mandag den 29. oktober 2012

Ørkenvandring

Nogle mandag føles som en ørkenvandring - og det kan være svært at komme ud af døren for at starte den lange march. I dag er en af de dage, hvor den står på arbejde, møder og andre møder fra lige om lidt og til kl. 22 i aften.

Jeg har rustet mig med gode vandresko, feltrationer og måske vigtigst af alt - strikketøj. Jeg ved, at små pusterum med plads og tid til bare 10 min med pindene, kan være det brændstof, der driver mig videre. Det er trøjen i spindgarn, der er kommet på pinde - træpinde, så det ikke larmer, hvis jeg nu skulle friste mig til strik UNDER et af møderne.


Grib garnet sjalet fra Geilsk står ellers øverst på to-do listen - men det føles også lidt som en ørkenvandring med de lange lange pinde med 2 ret, 2 vrang og pind nr. 3 - og jeg magter ikke at vandre i to ørkener samme dag.

Det kom til at lyde lidt som ynk og klynk - men faktisk er der ikke en eneste af de ting, jeg skal i dag, som jeg ikke har lyst til. Jeg vil, og jeg vil gerne - men behøver det at klumpe sig så meget sammen? Hep hep jeg sætter det lange ben foran og haster ud i livet..... med strik under armen.

søndag den 28. oktober 2012

Kreativ dag

Det blev lige præcis lige så skønt som forventet. Masser af inspiration, gramsen på garn, pauserne med benene oppe og lidt strikke-pinde motion mens munden flød over med historier og ord. Det var godt selskab af den bedste slags.

Der røg lidt i posen. Ikke sådan at budgettet blev sprængt - men lige tilpas til at jeg synes, jeg er blevet forkælet med noget godt og har en voldsom strikke-kløe. En trøje i spindegarn er nu på to-do listen og en poncho, som jeg lod ligge og ikke tog med hjem, har spøgt i mig lige siden. Den er nu sat på ønskesedlen.


Derudover røg der uldfilt til hele to nederdele i posen. Jeg kan ikke sy, men kiggede meget bedende på min søde veninde, som straks og uden den store overtalelse indviligede i at flikke nederdele sammen til mig. Jeg går nu rundt om stoffet og aer på det - og glæder mig for vildt til det bliver torsdag, og hun skal trylle.

Mens jeg har været afsted, har min opvaskemaskine på magisk vis kureret sig selv - og den vasker nu fint op og spinder som en mis. Den har sin helt egen personlighed og kører nok på lånt tid - Jeg håber, den holder lidt endnu og ikke belaster dette års budget yderligt :-)

fredag den 26. oktober 2012

Glad forventning

Jeg glæder mig - glæder mig til i morgen, hvor jeg med en kær-tidligere-kollega sætter kursen mod Fredericia og Kreative dage. Der mødes vi med en mine kære-veninde-tidligere-svigerinde. Det er vist de "tidligere"s dag :-)

Jeg glæder mig til en hel dag at lade mig friste, inspirere og overraskes. Jeg glæder mig til at få en på kreativ-opleveren og til at snikke-snakke med de to skønne kvinder.

Og så glæder jeg mig til at komme hjemmefra - hjemmefra enorme arbejdsbunker, en opvaskemaskine, der er stået af, en hoveddør, der hænger i laser og en frø i vaskekælderen.

Måske ses vi ? Sig lige hej så - det kunne være hyggeligt :-)

torsdag den 25. oktober 2012

Varm anbefaling

Jeg ved godt, at jeg bobler over med superlativer omkring den her Sveriges-tur - men der er lige en ting mere, jeg er nødt til at nævne - nemlig indkvarteringen. Vi boede på den store gamle fæstning i Varberg med udsigt over vandet til den ene side - og den dramatiske historie om århundredes kamp mellem danskerne og svenskerne på den anden.

