tirsdag den 30. december 2014

Farvel jul og tids-strækkeri

Julen er pakket væk, juletræet er plyndret, fladerne er tørret af og støvsugeren har gjort sit for at udviske julens sidste spor. Der er stadig enkelte stykker konfekt tilbage i dåsen - men ellers er der gjort rent bord, og vi gør klar til at hoppe ind i det nye år.



Lige nu forsøger jeg at strække tiden, det bedste jeg kan, for det her holden juleferie må gerne vare længe og give plads til mange flere gode timer sammen - også selvom det nu er uden pynt og træ. Lysene har jeg beholdt i en skål - for januar er mørk og kalder på lys både her, der og allevegne:-)

Julemagi

Det er top-nydelse at have tid og frihed til at gøre lige, hvad der falder en ind. Sidde hele dagen med godt at drikke i koppen, sludre og småsnakke med gode veninder, mens vi tager en pind her og der - strikke den halve nat, se tåbelige serier fra ende til anden og klø mine piger bag ørerne.

En veninde kom forbi med sin datter. Med sig havde de et pudevår fra en afdød bedstemor, og datteren drømte om at bruge det til en fin toilettaske og toiletpung. En skøn eftermiddag og aften blev det til. Med ideudvikling, tegnen og klippen mønster - og i det fine stof - og med et par gode råd her og der, en hjælpende hånd gik hun derfra med det, hun havde drømt om.


Spontant og ud af den blå luft - samvær når det er allerbedst - og en stor varm fornemmelse i maven over at have gode mennesker i mit liv, og også kunne være med til at gøre noget for dem, der gør så meget for mig. Ren julemagi :-)

lørdag den 27. december 2014

Årets høst

Her flere dage efter går jeg stadig rundt nyder årets høst. Gaverne var mange og meget forskellige i år. Nogle var tiltrængte, andre anvendelige og praktiske, der var krea-gaver og der var rene luksusgaver. En perfekt blanding af skønne sager.



Enkelte skal byttes til noget andet i anden størrelse eller anden udformning. Jeg samler mod til at begive mig ned i bytte-helvede - men nyder lige lidt endnu.

Ganske særligt er hjemmegjorte gaver. Både fra pigerne og fra veninder. Også i år var jeg en heldig kartoffel på den front - og fik både kogebog med yndlingsopskrifter, porcelænsøreringe og en lækker pose til gode sager i tasken. Uhm jeg vil kaste mig ud i nydning, tage en enkelt pind på strikketøjet og en bid konfekt, inden hyggeligt besøg af gode folk fra nær og fjern.

torsdag den 25. december 2014

Jule-sumpen

Første juledag tilbringer vi i "jule-sumpen", hvor det ikke er tilladt at lave for meget. Hele stuen flyder af dyner og madrasser. Alle gaverne er spredte omkring os og taget i brug for igen at blive efterladt i et hjørne, så vi kan finde tid til en lækkerlur, et par pinde på strikketøjet, snuppe et par godter her og der, snik-snakke og tie stille sammen.
 
 
Det er næsten den bedste dag i julen. Tøserne tæt omkring mig uden krav om aktivitet men bare stille-væren sammen. I morgen drager de små ud i verden - mens store-barnet og jeg tager bestik af, hvad vi så skal fylde i 2. juledag :-)

Ro med familiebrist

Juleaften blev en rolig en af slagsen. Maden var i det store hele forberedt på forhånd - noget af den fragtede vi en godt fyldt bil tværs over Jylland og resten blev lavet hos mine forældre. Der blev rejst juletræ, pyntet og småhygget om eftermiddagen med snolder, julekalender og små-sysler.

Spændingen omkring træet er der stadig - både hos store og små - men den er mindre insisterende og børnene har nået en alder, hvor de bedre kan udholde ventetiden - eller også er de blevet bedre til at mærke på gaverne og gætte, hvad der er i dem - og derfor kan de bedre vente ?


Det er en forfærdelig familiebrist - som de vist desværre har fra mig  - det der med at smugkigge, mærke og til nød linde lidt på papiret, hvis det er for svært at gennemskue. Jeg har gjort det altid og mine forældre lavede, da jeg var barn mange krumspring for at gemme gaver - på loftet, hos naboen m.m.

Jeg øver mig og er blevet bedre til at have gaver, hvis indhold jeg ikke kender i huset - men hvis jeg har for god tid, og hvis de ligger lige indenfor rækkevidde, bliver det svært ikke liiiige at mærke, liiige at lure.... Der var i år op til flere gaver til mig under træet, hvis indhold jeg ikke kendte, og det synes jeg, var flot :-) Rigtig glædelig jul til jer derude :-)

tirsdag den 23. december 2014

Sysler-rundt

Vi tusser rundt, ordner lidt her og der, sætter os lidt. Tænder et lys, drikker en kop et eller andet, sludrer. Mærker lidt på gaverne, pakker lidt ind - og så er vi gået i gang med at indhente det, vi ikke har nået i decembermåned.



Vi bager småkager, pebernødder, brunkager, ruller konfekt og laver fyldte chokolader. Om lidt går vi i gang med at koge risengrøden, hakke mandlerne og skære i rødkålen. Vi har strøget oldemors vidunderlige damask-dug, som hører julen til her og som også skal med til mine forældre i morgen. Tempoet er langsomt og med masser af indlagte pauser undervejs. Vi skal huske hyggen og julefreden.

Og fik jeg så nævnt, at bilen er skinnende ren - både udvendig og indvendig. Det er en stuuur stuuur bedrift, og ikke tit det sker her på matriklen. Julefryd og julegammen og klar til at bringe julen ud i morgen. Jul på hjul :-)

Operation tøm-hoved

De lange to do lister fik lov at hvile, mens jeg tømte hovedet med et par timer ved symaskinen i går. Mindste-barnet og største-barnet havde bestillinger lagt ind, der helst skulle være færdig inden jul. En kjole, en sweat og et par gamacher.


