onsdag den 1. juli 2015

Sommersky og tordensky

De første masker til en let lækker grøn sag blev slået op for flere uger siden - men er først nu for alvor trukket op af kurven igen for at få noget seriøst og koncentreret omsorg. Jeg strikker en Sommersky fra Garnudsalg i en tråd alpaca og en tråd mohair. Lækkerhedsfaktoren er høj, og strikken følger med på ferie og skal snart i brug.



Samtidig med at jeg strikker sommersky, er jeg nærmest tordensky. Min PC har været mere eller mindre permanent udlånt til pigerne - men nu hvor jeg har afleveret min arbejds-PC har jeg forsøgt at generobre den igen. Den er total ubrugelig og fuldstændig uforenelig med mit temperament. Den er spækfyldt med virus - og jeg kan ikke komme rundt uden at få smidt al muligt skrammel i hovedet - ikke som i en gang i mellem - men som i hele tiden. Jeg er på nippet til at kyle enten PC eller børn ud af vinduet.

Nogen må gøre noget - inden kasketten og fløjlshandskerne ryger af - med højrisiko for den verdamte PC. Assistance er tilkaldt - men min tålmodighed er meget meget tæt på at være brugt op - og jeg tager mig selv i at skule og små-bande, når jeg går forbi banditten.

tirsdag den 30. juni 2015

Blandings-følelser

Det var med lidt tunge skridt og en snert af vemod, at jeg i går afleverede mine nøgler og min PC på min arbejdsplads gennem 12 år. En arbejdsplads, der i den grad har været med til at forme den, jeg er i mit professionelle liv. Et professionelt liv, der også har tråde ind i den private sfære og det føles voldsomt og livsomvæltende at slippe den dagligdag,der har været min gennem så mange år.



Lige der og i de sidste par uger på skolen er det som om alle sanser har været skærpet. Jeg har set mere og flere detaljer, jeg har snust og genkendt dufte og lugte, som hænger i skolen med al den historie og al det liv,der er levet der. Jeg har givet et ekstra kram til både børn og voksne - jeg har gjort mig selv klar til at give slip og begive mig ud på den vej, jeg selv har valgt at skulle gå på.

Jeg har trådt mine første skridt i min nye virkelighed. Det føles godt og rigtigt, spændende og udfordrende. Jeg føler mig parat og klar med en bevidsthed om og en taknemlighed for alt det den verden, jeg forlader har givet mig af viden, styrke og kraft. Men nu holder jeg først lige lidt ferie - og så smøger jeg ærmerne op og giver mig i kast med en ny historie og et nyt kapitel.

Synkronisering

Endelig endelig endelig har vejret fået synkroniseret med kalenderen - og vi har stor-nydt den første sådan helt rigtige sommerdag i haven - med bare tæer i græsset, kold saft i kande, vandkamp og stille læsning under træerne i skyggen.



Det smager så meget af mere - og giver både energi på batterierne og luft under kasketten. Vi er klar på flere sommerdage - og har en nødplan, en evakuering til varmere himmelstrøg, i ærmet, hvis vejr og kalender igen går i hver sin retning :-)

mandag den 22. juni 2015

En gentagelse værd

Det er et mønster, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Peasy-trøjen, som hittede for flere år siden, og som jeg har lavet op til flere varianter af både til egen brug og til andre. Det petroleum-blå garn startede som en hæklet Bark og endte som en Peasy, fordi strukturen i det hæklede blev en anelse for hård - og jeg måske mere trængte en en løs og let trøje.

Mønsteret er så fint, raglan-udtagningerne ligger snorlige og sirligt og pasformen sidder lige i skabet. Jeg tør ikke love, det bliver den sidste - men drømmer om et finde et mønster, der i den grad lige rammer plet, så jeg som det mindste kan variere mellem to :-)

Farven er en hel historie for sig. Hel mørk petroleum. En tråd højland og en tråd mohair, der spiller tæt op af hinanden og alligevel skaber et snert af spil.  Nu mangler jeg bare at finde de helt rigtige knapper - inden jeg kan slide den af ryggen :-)

søndag den 21. juni 2015

Næsten pryd og ren fryd

Mine trofaste havehjælpere, som rykker ud hvert forår med haveredskaber, masser af flid, viden og gå-på-mod har nu huseret på matriklen siden lørdag morgen - og haven er i den grad tæmmet, at jeg kan overskue den, nyde den og måske endda holde det værste vildt-vokseri fra døren.


Mine arme og ben er trætte og lange - men med en god og varm følelse af at have udrettet og nået en masse. Vi har spist dejlig mad, drukket kølig vin og nikket synkront til tv sidst på aftenen i går. En god weekend med gode vitaminer - og nu har de været her 3 år i træk - og så må det være en fast tradition, hvor det kræver en noget god undskyldning for at slippe ud af arrangementet i årene, der kommer :-)

fredag den 19. juni 2015

Nomade under teltdugen

Mindste-barnet elsker at ligge i telt. Allerede i starten af maj forsøgte hun sig med telt i haven - men måtte opgive af flere omgange pga. for meget vand, for meget blæst, for megen kulde. Hun gav ikke sådan lige op - og da haven alligevel blev opgivet, slog hun resolut teltet op på gulvet i mit arbejdsværelse.



