fredag den 29. november 2013

December lige om straks

Jeg havde faktisk ikke opdaget det - men lige om hjørnet lurer december. Juletræer med lys på gangen i skolen - og årets store klippe-klister dag fik startet stemningen op - og vi er fortsat herhjemme - først med Ajax-vand og så med pynt fra de store dybe skuffer i kælderen.



Noget finder sin helt faste plads, og andet skal have en ny og ganske særlig placering. Vi tusser stille omkring med det - og mærker, at det ikke bare er weekend - men også snart december.

Jeg ønsker mig mest af alt en december med masser af god tid, hygge, smil og grin og plads til bare at være -  gerne krydret med lidt hektisk julestemning, afkrydsningslister og overblik, der gør, at vi føler og ved, vi når det hele og nyder det hele vejen igennem. Det skulle da ikke være for meget at forlange vel?

onsdag den 27. november 2013

På vej og snart i mål

Selvom der ikke har været ret megen tid til flyver-skjul og stille-væren - så er det alligevel lykkedes mig, at få det meste af en stor og varm sweater af pindene. En sweater, jeg har haft på blokken længe og taget tilløb til. Nu er jeg tæt på mål - og mangler kun det sidste af det ene ærme - og så at finde de helt rigtige knapper.



Mon ikke jeg skal finde en stille stund her i eftermiddag - og så få den ged barberet ?

Katastrofe-morgen

Det er som om udfordringerne i livet kommer i stimer - og kræver elefanthud, overskud og overblik, når de rammer. Jeg mærker en voldsom trang til at gå i flyver-skjul, mens jeg udfordres både i det private og i det professionelle liv. Jeg søger efter det sted, hvor jeg kan vende mig hen og finde ro - hvor der er plads til svaghed, klasken sammen og stille-væren.


I dag startede ellers roligt - ihvertefald den første time, jeg var vågen, inden mindstetøsen ringede grædende, at hun var styrtet på cyklen. Det kostede to fortænder - og vi står foran en formiddag ved tandlægen. Jeg hader hader hader, når der sker mine børn noget. Der går total både høne og løve-mor i mig. Jeg er som alle andre mødre klar til at forsvare dem med næb og kløer. Til at brøle og trække dem ind under vingerne samtidig med, at mit hjerte bløder for dem.

Samtidig forundres jeg over mine børns robusthed. Forundres over, at hun for 1½ time siden var helt utrøstelig, opløst og knust og med rette -  og at hun nu sidder og småtraller foran fjernsynet, mens vi venter på at skulle til tandlægen.

Vi har aftalt at eftermiddagen skal bruges på ren råhygge - og at det her hendes dag. Kald det bare over-kompensation. Jeg er ligeglad - hun skal overforkæles og klædes i al mulig omsorg og kærlighed. Det kalder dagen på.

Og lige om hjørnet venter december - er det ikke noget med julefred og julefryd ?

søndag den 24. november 2013

Store mænd og vingesus

Jeg elsker at mærke historiens vingesus - og jeg forsøger altid at få andre til at mærke bare en let brise af det. Så meget at en storebror til en af den drenge, jeg har i min klasse - en storebror jeg tidligere har haft under mine vinger, havde væddet med lillebroren om, hvad jeg ville sige som det første, når jeg trådte ind i klasserummet i fredags - og han havde ramt mig næsten ordret.


Jeg er åbenbart meget forudsigeligt på det punkt - og jeg aflyser gerne en næsten hel dags program for at tale om JFK, om hans politik, hans person, hans bedrifter, hans død og de spor han har sat i verden. Jeg elsker de øjeblikke, hvor jeg har en hel klasse i min hule hånd, der øjne stift rettet mod fortællingen og deres mange spørgsmål og undren.

Og jeg er åbenbart ikke alene om denne fascination af historiens store mænd og store bedrifter. TV3 Puls havde fredag lagt deres program ned til fordel for både film og dokumentar om emnet. Godt tv og super god strikketid

Omstillings-parat

Nogle gange kræver omstændighederne, at man sadler om og rider i en anden retning. For nogle sker der store omvæltninger - men for mig er det i denne omgang heldigvis kun et spørgsmål om, at mine planer for weekenden ændres fra symaskine-ræs til sygehusbesøg, til støtte og hjælp og til at se med egne øjne, at verden står endnu der, hvor jeg stadig kalder det "hjemme" - hjemme hos mine forældre, hvor min mor har taget et styrt og brækket hoften.


