onsdag den 28. november 2012

Småtings-afdelingen

Det er ikke mange vågne timer, jeg tilbringer på matriklen i denne uge - og i de timer jeg er her, er det som om, opgaverne hober sig op, og jeg sætter turbo på for at nå i mål med den sidste monster-uge i denne omgang. 3 dage tilbage....

I går trodsede jeg trætheden og den indre fornuftige stemme, der fortalte mig, at jeg skulle i seng. Istedet tog jeg en tur med strikkepindene, fik strikket strømpe 2 færdig til det sidste par strømper fra Nissens bestillingsliste.

Enorm tilfredsstillelse over at jeg fik et projekt - omend et meget lille projekt - færdigt - også på den front. Jeg fik tømt hovedet - og mærkede igen lysten til at strikke den der trøje, det der sjal og den lækre poncho.... Så nu kaster jeg mig frisk ud i hverdagen, klar til at spise mig gennem de sidste bidder elefant i denne omgang. Fredag lurer friheden - og jeg skal holde så meget weekend.

mandag den 26. november 2012

Ud af starthullerne

Min rolige mandag morgen blev forvandlet til ræs og skynden på - da jeg først for alvor slog øjnene op kl. 7.46. Der skal jeg så også love for, at jeg slog dem op - og røg ud af sengen i raketfart med 3 slumrende piger i huset, der gerne skulle være ude af døren 7.50. Det lykkedes næsten - og de nåede det de skulle. Turbo når det er påkrævet.

Den sene start kan skyldes, at jeg i går aften endelig landede i sofaen og havde en klar fornemmelse af at være i strikke-underskud. Det var svært at slippe pindene igen, da de først var kommet op i fart. Jeg strikker striber i spind-garn. En model, jeg faldt for på Kreativ Messe - og som nu for alvor er kommet på pinde.


Den skal strikkes på pind 7, og jeg synes, det bliver lidt bumlet og ujævnt - Jeg har dog ikke mistet troen på, at det bliver en lækker sag. Tumler lidt med diskussioner om hvorvidt den skal have lange eller 3/4 ærmer, og den beslutning skal tages lige om lidt - for selve trøjen er klar til ærmer.

Godmorgen mandag, godmorgen ny uge.... så er den vist skudt igang....

søndag den 25. november 2012

Snart, parat, start

Vi har skudt julen igang i dag... Det krævede en del arbejde i køkkenet med at få renset de sørgelige rester af julepynt efter rottefesten i efteråret. Men nu er der fundet plads og skabt julehygge i første del af huset. Vi er enige om, at der mangler meget, før vi når Gertrud Sand højder - og at vi må hitte på og klippe-klistre i rå mængder.

Mindstetøsen er mest bekymret for sokke-situationen. Pigerne julesokker blev ædt af rotten, og hun er noget utryg ved, om Nisse-Pisse nu kommer, og hvor han efterlader gaverne. Vi har drukket varm kakao og spist æbleskiver - og holdt søndag som søndag er bedst, når regnen vælter ned fra himlen.

Der skulle gerne være generet noget god energi til næste uges marathon. Heldigvis den sidste af den slags killer-ugen, inden jeg igen får mine åndehuller tilbage.

lørdag den 24. november 2012

Stille nu

Spidsbelastningen på arbejde lige nu kan ikke blive mere spids.... det kræver det meste af min vågne tid - og i går aftes og den halve nat foregik ved arbejdsbordet. Her lige om lidt åbner jeg dørene for egne børn og en flok af deres veninder. Der skal være sleep-over. Det bliver festlighed, højtlydt og sent. Jeg nyder roen et lille øjeblik og har fundet min strikkekurv frem i håb om at få taget bare et par pinde.


Jeg har opdaget noget omkring det strikkeri. Det er min ventil i det daglige. Det er der, jeg finder den indre ro og får styr på tankerne. Men når det rigtig strammer til, og jeg løber rigtig stærkt - slipper jeg pindene og får ikke rigtig strikket noget. Det er som om alle kræfterne bruges på at holde livet i vatter - og jeg ved, at jeg har for travlt, når strikketøjet ligger stille.

