torsdag den 31. december 2009

På langs

Nytårsferien i Østjylland er skudt i gang. Der gik ikke længe fra vi kørte ind på matriklen, før vi landede i sofaen med kold cola og strikketøj. Børnene finder hinanden og har gang i et hav af lege, mens vi voksne får smurt snakketøjet og vendt både det nære og det fjerne.

Tante H skulle have en lektion i snonings-strik. Hun talte derefter meget lidt men havde tungen lige i munden og et koncentreret blik. Selv kom jeg lidt videre med Folklore og har nu endelig efter mange pålagte overspringshandlinger taget hul på ærmerne.

Forude venter nytårsaften. Børnene glæder sig og har fået lov at sætte dagsordenen for menu og indhold. Vi voksne hygger os uanset menu og indhold. Det er en god måde at forlade 2009 på og træde ind i et nyt og ubrugt år.

tirsdag den 29. december 2009

Julen båret ud

Der er afjulet til den store medalje i dag. Det startede allerede i formiddags, har strakt sig over middag og helt til sidst på eftermiddagen.

Tilgengæld er ethvert spor af julen også slettet, og der dufter rent og godt i hele dukkehuset. Pigerne har været sat i sving og har klaret strabadserne godt med et par enkelte pauser, hvor indpiskeren har måttet diske op med forfriskninger.

Der er nu dømt sofa-hygge - og jeg tør slet ikke foreslå dem, at vi starter med at pakke til i morgen, hvor vi drager på nytårferie østpå.

Hat-trick

Stærkt presset af heppende piger har jeg nu fået produceret 3 huer - en til hver af tøserne, der ligger klar, når de står op i morgen. Aftalen er nu, at de to store selv laver det matchende halstørklæde

En rolig strikkeaften med ok Tv-program giver resultater. Der har været enkelte afbrydelser på telefonen - men jeg er ved at være helt ferm til at holde telefonen på skulderen, mens pindene knitrer. Det giver kun "lidt" spændinger i nakken.

mandag den 28. december 2009

Håndledsvarme

Varme til hænderne er nu sikret. Et par matchende håndledsvarmere til sjalet og huen. Pyt med at jakken er gammel og slidt - tilbehøret kan nu peppe selv den arveste las op.

Håndledsvarmerne er strikket i dobbelt alpaca og er så bløde, at det skriger til himlen.

Eftermiddags-nydning

En hel eftermiddag med lige, hvad der nu byder sig. En ostemad med iskol cola, strikkepinde og en god film på PC'en, mens tøserne tumler med, hvad de nu har lyst til.

Det giver god energi, og vi er nu klar til at indtage aftenenen fra sofaen med forskellige ønsker til tv-programmer. I morgen er aftalen, at vi af-juler. Jeg var klar allerede i morges, men blev overtalt af et hav gode og mindre gode argumenter til at rykke datoen til i morgen. Men i morgen "kommer mutter med klud og spand"

Julegave-bytte-helvede

Vi vovede pelsen og bevægede os ned i byen i dag. Det var næsten lige så forfærdeligt, som vi forventede - Alle skulle have byttet et eller andet - og det var også vores ærinde.

Store-tøsen fik byttet grøn taske til sort taske. Tøjet blev omsat til tilgodehavebevis og andre småting blev byttet til den helt rigtige farvenuance.