Vi var indlogeret i henholdsvis fænglset, bageriet og lazarettet. Selv boede jeg i fængslet i en 2 sengs-celle med min kollega. Det var en ekstra oplevelse af de gode. Det gav lidt ekstra arbejde ved nattetide, fordi flere elever mente at høre spøgelser i cellerne.

Der var pænt, velholdt og den historiske dimension velbevaret. Det kunne sagtens være et sted, jeg tog mine piger med hen en anden gang. Desuden mangler jeg også at se Varberg - for det var der slet ikke tid til.

Der er flere billeder og informationer om steder her :  Vandrehjem

Stjerner for en dag

Hjemme igen fra Sverige - fysisk ihvertefald - min sjæl har svært ved at slippe de vidunderlige mennesker, jeg der har mødt. De fantastiske oplevelser jeg har haft med mine elever og den verden vi for nogle dage, var en del af.


Det var nyt, spændende, udfordrende, grænseoverskridende og lærende. Vi har lavet tv, læst digte live, broadcastet film, levet i en teaterverden, spist vegetarmad, talt svensk og engelsk i en pærevælling, blevet interviewet til alverdens medier osv osv

Eleverne var tændte og engagerede hele vejen igennem - og stemningen var højintens. De var stolte og begejstrede. Hele projektet har efterladt mig med et varmt varmt hjerte, og der er blevet skabt bånd og oplevelser, der binder os sammen på en ganske særlig måde.

søndag den 21. oktober 2012

Skulderblad

I hast og gårsdagens sene nattetimer blev de sidste masker lukket af på Geilsk skulderblad. Jeg bloggede i nattens mulm og mørke - og nu ligger det klart og næsten tørt til at smide i kufferten, så det kan varme mine skuldre i det svenske.

Det er et skønt sjal med en rigtig god pasform, hvis man kan sige det om et sjal. Den krummer ligesom lidt, hvilket gør, at det hænger utroligt godt fast på skuldrene..... Farven er lilla og utrolig smuk med en enkelt nist af rød.

Nu står den på strikke-projekt planlægning. Der er 10 timers buskørsel frem og tilbage til Varberg, og jeg laver strikkemarathon sammen med min ligeså strikkegale kollega og veninde. Det kræver planlægning og god plads i tasken.

Haiku

En af de kanaler eleverne benytter sig af til at formidle deres budskaber er Haiku-digte. En japansk digtform, der er meget stringent i sin opbygning. Den består af 3 linjer, hvor der er 5 stavelser i linje 1 og 3 og 7 stavelser i 2. linje. Digtet skal omhandle en begivenhed, foregå i nutid og indeholde noget natur.

Helt enkelte regler - men et fantastisk instrument til at give dem stemme. Det var en form alle kunne magte, of alle gik på opgaven med krum hals og fik skrevet nogle fine, kryptiske og indholdstunge digte med meget få virkemidler. Haiku-digtene er efterfølgende byttet med en svensk klasse, og vi har arbejdet med at forstå og illustrere hinandens udtryk.

Eleverne blev introduceret til formen af den danske forfatter og Haiku-guru Ole Bundgaard, som har udgivet flere bøger fyldt med Haiku-digte. Vi blev grebet og er fortsat fanget ind i et spind af muligheder.

Fejr FN-dagen med os

Nu er det lige før - Den store finale i vores kæmpe skoleprojekt løber af stablen på onsdag kl. 12 fra World Heritage Grimeton Radiostation.

I morgen tidlig vender jeg sammen med 46 skønne elever og en dejlig kollega snuden mod det svenske, hvor vi i tæt samarbejde med Teater Halland og Grimeton skal give eleverne en stemme i verden. De skal under live-udsendelsen onsdag fremvise deres film og læse deres digte højt.



De skal komme med deres visioner for en bedre og mere bæredygtig verden. De har noget på hjerte - og det er stort at være med til at skabe verdensborgere, der har fundet en måde at blive hørt på, som de også vil kunne bruge videre ud i livet, når de skal overtage verden og skabe den virkelighed, jeg skal blive gammel i.

