt rigtige strikkeworkshops til september, når jeg sammen med 9 skønne tøser hærgende indtager Fanø. Vi sad allerede klar lørdag nat, hvor lanceringen var annonceret. Siden gik ned. Mandag var der generalprøve, hvor det aldrig lykkedes mig at komme på - og i går aftes skulle det endelig slag så stå.

Hold da op hvor et cirkus. Jeg havde tæt kontakt med de andre undervejs - både på sms og telefon - havde på et tidspunkt gang i flere telefonsamtaler på en gang, og alle mine tøsers telefoner var inddraget. Følte mig som en hel kommando-central, der ledede slagets gang.


Siden gik ned - ikke bare et par gange - men konstant. Det var kaotisk, nervepirrende og en virkelig monstodont udfordring for både min tålmodighed og mit temperament. Siden åbnede kl. 20 - og først 22.15 lykkdes det mig at få bare en enkelt workshop af de mange, jeg havde på min liste i kurven. Jeg har så ikke modtaget nogen bekræftigelse på købet - hvilket betyder at jeg stadig er usikker på om, jeg skal på workshop.

Jamen altså - det er utjekket og uprofessionelt. Jeg sidder i den grad med en følelse af, at de vil være STORE - og at det skal være et gennemført arrangment, hvor man skal betale både for program, for indgang til butikker og selvfølgelig for workshops - men de er ikke i stand til at få det til at fungere - Måske de skulle overgive sig og lade Billetnet klare det. De er gearet til den slags opgaver.

Når det så er sagt - så glæder jeg mig afsindigt til at strikke, være i super-godt selskab, mærke på garn og leve strik i hele 3 dage. Bare der nu ikke opstår de samme logistiske problemer i forhold til færge, så vi kommer til at tilbringe weekenden på Esbjerg havn. Sikke en gang brok - men det var og er altså ARGHHHHH

tirsdag den 5. marts 2013

Grovmotorisk

Der er lavet flere forsøg - og jeg har svært ved at ramme den helt klokkeklart - og så er jeg ved at være total lammet i fingre og arm. Det er grovmotorisk muskelarbejde at hækle i zpagetti garn - Jeg vil gerne lave et net med en lang hank, der kan hænge over skulderen og rumme et blad, en pung og et mindre strikketøj.


Jeg bøvler med det - og synes enten det bliver for hårdt og stift eller for slasket og uformligt. Vi er ikke bedste venner endnu - Zpagettien og jeg - og lige nu har jeg kastet det op i en kurv og tænker, det nu kan ligger der lidt, mens jeg griber noget af det mere venlige garn, der glider lidt lettere på pindene.

mandag den 4. marts 2013

Fristet over evne

Budgetoverskridelser, der har givet et gedint hul i måneds madbudget, kan måske bedst forstås af andre strikkere. Weekendens festivitas gav også mulighed for at besøge Hobros skønne skønne strikbutik Se Giraffen, hvor der er en skøn blanding af kunsthåndværk, super lækkert garn, sjove finurligheder og den allerbedste betjening.

Målet var klart - vi skulle bare snuse og måske have en enkelt lille finurlighed med hjem. Jeg mærkede og rørte ved en super lækker poncho flere gange, men forsøgte at gå væk fra den, selvom den trak voldsomt i mig. Den skulle på ønskesedlen. Den garvede butiksejer lokkede mig til at prøve den - bare så jeg kunne se om den nu også var så lækker.......ellers var der jo ingen grund til at gå og drømme om den.


Ha! det var et smart triks - da den først havde været på mig - ville den ikke af igen med mindre jeg købte kittet. Jeg regnede og regnede, forsøgte mig med kreativ bogføring, konstaterede, at budgettet slet ikke kunne holde til det - lukkede øjnene og kørte dankortet igennem.

Impuls-køb af den gode slags - jeg glæder mig så meget til at få den på pindene. Den bliver skøn med skøn på :-)

Weekend med spark

Halløj mandag morgen - jeg skal da love for den weekend fik fuld gas og ben at gå på. Sølle 5 cm er det blevet til på strikketøjet, som slet ikke er blevet nævneværdigt motioneret. Det er tilgengæld snakketøjet, latter- og dansemusklerne.



Det hele i allerbedste selskab med ynglingsmennesker, der på naturligvis og bare ved at være sig selv altid giver mig en følelse af at være rig - rig på omsorg og kærlighed, rig på netværk og sikkerhed, rig på gode mennesker med masser af vitaminer. Det er den slags, man skal samle på i sit liv :-)


lørdag den 2. marts 2013

Småt og godt

En gang turbostrik - lidt tvivl undervejs om hvorvidt jeg ville nå i mål eller måtte gribe til nødløsninger - og en lille dåbsgave er klar til, når jeg på søndag skal svinge kødgryderne og salaterne til en barnedåb.


Vesten er fra Duddelutte - en lillebror, der er blevet til lillesøster. Jeg har flere små projekter i hovedet og nyder lige nu, at jeg kan blive færdig og se enden på projekterne, allerede når jeg går i gang.