søndag den 30. marts 2014

Til kamp med lektierne

Et par søde drenge, jeg kender, har en søster, der snart skal konfirmeres. Det kræver sine små-gaver, når storesøster skal fejres, hyldes og åbne et væld af gaver - og jeg har syet et par penalhuse, der er "drenge-værdige" - håber jeg. Stoffet er militær stof mixet med en grov lynlås og pang-foer.



Der mangler nu kun lidt tegnegrej - og en god solid blok. En rigtig skolelærer-gave, vil nogle mene. Men man kan vel ikke helt løbe fra sin gerning og sine værdier om godt grej og gode sager.

Strik et telt

Jeg har strikket et telt. Egentlig skulle det have været en arving-poncho, og det gik rapt ud over stepperne i rask tempo. Slog masker op fredag aften og var færdig til at lukke af i går aftes sent. Jeg havde fulgt opskriften slavisk og synes egentlig også, jeg havde målt lidt på strikkefastheden.


Alligevel endte den som et telt, som jeg kunne svømme og skulle tage mange mange kilo på for at fylde tilnærmelsesvis ud. Jeg startede med at skælde lidt ud - ud på opskriften, garnet og mig selv - og endte med at tage konsekvensen og pille miseren op. Nu ligger den i kurven, og jeg skuler lidt til den, når jeg går forbi.

lørdag den 29. marts 2014

Krea, skævt, skørt og messy

De der rolige aftenener, hvor jeg samler mine dejlige tøser omkring mig og bare flyder, bliver her hos os ofte til 2 tøser i sofaen og en, der hurtigt dapper af og ender ved spisebordet, hvor hun lever en eller anden tanke ud.

Vores spisebord er sjældent ryddeligt og bart - der er altid gang i et eller andet projekt - som til nød, og når sulten bliver overvældende flytter rodet over på en af de andre bare flader - vindueskarm, skuffedarium eller lign.



Jeg bander nogle gange over de mange mærkelige ting, det flyder med - og samtidig fascineres jeg dybt over mellemste-tøsen, som lever så mange krea-sysler ud - ideer hun har set, fanget eller som er opstået ud af det rene ingenting. Det er ikke det hele der ender i noget brugbart - der er mange eksperimenter og "hvad-sker-der-hvis-jeg-gør-sådan-her".

Hun har en ihærdighed, en opfindsomhed og en lyst til at udleve de skæve ideer, som fascineres mig - og som jeg nyder at stå på sidelinjen af. Jeg agerer gerne skaffe-dyr og henter dingenoter og sager til - også når jeg bare slet og overhovedet ikke kan se, hvor det bærer hen.

Pusterum og strikketid

Ah jeg elsker de her weekender, hvor stakkene ikke er større, end man sagtens kan ignorere dem og i stedet bruge tiden på gode krea-sysler, en enkelt tur med kosten, lidt løst havearbejde, en våd klud på det værste støv og først og fremmest kan bruge tid på bare at være.



Jeg landede tungt og godt i sofaen i går og fik startet et nyt projekt op. Den fik gas på pindene, mens jeg tog en lækker-lur her og der i løbet af aftenen. Det er en weekend-start, der tegner godt og hvor man langsomt mærker energien strømme ind i blodbanerne.

Projektet på pindene er en Arving. Jeg strikker på pind nr 8 og det går tjept og rapt. Den er færdig i et snup-tag og klar til at blive taget i brug lige om straks. Farven er IGEN grå. Der er nu ingen tvivl - jeg har ramt en af de der farve-faser, hvor jeg kører i ring. Lige om lidt tror jeg - jeg må presse mig selv ud i noget turkis, blå eller gult - men først gråt :-)

torsdag den 27. marts 2014

Tøseklar

Der er stadig mere end en uge til - og alligevel er både jeg og mine skole-tøser fyldt med spændt forventning og "glædelse". De har nu gennem det meste af skoleåret "plaget" om en sy-dag, hvor vi sammen kunne sy penalhuse. En hel dag med knæver og symaskine-brummen, og hvor man går derfra med sin helt egen frembringelse.


Jeg har nu overgivet mig og inviteret hele flokken her hjem. De tager selv bussen, laver selv maden og tager sig ikke af nullermændene i hjørnerne. Jeg stiller maskiner, ekspertise og hjælp til rådighed - og så skal vi tøse-hygge-sy.