Med overlockeren gik det hurtigt og ud over stepperne - og langsomt men sikkert blev der igen skabt plads øverst oppe under kasketten. Plads til at tænke, plads til at gøre og plads til at være - uden den der hektiske fornemmelse. Nogle gange handler det om at smøge ærmerne op og komme i gang med de ventende opgaver - andre gange er det bedre at trække stikket ud og gøre noget helt andet.

Gamacherne blevet syet efter et par gamle, der blev sprættet op og udgjorde det før mønster. Der er en udførlig vejledning på Marapyttas syskole - og det sidder helt perfekt. Jeg drømmer om tid og finanser til et sykursus hos hende i det nye år. Nu kalder listerne vist - bare lidt og mens vi hygger :-)

mandag den 22. december 2014

Struds og fornægtelse

Det er mere end en måned siden, at en af mine rigtig gode kollegaer og trofaste støtter både i det professionelle og i den private sfære sagde sit job op. Der har været en række praktiske ting, der skulle ordnes. Overleveringer, forældremøde, oprydning, rydning af fælles kontor m.m. og alligevel er det som om, jeg ikke rigtig har forholdt mig til det. Som om jeg har lavet en struds i en klar forventning om, at det ville gå over, hvis jeg undlod at tage det ind.



Fredag var hendes sidste arbejdsdag - og hun fik flagallé på privatadressen, stående ovationer fra kollegaer, knus og kram fra elever og voksne. Hun er en klippe med et stort blødt hjerte. En lærer med retning, mandsmod og vilje - men også en kær veninde med en stor favn og med en syvende sans, for hvornår jeg trænger til en hånd i ryggen, en klap på skulderen eller et spark i rumpetten.

Jeg fik en virkelig særlig og fin gave. En lysestage i kernelæder, der skal tændes tit og ofte og stå helt centralt her hos mig. Hurra for gode mennesker i livet - både her og der, nær og fjern. Jeg tænder lys for hver og en af dem - og i dag særligt for Lene.

søndag den 21. december 2014

Ferieramt og stadig lidt forpustet

Ferien har ramt mig - tiltrængt og lige i nakken. Julefreden har ikke helt sænket sig endnu. Der er mange hængepartier efter en hæsblæsende måned, og tempoet er stadig lidt hektisk, pulsen høj og listerne lange lange.

 


I morgen giver jeg den en ordentlig skalle - både herhjemme og ude i virkeligheden sammen med den million-milliard andre, der garanteret er i samme situation, som mig. Jeg tager en dyb indånding og kaster mig ind i kampen.

I dag har været sådan en overbliks-dag, hvor en kjole til største-barnet er gjort færdig. Der er blevet lagt seriøse strikkeplaner samtidig med at jeg har skrevet handle-lister, to do lister og sikret mig, at vi nok skal komme i mål - uden for mange hængepartier.

onsdag den 17. december 2014

Hele omgangen værd

Det har været nogle hårde og strenge uger med malerkost, rod og kaos og mange timers arbejde efter endt arbejdsdag - men hold nu op, hvor har det været hele besværet værd. Mine vægge er nu hvide, pæne og rene. Der er ryddet op i skab og krog - og køkkenet har fået et helt nyt udtryk.

Vi er gået fra brune låger, slidt og hullet linoleum, rød bulet bordplade til strømlinet, hvidt, gråt og egetræ. Det giver sådan en varm og god fornemmelse at være derude i alt det pæne, rene og jeg er dybt dybt taknemmelig for al den hjælp jeg har fået.



For malingen på lågerne, for det nye gulv, for henten og bringen både her, der og allevegne - for knofedt og mange timer i det før så hæslige rum - taknemlig for mit nye køkken som kalder og giver lyst til at lave mad, bage kager, kræse om tingene og give lige det ekstra også på de lange trætte dage.

Det er blevet indviet i dag med fødselsdagsgæster til det først og største skud på stammen, som fejrer fødselsdag med gæster til både kage, kaffe og aftensmad. Samtidig er træet kommet ind i stuen - har fået fod og stjerne og venter nu på at blive foldet ud. Og allerbedst af det hele venter ferien lige om 2 arbejdsdage.

mandag den 15. december 2014

En pels

Et stykke strik er løbet af pindene - det har været længe undervejs, måske fordi jeg allerede i processen fornemmede, at den ikke var helt god. Det er Pels fra Anette Ds skønne bog Grønland. Modellen er superflot - men min version er blevet for kort, hatten fungerer ikke - og det er som om mine skuldre ikke er helt brede nok til al det strik, der skal være på dem.



Jeg går nu lidt rundt om den, tænker i omstrik eller i om, der mon kommer en forbi, den lige kunne passe og som vil kunne slide den op i brug - en som ville kunne redde den fra en grum skæbne bagerst i et skab.

Jeg hader mislykkede projekter - men dvæler sjældent ved dem - videre og ind en ny proces, der giver glæde og skaberlyst.

søndag den 14. december 2014

Multi-taske

Midt i al rodet og køkken/stue oprfriskning har en ide arbejdet i baghovedet på mig - en ide, der har arbejdet længe men bare ikke fundet sin rigtige form før nu. Jeg har manglet en taske, der gør, at man kan gå rundt og samtidig have strikketøjet med sig og tage en pind her og der.



En walk-and-knit taske eller en multi-taske.... Processen var komisk og et godt udtryk for mine manglende evner ud i syningen og i at overskue processer, der involverer maskiner. Jeg havde lavet hul i bunden, som helt molevitten skulle vendes igennem, da jeg havde syet den sammen. Det lod sig så ikke gøre - og det endte som en klump stof uden hoved og hale... jeg tog mig til håret og kunne godt se det logiske i det - da jeg først havde lavet fejlen.

