søndag den 22. marts 2015

Spredt fægtning

Sygdommen vil ikke rigtig slippe sit tag i os og i husstanden - forrige uge var jeg underdrejet og ikke mange sure sild værd. I den her uge har først det store barn og efterfølgende det mindste barn været nede og vende godt og grundigt. Høj feber, hovedpine og ondt i maven. Det er en sej omgang, der sætter selv de sejeste ud af spil.


Sådan 14 dage for nedsat kraft sætter sin spor. Vi er bagud - både på arbejde og på al det daglige herhjemme. Jeg er havnet i sådan et krea-vacuum, hvor jeg ikke rigtig kan finde på og ikke rigtig kan finde det og de projekter, der trækker i en på en sådan måde, at man er villig til at give den halve nat for lige at komme dertil.


Lige om straks og om 5 arbejdsdage er det påskeferie - tid og overskud til at få både styr på dit og dat og mærke efter og finde de helt rigtige projekter.

søndag den 15. marts 2015

Nørklede snørklede forberedelser

Det fylder på den der gode og stille måde, hvor vi trækker det frem ved spisebordet, hvor det kommer ind i snakken, og hvor vi har startet et hav af lister. Mellemste-barnet skal konfirmeres i starten af maj.



Hun har kæmpet sig gennem de sidste invitationer her i weekenden. Formen blev udviklet for snart flere uger siden - men hun er indædt modstander af kopimaskine og har insisteret på at håndtegne alle invitationerne ned til mindste detalje - og detaljer tager tid.

Nu er de klar til at blive sendt afsted, og vi går videre til andre gode forberedelses-opgaver. Det bliver et dejligt forår.

Frem fra gemmerne

Det er lækkert strik - og alligevel har den ligget nederst i strikkekurven, været gemt væk på bunden af et skab siden Fanø 2013 - halvandet år hvor jeg kun har taget enkelte pinde, og hvor trøjen har forfulgt mig som en ond og dårlig samvittighed.


Normalt lader jeg ikke strik forfølge mig så længe - så bliver det aflivet, smidt ud, trævlet op og brugt til noget andet. Når det har været anderledes med Isagers Honey, er det, fordi det er en lækker strik, der klart fortjener at blive færdig og komme i brug.


Processen har bare været uendelig på små små pinde og tyndt garn. Det har kedet mig så meget, at jeg har opgivet, inden det overhovedet kom op af kurven. Nu har jeg trukket den helt frem i lyset og er nået til ærmerne. Jeg har et hårdt tag i nakken på mig selv - og en klar aftale om, at nu skal den strikkes til ende. Kamp eller ikke kamp - den kan ikke mere bo på bunden af kurven.

lørdag den 7. marts 2015

Sprinkle tørklæde

En hel kurvfuld tweed rester og et par pinde. Et par trætte aftenener og lidt lige ud af landevejen strik med indbygget fremdrift i form af ....skal lige se den næste farvekombination.... og jeg har nu fået en lækker lækker cowl, der kan nå et par gange om halsen og spræller lige tilpas.


Overskuddet er til lette hurtige projekter - og jeg kigger nu ned i kurven og grubler over, hvad det næste bliver. Garnet er der og mon ikke en ide tager form lige om lidt. Nu har jeg ihvertefald weekend og tid, plads og rum til at forfølge de ideer, der måtte poppe op. God weekend derude :-)

fredag den 6. marts 2015

I reformationens fodspor

Et af ugens højdepunkter var en lang dag med mange mange skridt i Viborg og omegn med en flok præster, der var ivrige efter at vise, fortælle og formidle kirkehistorie til en flok unge mennesker af meget forskellige herkomst, tro og nationalitet.




Hald Ege, Jørgen Friis, Søndermarkskirken, Hans Tausen og Domkirken var bare nogle af indslagene på den 15 km lange vandring dagen bød på. Jeg sugede til mig, mens jeg drev de unge mennesker, der havde ømme fødder og svage kadavre frem med bolcher og tudekiks.


Jeg fik styr på en del huller i min viden omkring forskellen mellem lutheranere og calvinister, omkring Chr II, Frederik I og Chr II,  Spøttrup slot og meget meget mere - og havde en dejlig dejlig dag med en flok skønne elever i fri dressur :-)

mandag den 2. marts 2015

Blålig arving

Det blå grønne tweed garn fra Garnudsalg har været på pinde af flere omgange. Farven er vidunderlig og skulle helt sikkert omsættes til noget til mig selv. Jeg glemte bare lige, at jeg faktisk ikke er særlig vild med blå og ikke helt kan finde ud af at gå i blå.


