søndag den 26. juli 2015

Snart med på en gang kaffemik - snart

Jeg træner fortsat til at blive kaffe-drikker og har nu fundet en gude-drik, jeg tror, der måske kan få det til at ligne noget - og måske kan få mig på sporet af at lære at holde af den bitre drik, der er forbundet med så megen hygge, afslapning og fællesskab for så mange.



Jeg øver mig med is-kaffe og mokka-chokolade - og begynder at sætte pris på smagen. Dog stadig i begrænsede doser og godt kamoufleret i mælk og med et skævt sødt et eller andet. Den varme kaffesmag, har jeg endnu ikke helt forliget mig med - men jeg øver mig i det små og i det kolde.

Jeg skal nok få medlemsskab til den klub - jeg skal nok lære at holde af og sætte pris på en god kop mokka - og jeg glæder mig til at slynge et "ska' vi ikke lige ha' en kop kaffe" ud :-)

lørdag den 25. juli 2015

Bestillingsarbejde

Mit yngste barn har stadig den der tro på, at jeg kan lave alt - og at det handler om at lægge den rette bestilling ind - så ordner og udfører jeg. 



En buksedragt i en hel særlig slags stof og med særlige detaljer stod højt på ønskesedlen, og når andet har været i maskinen, har hun åndet mig hård i nakken og insisteret på, at jeg gjorde forsøget. Det krævede en god portion tålmodighed, en skarp opsprætter og en række om'ere, som jeg måtte sove på - inden jeg fandt modet til at tage fat igen - inden den var ramt så klart, at hun trak i tøjet og med et smil og en grimasse lod sig fotografere i herligheden. 

fredag den 24. juli 2015

Endnu en knækket kode

De små detaljer i syning kræver hjernevindinger, og jeg tror næsten, man kan se damp ud af ørerne, når jeg forsøger at regne den ud. Der er flere sybøger i min reol, men det er som om, jeg ikke rigtig forstår det sprog, de er skrevet i - og er tvunget ud i selv at regne den ud med mine begrænsede færdigheder og lidt sund logik. 



Piping er smart, synes jeg - men møgbesværligt at få til at sidde lige i skabet. Jeg har fortsat problemer med proportionerne - og ved aldrig hvilken størrelse mine ting får. Mit sidste forsøg på en kosmetikpung kunne med nød og næppe rumme en læbepomade og en mascara. Nu har den fået en storesøster - og denne gang med piping. Begejstringen var stor, og jeg løb næsten rundt med armene over hovedet. 

Man skal fejre sine successer - også ud i syningens svære kunst - og jeg har knækket piping-koden :-)

Krammet på kjolerne

Flere forsøg har været gjort, jeg har taget tilløb og lavet uklædelige og ubrugelige kjoler i flere varianter - og alligevel har jeg nu alligevel givet mig i kast med kjolesyning - og denne gang er udfaldet lidt mere heldigt - og måske endda brugbart.



Syning er meget anderledes end at strikke for mig. Det kræver en hel anden koncentration og fokus - og der er for mig meget få nemme løsninger. Jeg piller meget op, laver om, forsøger igen og vurderer om en skævert her og der går an.

To kjoler er det blevet til - og jeg prøver, vurderer og indtil videre er de dømt inde i varmen - og skal i brug lige om straks med det rette tilbehør og de rette sko.

torsdag den 23. juli 2015

En stærk slutspurt

Projekterne har en tendens til at hobe sig op i kurven - og når der er for fyldt, finder jeg bare en ny kurv. Det betyder, at jeg ofte har gang i helt op til fire strikkekurve, som jeg slæber efter mig efter behov og strikkelyst.

Ferietid er ofte slutspurt-tid. Der hvor jeg både får startet nye projekter op, får tid og energi til at starte nyt op - men også så meget tid og overskud til at finde bunden på bare nogle af kurvene. I løbet af den sidste uge er 2 trøjer blevet færdige.



Den skønne grønne Sommersky strikket i en tråd mohair og en tråd alpaca fra Garnudsalg og efter den opskrift, der ligger til fri afbenyttelse der. En lækker let og luftig sag, der ville være fantastisk skøn til de sene sommeraftenener, når det bliver køligt - de aftenener, vi har haft alt for få af - endnu - i år.