Om igen med en engels tålmodighed - eller noget - pillede jeg op og valgte en ny vej at gå. Der er meget at lære - og jeg bliver sådan lidt hoppende lalle-glad, hver gang jeg lykkes og erobrer nye erkendelser. Og nu kan jeg gå og strikke - på en og samme tid :-)

onsdag den 10. december 2014

Malerkost og trætte arme

De vågne timer, der ikke bruges på arbejdet, bruges fortsat med malerkost og pensel i hånden. Stuen er nu færdigmalet med enkelte helligdage og enkelte paneler, der også skal have en omgang.



Tilgengæld er jeg mæt af maling, mæt af den hvide farve og det skarpe lys. Jeg trænger til at nørkle og ikke at skulle.... I dag trækker vi stikket og sidder i sofaen, der er så sjovt placeret midt i rummet. TV'et er tilsluttet igen og strikkekurven trukket frem fra under plastikken.

Jeg tanker god strikkeenergi lige om lidt - og håber at armene er med på en gang strik:-)

søndag den 7. december 2014

Udsolgt og udskidt

Tusind penselsstrøg senere - mange nedvaskninger, pudsninger, tapen op og tapen ned senere, rydden hylder og skubben rundt med store tunge møbler - er jeg 1½ væg fra færdig i stuen - men også selv så færdig - at væggen må vente til en anden god dag. Der er solgt ud i energi-depoterne efter en lang og effektiv arbejds-weekend med stue og køkken-maling.


Det bliver godt, messer jeg for mig selv, mens jeg kæmper mig frem meter for meter - penselstrøg efter penselstrøg. Tæt på at segne og så går det op for kvikke-Åse her, at jeg på et klart (eller knap så klart) øjeblik i løbet af weekenden tog al sengetøjet af alle senge for liiige at køre det gennem en vask. Det har jeg så glemt alt om - og nu strejker tørretumbleren.....

Sengetiden er udskudt, og jeg bliver en gang udskidt æblegrød i morgen, er jeg ret sikker på. Eneste kreative præstation jeg har formået i løbet af weekenden, er isyning af 8 stk knapper i den cardigan min mor skal have i julegave - og nu hvor jeg venter og hepper på at sengetøjet tørrer, er jeg for træt til at løfte armene.

fredag den 5. december 2014

Maler-hjerne

Jeg blinkede bare lige kort og kastede mig ind i ugens opgaver - og nu er det så allerede fredag. Køkken-opgraderings-projektet har optaget de fleste vågne timer i hjemmet. Væggene er malet, fliserne slebet og grundet - og i morgen får de en ordentlig omgang maling - inden der skal skiftes gulv, bordplade og nymalede låger. Det bliver så godt - men nøj en masse timer, der ligger i sådan lidt opfriskning.


Lige bagefter giver jeg mig i kast med maling af stue og arbejdsværelse. Endnu en elefant - og jeg må konstatere, at det ikke er spidskompetence med istandsættelse, maling og de små detaljer. Jeg er mere til store linjer og til ting, der fungerer som udgangspunkt. Jeg går til det med krum ryg og opsmøgede ærmer - og nyder at jeg de næste par dage kan gøre det på fuld tid og ikke skal passe et job ved siden af.

mandag den 1. december 2014

Klar parat december

Nissen kommer stadig forbi her hver dag. Pigerne snakkede på et tidspunkt om, at det kunne være bedre, hvis den kun kom om søndagen og så havde nogle lidt større ting med. Det blev vist egentlig aftalt - men nissen kunne bare slet ikke finde ud af det. Den ville høre ivrige børnefødder på gulvet tidlig morgen HVER dag - og det vil den stadig også selvom om børnefødderne nu er blevet lidt større.



Så adventsgaver lader vi mormor-nissen om - husets nisse kommer stadig hver dag - også selvom den kæmper en brav kamp med at finde, pakke ind og holde styr på hele 72 gaver. I morgen starter december, og den første gave er klar. Jeg har hjulpet nissen lidt og syet et par lækre luffer til hver af pigerne.

Syet i uldfilt med jersey-foer og kanter af Liberty i matchende farver. Der er plads til forbedring. Koden til mønsteret og især til tommelfingeren skulle lige knækkes - og der er mange flere muligheder for dekoration både i form af applikationer og broderi.

søndag den 30. november 2014

Bye bye til det brune

Jeg bor i en møg-rønne - med brune gulvtæpper, brunt badeværelse og brune køkkenlåger. Huset fungerer og skaber gode rammer om både børne- og voksenliv - her er højt til loftet, meget få fine fornemmelser og spildte ting og sager trækker vi bare på skuldrene af.

Og så kan jeg alligevel engang i mellem drømme drømme om smukke trægulve, praktiske køkkener, rene linjer og flader - drømme som bliver ved drømmene, fordi andre drømme har højere prioritet, og fordi pengene på kistebunden ikke rækker.


Som jeg så ofte oplever, er der nu trådt uventet hjælp til - og de næste par uger skal bruges på - om ikke at realisere drømme - så på at opgradere husets tilstand. Køkkenlågerne er sendt med min lillebror, en veninde har været forbi og skure og skrubbe skabe og flader - og næste weekend skal køkkenet være malet og klart til nymalede låger, ny bordplade og det fineste linoleum på gulvet.

Derefter får stuen en gang maling og et "nyt-brugt" tæppe i en lidt spøjs farve, som dog er markant bedre end det brune, vi har lige i øjeblikket. Pigerne og jeg smøger ærmerne op og kaster os ind i male-branche i stor stil. Vi skal nok komme i mål med det projekt, der lige nu er helt overskueligt - men som risikerer at få en dejlig dejlig udgang.

Julen er pakket ud

Først kommer mutter med kost og spand - og så pakker vi julepynten ud, bærer den op og forsøger at finde den helt rigtige plads til hvert enkelt stykke pynt - i langt de fleste tilfælde er den helt rigtige plads præcis den samme som sidst år.