Alle de store kanoner er inviteret til at deltage. Surrealistisk at bruge noget af sin ferie på at skrive til Obama, Putin, Ban Ki-Moon, Barrosso, Helle Thorning m.fl.

Der er en entusiasme og en seriøsitet fra alle i og omkring projektet. Eleverne er så tændte og klar over, at de er med til noget stort. Det er magisk, og endnu en understregning af, at jeg har verdens bedste job.

Du kan læse mere om projektet her, hvor live-udsendelsen også bliver streamet på onsdag.

lørdag den 20. oktober 2012

Nu med strut

Det har længe stået på ønskesedlen - rigtig længe. Det hele rigtige har bare mest været inde i mit hoved og ikke at finde i butikker - og så i går, hvor jeg slet ikke var på jagt, hang det der bare lige pludselig. Tøserne-mine himlede med øjnene og troede bestemt, jeg lavede sjov, da jeg triumferende marcherede mod prøverummet.


Da det gik op for dem, at jeg mente det alvorligt, gjorde de mange krumspring for at snakke mig fra det - og tilsidst forlod de alle 3 butikken i protest. En mor i strutskørt er simpelthen for piiiinligt - og jeg er alt alt for gammel til strut, mener de.

De har nu lavet skrappe regler om, at skørtet kun må bæres, når de ikke er hjemme - og under ingen - med streg under ingen - omstændigheder i nogen som helst sammenhænge, hvor de kan blive set med mig.... Jeg synes selv, det er det fedste skørt og kan ikke vente med at gå totalt i strut med det på......

fredag den 19. oktober 2012

Hastværk

Den grønne poncho med de asymmetriske grene og blade er færdig. Jeg har været ivrig efter at få den af pindene, fordi den skulle i brug og helst i går - og på en eller anden måde er det lykkedes mig at strikke en hel poncho med hovedet under armen.


Den er strikket i noget andet garn end i opskriften. Den er købt som kit med medfølgende garn, der skulle passe i mængden - og alligevel er det først, da jeg lukker de sidste pinde af, at det slår mig, at der er hele 3 ruller pladegarn tilbage...... Flot Mie - mon ikke den skulle have været strikket i dobbelt pladegarn.

Ponchoen er lidt løs i det - og jeg går nu lidt omkring den, prøver den og tror, den duer alligevel. Den er knap så varm - men bedre til indendørs-brug.

onsdag den 17. oktober 2012

Overvældende

Selvom kurven bugner af projekter, selvom julegaveproduktionen af strik er planlagt og ligger og venter, selvom jeg strengt taget har et hav af trøjer i skabet - er jeg alligevel ramt af en overvældende trang til at strikke en hel bestemt trøje - og jeg har svært ved at slippe tanken.


Jeg må have og eje en Sarah Lund cardigan. En stor lækker vams til at tage over skuldrene, til at varme mig, når kulden lige om lidt bider. Den skal hverken være grå eller hvid - Den skal være grøn og strikkes i Lett-Lopi. Eneste tvivl er hvorvidt jeg skal lave den med de traditionelle stjerner eller gå efter rudemønsteret i stedet. Mønsteret skal være råhvidt, tror jeg.

Hvad synes du ?


Slowly

Det er ferie i slowmotion. Vi tager os tid, og vi haster ikke. Hver passer sit og sammen nørkler vi ved bordet - og byder, hvem der nu gerne vil deltage ind. Det er hygge og nærvær i rå mængder både med pigerne og med de veninder, der lægger vejen forbi julemandens værksted.


Arbejde er pakket langt væk. Det er normalt ikke en af mine spidskompetencer - sådan helt at holde fingrene fra det - men det lykkes i disse dage, og det er magisk. Tempoet er lavt - uendeligt lavt. Og hold fast hvor jeg nyder det og mærker, at det gør mig godt.

mandag den 15. oktober 2012

Blade og grene

I går aftes kom strik 2 på pindene - den skønneste skønneste poncho fra Butikken på landet. En butik jeg først lærte at kende, da jeg var på Strikkefestival på Fanø sidste år - og som jeg siden har besøgt flere gange og hvor jeg har strikket flere af modellerne. Jeg har desværre endnu ikke besøgt Louise og hendes lækre sager in real life - men nøj der er mange modeller, der frister.