Folklore har været på pindene længe efterhånden - jeg var forbi det sjove med mønster og farveskift - og havde lidt svært ved at finde gejsten til de lange ensfarvede stykke. Jeg vandt kampen - og trøjen er nu færdig og så klar til brug.

To færdige projekter, det må betyde, at jeg snart skal starte nye projekter op. Kurvene er så tomme ;-)

Overlevelse og invasion

Sidste uge bød på den skønneste skønneste invasion af Øst. En dejlig familie med 4 raske og rørige børn og en 5. på vej, indtog haven med deres tipi-telt, masser af påfund, energi og nærvær til en gang overlevelsestur i havens vilde natur.

Der blev bagt skumfiduser, fortalt masser af røverhistorier, klatret i træer, fanget haletudser i havedammen, fisket i havet tidligt tidligt om morgenen, besøgt naturvejleder i skoven, spillet spil, snakket, pjattet og grinet - alle børn gik i spænd og hyggede sig sammen til trods for et alderspænd på 15 år.



Når der faldt ro på til natten, og teltet var fyldt af glade trætte unger, blev der strikket, udvekslet ideer og startet nye projekter op. Hele 4 nye projekter i kurven havde "big-mama" med i kurven, da de drog østover igen. Ferie, når ferie er allerbedst.

onsdag den 22. juli 2015

Malergrej, malerkost og malerhjerne

Kun lige hjemvendt og mens maskinerne stadig snurrede i vaskehuset tog fanden ved os, og mindstebarnets værelse blev splittet fra hinanden. Hun ryddede ud med hård hård hånd - og vi måtte have assistance til at fragte væk til genbrug og affaldspladsen.

Gulvtæppet røg, væggene blev malet og sagerne fandt sirligt deres nye plads med masser af muligheder for at ekspandere. Alle gav et nap med og kastede sig ind i kampen med både malerkost, slid og slæb og størstebarnet arbejder hårdt og insisterende på at lave fine nye gardiner til værelset.


Måske fordi vi alle håber, at hun bliver så glad for værelset igen, at vi slipper for telte midt i arbejdsværelset, hvor hun har boet de sidste par måneder. Måske fordi vi bare gerne vil hjælpe hende og hinanden - og fordi vi synes, det var sjovt og hyggeligt.

I pauserne fik de nye malebøgerne, som skulle have været med på ferie, men som først ankom, da vi kom hjem, en tur med sirlig præcision. Jeg tror, at flere af billederne kunne gøre sig som vægudsmykning.

tirsdag den 14. juli 2015

Feriens mad og drikke

Oplevelser trumfer mad i vores familie - men mad er alligevel en stor del af oplevelsen - og den del af oplevelsen, der ofte sætter sig spor - måske fordi flere sanser er i spil.



Spanien og Barcelona bød på gode madoplevelser og især markedet Boqueria, som lå lige overfor hotellet tog næsten pusten fra os med et ordentlig spark til alle sanserne. Jeg elsker den slags markeder, og selvom ikke alle mine piger er lige modige ud i fremmed mad, elsker jeg, når de kaster sig ud i det og smager nyt og tager til sig.


Udover det særlige var der også en god portion af mad, fordi vi trænger - trænger til salt, trænger til nemt og trænger til hurtig mad. Mindste-barnet prøvede Kentucky Fried Chicken for første gang - og mener nu, at det er hendes yndlings-restaurant - Hmmm!

Nåh ja - og så is - is i massevis og med mange forskellige smage, farver og konsistenser - og iskaffe - jeg har taget den drik så meget til mig - at jeg snart tror, der er håb for, at jeg får lært at drikke kaffe :-)

Gaudi og Barcelona

Helt centralt i vores oplevelser i Barcelona står Gaudi. Vi opdagede ham hurtigt efter at være landet i byen - og alligevel blev han ved med at overraske os med sine finurligheder og skæve vinkler, skøre indfald og en tro på at det umulige er muligt. 



Sagrada kirken som stadig er et byggerod efter 150 år - men hvor der detaljerne og indtrykkene er imponerende, mangefoldige og inspirerende. Lyset i kirken, mosaikkerne, og de enkelte dele er en hel historie for sig - og det var svært ikke at blive voldsomt begejstret. 