I aften skal jeg have taget nogle pinde og prøve at genvinde den dybe indre ro midt i tøse-kaos'et og så minde mig selv om, at allerede næste weekend lysner det - og der begynder igen at være åndehuller midt i ræset.

onsdag den 21. november 2012

Lækker-grøn

Den grønne trøje er røget af pindene. Den blev strikket på pind 7, og det giver god fremdrift - kun forsinket af diverse forsøg på størrelsen, som gjorde, at jeg er startet forfra et par gange. Nu er den skyllet op, og jeg venter spændt på at se, hvad det har gjort ved den.


Knapperne blev heldigvis købt, inden det totale købe-stop satte ind - og passer pefekt i min optik. Næsten samme grå nuance som stjerner og tilpas rå i deres udtryk til, de ikke forsvinder i strikken. Den bliver fantastisk at trække i på de kolde vinterdage. Lige nu er den bare våd......

tirsdag den 20. november 2012

Smal-kost

Her kun sølle 10 dage før 1.december er vi sat på smal-kost her på matriklen. En hurtig sviptur til byen efter lidt sødt til et eftermiddagsmøde og for at opdage, at mit dankort er spærret. Et hav af telefonsamtaler med banken senere - og det viser sig - at der er unormale aktiviteter omkring kortet - og jeg skal have et nyt. Ja tak og gerne lidt hurtigt - Det hurtigste er så om omkring en uge... og da min bank ikke har en filial i nærheden - er der ingen mulighed for at få kontanter....


Panik - jeg har syv en halv i pungen, og 3 krævende unger, en hund, 2 kaniner og en hamster at brødføde - for slet ikke at snakke om de strikprojekter, der står i kø for at blive realisteret...... Jeg har nu raseret pigernes punge - og følt mig lidt ussel, mens jeg gjorde det. Tænk at skulle købe mad for deres lommepenge.

Heldigvis er vi inviteret i byen at spise i morgen, heldigvis har jeg for travlt til for alvor at bruge penge, heldigvis får pigerne gode lommepenge.... men altså alligevel.

søndag den 18. november 2012

I arbejdstøjet

En af mine elever gav mig for et stykke tid siden en skøn gave. Hun er den mest fantastiske tegner - og hendes opgaver er altid udstyret med en forside, der tager pusten fra både mig og hendes kammerater. Hun er kreativ på den der stille måde - og når hun lærer nye teknikker, udvikler hun dem lynhurtigt og gør dem til sine egne.

Hun har opdaget min begejstring for hendes evner og kommer ofte og viser mig, hvad hun laver. Altid på den der stille måde, hvor hun gerne vil vise tingene frem - men ikke for at få ros - mere for at inspirere og selv få ny inspiration.

Gaven var en imponerende tegning af mig ved tavlen. Hun har fanget enormt mange detaljer lige fra støvler, nederdel, nøglesnor og øreringe. Der er ingen, der er i tvivl om, hvem det forestiller - selvom jeg jo nok mener, mit snudeskaft er en anelse mindre.

Jeg leder nu efter den helt rigtige ramme, for den skal så klart hænge over mit arbejdssted og give ny energi og lyst til at gå videre, når bunkerne engang i mellem er ved at vælte mig omkuld.

lørdag den 17. november 2012

Ho ho ho!

Mens bunkerne på arbejdsbordet får lov at hvile lidt, er Julemandens Værksted åbnet igen. Pigerne arbejder med højt humør, tænder-skæren og raske diskusioner af dette og hint. Der er stadig et stykke vej i mål. Finesser, der skal nørkles på plads og andre småtterier, som især mindste-tøsen står lidt af på.


Vi er begyndt med indpakning for at kunne at strege af og strege over. Porcelænstuscher har erstattet de Posca-tuscher, der efter sigende ikke holder i vask. Det var en sej kamp at overbevise store-tøsen om, at det måtte gøres. Der er lavet flere flotte kopper og tallerkner.

Inden af aftensmad kalder en gang kanin-burs rengøring. Det er en sej kamp at få muget ud i buret og kræver vist, at jeg slukker for internettet en times tid.... One has to do, what one has to do :-)


fredag den 16. november 2012

Ugens bedrifter

Der er ikke så meget at melde på Krea-fronten fra den uge, der nu heldigvis er endt i en dejlig weekend. Dog var tirsdag aften en skøn krea-aften med dejlige tøser, der udover at flikke en fantastisk nederdel sammen til mig - også have overskud til at køre lidt med symaskinen sammen med mine tøser.