Det er en del af gamet, at julepynt, som er kommet til, hører til. Både de højt skattede stykker - men også rædslerne, som især børnene synes er helt fantastiske og vidunderlige og skal have den mest fremtrædende plads.

Jeg bøjer mig i julens navn og glemmer alt om et fint og retlinet julehjem. Her er der enkelte Gertrud Sand elementer. Vi hygger og bedst af alt, tænder vi lys - mange og over det hele.

lørdag den 29. november 2014

Skole-julerier

En lang og hektisk uge endte ud på skønneste vis i en klippe-klistre dag med en flok store legebørn, der klippede og julede amok med overskud og fantasi. To drenge gav sig i kast med det vildeste dør-projekt, mens pigerne lavede sirlige og kunstneriske stjerner med saks og clips.



Samtidig og sideløbende udviklede det et projekt, der skal køre over hele december måned - stort og ambitiøst om at skrive en løbende julekalender til de små om en nisse, der er blevet tabt på skolens tag, da julemanden fløj forbi. Der er drillerier i sækken, skattejagt efter nissens sæk med gaver og slik, risengrød og pebernødder - og så er der overskud og kærlighed i hele projektet.

Jeg bliver helt blød om hjertet og i knæene over sådan en flok teenagere, der i den grad investerer og rækker ud efter andre end dem selv. Jeg gentager mig selv - og gør det gerne - verdens bedste job.

søndag den 23. november 2014

Kreativ osetur

Det startede som en plan - en plan, der gik ud på at købe julegaver til en stor flok unger sammen og med indlagt hygge og kreatid. Ting går ikke altid efter planen eller også er vi bare lette at aflede - for det endte som en hel weekend med den fedeste osetur rundt i samtlige strik og kreabikse i Århus med en god og særlig veninde.

En anden veninde havde skaffet os tag over hovedet, dankortet var tanket og skoene kridtet. Kvinder på en mission. Vi endte i Yarnfreak, Tøndering, Fandango, Stof og stuff - og måtte meddele børnene, at intet af det, der stod på deres ønskesedler var at finde i Århus. Min kvikke niece vendte øjnene lige let og mente, det mere var vores valg af butikker end hendes ønskeseddels udformning, der gjorde udslaget.

Weekenden har været skøn og vidunderlig. God energi lige ind på kontoen og lækre sager ligger og venter på en god krea-stund. En enkelt julegave er røget i kurven, og resten klarede vi på nettet, da vi kom hjem fra vores Århus-raid. Se det er vel win-win, når det er allerbedst :-)

torsdag den 20. november 2014

På bagkant

Fødselsdag med forsinkelse - gaver på bagkant og at have noget til gode er en fantastisk opfindelse - især og ganske særligt, når det er en sød veninde, der har skullet finde det helt rigtige og har ramt lige i øjet og plet.



Den sjoveste skæve lysestage, som har fået en særlig plads i hjertet men stadig søger sin helt rigtige plads i hjemmet. Er den ikke fed ? Den giver lys, og jeg glæder mig til at tænde den, når jeg kører hjem i tusmørket...

Match i match

Jeg øver mig - men lykkes ikke specielt godt med ikke at matche mine ting - mit tøj, smykker, støvler, tørklæder - og også de julegaver jeg laver. Jeg øver mig - fordi jeg har flere veninder, der griner af mig, ryster på hovedet og synes jeg er lettere håbløs, når jeg sammensætter og laver sæt af alverdens ting.

Faktisk aner jeg ikke, hvor det stammer fra, og hvorfor jeg gør det - og hvorfor det er så svært at lade være med. Det giver ro, når der er to eller tre ting, der ligesom passer hinanden - spiller sammen og spiller op til hinanden.



Nu går det ud over julegaverne - som også laves i sæt - og en kær veninde kan se frem til en matchende julegave - som skal udfordre hende ud i hæklekunsten - og jeg følger hende gerne - bare vi matcher.....

lørdag den 15. november 2014

Senge-slænge-strik

En lørdag uden de helt store planer - ikke andre planer end bare at være og glide med strømmen - gøre det, der lige falder os ind og ikke for meget. En lørdag, der kalder på senge-strik - både for store og små. Der er blevet strikket halstørklæde af mellemste-tøsen, slået op til en ny hat til mindstetøsen og selv har jeg fået rundet Camomille godt og grundigt af, og det er nu så klar til brug.


Et par timer med papir, saks og manila-mærker og årets første julegaver er pakket ind. Der er lavet lister over, hvad vi mangler at indkøbe, nørkle og finde. Vi er godt på vej - men der er stadig et stykke vej i mål.

Gitze-gøjsen har givet den gas i køkkenet med pølsehorn og sprøde søde marengs - mens Stritten er draget afsted til weekendtræning og største og første skuddet på stammen er startet på nyt job, hvor hun svinger gryder, potter og pander.

Og når man sådan remser op - er det som om lørdagen alligevel er blevet godt og grundigt fyldt af gode selvvalgte aktiviteter og nu er vi sammen landet i sofaen. Klar til en god gang snik-snak, stille væren og et godt stykke chokolade. Ah weekend, når den er allerbedst i allerbedste selskab.

fredag den 14. november 2014

Det blev fredag

Undervejs og i ugens løb har jeg seriøst tvivlet - tvivlet på om fredagen nogensinde kom, eller om jeg var havnet i et hamsterhjul, hvor opgaverne, udfordringerne og ting, der liiiige skulle til en side bare hobede sig op.



Men det blev fredag - sørme - og nu er jeg landet i sofaen. Har lokket mellemste-barnet til at bage pandekager og servicere, mens jeg napper en pind eller to på strikketøjet - og måske en tiltrængt morfar på sofaen. Ah skønne skønne fredag. God fredag aften til dig derude

mandag den 10. november 2014

Skønne skolebørn

Mine egne piger gør det dagligt. Smelter mit hjerte og gør mig både sprød og blød. I dag gjorde mine skolebørn det også. Det var uventet, og jeg så det slet ikke komme. De tog røven på mig - og det er så sjældent det sker.