Der blev hentet forsyninger til det lille hjem, så vi kan klare os gennem de næste par dage, inden vi drager østpå på nytårsferie..

søndag den 27. december 2009

Et halvt kongerige

Juledagene er fantastiske strikkedage. Jeg har kæmpet mig gennem de mange takke på det halve kongerige og mærker nu, hvor resultatet er her, at det er kampen værd. Det er et vidunderligt sjal, og alpakkagarnet gør, at det varmer lige tilpas omkring skuldrene og om halsen.
Sjalet kalder på matchende håndledsvarmere, og mønsteret fra http://www.torafrosethdesign.no/ er rekvireret. Mine nye mønsterholder er kommet i brug og fungerer godt her ved siden af mig på sofaen.
Jeg glæder mig til at skulle igang med komplicerede mønstre, som kræver tungen lige i munden, hvor de forskellige magneter rigtig kan komme til sin magt.

fredag den 25. december 2009

Juleglæde og fryd

Gårsdagens ræs og spænding er aføst af driverlivet i sofaen og omkring spisebordet.
Taditionen tro er 1. juledag - driverdag. Stuen bugner af dyner, gaver, byggeprojekter, strikketøj, godter og glade børn.
Vi leger, spiller, snakker og tager de nye ting i brug en efter en eller på en gang alt efter temperament. Det er julens bedste dag, hvor alle skal lave lige det, der falder dem ind, og hvor der ikke stilles krav om noget som helst til nogen som helst. Der er julefred.
Dagens skal udover at synge Sing-it på Wii'en, byggelege, lave perleplader med Bindeez, prøve tøj, tegne på computeren med tegnepladen, lege med Build a bear også bruges på at drikke skoldhed te og sodavand af mine nye kopper, læse om Tine Brylds fantastiske indsats i min nye bog og strikke med totalt overblik med min nye opskriftsholder fra Knit Picks.
Snarest skal jeg omkring naboen, hvor fryseren efter sigende gemmer på lækkert hjemmefra fra Tante H. En fantastisk gave.

onsdag den 23. december 2009

Snigende julefred

Julefreden er ved at sænke sig over dukkehuset. Der er blevet bygget snemænd i haven, tumlet i sne. Jeg har arbejdet lidt, og der er taget et par raske skænderier mellem tøserne. Nu er vi alle havnet i stuen med forskellige gøremål.

Gitze-pigen har sat sig for at lære klokken. Det går ikke stille af. Hun bliver edderspændt rasende, når hun tager fejl. Bog, blyant og viskelæder flyver gennem rummet, og hun slår med høj røst fast at hun ALDRIG skal lære klokken og at hun ALDRIG skal starte i skole, for et par minutter efter at tage fat på projektet igen.

De to store piger er igang med hama-perle-armbånd og trækker tålmodig perler på snor. Inspiration til armbåndet er hentet hos Liselotte. De demonstrerer begge engles tålmodighed - ihvertefald lige nu, mens jeg nyder det i sofaen med mit strikketøj.


Det halve kongerige er kommet på pindene, og jeg er i gang med det lange seje træk med de 71 spidser omkring sjalet. Mønsteret er afprøvet, gennemtestet og strikket mange gange før - Processen keder mig en anelse - men jeg ved at resultatet er al sliddet værd og jeg kæmper mig igennem mens jeg udtænker mine næste ferieprojekter.

tirsdag den 22. december 2009

Sne over dukkehus

Snemand Frost er nu også kommet til Vestjylland. Der var hyl og hvin fra den tidlige morgen - og det tog ikke pigerne mange øjeblikke at få gravet vintertøjet frem for at komme ud i vejret. Der er blevet tumlet i sneen, slæden er fundet frem og min græsplæne er fyldt med sneengle. Jeg smiler og varmes ved den umiddelbare glæde, børnene oplever ved at mærke sneen.

Nu tørrer tøjet på radiatorerne i huset og der er tændt op under den varme kakao, der skal nydes med ristet franskbrød. Se det er juleferie, når den er bedst.

mandag den 21. december 2009

Endelig endelig

Så blev det endelig ferie - eller ferie er måske så meget sagt, når stillingsbetegnelsen er "degn", og der er stakkevis af arbejde, er er skubbet foran en det sidste stykke tid i håbet om at ferie-friheden ville byde på overskud til at få bund i bunkerne.