Det er den her Model, der er på pindene nu. Det er ikke decideret fjernsyns-strik - men derimod et strikketøj, der kræver tungen lige i munden og god plads omkring sig - fordi der er et hav af mønster ark. Faktisk fylder jeg så meget i sofaen, at storetøsen i går fandt en madras og fortrak til gulvet.


Jeg har brugt en del tid på at diskutere farven og prøve mig lidt frem. Pladegarnet er meget lyst grønt - og jeg startede med en matchende tråd i spinde-garn. Lige nu er jeg så gået over til en mere skrig-grøn - fordi jeg synes, det giver mere spil. Men tvivlen nager mig stadig.

Også om den overhovedet skulle være grøn - eller jeg skulle være gået mere efter det sikre - grå eller brun. Det bliver måske en anelse voldsomt med så meget strik i en så stærk farve. Fortsættelse følger....

søndag den 14. oktober 2012

Tilvænning

Det kræver ikke megen tilvænning - det her holden-ferie. Det kryber lynhurtigt ind under huden på mig, og jeg bruger og nyder tiden, friheden og alle mulighederne. Jeg strikker den halve nat og læser i sengen hele formiddagen. Jeg flyder og flader ud - og jeg mærker, jordforbindelsen etablerer sig.


På pindene er et smukt lilla Skulderblad fra Geilsk. Borden er færdig - og nu skal selve sjalet til at tage form med lange retriller i vendestrik. Ren terapi. Jeg er under pres, for jeg har hele 2 stykker strik i støbeskene. Strik som gerne skulle med til Sverige, når jeg sammen med 45 elever, skal sende budskaber til hele verden derfra allerede i næste uge.

Men jeg stresser ikke - for der er uendelig mange timer til at lade strikkepindene knitre - og ferien er stadig ny og næsten ubrugt.

fredag den 12. oktober 2012

Stille start

Fredag aften og roen rammer langsomt og sikkert. Kun storetøsen har været hjemme - og vi har haft hvert vores hjørne i sofaen med hver vores sysler. Snolder, strikketøj, sodavand og PC lige inden for rækkevidde - tid til fordybelse, tid til snak - tid til hygge.


Feriestemningen sniger sig ind på mig - og lige nu er den lang, og dagene er helt åbne for at følge impulser og indfald. Åbne for at sove længe, rydde et skab hist og pist, ordne og organisere, nørkle, snakke - åbne for at være og gøre lige det, der gør godt i mave og hoved.

God ferie til dig derude, der måske også er ferieramt :-)

Ferieramt

Endelig endelig ramte ferien mig - og faktisk allerede i går, fordi jeg med lidt møje og besvær, havde fået mig snoet udenom skolernes motionsdag. Istedet har jeg motioneret i garagen med at rydde op efter den famøse rottefest. Den har åbenbart boet i julepynten - og vi får godt nok travlt til jul, når alle Gertruds kasser nu ryger på forbrændingen, og nyt julepynt skal  fremstilles.


Jeg har selv fået nørklet et par grydelapper og en halv karklud. Inspirationen til grydelapperne er hentet herfra og karkluden er ud af hovedet. Det er kun blevet til en halv - fordi det dræbende kedeligt strikketøj. Grydelapper trænger til et varmt jern, for lige nu minder de mest af alt om et par kalotter.

Ah ferie - og sikke en masse dage forude til at bruge til lige det, der falder os ind. Det er fryd, gammen og ren nydelse....

torsdag den 11. oktober 2012

Julemandens værksted

Det er tidligt - rigtig tidligt - er der nogen, der mener. Men der er ikke noget at gøre ved det. En tradition er en tradition - og det her er en af de traditioner, vi holder særligt meget af, og som vi ikke lige giver slip på. Lige om lidt, når efterårsferien skydes i gang efter skolernes motionsdag, åbner julemandens værksted.