Skønne ærteposer til en ny kusines barnedåbgsgave blev det til i det flotteste retrostof, og syet med stor præcision og tungen lige i munden. Selv store tøser kan få meget sjov ud af ærteposer, så der er blevet jongleret og kastet med poserne. Der er blevet balanceret med poser på hovedet, og de er blevet nulret mellem fingrene - bare fordi de er rare at røre ved.

Engang er jeg altså nødt til at få fod på det symaskineri - der kan man trylle på en anden måde end med garn og strikkepinde.

Hovedstads hæklerier

En skønt hæfte fra Sidsel Sangild er i dag dumpet i postkassen. Det var en dejlig fredags-overraskelse, og jeg har nydt at bladre det igennem langsomt både forfra og bagfra. Der er mange superflotte modeller i hæftet - og mange jeg gerne vil lave både til mig selv og som gave.


Jeg elsker at strikke og at hækle. Jeg er ikke helt så ferm med en hæklenål, som jeg er med strikkepinde, men er vild med variationen og med den helt anderledes struktur, der kan laves med en hæklenål. Der er et par sjaler og en halskrave, der helt sikkert skal på nål..... når jeg bare lige får et ledigt øjeblik.

Endelig endelig...

Det blev fredag - et kort øjeblik troede jeg, ugen var gået i samme rille og aldrig ville få en ende. Jeg er ikke bange for at tage fat, jeg kan godt lide at have travlt, have mange jern i ilden og et hav af bolde i luften... men nok er altså også nok - og denne uge er brugt helt op til allersidste kræfter. Der er ikke mere at komme efter - og jeg er på nippet til ikke at orke at motionere strikkepindene.

Så mens jeg samler kræfter, bladrer jeg lidt i blade, strikkebøger, får ideer og lyst til at kaste mig ud i alverdens projekter i al den tid, jeg ligenu bare slet ikke har. 


Alt om Håndarbejdes juletema-nummer røg med i posen under en af ugens bitte-små åndehuller, hvor jeg lige nåede omkring byen. Der er både en nisse, en skøn adventskrans, nissehuer til nissepiger , julestrømper og julekugler.... Skønne sager, der giver strikkekløe og strikkelyst. 


tirsdag den 13. november 2012

Terningerne er kastet...

.. til endnu en lang dag i den danske folkeskole. Til gode oplevelser, spændende undervisning og et verbalt slagsmål her og der. Jeg trækker i arbejdstøjet og giver mig i kast med dagen med god energi.



Dagen afslutter på aller-fedeste vis med 2 dejlige krea-tøser, der invaderer mit hjem med deres maskinpark. Der skal sys ærteposer, nederdel - slås op til lækre sweatre og nørkles på bedste nørd-vis. Jeg kan bestige et hvilket som helst bjerg med sådan en udsigt.

mandag den 12. november 2012

Dejlige kopper

Det går lidt trægt på julemandens værksted i år - og en vis mor kan godt have sin tvivl om, hvorvidt vi når i mål. I går tog vi et par gode timer sammen ved spisebordet. Største-tøsen maler kopper, og jeg synes, de er super-flotte og vellykkede.

Hun maler med Posca-tudser, som lover, at farven holder, når den kommer et smut forbi ovnen. Nu er det så bare, at der går rygter om, at de ikke helt kan holde det, de lover. Det var en svær en at sluge for "kunstneren", som har lavet både tallerkner og kopper - og brugt timevis på at sætte stregerne præcis, hvor de skulle være.

Hun valgte at lave en struds med oplysningen. Hvis der står, de holder, så tror jeg på, de holder - siger hun..... Jeg nænner næsten ikke at lave en test, men synes også, det er brandærgerligt, hvis det er en en-gangs-kop......

Som hund og kat

Præsidentvalget udviklede sig til et hæklemarathon, og inden jeg gik i skole onsdag morgen, lå alle delene til hund og kat færdige. Jeg har så trippet lidt rundt om kurven og taget tilløb til monteringen. Fascinationen af små og store hæklede dyr er stor... jeg går ofte i gang, men bliver som regel som i altid skuffet over resultatet.


Det er i monteringsfasen, det går galt, tror jeg. Det er som om, de aldrig rigtig kommer til at ligne, det der var tænkt. De bliver vinde, skæve og grinagtige. Disse her var tænkt som dåbsgave, men nu går jeg lidt rundt om dem og overvejer om deres liv i stedet skal udspille sig i et skab her hos mig.

søndag den 11. november 2012

Hvis jeg var en, jeg kendte...