I dag gik turen forbi Stof og Stil, hvor jeg efter en sirlig liste indkøbte stoffer, lynlåse og bånd - det hele er nu sirligt ordnet og arrangeret. Så de kan bare komme an. Det bliver en ren tøse-dag.

Drengene fik buddet om at komme med - og de kunne vælge mellem også at sy et penalhus eller ordne min have - det er lidt knapt med tilmeldinger. Jeg elsker at være degn :-)

onsdag den 26. marts 2014

Cirkler og striber

Mine kurve er næsten tomme - næsten fordi der lige ligger et par halv-døde projekter, som jeg egentlig gerne vil have færdig - men som har mistet deres magi og ikke rigtig kalder på mig.



Næsten-tomme-kurve hensætter mig altid i en sådan lettere desperat stemning, hvor jeg tripper rundt, bliver rastløs og en anelse hektisk. Hovedet er fyldt med små-ideer - men ikke af den der påtrængende slags, der får mig til at glemme alt om mad, rengøring og vasketøj.

Jeg har gravet lidt i ideer og i restekurvene - og strikker nu striber og cirkler, mens jeg orker og mens jeg venter på at en ny must-have kommer forbi. Jeg træner min tålmodighed.

Have-vams

Det var en hård kamp at få strikket de sidste pinde og få monteret have-vamsen - men nu ligger den og venter. Venter på at jeg ifører mig gummi-røjser, trækker vamsen over hovedet og giver mig i kast med haven, som i den grad trænger til en forårs-rengøring.



Det spirer og pibler allerede derude - og der er ting, der skal ryddes, klippes og nippes - så foråret for alvor kan trænge igennem - og nu er der ikke flere overspringshandlinger - og om bare et par dage venter weekenden, hvor stakkene er mindre end de plejer at være... måske er det der skal jeg skal svinge lidt saks, rive og kost.

søndag den 23. marts 2014

Glimt af et efterskoleliv

Forældre-søskende dag på store-tøsens efterskole og et sneak-peak ind i hendes liv og hendes hverdag. En vitamin-indsprøjtning og en stor inspiration for hendes yngre søskende, der allerede nu drømmer om, når det bliver deres tur.



Et liv, der leves til fulde og helt helt tæt med andre unge mennesker - kreative idéer, der får vinger og giver mod og lyst til mere, rivende udvikling fra barn til stor teenager og med et mod på livet, der næsten tager pusten fra mig men samtidig fylder mig med varm varm glæde over at have set, vidnet og ledsaget.

En dejlig dejlig måde at bruge en søndag på - i det allerbedste selskab med mine tre og med masser af indtryk til harddisken.

Brok under opsejling

Følgende indlæg vil indeholde brok, klynk og måske et par enkelte eder - så er du advaret.

For ind i h..... det er nu anden weekend i streg, hvor jeg på det nærmeste ikke kommer væk fra arbejdsbordet. Opgaverne hober sig op, og jeg løber afsted hele tiden 3 skridt bagud. Jeg arbejder mig igennem - men mærker top-frustrationen lure lige under overfladen.



Jeg bliver vranten, snappish og smålig. Irritabel, hektisk og forpustet. Arhem man skulle jo tro, jeg var i gang med at gøre komet-karriere hos Maersk eller noget. Jeg er altså bare skolelærer, der skulle forestille at have tidligt fri og masser af tid til at passe have, sofa, kreative sysler og måske et fritidsjob ved siden af.

Jeg ved ikke, hvor det er, jeg skal finde den tid henne - jeg ville være tilfreds bare med lidt tid til at se mine børn i øjnene og lave noget ordentligt mad til dem. Hurra for reformen og for fuld tilstedeværelse til næste år. Sikke nogle korte dage - og vidunderlige weekender, hvor jeg kan holde fri. Sgu.

Så er det ude - det letter lidt på kasketten og giver luft at skælde ud over det - og så på med vanten og videre i stakkene.

lørdag den 22. marts 2014

Mere gråt fra kurven

Et hårdt greb i nakken og en fast beslutning om at færdiggøre projekter i kurven - inden jeg starter alt for mange nye op. En stor sweater, der mangler ærmer er første projekt - igen i grå. Den bliver lækker og vamset og lige til en tur i haven.