Vi besøgte kirken af flere gange - første gang var der ventetid i 4 timer for at komme ind. Vi bookede på internettet og gik lige ind dagen efter - og det havde også været det 4 timer ventetid værd.


Det gav lyst til mere, og vi besøgte efterfølgende Guell-parken med et hav af mosaikker, verdens længste bænk og huse, der hentede deres inspiration i Hans og Grete. Det var svedende varmt og uden mulighed for skygge - men det var skønt og skørt.
 

Derudover var der hele vejen rundt i byen indslag, hvor det finurlige spillede sammen og op mod Francos firkantede og bastante arkitektur. Jeg var begejstret - meget - og pigerne grinede af, at jeg blev glad i låget over at se på et hus.
 

Og vi fik ikke set al det Gaudi, der var i byen - så der er rigtig god grund til at vende tilbage - og gerne snarest :-)

mandag den 13. juli 2015

Barcelona - et uudforsket plet

Selvom jeg har rejst en del i Europa, har jeg faktisk aldrig besøgt Spanien - og aldrig sat mine fødder i Barcelona før i år - og det er da helt klart en fejl. Indtrykkene efter en uge lige midt i byen med afstikkere rundt til både seværdigheder, gode shoppemuligheder, dejlig mad og varm lækker strandsand er stadig ved at sætte sig - og jeg er begejstret og sikker på, at jeg slet ikke er færdig med Barcelona. 



Vi indlogerede os i en hotel lejlighed lige midt på Ramblaen med altanudsigt til både boder, gøglere og levet liv blandt både spaniere og mange mange andre turister. Vi sov til storbyens lyde og skulle bare trække gardinet fra for at se lige derned, hvor byen vågnede og byen gik til ro. En lille bitte altan med kun lige plads til en - men med fin udsigt og udsyn.  



I lejligheden var et stort badekar og en af turens allerførste udflugter gik til Lush, der lå flere kilometer væk, men som bød på lækkerier indenfor badeverdenen i form af badebomber, badesæber, dufte og andre lækkerier. Det var pigerne, der kendte til herligheder og insisterede - og de tilbragte på skift timevis i badekarret og fik i den grad vasket dagens storbys-støv af sig. 


Stranden lå lige en tur med metroen væk - og der var mange at vælge imellem. Vi brugte eftermiddagens sidste timer på stranden - en god afslutning på dagen inden jagten på mad og lækkerier gik ind. Flere gange var klokken 20 inden vi fik os rejst og forlod stranden på et tidspunkt, hvor stadig nye badende kom til. 

onsdag den 1. juli 2015

Sommersky og tordensky

De første masker til en let lækker grøn sag blev slået op for flere uger siden - men er først nu for alvor trukket op af kurven igen for at få noget seriøst og koncentreret omsorg. Jeg strikker en Sommersky fra Garnudsalg i en tråd alpaca og en tråd mohair. Lækkerhedsfaktoren er høj, og strikken følger med på ferie og skal snart i brug.



Samtidig med at jeg strikker sommersky, er jeg nærmest tordensky. Min PC har været mere eller mindre permanent udlånt til pigerne - men nu hvor jeg har afleveret min arbejds-PC har jeg forsøgt at generobre den igen. Den er total ubrugelig og fuldstændig uforenelig med mit temperament. Den er spækfyldt med virus - og jeg kan ikke komme rundt uden at få smidt al muligt skrammel i hovedet - ikke som i en gang i mellem - men som i hele tiden. Jeg er på nippet til at kyle enten PC eller børn ud af vinduet.

Nogen må gøre noget - inden kasketten og fløjlshandskerne ryger af - med højrisiko for den verdamte PC. Assistance er tilkaldt - men min tålmodighed er meget meget tæt på at være brugt op - og jeg tager mig selv i at skule og små-bande, når jeg går forbi banditten.

tirsdag den 30. juni 2015

Blandings-følelser

Det var med lidt tunge skridt og en snert af vemod, at jeg i går afleverede mine nøgler og min PC på min arbejdsplads gennem 12 år. En arbejdsplads, der i den grad har været med til at forme den, jeg er i mit professionelle liv. Et professionelt liv, der også har tråde ind i den private sfære og det føles voldsomt og livsomvæltende at slippe den dagligdag,der har været min gennem så mange år.