Jeg er blevet godt kørende med ny pc - der dog har været visse start vanskeligheder med - Nu kører den og måske kan den hjælpe lidt på motivationen til at tage et par timer ved skrivebordet de næste par dage - måske...

Pigerne er så klar til julehygge i sofaen, udstyret med strikketøj, spil og klar til at mor smider, hvad hun har i hænderne og stiller sig til rådighed. De skal få hygge skal de..

søndag den 20. december 2009

Kolde ører - Nej tak

Der er ingen fare for kolde ører for mine piger. De er nu snart udstyret med hatte, der kan matche en hvilken som helst klud i deres klædeskab. Æblerne falder ikke altid langt fra stammen, og mine tøser er fast besluttet på aldrig at gå ned på detaljen - heller ikke selvom det kaster moderen ud i strikke-marathon gang på gang. Endnu en sending huer i anden farve og form er løbet af pindene.

Nu drømmer jeg om at komme lidt videre med Folklore og om et rødt kongerige til halsen. Det sidste kræver dog, at jeg i morgen vover mig ned i byen efter arbejde. Det giver mig myrekryb allerede på forhånd - Tanken om alle de millioner-trillioner mennesker jeg skal kæmpe om pladsen med. Men nød lærer vel nøgen kvinde.....eller noget.

Mini-træ

Træet er trukket ind i stuen, der er sat stjerne på og juletræstæppet, som jeg broderede før vores første jul i eget hus, er fundet frem. Pladsen er trang. Træet når ikke loftet, men der det skal nok blive pyntet med sjæl og glæde. Glæder mig nu til pigerne kommer ind af døren - parate til at grave dybt i den store kasse med julelækkerier. De har hver deres favoritter, som skal have en ganske særlig plads på træet.


Julen er magisk med børn, og jeg nyder at se glimtet i deres øjne tændes over risengrød til nissen, pakkerne, der hober sig op i takt med at de købes, de små trippende fødder om morgenen, der løber til sokken for at se hvad nissen har bragt. Jeg smiler og bliver varm om hjertet.

torsdag den 17. december 2009

For 12 år siden

I dag er en af de dage, hvor jeg kan tænke tilbage og vide præcis, hvad jeg lavede time for time for 12 år siden. Jeg svælger i det og er ved at drive mine omgivelser til vanvid. Min ældste-tøs fylder år, og vi startede dagen med smil af den særlige slags der varmer helt ned i maven.


Højest på ønskesedlen stod en mobiltelefon. Hun ligner sin mor og har som regel fuldstændig tjek på, hvad der er i pakkerne lang tid, før de skal åbnes. I år var det lykkedes at bevare det som en hemmelighed, og hun var overrumplet og strålende glad for sit nye legetøj.


Mellemste har også haft en ganske særlig dag. Hun kom slæbende hjem med en kæmpe sæk med guirlande. Hun havde vundet gættekonkurrencen om hvor mange meter klassens guirlande var. Nu ligger vi inde med 94,5 meter guirlande.


Lige om lidt skal børnene havde tæv i Stine-pigens nye spil - Google-eyes, mens jeg lader tanker gå 12 år tilbage, hvor jeg ikke kunne få nok af at kigge på mit lille vidunder. Et vidunder er hun stadig - nu bare ikke lille - men en stor lømmel.

onsdag den 16. december 2009

Varm om ørerne

Kulden bider i ører og kinder. Ørerne kan vi gøre noget ved. Pindene har knitret de sidste par dage for at fremstille huer til pigernes kolde ører. Der mangler stadig til mindste-tøsen og til mig selv, inden vi er klar til at drage ud i kulden.