Faktisk bilder jeg mig selv ind, at jeg ikke kan gå i haven FØR jeg har en passende trøje til det. Overspringshandlinger så det basker. Det samme gør jeg ofte, når jeg mangler ærmer - springer videre til noget andet, som jeg ikke kan undvære overhovedet..... Jeg er ikke så god til det med 2 af samme slags - det gælder, strømper, handsker OG ærmer.

Men nu med rå viljestyrke og beslutsomhed strikker jeg ærmer - begge TO - og får færdigmonteret den trøje - for så skal der udtænkes nye projekter og måske - måske startes lidt op i haven :-)

fredag den 21. marts 2014

Lige i øjet

De sidste tråde er hæftet, den lange tørreproces er overstået, og jeg er endelig klar til at møde verden i min høstjakke. Det er version 2 - den første hapsede Stritten, og hun er godt i gang med at slide den op. Den samme skæbne, tror jeg, min får. Den passer lige præcis efter en par ommere - og lidt overvejelser om, hvorvidt jeg alligevel skal give det der med strikkeprøver en chance.



Den er strikket i 1 tråd italiensk tweed og en tråd alpaca fra Garnudsalg - og den er let, tyk og lækker. Jeg overvejer stadig om, den skal have et par lommer eller ej - men tager den i brug, mens beslutningen tages. Det er klart en jakke, der har manglet i garderoben.

mandag den 17. marts 2014

Her høstes stadig

På pindene er stadig og igen høstjakken - denne gang i størrelse S - godt man er en stædig rad, der når den værste surhed over fejlslagen projekt har lagt sig, henter strikken frem fra det hjørne det blev kylet hen i - trævler op og sætter på pinde igen.


Strikkeprøve er jeg ikke nået til endnu - nu får den en chance i størrelse S - og hvis det ikke lykkes, så vil jeg overveje at være fornuftig og lave en strikkeprøve - overveje.....

Trøjen bliver superlækker i en tråd Italiens tweed og en tråd Alpaca fra Garnudsalg - det er ikke strik, der kræver de store hjernevindinger eller skarp opmærksomhed. Den strikkes på rå muskelkraft og udholdenhed. Lige her er det ikke processen - men klart og udelukkende slut-produktet, der driver den og mig frem.

søndag den 16. marts 2014

Effektfuld med små midler

Jeg elsker fine, flotte og lækre stoffer. Jeg kunne gældsætte mig og købe mig fattig i Liberty, hvis jeg var bare en anelse mere impuls-styret - men jeg fascineres også af at lege med helt almindeligt lagenlærred, som man kan købe for en slik.



Sidste weekend lavede jeg en taske og en pung til en kær veninde, som havde kommenteret på en tidligere kreation. Ingen fine dikkedarer - bare leg med farver, former, en enkelt lynlås og effektbånd. Her kunne godt være lagt grundstenen til en julemandens værksted favoritter - så jeg skriver mig den lige bag øret.

Hverdagsmad på en søndag

Store brød er slået op. Kæmpe sorte gryde er gravet frem fra kælderen, og jeg syder og braser i køkkenet. Ikke noget fancy-smart - men helt almindelig hverdags-mad, som skal i fryseren og tages op de dage, hvor hverdagen løber så hurtigt, at de lette løsninger ligger lige til højrebenet.


Jeg steger frikadeller, laver kødsauce og har gang i en gullash-suppe, der vist har taget overhånd. Jeg skuler lidt til den sorte gryde, hvor der med garanti ikke er plads til at koge kartoflerne med lige om straks.

Det er så smart, at jeg lige om lidt har mad til mange mange dage - og det har krævet en minimal indsats. Det er så smart, at jeg simpelthen ikke forstår, jeg ikke gør det lidt oftere. Bagningen lader jeg dog være for i dag - med mindre jeg lige skulle svinge panden til en gang pandekager.

Ah søndags-overskud :-)

lørdag den 15. marts 2014

Lige dele og så en pind mere

Weekenden står på arbejde. Arbejde jeg ikke har nået i det daglige - som jeg har skubbet foran mig og som nu tvinger mig til arbejdsbordet og til at holde fokus lige midt i weekenden.

Mit strikketøj kalder på mig, og jeg sniger mig til en pind her og der. Mit stof ligger ligeledes og kalder højlydt - men det får være, fordi det tager altid om sig og tager længere tid, når jeg først rigger maskine og sygrej til.