Der er skrevet lister, handlet ind, fundet inspiration og alle herlighederne er linet op her i arbejdsværelset - klar til startskuddet lige om lidt. Vi er klar - til både julemand, ferie, nærvær og krea-sysler.

tirsdag den 9. oktober 2012

Garn bombning

På børnenes skole har de kreative dage. Mellemste er i sit es - og ræser ud af sengen hver morgen. Hun lever og ånder kreativt og tænker både før og videre efter de indspark, hun får i skolen. I dag stod den på garn, strik og udsmykning af skolegård. Da min skoledag først startede kl. 10, blev jeg inviteret til at deltage i den første time.

Sikke et vidunderligt projekt. 30 børn - drenge og piger - en masse garn, strikkepinde, hæklenåle og fingre til at lave fingerstrik. Jeg har kun set starten - men er fuld af fortrøstning for at skolegården har fået et helt andet udseende.

Det hele blev drevet frem af en ildsjæl, en skør, skæg og anderledes tænkende lærer, der både selv tænker ud af boksen og opfordrer børnene til at gøre det. Det smitter, og der opstår magi. Flere af den slags kræfter i den danske folkeskole...

mandag den 8. oktober 2012

Er det virkelig mig ?

Stritten har hængt sin mor ud på Facebook med denne tegning. Overskriften er "Mig og min mors daglige rutine"


Der er jo nok en snert af sandhed i tegningen. Jeg har tre piger, der "taber" ting overalt og som i den grad bruger og ejer huset. Oprydning føles altid som Sysefos-arbejde - men ligefrem at hænge mig ud.... 

Jeg har truet hende med at lukke hendes konto - men blev vist ikke taget helt alvorligt - måske fordi jeg havde svært ved ikke at smile lidt af det samtidig. 

søndag den 7. oktober 2012

Cykel-gejl

Mellemste-tøsen har brugt hele weekend på fingerstrik - en million-millard meter er det blevet til - og hele herligheden er nu viklet om hendes cykel på kryds og tværs. Mine sirlige idéer om hækling til styr og evt. sadel - var bare slet vildt nok.

Hun har tema dag i skolen på tirsdag - hvor de skal lave street art af forskellig slags - og hun er tyvstartet med cyklen. Skøre dejlige tøs. Spændt på at se, hvordan det spænder af med alt det garn i regn og rusk for slet ikke at snakke om - snevejr.

Weekend-lir

Søndag eftermiddag - og jeg vrider de sidste timer ud af weekenden. En weekend, der er trisset afsted med masser af gode stunder, masser af afslapning og kun en lille portion "udretning" og alligevel tilpas til at jeg føler mig klar til en ny uge.

Strikkepindene er så godt som ikke blevet motioneret. Tilgengæld har vi gjort mange forberedelser til, at julemanden værksted åbner i næste uge. Der er blev smug kreeret af storetøsen, som har hentet inspiration her, der er skrevet lister og ting, der allerede findes på matriklen er fundet frem. Vi er klar.

Der har været tid og rum til hyggeligt familiebesøg, til tag-selv-mad-i-køleskabet, til at bage med pigerne, sidde i sofaen, putte under dyner og til fælles sovning på kryds og tværs i min seng. Og der har været tid til, at jeg har fået pløjet del 2 af Fifty Shades igennem.

Pirrende og spændende læsning på den lette måde - hvor man fanges i et univers mellem ungdomstidens kærlighedsromaner og universitetstidens Marquis de Sade. Hvor der spilles på de lette tangenter men hvor man samtidig er nødt til at vende næste side og finde ud af, hvordan det går de to hovedpersoner. 3. del udkommer fredag - lige til efterårsferien.

fredag den 5. oktober 2012

Halsklud

Et stk halsklud undervejs og tæt ved vejs ende. Jeg strikker på de sidste bomber og er spændt på om den rent faktisk kan svinges to gange om halsen eller om den kun kan klare en enkelt tur. Farverne spiller, og der er drøn på, selvom jeg denne gang har valgt den mere afdæmpede variation.