mandag den 14. december 2009

Amok i perler

Mine piger sover med brede smil om deres munde. Tilgengæld får de de nærmeste dage svært ved at bøje armen ved albuen. Eftermiddagen og aftenen er brugt ved spisebordet i selskab med en dejlig kollega, der havde taget turen vestpå med sine store perlekasser.
De mest fantastiske øreringe og armbånd er vokset frem mellem fingrene på pigerne. Der er lavet til veninder og familie - men de fleste af sagerne blev så flotte, at de bare måtte beholde det selv. Smykkeskrin står nu øverst på ønskesedlen.
Jeg nød det gode selskab, der fik smilet frem hos både mig og tøserne

søndag den 13. december 2009

Weekend-blogger

Det er ved at være en ugentlig begivenhed, at jeg får mig sat roligt ved skrivebordet og blogget lidt. Der er knald på i det lille dukkehus - og de rolige stunder med ene-tid er sjældne og dyrbare.
Vi er endnu ikke helt klar til julen. Pigernes julegaver skrider frem, og bedsteforældrene kan se frem til fine tændstiksæsker med broderet motiv.
Kollegaens juletrøje, som var ved at tage livet af hende, er også færdigstrikket, og nu kalder mine egne projekter i kurven på mig.

Weekenden har budt på besøg af den særlige slags, der giver energi, overskud og smil på læben. Jeg har fået god snak, smil, grin og masser af barnefødder på mit gulv. Jeg er så klar til den næste lidt hektiske uge, inden det næsten er juleferie.

søndag den 6. december 2009

Julekugler

En sød kollega har lavet ægte julearmbånd til mig. Hun er perlefikseret og fascineret og finder de mest vidunderlige perler, som hun sirligt trækker på snor og fremstiller det ene flotte armbånd efter det andet.

Mit nyeste armbånd ligner julekugler på snor - og er lige til at blive glad i låget over. Farverne er skønne. Pigerne og jeg har bestilt hende til at komme et smut forbi os med alle sine skatte - så vi selv kan få gang i lækkerierne. Vi glæder os

Ud med stikket

Listen over ting, der lige skal gøres og lige skal overstås inden jeg sætter mig til rette i sofaen og nyder weekenden - er stadig lang. Nu har jeg opgivet listen, tændt lys og sat mig til rette i mit hjørne klar til en forhåbentlig god håndboldkamp. Indenfor rækkevidde er min pc, mit strikketøj, lidt godt i koppen og lidt godt til ganen. Ah se det er søndag.


Skumfiduserne til fætter og kusine er færdige. Pakket ind og klar til aflevering. Der er stadig et par jule-småprojekter i kurven, der skal færdiggøres indenfor de næste par dage. Imens drømmer og tænker jeg i projekter til juledagene, som gerne skulle byde på god strikketid.

tirsdag den 1. december 2009

Julestress

Julemåneden er først lige begyndt, og alligevel er det som om, tiden løber fra mig og løber om hjørner med mig. Der er for mange jern i ilden, for mange spekulationer og for lidt tid til bare at være og lade være.
Nu har jeg forsøgt at gøre rent bord igen på mange fronter og lade ventende opgaver vente.
Jeg vil finde roen til at slå rumpen i sofa
en og tage et par pinde på endnu et par skumfidus-hatte. De er både sjove, klædelige og godt strikketøj. Stine-tøsen har ikke haft sin hat af siden, den røg af pindene - og nu ser vi om kunsten kan gøres efter med en fætter og kusine hat.
Jeg går ind og lader den begyndende julero falde over mig.

søndag den 29. november 2009

Nisserne arbejder

Med tre børn i huset er der ingen risiko for, at julens komme går ens næse forbi. Morgenen startede med jubel-skrig over, at mormor-nissen havde været forbi med adventsgaver, og en sikker forventning om, at det også betød, at vores egen nisse er flyttet ind og klar til julerier fra den 1. december.



Julemandens værksted blev pakket ud, og hele formiddagen er gået med julegaveproduktion, indpakning og drømme om, hvad man selv kan ønske sig.