De udeblev fra min time. Det er aldrig aldrig sket og jeg for forvildet rundt på gangene og ledte efter dem. Overvejede kortvarigt om jeg skulle have dem efterlyst i Forsvundne danskere - svingende mellem dyb undren og startende irritation.

De havde gemt sig i et klasselokale, helt stille og i mørke med masser af stearinlys, balloner med gas, der gav et kæmpe brag, da de punkterede dem og spændte spændte blikke, da jeg åbnede døren - og de brød ud i sang. En sang de selv havde skrevet til lejligheden. Der var gaver, hjerter og søde kort.



Alt sammen for at fejre min fødselsdag i weekenden. Lige der vidste jeg bare, at jeg har verdens bedste job og lige der kunne de have trukket mig for en hel månedsløn, og jeg ville stadig have verdens bedste job. Fantastiske skøre unger, der midt i alle deres pubertetshormoner, oprør mod autoriteter og finden sig selv alligevel tog sig tiden, ulejligheden og stillede sig op - bare for at overraske, tage fusen på og gøre mig glad.

Missionen lykkedes til fulde. Jeg er stadig sådan helt sprød og blød og fuld af varme for de dejlige unge mennesker, jeg har i min varetægt hver dag. Heldigvis er det kun mandag og alligevel i morgen tidlig ser vi hinanden i øjnene igen.

søndag den 9. november 2014

Wir sind das Volk

Ikke bare en let brise men historiens vingesus har blæst ind i min stue i dag. I mange mange timer, hvis du spørger mine piger. Vi har fulgt 25 året for Murens fald.

Der er gode historier at dele med den næste generation, og de lægger tålmodigt øre til. Jeg får selv kuldegysning og husker præcis, hvor jeg var, og hvad jeg lavede for 25 år siden, da den nok største historiske begivenhed i min levetid indtraf.



Jeg var sølle 16 år - og optaget af fest og glade dage - men også historisk og politisk bevidst og helt klar over, at der blev skrevet historie i de dage. Senere fulgte Tysklands genforeningen og Sovjetunionens sammenbrud, som jeg også fulgte tæt, og som fulgte mig gennem min gymnasietid.

Den historiske bevidsthed stammer helt klart fra min far, som i min barndom altid delte og fortalte om verden, og det der skete - som fortalte om sin tids historiske begivenheder - om Cubakrisen og mordet på Kennedy. Fra min farfar, som fortalte om sine oplevelser under 2. Verdenskrig - og nu sidder jeg selv her og beretter om Murens Fald.

Mon der er tale om social arv og at være arvelig belastet ? Jeg tænker det mere som at give en platform at stå og bygge på, at videregive en forståelse af, at hver enkelt af os er en del af den tid og den historie vi lever i og at vores handlinger, små som store, sætter aftryk.

Merkel sagde det smukt og rigtigt - at murens fald giver håb til alle - om at tingene ikke behøver at være og forblive som de er. Mennesker er og kan ændre historien. Den vished vil jeg gerne sende mine piger ud i verden med.



Så lys og lystig

Lørdag morgen startede sent. Ordren fra pigerne var klar. Jeg skulle blive i min seng og sove, indtil de vækkede mig. Med lidt snyderi og søvngængeri fik jeg alligevel sneget mig til et morgenbad og løse aktiviteter, inden de først kl. 11 var klar til at fejre fødselsdag.



Morgenbrunch med dejlige gæster, fine gaver og stor opfindsomhed. Min fryser er fyldt med gode hjemmelavede færdigretter, der kommer til at give overskud og mad på bordet til de lange hektiske dage. En veninde har giver mig et gavekort på 6xHandyman - og en fin dame fra Bjørn Wiinblad er flyttet ind.

Men bedst af alt hyggede jeg mig hele dagen med de nærmeste og med liv og glade dage både på kvist og i kælder. Huset var fyldt med unge mennesker og gode venner. Jeg er en heldig kartoffel og et år ældre.

fredag den 7. november 2014

Mørk med mørk på

Hold nu op - jeg synes det er mørkt hele tiden. Det er den tid på året og alligevel bliver jeg overrasket over det hvert år. Den her tid, hvor det er mørkt, når man kører afsted og mørkt, når bilen igen lander på matriklen.


Jeg forsøger virkelig virkelig at få holdt de nødvendige pauser i løbet af dagen, at komme ud og suge sollys og energi til mig - men ofte løber jeg spidsrod og får kun begrænsede doser lys og D-vitamin. Mit arbejdsliv er lige nu for vildt - mængden og tyngden af opgaverne er overvældende og vanvittig -  vi står fast og sikkert - lidt i trods og med et smil på læben over det groteske i situationen.

Herhjemme kryber vi sammen på sofaen, tænder lys og storhygger med dyner og varm kakao. Jeg småstrikker - og så kan jeg mærke den der påtrængende trang til at gå i hi. Trætheden der kendetegner novembermåneds mørke - og som kommer af at levere og tjene sine penge godt og grundigt hver dag.

søndag den 2. november 2014

Når søndag er allerbedst

Med bart ansigt og søvn i øjnene tog jeg imod mine skønne veninder i morges - der kom med mad, maskiner og masser af ideer. De var ligeglade med mine klatøjne og matte væsen - det var kvinder på en mission.

Maskinerne fik fuld gas. Der blev fremstillet, udtænkt og udført. Der blev taget livtag med overlockeren, som en sød læser her på sitet har sendt mig brugsanvisning til, og jeg fik brugt lidt eder her og der. Jeg bander helt forfærdeligt, når jeg syr, og maskineriet får læst lektien, når det ikke makker ret.