Lige der og i de sidste par uger på skolen er det som om alle sanser har været skærpet. Jeg har set mere og flere detaljer, jeg har snust og genkendt dufte og lugte, som hænger i skolen med al den historie og al det liv,der er levet der. Jeg har givet et ekstra kram til både børn og voksne - jeg har gjort mig selv klar til at give slip og begive mig ud på den vej, jeg selv har valgt at skulle gå på.

Jeg har trådt mine første skridt i min nye virkelighed. Det føles godt og rigtigt, spændende og udfordrende. Jeg føler mig parat og klar med en bevidsthed om og en taknemlighed for alt det den verden, jeg forlader har givet mig af viden, styrke og kraft. Men nu holder jeg først lige lidt ferie - og så smøger jeg ærmerne op og giver mig i kast med en ny historie og et nyt kapitel.

Synkronisering

Endelig endelig endelig har vejret fået synkroniseret med kalenderen - og vi har stor-nydt den første sådan helt rigtige sommerdag i haven - med bare tæer i græsset, kold saft i kande, vandkamp og stille læsning under træerne i skyggen.



Det smager så meget af mere - og giver både energi på batterierne og luft under kasketten. Vi er klar på flere sommerdage - og har en nødplan, en evakuering til varmere himmelstrøg, i ærmet, hvis vejr og kalender igen går i hver sin retning :-)

mandag den 22. juni 2015

En gentagelse værd

Det er et mønster, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Peasy-trøjen, som hittede for flere år siden, og som jeg har lavet op til flere varianter af både til egen brug og til andre. Det petroleum-blå garn startede som en hæklet Bark og endte som en Peasy, fordi strukturen i det hæklede blev en anelse for hård - og jeg måske mere trængte en en løs og let trøje.

Mønsteret er så fint, raglan-udtagningerne ligger snorlige og sirligt og pasformen sidder lige i skabet. Jeg tør ikke love, det bliver den sidste - men drømmer om et finde et mønster, der i den grad lige rammer plet, så jeg som det mindste kan variere mellem to :-)

Farven er en hel historie for sig. Hel mørk petroleum. En tråd højland og en tråd mohair, der spiller tæt op af hinanden og alligevel skaber et snert af spil.  Nu mangler jeg bare at finde de helt rigtige knapper - inden jeg kan slide den af ryggen :-)

søndag den 21. juni 2015

Næsten pryd og ren fryd

Mine trofaste havehjælpere, som rykker ud hvert forår med haveredskaber, masser af flid, viden og gå-på-mod har nu huseret på matriklen siden lørdag morgen - og haven er i den grad tæmmet, at jeg kan overskue den, nyde den og måske endda holde det værste vildt-vokseri fra døren.


Mine arme og ben er trætte og lange - men med en god og varm følelse af at have udrettet og nået en masse. Vi har spist dejlig mad, drukket kølig vin og nikket synkront til tv sidst på aftenen i går. En god weekend med gode vitaminer - og nu har de været her 3 år i træk - og så må det være en fast tradition, hvor det kræver en noget god undskyldning for at slippe ud af arrangementet i årene, der kommer :-)

fredag den 19. juni 2015

Nomade under teltdugen

Mindste-barnet elsker at ligge i telt. Allerede i starten af maj forsøgte hun sig med telt i haven - men måtte opgive af flere omgange pga. for meget vand, for meget blæst, for megen kulde. Hun gav ikke sådan lige op - og da haven alligevel blev opgivet, slog hun resolut teltet op på gulvet i mit arbejdsværelse.



Der har hun så sovet siden. Under teltdug og i sovepose. Jeg griner lidt af lyden af lynlåsen, der går op om morgenen og lukkes i igen om aftenen. I løbet af dagen kryber hunden i skjul i teltet. Der er ikke meget primitiv camping over arrangementet. Jeg kan se, at der er lagt strøm ind og på lyden at høre, ses der både film og høres musik derinde i hulen.

Pyt med at vi så har lidt problemer med at komme forbi og komme gennem huset. Det kan godt minde lidt om et galehus, men vi er enige om, at den slags behov må leves ud.