Skumfidus hatten er færdig og har ikke været af store-tøsens hoved siden. Jeg var i nat lige nødt til at tjekke om, hun egentlig også sov med den. Den er et sikkert hit, og der er allerede indrullet flere bestillinger i alverdens farvevariationer.

lørdag den 28. november 2009

Skumfiduser

Store-tøser fortsætter sit ræs med boble-tørklæder. Der er mange veninder, der skal have julegaver, og de skal helst være hjemmelavet. Pindene knitrer, og der er stor koncentration. Jeg har lovet at agere bagstopper og færdiggøre, hvis hun kører træt i det.

Et enkelt tørklæde mere til hende selv er dog blandt projekterne på tegnebrættet - og det skal matches med en en skumfidus hat, som jeg nu er beordret i gang med. Igen har det kostet nogle nattetimer, fordi hatten helst skulle have været færdig i går.

Rundt regnet

Ivrig efter at få den på og få den i brug har presset mig ud i de sene nattetimer med strikketøjet fra http://www.geilsk.dk/. Rundt regnet er nu af pindene. Vasket op, lagt i form og taget i brug. Det er en fantastisk vest - dog er jeg nok nødt til at få en ny på pindene, for den er blevet lige det største.

Jeg er begejstret for teknikken, hvor man ikke skal montere og sy sammen til sidst. Ryggen er så flot og jeg har allerede fået mange kommentarer på den. Den varmer lige der, hvor den skal varme, uden man koger over. Det kan godt blive en ynglings her i vintermånederne

Look alike

Den store kasse med julepynt er nu gravet frem, tømt, studeret og fordelt i vores lille dukkehus. Inden vi kastede os over det store juleræs, var alle i sving med kost og klud, og huset blev rengjort. Der blev gjort rent bord, og vi har en skøn duft af rent i alle rum.

Vi havde snakket om, at det i år blev det rene julehelvede à la Gertrud Sand, når vi skulle have fordelt julepynt, der plejer at fylde 250 m2 på sølle 80. Enten har vi ikke fundet alle kasserne eller også er noget af pynten forsvundet siden sidste jul.

Vi er klar til december måned, første søndag i advent, og nyder tanken om, at vi har en hel weekend til vores disposition. Der skal julepyntes lidt videre, vi skal have gang i julemandens værksted. Vi har gang i hver vores strikkeprojekter. Weekenden er frisk og ny - og vi glæder os.

mandag den 23. november 2009

Forkælet

Posten har fundet mit nye matrikel nummer og bragte i dag en spændende pakke fra www.tulipanerogtomater.dk . En smuk og vidunderlig taske med det fineste rosenbroderi. En ganske særlig gave fra en særlig person, der synes, det var lige mig, og noget jeg fortjente.
Jeg nød at pakke den fine pakke ud og jublede over indholdet. Jeg føler mig forkælet, set og værdsat. Jeg smiler bredt.
Tasken passer præcist til mit taskebehov. Et stort rumt, hvor alle mine småting bare kan væltes ned i, og hvor man rører rundt for at finde lige det, man står og mangler. Den bliver slidt op.

søndag den 22. november 2009

Strikkernes paradis

Har hørt andre tale om det, har set billeder derfra, mærket på garn og alligevel var det som om jeg trådte ind i en verden hel for sig selv og nærmest aldrig troede jeg ville forlade stedet igen, da jeg den anden dag for første gang besøgte Tind Mohair.

Det var en overvældende oplevelse. Der var alt det garn af den lækreste kvalitet, man kan drømme om og små-savle over. Der var strikmodeller fra de ypperste designere Geilsk, Høxbro, Seyfart, Design Club, Noro og meget meget mere - og næsten bedst af alt - alle modellerne var strikket op - lige til at mærke på og prøve på. Jeg har fundet mig et ynglingssted, som snart kan få lettet pengepungen gevaldigt.