Der har hun så sovet siden. Under teltdug og i sovepose. Jeg griner lidt af lyden af lynlåsen, der går op om morgenen og lukkes i igen om aftenen. I løbet af dagen kryber hunden i skjul i teltet. Der er ikke meget primitiv camping over arrangementet. Jeg kan se, at der er lagt strøm ind og på lyden at høre, ses der både film og høres musik derinde i hulen.

Pyt med at vi så har lidt problemer med at komme forbi og komme gennem huset. Det kan godt minde lidt om et galehus, men vi er enige om, at den slags behov må leves ud.

torsdag den 18. juni 2015

Valgis kontra valgflæsk

Vi tror ikke på valgflæsk her på matriklen. Tilgengæld spiser vi altid valgis, når jeg har været oppe og afgive min stemme. Pigerne følger mig troligt til stemmeboksen, selvom de to store lige ved en hurtig opregning, har fundet ud af, at hvis der kommer valg igen om 4 år, kan de begge stemme selv. Vildt.



Mindste-tøsen vågnede i morges med et jubelråb om, at i dag er der valg. Jeg tror mest, det hænger sammen med muligheden for at vælge frit i is-fryseren på tanken. Det er ren bestikkelse, der virker og skaber en interesse og nysgerrighed for valget og for demokratiet. Man kan åbenbart opfostre gode ansvarsbevidste borgere ved hjælp af is. Haribo-pædagogik eller hva'?

søndag den 14. juni 2015

Kultur på tur

Lørdag havde en god veninde sat os stævne på Tangkrogen i Århus. En blandet flok i både alder, køn og interesse gav en vidunderlig tur langs de mange skulpturer, der er sat op langs vandet og i skoven lige der.

Vidunderligt både at se, høre og mærke forundring, begejstring, forargelse og nysgerrig interesse fra både voksne og børn, mens vi travede gennem sandet og fik vendt resten af verdenssituationen også.


Jeg elsker den slags oplevelser,  og jeg elsker at have pigerne med og at mærke deres oplevelse tæt på. Det giver den der ekstra dimension og en energi, der kan række langt ind i næste uge.

Vi har allerede aftalt den næste kulturelle udflugt efterfulgt af god mad, hygge og snak. Venskab der batter og med gode gode vitaminer.


Pusterum

Tilbage på pinden og kun for at ræse afsted til en hel uge, tætpakket med eksaminer af både egne og andres elever. Spændende, nervepirrende med gode skud af adrenalin men også med en overvældende træthed, da jeg havnede på den anden side.



Ugen gav ikke mange strikkemuligheder men enkelte pusterum i godt selskab med både mad og drikke. Nu er jeg igennem og ser frem til en ny uge med lidt mere tid og rum til at ånde og puste ud.

tirsdag den 9. juni 2015

London med Loop

Et hurtigt spring af undergrunden på stationen Angel og et besøg hos Loop i Camden Passage stod højt på min ønskeseddel - og knap så højt på Strittens. Så mens hun hvilede ben, tjekkede telefon og slog sig ned på fortovet, støvede jeg rundt i den skønne strikbutik med fine lækre garner, strikkebøger, gadgets og en hel række "must-have" og "nice-to-have" dimser.



Jeg mestrede begrænsningens kunst og kom derfra med det rene ingenting - bortset fra en række gode billeder på den indre harddisk - det er en super-lækker strik-butik, der klart fortjener et besøg - og hvor jeg gerne kigger forbi næste gang også :-)

mandag den 8. juni 2015

Liberty, London og Love

Mens Stritten gik shop-amok på Oxford Street, lagde jeg de fleste af mine pund i stoffer.

Først en tur i den skønne skønne Liberty bygning på hjørnet af Carnaby Street, som er en oplevelse for både øje, næse og sjæl - hvor alle stofferne lå sirligt og smukt i skønne gamle træreoler, hvor store flotte quiltede tæpper næste tog pusten fra mig og hvor der var en overflod af nips, notesbøger, duftposer, knapper, bånd og stoffer. Den ene etage efter den anden, den ene krog efter den anden, der skulle opdages og udforskes - men også med tårnhøje svimlende priser.



Lige i vores baghave lå Shaukat - som også har uanede og berusende mængder af stoffer. Så godt som alle prints, jeg mindes at have set, kunne findes her i rullevis, med sød og hjælpsom betjening og god tålmodighed til at jeg støvede alle hylderne af og måtte sætte mig på en stol for lige at få pusten og overblikket.