Det var handlekraftige kvinder, når de er allerbedst. Snakken gik sideløbende, og mine egne tøser faldt ind og arbejdede med med hvert deres projekt. Broderi, syning og bagning.

Det var ren kvinde-lejr - og selvom jeg slet ikke har fået indhentet den søvn, som sidste uge kaldte på - selvom jeg ikke får alvor har fundet tid og ro til at sidde i laderen, er jeg alligevel så godt tanket med mental-energi efter en dejlig dejlig weekend, at mandagen bare kan komme an - når jeg lige har siddet et par timer i sofaen her til aften med lidt god strikketid. En perfekt afslutning på weekenden

Familie-magi

Masser af gyldne øjeblikke, da vi i går fejrede min tante og onkels guldbryllup. De havde samlet hele familien omkring sig - og jeg stornød en dag med mine fætre og kusiner. En dag med så megen snak, grin og spas, at jeg var helt træt i ansigtsmusklerne - men også en dag, hvor der var tid og rum til dybe snakke, lidt kradsen i lakken og hvor fingeren blev sat på ømme steder.

En af de sammenhænge, hvor man er hudløs ærligt, umiddelbar og uden forbehold - hvor man hviler 100% i den man er og bare er helt sig selv - fordi det er mennesker, man kender, deler historie med og som vil en det allerbedste. Det er magisk, og jeg er fyldt af den varmeste følelse i maven og føler mig rig og mægtig i livet.



Søndagen skal fyldes med 2 dejlige piger, der lige om lidt indtager matriklen med symaskiner, stof og smurte stemmebånd. Sikke en dejlig weekend.

fredag den 31. oktober 2014

I fuld fart og mere udholdenhed

...Og så blev det alligevel fredag, og det lykkedes mig at spise mig gennem en kæmpe gigantisk elefant af en arbejdsuge, der har budt på utallige udfordringer af både praktisk men også følelsesmæssig art. Med op og nedture og lange lange dage med mange gøremål, mange mennesker og mange hele og halve løsninger.

Jeg tænker tit, at det godt nok er heldigt, at jeg knus-elsker mit arbejde helt ud til fingerspidserne - for jeg har godt nok meget af det, og det fylder rigtig meget i livet lige nu og her. Arbejdstiden er i det store hele normaliseret - men hold da op, hvor det går stærkt og effektivt i de timer, jeg er på.



Weekenden er nu kommet, og vi har startet den op med "eftermiddags-kaffe" - et fænomen vi oplever andre steder, men aldrig rigtig har fået indført herhjemme. Det gjorde vi i dag, mens vi smågrinede af det og af os selv. Det var hyggeligt - og måske skal vi gøre det lidt mere - bare en god gang i mellem.

søndag den 26. oktober 2014

Præmie i udholdenhed

Hvis en sådan præmie findes, så har jeg klart fortjent den. Jeg har strikket ikke bare 1 par men hele 3 PAR sokker - uden at lave alle mulige krumspring og overspring. De lå klar sammen med symaskinens frembringelser, da piger for lidt siden vendte hjem fra weekend.



Det er allerede i brug - både sweats og strømper - og der drømmes allerede drømme om flere par hjemmestrikkede sokker. Mine drømme har nu i den retning mest karakter af mareridt.

lørdag den 25. oktober 2014

Sy-amok

Foden på pedalen og så fuld fart hen over sømmene. En lørdag eftermiddag og 2 sweatshirts og 1 kjole ligger klar og venter på, at pigerne kommer hjem fra weekend. Storetøsen har allerede taget sin kjole i brug - og den er vist godkendt.



Den overlocker skal jeg nok blive dus med - hvis bare den ikke bøvler. Den passer fortrineligt til mit temperament. Det er rapt og effektivt. Det bliver til noget i en fart. Jeg er helt høj over at have produceret og glæder glæder glæder mig til at give det til tøserne i morgen.

Min nye karriere

Jeg supplerer mit lærer-job med en fritidsbeskæftigelse, der i takt med at børnene bliver større tager til i omfang og distance. Jeg er taxa-mor i min fritid - og kører landet tyndt på kryds og tværs med gymnastik-pige og tidligere efterskole-pige, der besøger venner nær og fjernt, tit og ofte.



Der går forholdsvis megen tid med det. I dag har jeg været i Varde tur-retur - 3½ time på vejen med fjollede glade og trætte piger. Hyggeligt og meget stille, da de først havde snakket af og sov resten af turen.

En veninder har introduceret mig for E-reolen - hvor jeg nemt og hurtigt kan hente bøger, der kan læses/høres med øjnene på vejen. Det er skisme smart - og det er nu muligt at læse og køre bil på engang. Hurra for multi-tasking.

fredag den 24. oktober 2014

Til fri leg

Et ny monstrum er rykket ind på spisebordet. Min mors gamle overlocker har fået lov at bo her lidt. En veninde har haft den med hjemme og til service-tjek og siger god for den. Den er nu i min varetægt - og den skræmmer mig lidt med alle dens tråde og besynderlige trådning.



Den er smart - jeg har set lignende maskiner i brug og er imponeret over de muligheder, der ligger i den - men jeg er også lidt nervøs for hvorvidt min manglende tålmodighed, manglende tekniske snilde er forenelige med et sådant maskineri.

Idéer er der - pigerne har lagt bestillinger ind på sweatshirts og kjoler. Stof og mønster er i hus - nu skal jeg bare lige have fundet energi og modet til at kaste mig ud i kampen. Jeg samler mod og kommer dertil lige om straks :-)

Endelig endelig

Nøj det har været en uendelig lang uge med mange mange timer væk fra hjemmet og med et hæsblæsende tempo, der har efterladt mig med megen lidt energi, når jeg endelig satte fødderne på egen matrikel. Det har været et maraton og en kæmpe elefant, der skulle indtages - bid for bid. Det var lige fra "asken til ilden" efter en god ferie.