Nu har jeg en blå Arving. Det var noget af det strik, jeg fik af pindene i løbet af weekenden, mens jeg snuppede et par afsnit af den nye sæson af House of Cards. Jeg elsker min sorte arving og er godt på vej til at slide den op. Den blå-grønne skal nok blive et hit sammen med et stort sort tørklæde - og skal indvies, så snart den er tør. Jeg øver mig med det blå :-)

Det gjorde godt

Alt for længe har alt for meget arbejde fyldt for godt op i livet og holdt energiniveauet i et jerngreb, der har resulteret i kollaps på sofaen, manglende overskudt og irritation. Den her weekend lykkedes det mig endeligt og meget tiltrængt at få fuld ladning på batterierne - med en næsten tom kalender og god tid til bare at være og flyde med strømmen.



Der er ordnet i strikkekurven. Et par projekter er blevet færdige, nye startet op og energi flyder igen direkte ind i årene fra strikkepindene. Samtidig er fryseren fyldt med dejlig hverdags-mad og madpakke brød og sager.


Vasketøjkurvene bugner stadig - og der løber store nullermænd rundt på gulvet - men energien og overskuddet til at sige "pyt, og vi når det nok" er tilbage. Det var en weekend af de gode, og ude lurer foråret med endnu mere energi og overskud.

torsdag den 26. februar 2015

Sort klud

Sikke det har manglet - manglet i min garderobe og om min hals - det sorte Camomille sjal, der er løbet af mine pinde, og som har hængt på mig, siden jeg lukkede den sidste maske og hæftede den sidste ende.


Sjalet er strikket i en tråd Højland og en tråd Mohair fra Garnudsalg, mønsteret er Helga Isagers, og jeg elsker den opskrift. Mærker lige nu at jeg mangler lige præcis sådan et sjal i flere farver. Det er et let og lige ud af landevejen projekt, der egner sig godt til lavt energiniveau og begrænset hjernekapacitet.


onsdag den 25. februar 2015

Levet liv

Der er stadig liv - og måske lige en anelse for mange gøremål og for lidt laden tankerne flyve og ideerne tagen form. Det er arbejde og udfordringer der, der tager det meste af om ikke den vågne tid - så af mængden af energi, der er til rådighed.


Jeg lander hårdt og tungt i sofaen - de dage jeg når det - og har sjældent kræfterne til for alvor at få strikkepindene op i omdrejninger. Projekter flyder ikke fra min hård - men jeg kæmper for at finde tid og overskud til de kreative processer, fordi jeg ved, jeg der finder den der energigivende og livsbekræftende følelse af eksistens og overskud.



Abelone har jeg kæmper lidt med og imod. Kæmpet med at finde de rigtige farver, knække koden til opskriften, som drillede mig - nok mest pga. af egen træthed og manglende hjerneomdrejninger - og mangler nu egentlig kun de sidste striber og ærmet.


Alligevel er den dømt ude - modellen er skøn - men farven var forkert til en trøje og nu bliver den i stedet til en Arving - eller det er planen, når jeg lige finder de fornødne kræfter til at løfte armene. Jeg vil leve mere end bare overleve - og skal lige have et livs-eftersyn og fundet den rigtige priorierings-nøgle.

torsdag den 19. februar 2015

Fyldte gode dage

Hverdagen er her igen. Travle lange dage, enkelte aftener, der tages i brug - men gode, vidunderlige dage fyldt med skønne, inspirerende mennesker, der drømmer drømme, udvikler undervisning og sparker til boksens rammer.

Jeg elsker mit arbejde - også når det til tider tager en anelse for meget af livet og en anelse for meget af energien. I denne uge har meget af min tankevirksomhed drejet sig om store internationale projekter med unge mennesker, der skal mødes på tværs af kulturer, sprog, liv og religion. Jeg er høj og begejstret.



Strikken er ikke blevet motioneret så meget - men ny forsyninger er kommet til huse, så jeg kan komme videre med alle de projekter, der ligger halvfærdige i kurvene med åndenød og garnmangel. Der skal strikkes Camomille, lille kjole, Abelone og det løse, når lige døgnet giver mig et par ledige timer - og så skal jeg læse om at blive bedre til at sy.

Det tegner til masse gode stunder både her, der og allevegne - og jeg holder i sandhed af hverdagen - og synes den er rigtig god ved mig :-)

søndag den 15. februar 2015

Skriv en note

Min taske er som regel altid tung og fyldt - fyldt med mapper, papirer, penalhus, små punge med dit og dat, strikketøj og notesbøger.


Store notesbøger, små notesbøger - og mange notesbøger. Der er en kalender, en bog til at notere vigtige private ting, en til professionelle ting, en til den daglige planlægning af undervisning, en til madplaner, en til alt det løse og lige nu også en til konfirmationsplanlægning.




De bruges flittigt og skaber ro i hovedet. Når først jeg har skrevet en note om det, behøver jeg ikke gå og huske på det. Udover notesbøger er jeg stor forbruger af post-it - og har gule noter både på mit bord, min pc og i mine notesbøger.


Systemet fungerer i det store hele, og det der slipper igennem og bliver glemt, er som regel ikke værd at huske. Nogle kan jonglere med de mange bolde i hovedet. Jeg tør først slippe boldene løs, når jeg har lavet en note og ved, hvor jeg skal finde dem igen, hvis jeg mister en bold eller to, mens jeg jonglerer løs.


