søndag den 23. august 2015

På med manchetten

Jeg er medlem af op til flere syklubber på Facebook. Mine færdigheder har stadig i den grad karakter af at være novice - så mest af alt lader jeg mig inspirere og er med på en kigger.

Jeg har længe haft kig på de dersens manchetter - og opdagede, at der lå den fineste DIY lige til at gå til. Efter at have taget tilløb et par gange - gik jeg ombord - og har nu lavet en meget muse-grå kjole med nydelige manchetter.



At ærmerne så slet ikke har den rigtige længde - og at kjolen på så mange andre områder ikke sidder lige i skabet (eller måske netop kommer til at hænge en del i skabet) gør ingenting - Jeg har knækket manchet-koden og er klar på manchetter både her og der og allevegne :-)

Og nu fortjener min lidt forsømte strikkekurv vist snart noget opmærksomhed og omsorg :-)

På lånt tid

Min egen gamle gamle overlocker slår knuder og vil ikke sådan lige makke ret. Det er ikke foreneligt med mit temperament - og den har været i højrisiko for at tage en tur ud gennem vinduet. Den er nu i hænderne på en mere tålmodig person, der vil nurse og pusle lidt om den.

I mellemtiden fik jeg mulighed for at låne en maskine, der hvis vi havde været i bilernes verden, havde hedder Ferrari - og det skulle udnyttes til fulde. En hel fredag aften og en lørdag - og maskinen brummede lystigt derudaf.


Pigerne skulede en anelse og skruede lidt højere op for TV'et, mens jeg kørte ræs ved spisebordet. Et par kjoler, et par kulsejlede projekter og et syndigt rod senere er roen igen faldet over matriklen. Jeg har prøvet kræfter med at indsætte kiler i mønster, tilpasse og tilrette hals og min opsprætter har i perioder været det foretrukne værktøj.

Jeg er glad tilfreds - og har nu et par kjoler mere i skabet - både til her og nu og til senere, når det bliver lidt køligere. Det er god weekend-energi :-)

tirsdag den 18. august 2015

Wild thing

Jeg er nok strengt taget mere til symaskine end havemaskiner - så efter en god lørdag i haven, kaldte symaskinen højlydt søndag - og samtidig havde jeg trætte arme og et træt hoved og måtte nappe mig en hurtig morfar, som strakte sig lidt længere end planlagt.

Det gode ved eftermiddags-morfar er, at energi er i top til aften - og jeg fik syet det meste af et par kjoler, inden fornuften sejrede og sendte mig i seng. Den ene har fået lidt opmærksom her på en mandag aften og er nu klar til brug.



Pigerne er lidt skeptiske og synes, stoffet er en anelse for meget. Måske endda lidt mere end en anelse. Jeg synes, den sidder lige i skabet og glæder mig til at tage den i brug. Den anden kjole venter stadig på lidt hals, oplægning m.m. - men mon ikke jeg finder energien lige om straks en af de allernærmeste dage :-)

mandag den 17. august 2015

Hængeparti

Havefolket rykkede ud i weekenden og reddede mig fra vrantne naboer og sure blikke. De mange mange meter hæk omkring en 2400 m2 hjørnegrund trængte til at blive klippet - og det blev ikke på den gode side af Sct. Hans - ihvertefald ikke Sct. Hans 2015.


Hækklipperen kørte flittigt og effektivt, blade og grene blevet revet sammen og fragtet væk - og der var samtidig både mandkraft og energi til at give bede, fliser og det løse en omgang. En uoverskuelig opgave blev løst i løbet af en eftermiddag med gode menneskers hjælp. Jeg er en heldig kartoffel og meget taknemlig

søndag den 9. august 2015

Størrelse Stor

Jeg har stille-strikket lidt i weekenden på en vest størrelse nyfødt. Et eller andet sted er den kikset, så den nu vist nærmere er størrelse 1-1½ år - men pyt jeg finder en glad modtager i den størrelse - og lurer lige nu på, hvor det var filmen knækkede. Strikkefastheden er under stærk mistanke.



Lige om lidt kaster jeg mig bare ud i endnu et forsøg på stille-hygge-strik i størrelse noget mindre - og håber jeg rammer noget, jeg kan bruge som barselsgave. Garnet er højlandsuld og alpacauld i skøn blød forening - og i den sarteste lyserøde tøsefarve. Lidt har også ret - og sådan tror jeg, det bliver det næste stykke tid, hvor meget andet fylder i hovedet :-)

Flyvende fra start

Første uge i en ny virkelighed fløj forbi og sendte mig på weekend med en god og varm mavefornemmelse. Jeg er vild med det - vild med det nye sted, jeg er landet, med de nye kollegaer og med min nye funktion. Det er længe siden, jeg næsten har tænkt "æv er det allerede fredag - og må jeg ikke komme i morgen alligevel :-)"



Jeg tror, jeg har kørt ugen på høj dosis af adrenalin - og har i weekenden mærket efterveerne i form at træthed i både hoved og krop - men den gode trætheden, der gør at batterierne igen er fylde og jeg er klar til, når det igen i morgen går løs igen - og nu kommer alle børnene og giver mig et indblik i den verden, der i virkeligheden er virkeligheden. Jeg er klar og glæder mig

søndag den 2. august 2015

Ny virkelighed

Lige om snart og allerede i morgen tidlig banker hverdagen igen på - vækkeuret er sat, tasken pakket, blyanterne spidset og alligevel er de sommerfugle, der basker i maven i år særlig store og livlige. Jeg træder i morgen ind i en virkelighed og en hverdag, jeg ikke kender.