Nu er jeg landet lige her, hvor der er allerbedst. Skruet helt op i sofahjørnet med alle fornødenhederne lige indenfor rækkevidde. Det er fredag, og weekenden ligger lang og ubrugt foran mig med alle sine muligheder.

Jeg tænker strik, syning, små-sovning, hygge, snak og ro i passende doser og spredt med blød hånd over de næste par dage - og selvfølgelig krydret med en god portion taxa-mor-kørsel af teenagebarn :-)

søndag den 19. oktober 2014

Efterårsferie-status

Ferien er så godt som slut. Tilbage er kun de allersidste krampetrækninger og de sidste pinde på strikketøjet i sofahjørnet. Jeg er ikke klar til at give slip - men ved også at lige om lidt, når jeg er løbet varm i min hverdag - så nyder jeg den og holder af hvert et øjeblik - eller næsten ihvertefald.

Ferien har været produktiv. Der er brugt gode timer både med pinde og ved maskine. Mange små projekter er det blevet til - og samtidig har jeg været i godt selskab, hygget omkring mine egne, fået ryddet op her og der, slappet af, tænkt tanker både om stort og småt - og tanket masser af god energi.



"Arbejds-fri" ferie er noget ganske særligt - og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har holdt den slags ferie. Det er lykkedes for mig at lade arbejde være arbejde - og har tænkt uendelig lidt på virkeligheden derude. Blev i formiddags dog ramt af lidt hektisk hjertebanken - og måtte bruge lidt tid på at fortælle mig selv, at jeg IKKE er bagud, fordi jeg ikke har arbejdet - men at jeg bare har fået mere "normale" arbejdstider.

I morgen tidlig venter virkeligheden og hverdagen igen. Jeg er klar - men kunne også godt nappe et par dages ferie mere. Ferien har født et par nye ideer og projekter, der skal leves ud - lige om lidt og lige om straks, når der viser sig et åndehul.

Jeg gør det

En af kurvene er blevet fyldt - fyldt med strømpegarn, og jeg er fast besluttet på at strikke de skide-strømper til pigerne. Et par til hver - mindst. Ikke fordi jeg nyder det - men fordi de ønsker sig det så brændende.



"Nissen må gerne komme med strømper hver dag, mor" - Yeah right - det er vist ikke realistisk eller sundt for strikkelysten - men et enkelt par kan det vel blive til - hvis jeg holder øjnene fast på målet og på den glæde, det skaber.

Jeg lægger alle mulige strategier for at komme i mål. Hvis jeg nu strikker en til hver af dem i første omgang - så kan variationen i farverne måske holde mig i gang - måske.... Det kommer til at kræve en del hepperi det her projekt :-)

I did it...trommehvirvel

Et kraftig tag i nakken, en god portion beslutsomhed og en lørdag aften med mine tøser i sofaen - og jeg har nu præsteret at lave 2 vanter - og hæftet de million mange tråde. Det er en sejr af de helt store - en sejr, der giver håb for det sokke-projekt, jeg går lidt omkring.



Vanterne er lækre med fede tweedede farver. Garnet er fra restekurven, og opskriften fra Islandsk Strik - en af mine suveræne favorit-strikkebøger. Der er så mange modeller, der kalder på at blive strikket op i den.

lørdag den 18. oktober 2014

Et neon bæst

I min kurv er der næsten altid et par pinde med pause-strik. Strikketøj, der ikke kræver de store hjernevindinger og skarp koncentration - men som kan strikkes på auto-pilot, når man er træt, mere optaget af at lytte og tale eller bare trænger til at give den gas på pindene.



Det er blevet til et Neon Beast fra Veera fra 100% rain. Hun laver de fedeste design - både til skarp og slap hjerne. Det neon bæst passer perfekt til min grå poncho eller til gavekassen. Jeg har en særlig i tankerne, der godt kunne svinge sig op til at bære "bæstet"

Nu skal der nyt automat-strik på pindene. Pigerne hepper på sokker - jeg er træt på forhånd ved tanken - men kommer nok til at lave et enkelt par til dem hver - på et eller andet tidspunkt.....

Gode vitaminer

I går var en rigtig dejlig dag. En dag af den slags, der giver varme og vitaminer til mange flere dage - men også en dag, der giver lyst til og smag for mere. En god veninde rykkede ind med alle sine stoffer og sin store maskin-park, og planen var klar, der skulle sys amok, inden vi samlede hver vores flok til en gang aftensmad og aftenshygge.



Det gik ikke helt efter planen - og det var egentlig ikke, fordi vi snakkede tiden væk. Vi snakkede - men vi kørte samtidig løs på maskinerne. Der blev produceret en række småtterier - men der blev dælme også lavet en del tumpe-fejl, og opsprætteren var i brug af flere omgange.

Nye idéer vokser altid frem i godt krea-selskab - og mit hoved er nu så fyldt af projekter og min tiltro til egne evner er helt i top - trods opsprætteri - jeg har slet ikke tid til at starte på arbejde igen.

I dag er krea-rummet ryddet sammen. Den står huslige pligter af den slags, der virkelig er tiltrængt efter en hel uge i krea-land. Jeg gider godt :-)

fredag den 17. oktober 2014

Viskelæder og stempler

Lige pludselig og uden forvarsel rykkede de tre dejlige piger i går sammen ved spisebordet i en lukket kreds. Viskelæder, gratte-redskaber og masser af ideer blev omdannet til stempler. Jeg var på sidelinjen - lurede og lyttede lidt med, mens de hjalp, roste og kritiserede hinandens frembringelser.



Jeg elsker, når mine piger finder hinanden, når de lever ideer ud og skaber. Jeg elsker at have dem lige der ved spisebordet, at lytte til deres snak indbyrdes og at have både tid og ro til, at den slags stunder opstår. Det er ferie, og det er lykke, når den er allerbedst.