Så ville jeg virkelig synes, jeg var pisseirriterende. Irriterende på den der overskudsagtige måde, der får en selv til at føle, man ikke når en dyt. Men jeg har virkelig brugt den her weekend til at arbejde igennem på flere fronter.

Jeg har tømt arbejdsbordet for de mest presserende opgaver. Der er rettet, planlagt, handlet af og ordnet i nye bunker. Jeg er klar til næste uges marathon på arbejde, hvor jeg kun har tidligt fri mandag, og tidligt fri er i øjeblikket kl. 16.

Huset har fået en ordentlig overhaling (ja okay nåede ikke førstesalen som er børneterritorium.... der er alligevel grænser for overskuddet...) Vasketøjet er i bund og næsten lagt sammen.... og bedst af alt, der er handlet til næste uge OG lavet mad til HELE ugen. Der er endda friske blomster i vaserne.

Jeg er så klar til at få mine piger hjem - og møde dem med overskud. Det er ligesom også nødvendig med næste uges program. De skal tankes godt op på mor-kontoen.....

God strikkeøkonomi eller øv

Den grønne cardigan er nu endelig kommet på pindene. Jeg strikker uden egentlig opskrift - med forskellige opskrifter og et garn, der slet ikke passer til nogle af dem. Jeg famler mig frem og er ikke helt på hjemmebane.


Jeg er nogle gange, når jeg strikker ud fra hovedet lidt for langsom til at tage beslutninger - lidt for langsom til at erkende, at det er en ommer.... En hel nats strik og en trøje, der var nået til ærmegab her her til morgen blevet lagt til side. Den var blevet for løs i strikken, for lang og måske også en anelse for bred. Der er nu slået op på pind 7 istedet, og jeg gør klar til at tage turen til ærmegabet igen.

Det først-strikkede er ikke pillet op endnu, for hvad nu hvis, jeg kommer i tanke om, at det alligevel var bedst sådan. God strikkeøkonomi er der nogen, der vil sige - at strikke af garnet hele to gange. Jeg siger mest øv - for trøjen skulle jo helst have været i brug i går - især efter jeg har opdaget, at jeg har et par støvler, der matcher farven 100%.

lørdag den 10. november 2012

Blødeste blød

Ponchoen som startede som et kit, der skulle have været en fødselsdagsgave - men som endte som en poncho, der allerede var strikket, inden det blev min fødselsdag..... bliver helt sikkert en af vinterens ynglings. Garnet er fedt fedt alpaca, der er så blødt som smør på en varm sommerdag. Den falder tungt ned over skuldrene, varmer lige tilpas og er så blød, at alle der kommer i nærheden af mig, nærmste bliver draget til at læne hovedet lidt mod mine skuldre :-)


Den var lynhurtig at lave på pind 7 - de mange farve og mønsterskift fik processen speeded op - og på en sølle lørdag aften og søndag formiddag skulle der til, før den var klar til brug. Jeg har så måttet trippe omkring den for at vente på fødselsdagen - for godt nok snød jeg lidt med gaven - men synes alligevel ikke jeg kunne tage den i brug, før efter den reelt var givet. Tålmodighed er en dyd - bare ikke en af mine dyder :-)

Overspring eller nødvendighed

Midt i alle opgaverne skal jeg helt sikkert finde tid til at bruge min nye smukke strikkeskål. Den har den der helt runde og særlige form, der giver en lyst til at tage og holde den i hånden. De to krummelurer til garnet er fine og sirlige - og skålen er givet af en ganske særlig familie.


Den bliver helt sikkert et af mine ynglingsstrikke-gadgets og skal have en god central placering og et særligt strikketøj.

Arbejds-weekend

Efter fest har jeg nu smøget ærmerne op og er klar til at tage en ordentlig tørn ved arbejdsbordet. Mine bunker er igen blevet uendelige, og hverdagen har været et spørgsmål om at holde snuden lige over vandoverfladen. Jeg har brug for at skabe lidt luft - og det gøres bedst ved at få løftet en række af de opgaver, der ligger og venter. 

Det er ikke klynk. Faktisk sætter jeg pris på de her alene-weekender, hvor jeg kan sætte fuld damp på maskineriet, arbejde lige når det passer mig - og selv indlægge så åndehuller. Det giver godt overskud i den anden ende. 