Halskluden skal helt sikkert ledsages af matchende håndledsvarmere - og nu er vi weekend-ramt uden de helt store og presserende projekter. Vi vælger selv og gør, som det passer os. Eneste udfordring er at finde en god plads i sofaen, som lige nu er totalt erobret og beboet af tøser. De må humme sig, så der også bliver en plads til moar'en.

God weekend til dig derude :-)

God ordens skyld

For en god ordens skyld kan jeg nu meddele, at den fordømte rotte er afgået ved døden midt på garagegulvet. Den var fæl med en klam hale og samtidig var den lodden og sød - og heldigvis død. Dens venner forstår nu forhåbentlig et vink med en vognstang og forsvinder fra mit matrikelnummer.


Tilbage er kun en farlig masse oprydning efter den fest, den har holdt, inden jeg fik taget livet af den. Jeg går til angreb en af dagene og lige om lidt med støvsuger og kost. Snart er tiderne som rotte-rede en saga blot....

onsdag den 3. oktober 2012

B-menneske

Arbejdsbunkerne er enorme, arbejdsdagene lange, og jeg har brug første del af aftenen på en indædt og hidsig kamp med og mod min arbejds PC, som pure nægtede at gå på nettet, og når den blev overtalt til det, i en eller anden form for trods arbejdede så langsomt, at jeg var uendelig tæt på at miste tålmodigheden med den.

Tilsidst resignerede jeg og overbeviste mig selv om, at det var kosmos' måde at vise mig, at jeg skulle strikke og flade ud istedet for at arbejde. En nødplan blev udarbejdet, så jeg trods aftenens set-back alligevel, når det, jeg skal nå....


Jeg tog sofaen på mig og nød tiden med pigerne og strikketøj. Jeg fandt sjælero og mærkede, hvor stress og jag forlod kroppen. Nu kan jeg så ikke komme herfra. Det er nydnings-tid af højeste karat - også selvom vækkeuret ringer tidligt i morgen.

Jeg er så udpræget B-menneske, at det næsten er uforenligt med livet i den virkelige verden. Jeg fungerer dårligt før kl. 10 om formiddagen. Jeg skal helst ikke tage beslutninger eller kaste mig ud i overdreven handling der - jeg er træt om eftermiddagen og vågner gevaldig op om aftenen - og har svært ved at finde min seng - hvilket gør at næsten hver eneste morgen er en kamp.

Jeg har brugt mange år på at forsøge at bekæmpe det og vende det om - men har nu accepteret det og forsøger at finde en måde at leve med det - også selvom virkeligheden ikke er skruet optimalt sammen til et sådant mønster.

tirsdag den 2. oktober 2012

Klar til magi

Et hyggeligt projekt at komme hjem til efter en halvlang skoledag - en masse bundter garn, som nu er rullet til to store og magiske nøgler. Jeg er så klar til at strikke halskrave med spræl i.

 Farverne er denne gang en anelse mere afstemte, end når jeg før har kastet mig over Charlotte Kaaes fantastiske teknik - dog med en enkelt eller to farver, der skaber spræl. Så afstemt at garnpusheren løftede et øjenbryn og slet ikke synes det lignede mig - at gå efter farver, der passer sammen.

Mellemste-tøsen har fået køkken-tjans - de to andre er sat til at rydde op, og mens jeg svarer på en arbejdsmail eller 14, slår jeg masker op og går i gang. Se det er en arbejdsfordeling, der passer mig :-)

Vanedannende

Da jeg var på workshop med Charlotte Kaae i Ry engang i foråret, og en verden af magiske nøgler åbnede sig for mig,  advarede hun os og sagde, at det var stærkt vanedannende. Jeg tror, jeg smilede og tænkte "ja, ja vel ikke mere end strik som sådan."