Det er stadig min faste bastion - selvom jeg har rundet det der magiske 4-tal, som vel egentlig signalerer, at NU er jeg voksen. Det er der, hvor tingene er som de plejer - der hvor mine forældre sidder ved køkkenbordet altid klar til at lægge øre til, der hvor jeg er, som jeg er, og det er fint nok.

onsdag den 20. november 2013

Hals eller krave

Hjernen arbejder på højtryk - og problematikken sniger sig med ind i drømmeverdenen. Det er lige om lidt, jeg er nødt til at tage en beslutning om, min nye trøje skal have en rund hals med en bred rib eller om jeg skal kaste mig ud i at lave en krave, som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal få skruet sammen.


Det er altid en lidt frustrerende og problemfyldt vej, når jeg strikker efter billede og på gehør - der er gruble-perioder indlagt i processen - Jeg elsker, når det lykkes at knække nødden, men nøj hvor det kan fylde mit hovedet undervejs.


Valgflæsk og valgis

Valgdage er altid særlige dage. Det er næsten som om, man kan mærke den der sitren, der løber i byen hele dagen. Spændt forventning, nerver på højkant og en stærk følelse af at kunne komme til orde og gøre en forskel.


Her i huset spiser vi ikke valgflæsk - men vi får altid valgis, og der er frit valg i disken på tanken - også til den allerstørste is, hvis det er den, valget kalder på. Et billigt træk til at få pigerne til at gå op i valget - men det virker. Vi har fået masser af gode snakke om kommunal-, regions-, folketings- og præsidentvalg - om mandater og valgperioder - om poltiske holdninger og om hvem jeg og andre holder med.

Mindstetøsens første spørgsmål her til morgen var "Hvem vandt?" - og kommunalvalget er på en eller anden måde mere nærværende, fordi vi kender nogle af de mennesker, der hænger rundt omkring i lygtepælene. Nu er det overstået, og de kan kravle ned og være sammen med vi andre igen.

søndag den 17. november 2013

Sløve sølle søndag

Nogle søndage er det som om jeg ikke rigtig kan ramme et gear - jeg tuller rundt og får intet udrettet. Den ene time tager den anden - og i dag tegner til at blive sådan en dag. En dag, hvor energien helt har forladt kroppen - hvor ideerne er i hovedet - men ikke kan komme ud gennem armene og blive omsat.

En dag hvor jeg bruger min energi på at beslutte, hvad jeg skal - men hvor jeg reelt ikke er i stand til at beslutte noget som helst. Jeg ved, at det eneste der er at gøre er enten at flyde med ELLER tage kampen med mig selv og gå i gang med et projekt og så bruge energien på at fastholde mig selv i det. Jeg har bare ikke besluttet, hvilken vej jeg skal gå endnu.



Det eneste det er blevet til - er lidt tanker om julegaver og julegaveproduktionen - et par klistermærker er blevet klistret på - og det kan altså godt være en bedrift på en sløve-sølle søndag.

Cool cardigan

Den har været på ønskesedlen og to do listen længe. Jeg mister næsten pusten og ihvertefald koncentrationen, når jeg ser nogen gå forbi mig i den - og jeg er nu nået til en punkt, hvor jeg trækker vejret dårligere og har nedsat livskvalitet, hvis jeg ikke i en fart får fremstillet den Nørgaard cardigan, der mangler så meget i min garderobe.


Den er røget på pindene her i weekenden - efter heftige diskussioner med mig selv om, hvorvidt kanten skulle være pink eller koral. En beslutning blev taget - men jeg er stadig sådan lidt i tvivl om, det var den rigtige ? Jeg lurer også gevaldigt på, hvordan jeg skal lave stolperne, når trøjen er næsten færdig - ligesom jeg krydser fingre for, at jeg rent faktisk er i stand til at strikke en hel trøje på gehør og efter et billedet.

Men når og hvis det lykkes, bliver det verdens bedste trøje, og jeg tvivler på, at den kommer til at tilbringe ret meget tid i skabet. Den bliver slidt af ryggen på mig :-)

lørdag den 16. november 2013

Heldige Asen

Blogverdenen viser sig igen og igen at være en magisk parallel-virkelighed af opmærksomme, givende og spændende mennesker, der bringer glæde og smil på en hel almindelig lørdag.

I min postkasse lå en uventet pakke, som blev åbnet med hurtige og  hektiske fingre, stemning var højspændt med 4 piger, der elsker gaver og overraskelser - og i den fine fine æske var de smukkeste stjerner fra ByFonna Jonna.



Ikke nogen særlig anledning - men bare fordi.... Fordi hun så et behov for ny julepynt her, fordi hun troede det ville gøre glad, og mission er lykkes. Jeg smiler over hele pæren og er glad for de fine stjerner og den varme opmærksomhed. Tusind tusind tak Jonna.

På med hatten

Et par hatte er røget af pindene i ugen, der er gået. Lidt strik i småtings-afdelingen, som skal plejes og have lidt opmærksomhedengang i mellem. Men efter et par småtteri-projekter kalder hele kroppen og sjælen på et større projekt, som kræver planlægning, tid og fordybelse. Jeg pønser og er gået i tænkeboks.