Jeg holdt mig godt i skindet, når jeg skal sige det selv og tog derfra med en model, der længe har været på ønskesedlen. Geilsks Rundt regnet i den flotteste mørke røde farve - og nåh ja så en enkelt sjalsnål. Jeg har aet garnet og nydt at læse opskriften og har også her til aften fået sat garnet på pindene. Ah det er balsam for sjælen

onsdag den 18. november 2009

Varme til halsen

Der er gået bomber i den her i huset. Pigerne har strikket halstørklæder i lange baner de sidste par dage både til sig selv, til veninden og til lillesøster. Nu er alle udstyret med varme-klud til halsen, og jeg kan generobre mit strikkehjørne ved lyset i sofaen.

There's a new man in town

En ny mand er rykket ind på min matrikel - og ikke en hvilken som helst mand. Det er tale om selveste Obama - godt nok i miniformat, men der kommer kloge ord ud af munden på ham - så som "Together ordinary people can do extra-ordinary things"
En af de smarte ting ved den her mand er, at man kan lukke munden på ham bare ved at holde fingrene fra den røde knap. En sød gave fra en kollega.

søndag den 15. november 2009

Weekend på ryggen

En weekend, der føles som et skridt ud af virkeligheden. Vi er blevet vartet op, fået tid på sofaen og lavet lige, hvad der nu faldt os ind. Jeg må indrømme, at det ikke var meget, der faldt mig ind. Pindene har knitrer lidt, mens fødderne er blevet varmet ved brændeovnen. Vesten fra i torsdags er blevet færdig - men stadig våd og ikke for alvor testet. Pigerne er kommet fremad med deres tørklæder, og Folklore har også fået et par pinde med på vejen.



Vi har spist dejlig mad og kager - og har endda fået dåser med hjem til julemåneden - forseglet med tape, så vi ikke åbner før tid. Det er vi nu kommet til alligevel :-( Godt, trygt og sikkert selskab var lige, hvad jeg trængte til for at få fuld ladning på batterierne. Kom an uge.

torsdag den 12. november 2009

Strikke tøser

Sygdom satte en stopper for store-pigens optræden til skolefest. Kompensation og plaster på såret må der til. Aftenen er reddet efter jeg har været en tur omkring Marianne hos http://www.markno.dk/.

Nu knitrer pindene, og der er fyldt op på alle pladser i sofaen. Begge de store piger strikker halstørklæde, mens lillesøster stadig feber-sover.

Selv faldt jeg for vesten i det nye Filati blad, som Marianne også var leveringsdygtig i. Det er et lige ud af vejen projekt, der falder godt i hak med den lidt usikre strikning hos Stritten, der kræver en hjælpende hånd tit og ofte.

Billedet er lånt hos Markno

onsdag den 11. november 2009

Two down

Endnu inden mindste-tøsen har rejst sig har ældste-barnet lagt sig - sofaen er nu fyldt op med syge børn, og vi raske er forvist og må finde andre steder at slå os ned, når der ikke trækkes i os for at hente og bringe til de underdrejede. Symptomerne er forskellige og mange. Det er en sej omgang, og der er stadig flere i huset, det kan ramme. Jeg holder vejret og krydser fingre for, vi snart har fået vores andel.

tirsdag den 10. november 2009

Folklore fremskridt

Det er med små skridt og nogle dage kun med enkelte pinde, at folklore skrider frem. Jeg er lidt forpustet over de mange tråde, selvom jeg ved, de ikke skal hæftes. Stadig usikker på det færdige resultat. Kuberne har været sjove at strikke. Nu kommer det lange seje træk med det ensfarvede stykke. Hvis jeg bare finder tiden, skal jeg nok få bugt med det.

Vi er lidt underdrejede med et barn nede med sygdom. Det koster på kræfterne, at få ender, der i forvejen har svært ved at nå hinanden, til at hænge sammen med et sygt barn, der kræver omsorg og trænger til ro og nærvær. Vi finder kræfterne og trækker lidt hårdere for at enderne skal nå hinanden - godt hjulpet af gode mennesker omkring os.