Der bliver plads til et par overspringshandlinger - og en af dem bliver at fylde mit nye smukke penalhus, sætte nøgler i min nye nøglesnor og nappe en salt-mandel eller to. En superlækker og overvældende gave fra en god veninde og kollega.

fredag den 9. november 2012

Vidunderlig hurtig dag

Jeg havde en hel fantastisk vidunderlig dag i går. Den gik bare forrygende hurtigt - og var alt for hurtig omme. Så mange dejlige mennesker havde lagt sig i selen for at gøre dagen til min og for at gøre det til en ganske særlig dag.



Det var en ganske særlig dag med mange sjove indslag i form af hilsner, spøg og spas, masser af kage, knus, gaver og tænk dagen er fortsat lidt i dag med flere knus, hilsner og gaver. Jeg troede egentlig, at jeg var ved at vokse fra fødselsdags-ræs - men lige nu har jeg bare lyst til meget mere fødselsdag - og for muligheden for at have alle de særlige mennesker i mit liv lige omkring mig.

torsdag den 8. november 2012

Det er den dejligst morgen

Ikke for at være beskeden eller noget - men jeg har nok verdens 3 suverænt bedste piger, der her til morgen på helt egen hånd, og uden jeg hørte en lyd har lavet og forberedt det største morgenbord med varm kakao, boller og små pandekager og som vækkede mig med skøn-sang og gaver.

Kan ikke hitte ud af at vende billedet ?

Fine hjemmelavede sager og det høje Urbania hus, som har været på ønskesedlen siden sidste efterår. Kan allerede nu mærke, at det bliver en af de der særlig gode dage med min super-veninde-svigerinde, der har taget 2 fridage for at drage herover i det vilde fest - bare for at fejre mig, besøg af mine forældre, til teaterforestilling med mindste-tøsen i en af hovedrollerne i aften - og bare hygge, hygge, hygge. Jeg er varm og glad for at alle gode mennesker i mit liv. Jeg er lykkens pamfilius..... Og vejret - ja det fatter jeg altså ikke en brik af....

onsdag den 7. november 2012

Four more years

De gjorde det - de gjorde det igen. Jeg har fulgt med hele natten og er nu lettere slatten og kan ikke helt overskue dagens gøremål. Jeg tager dem en af gangen - og tror fuldt og fast på, at amerikanerne har valgt det bedste både for dem selv og for resten af verden.


Obama er en fantastisk vidunderlig taler. Han kan matche de allerstørste - han kan matche både Martin Luther King og Kennedy. Det er storladent, det er visionært, og det rækker mod stjernerne. Han rører mig og får mig til at tro på en bedre verden. Jeg lader mig forføre, og jeg nyder det.

Høj intenst

Jeg har installeret mig godt og grundigt i sofaen - med alle nødvendigheder indenfor rækkevidde. - Jeg er klar til en nat uden søvn. Klar til at følge det amerikanske valg og nøje overvåge, at de nu får valgt den rigtige præsident.

Jeg elsker den slags begivenheder, hvor man følger historiens gang og blæses godt i gennem af dens vingesus. Jeg slubrer alle analyserne, fortællingerne og de historiske tilbageblik i mig. Jeg bliver klogere, og jeg er godt underholdt.



Samtidig holder jeg vejret - for der er meget på spil. Der er for mig at se stor forskel på, hvilken præsident, der vælges. Måske ikke så voldsom meget på det udenrigspolitiske - men klart på hvilket samfund der tegnes og skabes på de indre linjer i USA.

Resultatet er her engang mellem 5 og 7 - og jeg er klar og håber, at der kommer en sejrstale fra den helt rigtige kandidat.

Mine elever har fået lovning på at måtte sove hen over bordet i morgen iført jakke, hvis de følger udsendelsen i nat. Flere af dem måbede over aftalen - for det første var det et hav af "regler", jeg lagde op til kunne bøjes i historiens navn - og samtidig synes de, det var noget alternativt at blive opfordret til at se tv hele natten af en lærer. Spændende at se hvor mange vi er, der hænger i bremsen i morgen.

tirsdag den 6. november 2012

Finurlige dyr

Et hurtigt smut ud i regnen - ned af gaden og ind til Søstrene for at hente forsyninger til aftenens hygge omkring tv'et. Det er dåbsgaver til pigernes søde nye kusine, der er på tegnebrættet. Et par store dyr fra Uldgaardens Herlige hæklerier til storebror og storesøster - og en lækker cirkus-kuffert med ærteposer, hvis jeg er så heldig at få lidt hjælp til sy-delen af det projekt.