I morgen truer hverdagen igen med dens mange bolde. Mine notesbøger er klar til at drage ud i verden med mig og agere støtte-krykke i en travl og hektisk hverdag, som både giver og tager energi. Jeg er klar.

lørdag den 14. februar 2015

De ufærdige projekter

Denne her ferie er kendetegnet af ufærdige projekter. Jeg har været super-duper fornuftig og strikket fra lageret. Men mit lager er åbenbart ikke stort nok - for hele 2 projekter er nu strandet i kurven og kræver nye forsyninger, før jeg kan komme videre.



Først på ugen var det det sorte Camomille-sjal og i går endte Abelone, en lækker cardigan fra Garnudsalg, strikket i Italiensk tweed også i kurven med akut mangel på garn. Konklusionen må jo være, at lageret skal udvides og udvides markant - så jeg ikke på den måde går ned på rester.

Akut behov

Min kosmetikpung har længe knirket i lynlåsen. Den slags skavanker, der er ved at drive en til vanvid, hver gang man har fat i den, fordi det ikke funker og stopper en midt i en bevægelse - fremad og videre.


Men dens knirken har åbenbart ikke været højlydt nok til at få mig op i omdrejninger. Nu er der taget aktion på sagen, og en ny er fremtryllet. Ikke i rette mål - en anelse for lille og meget mindre end beregnet. Jeg har stadig noget med ikke at kunne regne ud, hvor stort det bliver, når det først er igennem symaskinen.

Men stoffet er vidunderlig, skønt og fantastisk - så pyt med størrelsen - der kan lige være det allermest nødvendige - og nu virker lynlåsen - og det var vel som sådan hoved-missionen :-)

fredag den 13. februar 2015

To nye klude

Efter en del bøvl med maskinparken, kyndig assistance fra et par gæve kvinder og lån af handymand, som pillede skidtet fra hinanden og samlede det igen med sikker hånd - var jeg i går flyvende. Hele stuen var omdannet til systue og her fredag morgen bærer huset stadig præg af gårsdagens aktiviteter.


Et par nye klude røg gennem maskinen. Det er asymmetriske kjoler efter et Stof og stil mønster. Jeg går lidt omkring og ved ikke om, de bare er alt for store og klodsede - eller om det er en hel god model. Det er vist et af de tilfælde, hvor det bliver tiden, der kommer til at vise om det er "hot" or "not"


Det gjorde godt at fordybe sig, at fortabe sig, at arbejde med og skabe. Jeg har haft svært ved at slippe arbejde i denne ferie. Ikke som i at jeg har arbejdet herhjemme - men det har kørt oppe i hovedet og så har jeg været så uendelig træt, at jeg næsten ikke har kunnet svinge mig op til noget som helst. Jeg mærker efter, lytter til kroppen og konstatere, at jeg skal være bedre til at passe på mig selv - også i hverdagen

onsdag den 11. februar 2015

Et gammel hit

Jeg har beundret mange smukke udgaver af Tempelblomsten både in real life og her i cyperspace. Den har været på listen af projekter, der skulle på pindene på et eller andet tidspunkt - og nu er den både kommet på og af pinde.



Et hurtigt projekt - især i starten - mens de sidste omgange er uendelig lange med mange mange masker. Min udgave er i en smuk blå-grøn, strikket i 2 tråde højland og 1 tråd alpaca fra Garnudsalg. Om den nogensinde kommer på mine skuldre ved jeg ikke - men den finder helt sikkert en anden glad modtager, hvis jeg dømmer den ude.

Og så er det befriende, at mine strikkepinde altid virker, og ikke pludselig ophører med at fungere uden at jeg kan regne ud hvorfor, som det var tilfældet med den sk... overlocker....

tirsdag den 10. februar 2015

Ikke helt efter planen

En kvinde med en mission, var jeg, da jeg åbnede øjnene i morges. Symaskinen og overlockeren skulle spinde - et par kjoler var på tegnebrættet og havde en klar 1. prioritet.

Min mission stødte hurtigt ind i problemer. For det første var pladsen ved maskinen allerede optaget af mellemste-barnet, der havde sin egen mission om at sy de der hår-dimser i form af elastik med stof omkring, som jeg husker fra min barndom og egentlig troede var så meget old-fashion.


Overlockeren skulle bare liiiige trådes om - og så startede balladen. Nålen knækkede og skulle skrues ud - den vilde jagt på en passende skruetrækker og jeg var klar. Nålen blev skiftet, maskinen trådet om og så var jeg klar. NOT min overlocker kan nu ikke sy. Jeg endte med ren overgivelse og træk manualen frem - og tiltrods for min store indsats og enorme tålmod, lykkedes det mig aldrig at få maskinen til at køre.

I morgen drager jeg ud i verden for at finde ekspert-hjælp og få blodtrykket sænket. Hvis problemet ikke afhjælpes, overvejer jeg om en tur gennem vinduet måske kan udvirke mirakler?