søndag den 22. marts 2015

Spredt fægtning

Sygdommen vil ikke rigtig slippe sit tag i os og i husstanden - forrige uge var jeg underdrejet og ikke mange sure sild værd. I den her uge har først det store barn og efterfølgende det mindste barn været nede og vende godt og grundigt. Høj feber, hovedpine og ondt i maven. Det er en sej omgang, der sætter selv de sejeste ud af spil.


Sådan 14 dage for nedsat kraft sætter sin spor. Vi er bagud - både på arbejde og på al det daglige herhjemme. Jeg er havnet i sådan et krea-vacuum, hvor jeg ikke rigtig kan finde på og ikke rigtig kan finde det og de projekter, der trækker i en på en sådan måde, at man er villig til at give den halve nat for lige at komme dertil.


Lige om straks og om 5 arbejdsdage er det påskeferie - tid og overskud til at få både styr på dit og dat og mærke efter og finde de helt rigtige projekter.

søndag den 15. marts 2015

Nørklede snørklede forberedelser

Det fylder på den der gode og stille måde, hvor vi trækker det frem ved spisebordet, hvor det kommer ind i snakken, og hvor vi har startet et hav af lister. Mellemste-barnet skal konfirmeres i starten af maj.



Hun har kæmpet sig gennem de sidste invitationer her i weekenden. Formen blev udviklet for snart flere uger siden - men hun er indædt modstander af kopimaskine og har insisteret på at håndtegne alle invitationerne ned til mindste detalje - og detaljer tager tid.

Nu er de klar til at blive sendt afsted, og vi går videre til andre gode forberedelses-opgaver. Det bliver et dejligt forår.

Frem fra gemmerne

Det er lækkert strik - og alligevel har den ligget nederst i strikkekurven, været gemt væk på bunden af et skab siden Fanø 2013 - halvandet år hvor jeg kun har taget enkelte pinde, og hvor trøjen har forfulgt mig som en ond og dårlig samvittighed.


Normalt lader jeg ikke strik forfølge mig så længe - så bliver det aflivet, smidt ud, trævlet op og brugt til noget andet. Når det har været anderledes med Isagers Honey, er det, fordi det er en lækker strik, der klart fortjener at blive færdig og komme i brug.


Processen har bare været uendelig på små små pinde og tyndt garn. Det har kedet mig så meget, at jeg har opgivet, inden det overhovedet kom op af kurven. Nu har jeg trukket den helt frem i lyset og er nået til ærmerne. Jeg har et hårdt tag i nakken på mig selv - og en klar aftale om, at nu skal den strikkes til ende. Kamp eller ikke kamp - den kan ikke mere bo på bunden af kurven.

lørdag den 7. marts 2015

Sprinkle tørklæde

En hel kurvfuld tweed rester og et par pinde. Et par trætte aftenener og lidt lige ud af landevejen strik med indbygget fremdrift i form af ....skal lige se den næste farvekombination.... og jeg har nu fået en lækker lækker cowl, der kan nå et par gange om halsen og spræller lige tilpas.


Overskuddet er til lette hurtige projekter - og jeg kigger nu ned i kurven og grubler over, hvad det næste bliver. Garnet er der og mon ikke en ide tager form lige om lidt. Nu har jeg ihvertefald weekend og tid, plads og rum til at forfølge de ideer, der måtte poppe op. God weekend derude :-)

fredag den 6. marts 2015

I reformationens fodspor

Et af ugens højdepunkter var en lang dag med mange mange skridt i Viborg og omegn med en flok præster, der var ivrige efter at vise, fortælle og formidle kirkehistorie til en flok unge mennesker af meget forskellige herkomst, tro og nationalitet.




Hald Ege, Jørgen Friis, Søndermarkskirken, Hans Tausen og Domkirken var bare nogle af indslagene på den 15 km lange vandring dagen bød på. Jeg sugede til mig, mens jeg drev de unge mennesker, der havde ømme fødder og svage kadavre frem med bolcher og tudekiks.


Jeg fik styr på en del huller i min viden omkring forskellen mellem lutheranere og calvinister, omkring Chr II, Frederik I og Chr II,  Spøttrup slot og meget meget mere - og havde en dejlig dejlig dag med en flok skønne elever i fri dressur :-)

mandag den 2. marts 2015

Blålig arving

Det blå grønne tweed garn fra Garnudsalg har været på pinde af flere omgange. Farven er vidunderlig og skulle helt sikkert omsættes til noget til mig selv. Jeg glemte bare lige, at jeg faktisk ikke er særlig vild med blå og ikke helt kan finde ud af at gå i blå.


Nu har jeg en blå Arving. Det var noget af det strik, jeg fik af pindene i løbet af weekenden, mens jeg snuppede et par afsnit af den nye sæson af House of Cards. Jeg elsker min sorte arving og er godt på vej til at slide den op. Den blå-grønne skal nok blive et hit sammen med et stort sort tørklæde - og skal indvies, så snart den er tør. Jeg øver mig med det blå :-)

Det gjorde godt

Alt for længe har alt for meget arbejde fyldt for godt op i livet og holdt energiniveauet i et jerngreb, der har resulteret i kollaps på sofaen, manglende overskudt og irritation. Den her weekend lykkedes det mig endeligt og meget tiltrængt at få fuld ladning på batterierne - med en næsten tom kalender og god tid til bare at være og flyde med strømmen.



Der er ordnet i strikkekurven. Et par projekter er blevet færdige, nye startet op og energi flyder igen direkte ind i årene fra strikkepindene. Samtidig er fryseren fyldt med dejlig hverdags-mad og madpakke brød og sager.


Vasketøjkurvene bugner stadig - og der løber store nullermænd rundt på gulvet - men energien og overskuddet til at sige "pyt, og vi når det nok" er tilbage. Det var en weekend af de gode, og ude lurer foråret med endnu mere energi og overskud.