Snudeskaftet

Vores familie rummer 4 piger og i øjeblikket en hund og en enkelt kanin. Der har løbende været smådyr, der i kortere eller længere perioder har haft plads og rum under vores tag og i vores hjerter. Hierakiet er klart - mennesker over dyr. Hund over smådyr.

Og så alligevel - hierakiet kan vende, og i denne mini-ferie har snudeskaftet rangeret højere end ret meget andet. Tjapper har haft det skidt, og det har vendt op og ned på alle planer, og på alle prioriteter. Jeg mærker tydeligt, at han betyder mere for os alle, end vi er bevidste om i en travl hverdag.

Han har hængt med både ører og hale, haft ondt og været i klar mistrivsel. Ingen hoppen og dansen, ingen logren med halen, ingen dans omkring madrester og slap slap slap. Dyrlægens dom var "ondt i ryggen, hvile og smertestillende".

Vi har været bløde og sprøde i hjerterne, og han har fået privilegier, han normalt ikke har. Han har været med i sofa og seng - og er blevet forkælet ud over alle grænser  - og kuren har virket. Han er i klar bedring og en tung tung sten er faldet fra vores hjerter. Vi holder øje med ham - og smiler, når vi ser ham vende tilbage til sit gamle jeg. Selv irriterende vaner synes vi pludselig er møg-charmerende.

Og jeg blev klogere på, at godt nok rangerer mennesker højere end dyr i min bevidsthed - men dyrene er også i min varetægt - og kan få hele omsorgs-apparatet aktiveret og sat i højeste beredskab, når det kræves. Han er klart en meget vigtig del af vores familie - den lille møg-køter af en gravhund :-)

Good dog!

Dagens store udfordring var hundekørekorts-prøven. Vi er vel hjemme efter at være godt gennemblæst, kolde helt ind til knoglerne og med kørekortet i hånden. Tjapper bestod med bravour og hygger sig lige nu med et stort og velfortjent kødben.

Vejret trækker overhovedet ikke - istedet har vi smidt koks på brændeovnen. Faderen er travlt optaget med at spille playstation med de store tøser og Gitzen og jeg flyder lidt rundt i stuen og hygger os med puslespil og strikketøj. Energi til at tage hul på en ny uge er i hus.

Hundespas og søndagslir

Søndag med blå himmel og solskin, 1½ times på træningsbanen med en logrende og ivrig hundeven, der danser og springer, så snart jeg trækker i gummistøvlerne, kan fjerne den mindste snert af søndagdepression og giver energi til at gå i gang med få gjort huset klar til ugen, der kommer. Jeg nyder til fulde mine ugentlige timer alene med hunden, hvor det kun handler om den og mig - Hvor der ikke stilles andre krav end, at vi skal forsøge at få kommandoerne til at virke - der er ingen, der lige skal have en kop vand, have hjulpet bukserne på, have hjælp til lektier osv. osv. Jeg tanker op til at tage hjem og multi-taske i min familie og på mit job. Den kan bare komme an - den nye uge - om et par timer er jeg så klar til at tage hul på den, mens jeg nyder weekenden sidste timer med et godt strikketøj og et ny afsnit af "Sommer" som jeg endnu ikke helt har gennemskuet plottet og pointen med. Den får endnu en chance i aften