Huerne er Stines design - fra Alt om Håndarbejde og fra sidste år. Pasformen er perfekt og variationsmulighederne uendelige


Det er variationen og skift mellem de store linjer og petitesserne, der giver drive og fremdrift, har jeg opdaget. Længslen efter at have noget småt på pindene bliver overvældende og stor engang i mellem - ligesom jeg trives bedst, hvis jeg har større projekter i gang samtidig.

Det værste, der kan ske, er når hovedet er tomt for idéer og lyst til at frembringe. Det kan bringe mig helt ud på kanten - men samtidig er det også ofte der, de bedste og mest skæve idéer opstår, hvis jeg bare kan finde roen til at stå der.

onsdag den 13. november 2013

Strik på sang

Hvis du ikke allerede har hørt den - så skal du altså strikke forbi Strikkesangen på Youtube - og hvis du har hørt den, tåler den så meget en gentagelse. Den er min strikkeånd ramt lige på kornet - og jeg kan blive ved med at grine af den.

"Hvis presset bli'r for stort - og lyset slukkes og alting går i sort....
Så strikker jeg lidt - en ret og en vrang....
Det ta'r lige toppen af den værste dræbertrang
Jeg strikker en sok - så jeg ikke går fuldstændig amok"
"Hvis intet er fedt
og livet er shit
så strikker jeg...."

Ser og tænker rødt

Sidste år havde nissen store problemer med at få afleveret kalender-gaver, fordi den fæle dumme grumme rotte havde ædt sig gennem al julepynten. Den er død og borte - men jeg bærer stadig nag til den - og det er et større genrejsningsprojekt at få skabt tidligere tiders Gertrud Sand lignende tilstande i julemåneden.

Nu er der dog en idé, der har bidt sig godt og grundig fast. Pigerne skal have nye julesokker - og jeg skal sy dem selv. Har været rundt i blogland og lure og studere - og har haft en længere diskussion med mig selv om, hvorvidt evner rækker til det projekt.



De skal være røde, tror jeg - måske fløjl - og så skal de have bånd af alverdens slags - og en forskellige og alligevel ens kant farve. Måske det her fine japanske stof fra BettyP - og så skal jeg lige have hittet ud af at tegne sådan en sok op i rette størrelse og rette dimensioner..

To be continued.....

mandag den 11. november 2013

Træt krea-tid

Min plan for weekenden var oprindeligt, at jeg sammen med Tante H skulle have smurt vores nye maskin-park og have gang i en masse sy-projekter. Vi provianterede i Stof og Stil - og måske skulle jeg have lugtet lunten om Surprise-party der - da hun blev ved med at holde igen - og sige, at nu måtte vi jo se, hvor meget vi kunne nå...


Jeg slog stort brød op og havde mange planer. De blev ikke helt levet ud - men en enkelt taske blev det dog til med lidt træt lørdags-syning, hvor der måtte pilles op flere gange, fordi jeg ikke kunne se forskel på for og bag, frem og tilbage - men insisterede på god krea-tid, selvom jeg måske mere trængte til en morfar.

Jeg har nu fået fremstillet endnu en sort taske - og denne gang med sømrum, der gør at den forhåbentlig ikke skrider i sømmene ved brug. Af skade blir man klog - og jeg lærer hele tiden ved den symaskine.

Fugleunger og fuglemor

En tegner og maler gemmer sig i den flok elever, jeg lige nu har under mine vinger. Hun har den der kreativitet, der sprøjter ud og fylder alt, hvad hun laver. På kanten af hendes papir, på hendes mapper, på plancher og opgaver - og nogle gange i min retning.



Hun ved, jeg beundrer og begejstres og havde lavet et billede til mig til min fødselsdag. Billedet blev ledsaget af en forklaring om, at jeg var den store fugl, der sang for - og at de var fugleungerne, der sang med. En sød tanke og et dejligt billede.

søndag den 10. november 2013

Stille nydning

Der er nu faldet helt ro på huset. Gæsterne har forladt matriklen. Storetøsen afleveret på efterskolen og de små krøbet under dynen. Jeg sidder her helt stille og for mig selv og nyder. Nyder weekenden og kigger på alle de fine gaver, der udover en fantastisk fest regnede ned over mig.



Bag alt det fine knitrende papir gemte sig både til krop og sjæl. Til karm og krea - oplevelser af både den ene og den anden slags. Masser af godt der kommer til at fylde og varme. Sikke en dejlig fantastisk vidunderlig weekend og fødselsdag.

Omfavnet og overrasket

Hold nu op - jeg har det som en af de der prinsesser efter eventyr er sluttet - og de lever lykkeligt i fryd og gammen. De sidste mange dage har været helt fantastisk vidunderlige - og jeg sidder her stille søndag morgen varm, glad og rørt med et hjerte, der er lige ved at løbe over.