Arbejdet, som skal fra hånden her til aften er slæbt med hen til sofaen og spredt ud omkring mig. Jeg har tænkt mig en rigtig zapper-aften. Lidt hækleri, lige arbejde, lidt hækleri og så følger jeg spændt med efterhånden som valgresultaterne fra USA kommer ind.

søndag den 4. november 2012

Allerbedste selskab

En hel weekend i det allerbedste selskab mangler nu kun et par madpakker og lidt forberedelse til i morgen før den er slut. Energien er i top. Invasionen fra Øst fandt sted allerede fredag aften - og siden er det gået hak i hak med huslige sysler, kreative pitstop, snak, hygge og mere snak.

Jeg udnyttede på det groveste at have fået en af de stabile mænd i mit liv i huset. En mand hvis hænder er skruet rigtig på, og som kan få noget af det fra hånden, som jeg bare slet ikke selv magter at give mig i kast med.


Jeg udnyttede muligheden for at sidde sammen i sofaen med min allerbedste veninde-tidligere-svigerinde og snakke den halve nat - eller indtil det ikke mere var muligt at holde øjnene åbne, til det ikke mere var muligt at tale sammenhængende for bare træthed.

Jeg nød at have alle de børn, der betyder allermest for mig omkring mig. Kun en enkelt manglede. Jeg nød, at de nød hinandens selskab både i leg og i stille ro ved siden af hinanden med hver deres computer.

Det er verdens bedste familie - også selvom de på papiret ikke mere er min helt rigtige familie. Hvor var det heldigt, jeg vandt dem i den store bodeling for nogle år sigen. Hvor er jeg heldig at have dem i mit liv.

På forskud

Den lækreste poncho, som jeg fik prøvet op til flere gange på Kreativ Messe i sidste weekend, har mine forældre nu givet mig i fødselsdagsgave. Jeg har selv bestilt, og pakken landede på matriklen den anden dag. Der er stadig nogle dage til, jeg fylder år. Men nøj det var svært at gå rundt om den pakke, som jeg bare vidste indeholdt det blødeste og lækreste garn, og som ville blive til den fedeste poncho.


Efter lidt snak med et par veninder fik de mig overtalt (okay det var ikke en stor opgave :-) til, at det jo sådan set var en bedre idé at åbne den nu og så skynde mig at strikke den. På den måde kunne jeg jo få ponchoen istedet for bare garnet til min fødselsdag.

Garnet er blødt-blødt. Farverne de flotteste grå og brune nuancer, og mønsteret er velskrevet og lige ud af landevejen. En halv nats strik, og jeg har en poncho godt på vej. Næste udfordring bliver, at den så først må tages i brug EFTER min fødselsdag. Det bliver nok lidt sværere at finde en vej udenom den.....

torsdag den 1. november 2012

Vroum torsdag

Hvor blev den lige af den uge? Torsdag og det var lige for 10 minutter siden, det var mandag. Jeg har været begravet i arbejde - og kun lige været oppe ved overfladen for at trække vejret og kysse min børn - godmorgen, goddag og godnat.

Heldigvis elsker jeg mit arbejde. Heldigvis nyder jeg alle livtagene, jeg tager med de unge mennesker. Heldigvis tager jeg glad afsted hver dag - også til de lange lange dage.


I dag har jeg måttet melde pas og blive herhjemme hos mellemste-tøsen som har kastet op med intervaller på en halv time hele natten og formiddagen. Det gav god arbejdstid ved arbejdsbordet - og en del af de uendelige bunker er nu ekspederet. Der er stadig lidt at rive i, hvis jeg skulle få abstinenser.

Mit strikketøj har fået et par pinde i løbet af ugen - men manglende koncentration gjorde, at jeg i går pillede hele molevitten op og startede forfra. I aften får jeg besøg af 2 skønne tøser, der kommer med deres pinde, deres projekter og deres symaskiner. Vi skal gøre det, vi er bedst til og hjælpe hinanden med projekter, vi er groet fast i eller slet ikke har fået taget hul på - og så skal vi garanteret snakke til ørerne falder af. Jeg glæder mig for vildt.