Jeg får stille og roligt bund i bunkerne - og ved det giver en hverdag, der hænger bedre sammen, når arbejdsbordet og to-do-listerne er arbejdet godt igennem. Det er faktisk ok - måske også fordi kun store-tøsen er hjemme - og jeg derfor ikke forsømmer på den front.

Lige om lidt laver jeg et overspring og tager en halv time med pinde og et enkelt afsnit af en serie på Netflix.

onsdag den 12. marts 2014

Mave-sur

Det kan ramme pludseligt og uden forvarsel. Det kan være den mindste-bitte dråbe, der får bægeret til at vælte over i en koloenorm skylle og den ramte mig lige i nakken i går. Mave-surhed som i gammel gnaven kone. Muggen over at skulle pille Høstjakken op igen, fordi den er blevet 100 numre for stor, muggen over for meget arbejde og for lidt tid - muggen over haven og huset, som til stadig kalder, klager og vokser mig over hovedet - muggenhed og gnavenhed sådan bare helt almindeligt.



Det er meget lidt charmerende - og jeg holder ikke specielt meget af mig selv i den sindsstemning - og samtidig ved jeg, at der kun er mig selv til at trække mig ud af den. I går gik jeg til tasterne og bestilte det stof, jeg så længe havde savlet over - som surheds-kompensation og et hep-råb til mig selv.

Man kan ikke være gnaven med sådanne herligheder på sit bord - og måske har Super-Carla mærket at det var en hastesag, for allerede i dag lå de skønne stoffer i min postkasse. Nu tænker jeg krea-tanker og nyder ae det forsigtigt og drømme drømme om, hvad jeg skal trylle frem. Se det er en meget bedre grundstemning end hende den sure-mobs, der trampede rundt her i går.

mandag den 10. marts 2014

Høst-klar

Strittens høstjakke løb af pindene allerede fredag nat. Den er nu skyllet op, tørret og godkendt med et stort smil. Den sad lige i skabet og passede perfekt. Hun synes, den kradser lige en anelse, og at den er svedende varm - en sidegevinst til strik og uld :-)



Processen har været lidt kedsommelig - der er godt nok mange mange pinde af det samme. Ret og vrang og ingen krumspring. Alligevel har jeg slået op til en til mig selv - fordi den er lækker, og fordi jeg mangler lige præcis den trøje i skabet og på skuldrene. Jeg er klar på en masse møder af den slags, man kan strikke til, hvis det bare ikke kræver ens opmærksomhed - så skal den nok ende på skulderen den høstjakke version 2. Jeg tror, min egen skal have lommer :-)

søndag den 9. marts 2014

Sidesprings-søndag

Der er masser af gøremål, jeg burde, kunne og skulle tage fat på sådan en søndag i solskin. Haven trænger mildest talt til et forårseftersyn, der er faldet en bombe i garagen, der er monster-nullermænd både højt og lavt - og arbejdsbunkerne er også af en vis størrelse.



Men jeg laver overspring og sidespring og hygger mig istedet med pigerne, med pinde og med symaskinen. Et par tasker med etui er det blevet til - og så lever jeg i rod og kaos lidt endnu - søndag er skabt til at gøre lige det man har allermest lyst til - og nu dufter her af pandekager, for det har pigerne vist lyst til.

lørdag den 8. marts 2014

Strikkeri og gymnastik

Det er en tilbagevendende begivenhed hvert år i marts - de årlige gymnastik-opvisninger. Det udspiller sig over flere weekender og pigerne går meget op i det, øver sig og glæder sig. Moderen glæder sig også lidt - ihvertefald til de sparsomme minutter hendes eget afkom udfolder sig på gulvet.

Jeg er nysgerrig på det - og forsøger at forstå. Jeg har fanget den med det sociale, og det magiske i at gøre det sammen og måske endda samtidig - men jeg sidder altid tilbage med en følelsen af "hvem vandt så?"



I dag har vi været i hallen i hele 6 timer, og jeg måtte ty til strikketøj for ikke at power-nappe både her og der. Også der er det lidt besværligt med det gymnastik, fordi man skal rejse sig og klappe ind og ud. Man klapper ikke, fordi nogen scorer mål - men fordi fanen bæres ind og ud - igen og igen.