Nu sidder jeg så alligevel i saksen - og har igen hentet en hel balje af Peruvian hjem - klar til at trille magiske nøgler, klar til at strikke et halsrør med den indlagte spænding om, hvordan den næste mønsterrapport falder ud. Det er strikke-magi - og jeg bærer over med den konstante smag af uld i mund. Opskriften har jeg fundet lige her

mandag den 1. oktober 2012

Krea-efterskole

Hele søndag blev brugt - som i brugt godt og grundigt på at køre land og rige tyndt og besøge efterskoler. Største-tøsen er opsat på at skulle afsted. Det er en idé, der ikke har fyldt hos hende tidligere - men som i de sidste par måneder har presset sig på og nu fylder hende helt og aldelses.

 Jeg har haft en del spekulationer og talt håndører, vendt og drejet hver enkelt mønt i hånd og nået til det resultat, at vi godt kan leve uden fint gulvtæppe, uden nyt køkken og uden de store udenlandsferier. Hvis det er et efterskoleophold (eller tre:-) der skal til, må det sættes højest på prioriteringslisten og pengene må findes. 

Hun er begejstret for det hun ser. Hun vil gerne det sociale liv, der udspiller sig der - muligheden for selvstændighed og ansvar - og så vil hun gerne leve en masse kreative idéer ud. Efterskolen skal være kreativ med mulighed for keramik, maling og tegning. Vi leder efter den helt rigtige efterskole og har endnu ikke helt fundet den. Der er muligheder - men vi har endnu ikke den helt rigtige følelse i maven. Hvis du kender en god kreativ efterskole, vil jeg meget meget gerne høre om det :-)

Jeg forstår hende begejstring og fascination. Det liv man mærker på efterskolerne er dragende, spændende og udviklende. Jeg ville selv gerne have haft den mulighed, og jeg tror på, at de der kan noget, som den almindelige folkeskole ikke kan. 

Samtidig synes jeg jo på et helt personligt plan og i mine mørkeste stunder, at det er helt horribelt, at hun er klar til at lette fra reden. Det var jo for pokker lige i går, jeg fik hende. Det kan godt være, at vi kun har vores børn til låns - men jeg ville godt forlænge lånetiden bare lidt...... 

Endelig færdig

Det er en lækker sag, der har været længe undervejs. Der er blevet hæklet i fly, på terrasser både her og der, under dynen, i sofaen, i sommerhus og i bilen - og alligevel har det været en proces, der ingen ende ville tage.

Garnet er superblødt og resultatet flot og lækkert. Det var kampen værd, selvom jeg til tider var ved at blive overmandet af kedsomhed. Jeg ved lige, hvilken retning det skal og er ret sikker på, at det bliver godt modtaget.

Solo-rider

Det har været en speciel weekend med følelsesmæssige rutschebaneture, der føles lidt som hestespark og hvepsebid. Den beslutning, der blev taget og ført ud i livet for mere end en måned siden, er i denne weekend blev understreget ved at hjemmet, der før har dannet ramme om et parløb nu er indrettet til solo-ridt.


Det har efterladt en del tomme pladser - og jeg har flyttet og rokeret rundt for på bedste vis at få hjemmet til at hænge sammen - for at skabe ligevægt. Nød lærer nøgen kvinde.... at flytte store tunge møbler alene. Samtidig har jeg været overmandet af træthed, vrede, tristesse, skuffelse, ked-af-det-hed og erkendelse. Følelser, der har afløst hinanden og sparket godt til mig. Her mandag morgen føles det bestemt ikke som om jeg er klar til en ny uge.

Men jeg gør det - jeg rejser mig og går ud og møder verden med et smil. Det kan godt være, at jeg mest af alt trænger til at sidde en stund i fosterstilling og forholde mig til alle forandringerne. Men sådan er mit liv ikke skruet sammen. Smilet og glæden bliver smurt på, og jeg ved, at det er vejen til også igen at føle det dybt inde i hjerterummet. Jeg ruster mig og giver trætheden og alle de andre følelser baghjul.