Og fik jeg nævnt, at jeg også er ret vild med, at jeg efter endt proces fik overrakt alle frembringelserne med et "så kan du vist få stillet den værste stempel-trang mor" :-)

Fælles projekt eller..

Det startede som et fælles-projekt - delt mellem de to store tøser - og mit brændende ønske om en nålepude. Det endte vist med, at den store syede begge sider og monterede herligheden. Det tog et hav af afsnit på Netflix af hendes yndlingsserie.



Nålepuden er perfekt, smuk og sjov - og jeg glæder mig så meget til rigtig at tage den i brug. Jeg manglede den så meget i min sykasse - og jeg imponeres over den tålmodighed, der ligger i sådan et stykke arbejde.

Men man skal ikke stramme elastikken - jeg kom vist til at ytre noget med, at det da ville være en perfekt julegave til sy-glade piger - og blev mødt med det der særlige blik, der siger "du må da være fuldstændig vanvittig mor..."

torsdag den 16. oktober 2014

Mulm og mørke

Jeg er en ivrig pinner. Dagen sluttes ofte med et par ture rundt på sitet - og en nær veninde er ivrig med-pinner. Vi snakker sommetider om, at den tid vi bruger på Pinterest - jo strengt taget "stjæler" tiden fra de krea-sysler - men ideerne der er overvældende og mange. Jeg henter så megen god inspiration. Det er lidt som et rigtig godt krea-magasin, som kan åbnes hver eneste dag og har fine gnitrende sider spækfyldt med lækkerier.



I går havde jeg svært ved at få hold i det igen. Efter jeg egentlig var landet i sofaen med strikketøj i går - blev opmærksomheden ved med at søge mod symaskinen - og mod en taske, jeg havde set på netop Pinterest. Den måtte i maskinen, så jeg sad i halvmørke og nørklede en taske. Der er klart plads til forbedring - men den blev fin og brugbar.

Vroum

Foden blev sat hårdt på gaspedalen, koncentrationen var benhård, og der var ikke plads til pjatterier som madlavning, oprydning og andre unødvendigheder. Operation Julegave-produktion gik ind i en alvorlig ogg seriøs fase - og ud rullede penalhuse og punge til en hel stor familie og venneskare.



Det er gamle kendinger, der har været i maskinen af flere omgange. Der var slået stort brød op - og der var øjeblikke i processen, hvor jeg småkedede mig, og hvor tankerne gik på vandring til, hvad jeg også skal lave - og hvad jeg også kunne give mig i kast med.



Heldigvis er der stadig feriedage til at leve de nye ideer ud - også selvom jeg i dag vist er nødt til at give de der små-kedelige trivialiteter, der får en husholdning til at hænge sammen, lidt opmærksomhed

onsdag den 15. oktober 2014

Missionen fortsætter

Der er lagt frem, klippet op og handlet småtterier ind. Jeg er klar til at sætte alvorligt fut under julegave-produktionen og lige om lidt spinder maskinen forhåbentlig.



Vi har ingen - som i absolut ingen planer for i dag. Det er frihed og mulighed for at gå lige derhen, hvor vi vil og lave præcis det, vi har mest lyst til. Det er ferie i højeste potens, og når den er aller-aller bedst.

tirsdag den 14. oktober 2014

En mission

Efterårsferien er i gang - og her i huset betyder det julegave-fremstilling. Pigerne er kørt trætte og har droppet Julemandens Værksted, som ellers var verdens bedste tradition - hvor vi nørklede og kreerede sammen i flere dage i træk.



Jeg holder fast og holder traditionen i hævd og er startet min egen julemission. Pindene er hvæsset - maskinen smurt, og jeg har lavet lister over modtagere og ideer til gaver. Heldigvis er det rigtig efterår og vejret tillader på ingen måde, at jeg gør noget ved den have, der ellers trænger gevaldigt.

Benene op og fut i strikkepindene - en handske er løbet af allerede - og det er nu spændende om den får en makker.

Det blev en kjole

Jeg er stadig sådan lidt småhøj og lallende efter weekendens oplevelser på sykursus. Med lidt sædvanlig turbo og manglende tålmod nåede jeg i mål og gik fra kurset med en færdig kjole. Når det gælder syning er jeg om muligt endnu mere utålmodig og har brug for at blive færdig med de produkter og de processer, der sættes i gang.



Kjolen blev færdig - der er ikke en finger at sætte på sømmene og teknikkerne. Alligevel bliver det nok ikke en kjole, jeg kommer til at slide op. Jeg er vist ikke helt kompatibel med jerseykjoler, selvom jeg gerne ville. Jeg føler mig ikke 100% godt tilpas.

Tilgengæld er jeg 100% godt tilpas med at kunne, med at have lært og med at have været i den der næsten zen-agtige tilstand af fordybelse, kreativitet og væren i nuet i en hel weekend. Jeg har mod på mere ud i syningens verden - meget meget mere.

søndag den 12. oktober 2014

Midt i en proces

Lige hjemme og vende for at hvile hovedet og finde fodfæste. Ferien er skudt i gang med kursus i kjolesyning og mønsterkonstruktion hos Doris Vestergaard - og jeg er max udfordret både på kompetencer og tålmodighed.


Doris er uddannet skrædder m.m. og gør tingene fra bunden og med en engels tålmodighed forsøger, hun at give en del af sin viden og færdighed videre. Vi tegner, måler, syr prøvekjoler, ligger til og trækker fra.

Nye behov i form af nye redskaber er opstået - og hele den første kursus-dag er gået, uden jeg så meget som har sat saksen i kjolestoffet. Doris er ikke bekymret men siger, at jeg i dag, når jeg går hjem, har en fin fin kjole, der passer lige til mig.

Nøj det glæder jeg mig til - og til at jeg har en hel lang uge foran mig med masser af mulighed for flere eksperimenter ved maskinen.