Jeg var forbi flere gange og endte med at slæbe stoffer hjem i metervis og så store mængder, at de måtte i håndbagagen pga overhængende fare for overvægt. Nu ligger de og kalder på mig herinde fra arbejdsværelset. Kalder på at blive syet til skønne nederdele, tasker, punge og andet godt. Jeg skal bare lige have et par ting til en side, inden jeg er klar til at omsætte shop-amok til sy-amok :-)

søndag den 7. juni 2015

Uden mad og drikke

At være på tur med Stritten er også at være på tur med en goumand. Hun kan ikke spise af med en kiks her og der og finder store oplevelser og stor glæde i at smage, undersøge og smage mere.
 

 
Hun havde selv en stærk fornemmelse af det, der skulle prøves. Øverst på listen var Starbucks, hvor vi har prøvet flere af varianterne på menu-kortet - dog mest dem uden kaffe-smag. Vi har jagtet den perfekte cupcake og prøvesmagt et hav af varianter. Favoritten var banan-smag med cheesecreme. Vi har kigget og indsnust Macarons i Covent Garden og bygget vores egne burgere med sprøde løgringe og håndsnittede pommes på Gourmet Burger.
 
Jeg fascineres over hendes tilgang til mad-oplevelser, som på mange måder minder om hendes tilgang til livet. Fordomsfri, nysgerrig og med stor appetit. Er ret sikker på, at det er en god og sikker tilgang og adgang til at skabe sig et godt, lykkeligt og rigt liv. 

Harry Potter nørderi

Konfirmations-turens særlige oplevelse var nøje udvalgt - et tur til Harry Potter land udenfor London, hvor de har samlet alle studierne fra filmen, hvor de løfter sløret for, hvordan historien er opstået, hvordan special-effects er lavet, hvor man kan tage en tur med toget, gå gennem væggen på den særlige perron, finde sin egen særlige tryllestav, se de store skakbrikker, møde Voldemort og så meget meget mere.
 

 
3 timer var afsat til besøget, og det kunne kun med nød og næppe gøres på den tid. En masse snak om den magiske verden og en stor lyst til at rive en weekend ud af kalenderen og se alle filmene fra ende til anden. Lige om lidt og måske i sommerferien - lige før jeg hepper på et par dage med regnvejr :-)

lørdag den 6. juni 2015

To på tur

Hele fire dage i London - masser af oplevelser, seværdigheder, museum, snak, nærhed, god mad, skod-mad og hektisk shopping - og alligevel føles det lidt som at dagene ikke var længere end et par blink med øjnene.
 

Det er fire år siden, jeg var afsted med store-tøsen og lur mig om jeg ikke skal afsted igen om 3 år med mindste-barnet. Det ligner en tradition, at pigerne får en tur til London i konfirmations-gave - og en tradition af de rigtige gode.

En varig gave, der giver masser af gode billeder og historier på den indre harddisk. Alene-tid når man er en i en flok er helt særligt både for mor og barn - og måske særligt denne gang med barnet i midten - som ofte enten er en af de store eller en af de små.

Vi har stor-hygget, og hun er tæske sej ud i det engelske, til at finde vej, til at begå sig og til at spørge for sig, når det er nødvendigt. Jeg nød at kunne træde det der lille skridt tilbage og bare se og være. Bær over med mig, der er nok et par indlæg mere om turen undervejs :-)

mandag den 1. juni 2015

Nye græsgange

Retningen har nok egentlig været klar i flere år. Jeg har kunnet se vejen og haft lyst til at gå på den - og alligevel var den endelig beslutning svær og tung at tage. Efter 12 års ansættelse ved samme skole skifter jeg efter sommerferien græsgange.
 


Det er stadig en skole-sti, jeg skal stadig have børn og unge mennesker mellem hænderne hver eneste dag - men rammerne bliver anderledes, kollegaerne nye, og jeg sætter mig i en afdelingsleder-stol med nye muligheder for at sætte retning og pædagogisk fremdrift.

Springet giver sommerfugle i maven, en snert af præstationsangst,spændt spændt forventning, masser af gåpåmod og ideer, der gerne vil have vinger tilsat en god portion vemod over at forlade den verden, jeg kender så godt og har brændt så intenst og inderligt for de sidste mange mange år.

fredag den 29. maj 2015

Forventning og planlægning

Lige om straks og i næste uge drager jeg sammen med konfirmanden ud på hendes konfirmationsrejse. Vi skal til London i 4 hele og forhåbentlig lange dage - og vi glæder glæder glæder os. 


Vi glæder os til en masse god shoppetid, til at besøge Harry Potters verden, at besøge Liberty på Carnaby Street, til Oxford Street, Camden Market, til at være i storbyen og indsnuse al dens gode energi. Detaljerne er ikke helt på plads endnu men det kommer de lige om lidt og hen af vejen. 

Mest af alt glæder jeg mig til at have mit mellemste-barn helt for mig selv og helt på hendes præmisser i hele fire dage. Det bliver så helt igennem fantastisk og vidunderligt.