Inden ferien ramte mig lukkede jeg ikke bare ned for et skoleår, jeg sagde også farvel til kollegaer, elever og til den skole, der har dannet rammen om mit arbejdsliv de sidste 12 år - for i morgen at træde ind i en ny ramme, nye kollegaer, elever og en ny funktion som afdelingsleder.

Jeg glæder mig med den nervøse spænding, der giver sommerfugle i maven og tankemylder på øverste etage. Det føles som om der er flere ubekendte end kendte - jeg er trådt ud af comfortzonen og det føles på en og samme tid magisk og angstfremkaldende. Men mest af alt glæder jeg mig til at tage fat, til at gøre bare nogle af de ubekendte til kendte og til at prøve kræfter - også med mig selv.

På vej mod efterår

Sommerferiens sidste strik er endnu en høstjakke, der varsler det efterår, der vist allerede har ramt os. Jeg har allerede en lys grå udgave, som er blevet brugt flittigt og ofte på kolde dage eller med over armen til at skærme mod en kold vind.



Den nye høst er mørk grå og strikket i en tråd Tweed og en tråd silkeuld - begge fra Garnudsalg. Trøjen er hurtig af pindene - den er sej og letter søvndyssende at strikke - men hele besværet værd. Denne gang har jeg strikket den ekstra lang - og den bliver så god til de kolde efterårsdage. Men først hepper jeg på en god sensommer med lange lyse aftenener - også selvom den egentlige ferie synger på allersidste vers

lørdag den 1. august 2015

På forkant

Lige om lidt og når jeg har blinket med øjnene bare et par gange mere, banker hverdagen på. Ferien har været tiltrængt og fyldt af gode sysler, mennesker og oplevelser. Lige sådan en ferie, der giver fuld ladning på batterierne og mod på at kaste sig ud i hverdagens ræs og mange gøremål.

Dog møder jeg hverdagen forberedt. Et par dage er blevet brugt på at fylde fryseren op til randen. Der er mad til madpakker - både af det gode og af det søde. Der er hurtig aftensmad, der bare skal tages op og varmes og der er en klar plan for at få enderne til at hænge sammen.



Hver gang jeg har lavet det her stunt med at fylde fryseren, forundres jeg over, hvor meget man kan lave på en eftermiddag og tænker, det burde være et fast indslag sådan rundt regnet en gang om måneden - for det er dælme smart de dage, jeg kommer lige lidt for sent hjem, lige lidt for træt hjem eller hvor et eller andet sætter grus i det ellers velsmurte maskineri.

Jeg holder af hverdagen - og den kan bare komme an. Jeg er klar :-)

fredag den 31. juli 2015

Marathon-sy-date

En sy-date, der gik helt ud på de små timer og fortsatte dagen efter med skønne sy-veninder gav masser af inspiration og lyst til meget mere. Store-tøsen fik en kjole, jeg fik selv et par stykker, et par nederdele og en T-shirt, inden jeg lukkede sy-rummet ned og trak støvsugeren.



Det er kun et par år siden, jeg tog mod til mig og med kyndig assistance bevægede mig ud i syningens kunst - og siden har det taget om sig og smittet voldsomt, sådan at alle mine piger nu sætter sig til maskinen for at fremstille penalhuse, gaver, gardiner til lillesøster og det løse.

Jeg er dybt taknemmelig for de, der åbnede døren for mig. At give lysten og evnerne til at bevæge sig i det kreative rum videre, er virkelig en af de største gaver man kan få og give. Jeg elsker selv, når jeg kan fange nogen ind i "garnet" og give dem lyst til at kreere og fremstille. Måske fordi jeg selv finder så stor ro og glæde lige der.

søndag den 26. juli 2015

Snart med på en gang kaffemik - snart

Jeg træner fortsat til at blive kaffe-drikker og har nu fundet en gude-drik, jeg tror, der måske kan få det til at ligne noget - og måske kan få mig på sporet af at lære at holde af den bitre drik, der er forbundet med så megen hygge, afslapning og fællesskab for så mange.



Jeg øver mig med is-kaffe og mokka-chokolade - og begynder at sætte pris på smagen. Dog stadig i begrænsede doser og godt kamoufleret i mælk og med et skævt sødt et eller andet. Den varme kaffesmag, har jeg endnu ikke helt forliget mig med - men jeg øver mig i det små og i det kolde.