Aj jeg forstår det altså ikke helt - men pigerne elsker det - og jeg elsker dem og vil gerne dele det, de elsker med dem - og så fik jeg strikket et halvt bærestykke på min egen høstjakke. Så alt i alt en god måde at bruge en lørdag på :-)

torsdag den 6. marts 2014

Hep hep og tjept

Jeg bliver presset - max presset af mellemste-tøsen. Hun har bestilt en høstjakke - og skulle gerne have haft den på allerede i går. Tålmodighed er ikke en spidskompetence her i huset - og selvom jeg gerne vil benægte, er der vist lige på det punkt ikke så meget tvivl om, hvor det karaktertræk stammer fra :-/

Samtidig forstår jeg hende så godt. Det er en super-lækker trøje, og jeg vil egentlig gerne have en selv også, hvis jeg orker det lidt kedsommelige strik endnu engang. Den strikkes i noget gammelt gammelt garn fra gemmerne kombineret med en mohair - og jeg holder vejret og håber der er nok af både den ene og den anden tråd.

Presset er massivt. Hele 2 aftener i denne uge har Stritten lavet mad, for jeg kan strikke. Jeg får dagligt beskeder om, hvornår jeg kommer hjem og små remindere om, at jeg skal huske og strikke. Hun er over mig som en høg, hvis jeg tager en pause med pindene.

Jeg ska' nok, og jeg skynder mig det bedste, jeg har lært. I aften byder heldigvis på god strikketid i godt strikkeselskab - og så skulle kroppen gerne være onduleret - og ærmerne må kunne laves i en ruf eller i løbet af en fredag nat.

onsdag den 5. marts 2014

Måske en yngling

Den har været lidt længe undervejs - der har været lidt pitstop og garnkriser undervejs - og egentlig blev garnet indkøbt til en sort høstjakke - og endte med en Rachel Søgaard nr. 4.



Den er strikket i 2 tråde Cashmere 17/2 og en enkelt tråd Mohair - begge dele fra Garnudsalg. Processen har været lidt langsommelig - det er tålmodighedsstrik med mønster på hver anden pind, og mange mange masker at strikke i bærestykket. Der er blevet talt, målt og bandet lidt undervejs.

Men nøj den er besværet værd. Den er lang og lige til at smyge sig i - og samtidig har den en elegant lethed over sig, der gør den anvendelig også til pænere brug. Jeg er svært tilfreds, kan I nok høre - og billederne yder den slet ikke retfærdighed. Jeg glæder mig til at slide den op.

mandag den 3. marts 2014

Seyfarth i Skagen

Livet deroppe på toppen kører i et lidt lavere gear end når man besøger Skagen i sommermånederne. Flere butikker lukket - og der er god plads i byen til at parkere og til at komme rundt. Vi tog turen både til fods og i det sorte lyn. 

Et af de steder vi besøgte, og hvor vi dvælede lidt, var Christel Seyfarths nye butik. Den skal nok blive et kæmpe hit til sommer, når turisterne for alvor strømmer til. Den er ren og smuk - med de mange farver og skønne sjaler. 

Jeg går lidt rundt om Seyfarth og hendes design. Jeg synes, både sjaler og jakker er super-skønne - bliver dybt fascineret, når jeg ser andre bære det - og er betaget af teknikken og det store arbejde, der ligger bag - og samtidig kribler det ikke rigtig for at lave nogle af modellerne til mig selv. 

Jeg kan ikke rigtig gennemskue  hvorfor - for lidt kant ? for stramt design der ikke giver plads til udsving og egne tilpasninger ? eller er det den lange proces, der skræmmer mig ? Jeg ved det ikke - men jeg ved, at jeg bliver glad i låget over alle farverne - og synes det er en butik, der klart er et besøg værd. 

søndag den 2. marts 2014

Boost på toppen

En hel lang weekend, som er gået forrygende hurtig - og nu med fuld knald på batterierne. En uge på toppen lige midt i Skagen i det allerbedste selskab. Indlogering og mad på Jakobs Bed & Breakfast - helt centralt og kun en spytklat fra alting.

En god blanding af benene op, håret tilbage og gaspedalen i bund. Masser af snak, grin og skøre indfald. Masser af strik og powernaps til den lyse morgen. Sød vin, ost og druer. Ture ud, rundt. op og ned, frem og tilbage - og masser af afslapning og ren væren både stille og med lyd på.


Tøser på tur. Let og ligetil - livsbekræftende og med gode vitaminer. En fantastisk vidunderlig weekend.