Tænk at være omgivet med så mange mennesker, der i den grad lægger sig i selen for at glæde, overraske og omfavne mig. En omfavnelse, der startede allerede onsdag, hvor den første veninde rykkede ind - bagte, gjorde rent og hyggede omkring mig, fordi jeg havde fødselsdag fredag - og uden at afsløre det mindste.


En hel flok kollegaer, der fejrede mig tidligt fredag morgen med morgenmad, sang, knus og kram og gaver. En masse elever, der også tog fusen på mig af flere omgange - og så huset fyldt med gæster, da jeg kom hjem - der medbragte mad, gaver, havde ordnet og regeret og råbte "Surprise" - mine skønne tøser, der havde planlagt og holdt på hemmeligheder.

Der er ikke ord til at beskrive oplevelsen og den følelse, det gav og fortsat giver. Jeg er verdens heldigste kvinde - og mit hjerte er blødt og sprødt for hver og en af de ganske særlige mennesker, jeg omgiver mig med. Det er ingen sag at passere et af de større bump med den slags mennesker i livet.

onsdag den 6. november 2013

Faldt i strikkekurven

Tirsdag er der altid trængsel af opgaver, og dagens timer er fyldt ud og jeg plejer at være godt brugt, når mørket falder på. Onsdag er tilgengæld ofte rolig med stille og langsom start og kun få opgaver på tegnebrættet. Ro og tid til at få bund i bunker, til at tænke uafbrudte tanker, udvikle, planlægge og få styr på detaljerne.

Udsigten til rolige onsdag giver som regel sådan lidt midt-uge-weekend fornemmelser tirsdag aften - og jeg faldt i går godt og grundigt i strikkekurven - og tog lige en pind og en pind mere og kunne ikke finde dynerne før det rent faktisk var blevet onsdag.


Det kan godt være lidt betyder, jeg er lidt klatøjet i dag på det rent fysiske plan - men på den mentale overétage er det energi-opladning og super-kræfter, der får mig til at springe ud i onsdagen i let trav og med overskud.

tirsdag den 5. november 2013

Schyyyyys

Der løber projekter af pindene - også i disse dage - også selvom de ikke vises frem her. Det er hemmeligheder - store hemmeligheder, som skal havne under grønne træer flere steder i landet lige om straks.



Jeg elsker den her tid, og jeg elsker alle tankerne bag det at finde det helt rigtige til lige præcis den og den person. Der er strikket og hæklet mange tanker ind i hver eneste stykke strik - og jeg glæder mig til at sende dem afsted i julemåneden :-)

søndag den 3. november 2013

Idé-mylder og færdigheder

Jeg vågnede tidligt på den der tegneserie-måde, hvor man spærrer øjnene op og sætter sig op med et ryk. En idé var kommet til mig, ligesom jeg var ved at vågne - og den slags ideer har det med at smutte, hvis man ikke meget aktivt griber fat i dem.

Det var en sy-idé og måske et symptom på, hvor ramt jeg er af det her symaskine-ræs - at det første jeg tænker på, FØR jeg rent faktisk vågner, er stoffer og sømme. En idé med trekanter og striber - med farvespil og farvespræl og med plads til det strikketøj, der kun får sporadisk opmærksomhed i disse dage.


Idéens krav til teknik og færdigheder stod dog ikke mål med mine færdigheder - og det blev derfor en mere simpel udgave af den ellers blændende idé, jeg vågnede med. Den er spækket med fejl, og så mange "Hov - det skal man da vist ikke gøre på den her måde - men istedet gøre sådan... næste gang" at den måske strengt taget ikke er egnet til fremvisning.

Det er en svær balancegang - den med idéer og færdigheder. Noget med at man helst skal få tilpas mange nye idéer til at udfordre sig selv - men også passe på, at idéerne ikke overgår ens færdigheder med så mange meter, at der ikke skabes oplevelsen af succes. Jeg balancerer med tungen lige i munden - og nyder balancegangen.

lørdag den 2. november 2013

Og floff var det en hat..

... eller en mulepose-taske. Der er altså et eller andet med det her syning, med dimensionerne og med mine evner til at forudsige, hvad det ender med, der kikser en gang i mellem. Det er så slemt, at mindste-tøsen spurgte mig i ramme alvor om, det sjove ved at sy er, at man ikke ved, hvad det bliver til og slet ikke, hvor stort det bliver.


Nå men det blev altså en taske, fordi den ligesom voksede efterhånden. Det startede som en pose, hvor der skulle en snor i toppen, der ligesom kunne rynke den sammen. Men hvor heldig at jeg da vist lige manglede præcis den taske i min samling.