Jeg skal nok få medlemsskab til den klub - jeg skal nok lære at holde af og sætte pris på en god kop mokka - og jeg glæder mig til at slynge et "ska' vi ikke lige ha' en kop kaffe" ud :-)

lørdag den 25. juli 2015

Bestillingsarbejde

Mit yngste barn har stadig den der tro på, at jeg kan lave alt - og at det handler om at lægge den rette bestilling ind - så ordner og udfører jeg. 



En buksedragt i en hel særlig slags stof og med særlige detaljer stod højt på ønskesedlen, og når andet har været i maskinen, har hun åndet mig hård i nakken og insisteret på, at jeg gjorde forsøget. Det krævede en god portion tålmodighed, en skarp opsprætter og en række om'ere, som jeg måtte sove på - inden jeg fandt modet til at tage fat igen - inden den var ramt så klart, at hun trak i tøjet og med et smil og en grimasse lod sig fotografere i herligheden. 

fredag den 24. juli 2015

Endnu en knækket kode

De små detaljer i syning kræver hjernevindinger, og jeg tror næsten, man kan se damp ud af ørerne, når jeg forsøger at regne den ud. Der er flere sybøger i min reol, men det er som om, jeg ikke rigtig forstår det sprog, de er skrevet i - og er tvunget ud i selv at regne den ud med mine begrænsede færdigheder og lidt sund logik. 



Piping er smart, synes jeg - men møgbesværligt at få til at sidde lige i skabet. Jeg har fortsat problemer med proportionerne - og ved aldrig hvilken størrelse mine ting får. Mit sidste forsøg på en kosmetikpung kunne med nød og næppe rumme en læbepomade og en mascara. Nu har den fået en storesøster - og denne gang med piping. Begejstringen var stor, og jeg løb næsten rundt med armene over hovedet. 

Man skal fejre sine successer - også ud i syningens svære kunst - og jeg har knækket piping-koden :-)

Krammet på kjolerne

Flere forsøg har været gjort, jeg har taget tilløb og lavet uklædelige og ubrugelige kjoler i flere varianter - og alligevel har jeg nu alligevel givet mig i kast med kjolesyning - og denne gang er udfaldet lidt mere heldigt - og måske endda brugbart.



Syning er meget anderledes end at strikke for mig. Det kræver en hel anden koncentration og fokus - og der er for mig meget få nemme løsninger. Jeg piller meget op, laver om, forsøger igen og vurderer om en skævert her og der går an.

To kjoler er det blevet til - og jeg prøver, vurderer og indtil videre er de dømt inde i varmen - og skal i brug lige om straks med det rette tilbehør og de rette sko.

torsdag den 23. juli 2015

En stærk slutspurt

Projekterne har en tendens til at hobe sig op i kurven - og når der er for fyldt, finder jeg bare en ny kurv. Det betyder, at jeg ofte har gang i helt op til fire strikkekurve, som jeg slæber efter mig efter behov og strikkelyst.

Ferietid er ofte slutspurt-tid. Der hvor jeg både får startet nye projekter op, får tid og energi til at starte nyt op - men også så meget tid og overskud til at finde bunden på bare nogle af kurvene. I løbet af den sidste uge er 2 trøjer blevet færdige.



Den skønne grønne Sommersky strikket i en tråd mohair og en tråd alpaca fra Garnudsalg og efter den opskrift, der ligger til fri afbenyttelse der. En lækker let og luftig sag, der ville være fantastisk skøn til de sene sommeraftenener, når det bliver køligt - de aftenener, vi har haft alt for få af - endnu - i år.


Folklore har været på pindene længe efterhånden - jeg var forbi det sjove med mønster og farveskift - og havde lidt svært ved at finde gejsten til de lange ensfarvede stykke. Jeg vandt kampen - og trøjen er nu færdig og så klar til brug.

To færdige projekter, det må betyde, at jeg snart skal starte nye projekter op. Kurvene er så tomme ;-)

Overlevelse og invasion

Sidste uge bød på den skønneste skønneste invasion af Øst. En dejlig familie med 4 raske og rørige børn og en 5. på vej, indtog haven med deres tipi-telt, masser af påfund, energi og nærvær til en gang overlevelsestur i havens vilde natur.

Der blev bagt skumfiduser, fortalt masser af røverhistorier, klatret i træer, fanget haletudser i havedammen, fisket i havet tidligt tidligt om morgenen, besøgt naturvejleder i skoven, spillet spil, snakket, pjattet og grinet - alle børn gik i spænd og hyggede sig sammen til trods for et alderspænd på 15 år.



Når der faldt ro på til natten, og teltet var fyldt af glade trætte unger, blev der strikket, udvekslet ideer og startet nye projekter op. Hele 4 nye projekter i kurven havde "big-mama" med i kurven, da de drog østover igen. Ferie, når ferie er allerbedst.