søndag den 28. februar 2010

Ønske-fri

Et stort og brændende ønske er blevet opfyldt. Jeg er nu den lykkelige ejer af en Iphone og selvom det ikke er materielle ting, der giver livet indhold og lykke - bobler jeg alligevel indeni og drages af maskineriet. Jeg skal liiiige prøve, jeg skal liiiiige mærke og jeg skal bare liiige. Det er næsten som forelskelse.

Ligesom alle andre nye forhold er mit nye legetøj en rigtig tidsrøver. Jeg famler nu rundt på Itunes, finder smarte smarte applikationer, opretter kontakter, indtaster aftaler i kalenderen, mens jeg smiler bredt. Mit strikketøj ligger stille hen i kurven - dog har jeg fået hæklet et etui til det nye vidunder, så den ikke få ridser i lakken.

Og tænk engang al den her fascination og begejstring - og skidtet virker ikke engang optimalt endnu. Mindre detalje at der ikke er nogen "tjeneste", hvilket betyder, at jeg endnu ikke kan ringe og sende sms'er. Vitale funktioner ved en almindelige telefon - men jeg tøjler min utålmodighed og venter med roligt sind til kundeservice i mit telefonselskab åbner i morgen.

lørdag den 27. februar 2010

Lektielæsnings-tid

Der er stille i hele huset. Vi sidder med næserne begravet i hver vores bunke af papir. Der læses lektier i alle hjørner og ind imellem sukker vi synkront over hellere at ville lave noget andet. På skift kommer vi med forfriskninger til hinanden.

Rød sodavand og Søde-Marie kan få selv den sløveste næsten-teenager til at arbejde med bograpport og kapitelopgaver. Selv drives jeg af trangen til at blive færdig og kunne kaste mig over min strikkekurv. Vi sætter streger på To-do listen og håber snart vi kan mødes i de bløde.

torsdag den 25. februar 2010

So much to do...

so little time. Kun været i gang en uge efter ferien - og allerede føles det som om, jeg halser efter. Bunkerne hober sig op på skrivebordet trods en gæv kamp for at holde bund i opgaverne. Weekendens program er alt for stramt med alt for meget at tage hånd om.

Jeg skal nok komme igennem - jeg får prioriteret i opgaverne efterhånden, som jeg tager fat på dem. Det er mest på forskud, at jeg bliver forpustet og ikke helt kan finde ud af, hvilken ende jeg skal starte med at trække i - og hvilken ende jeg har mest lyst til at trække i.

Hørte om et tv-eksperiment, hvor man kunne nøjes med 3½ times søvn under betingelse af 3 powernaps i løbet af dagen. Det var måske netop den model, der kan skaffe mig de manglende timer i døgnet ?

Tjep hep

Hun er godt nok tjep hende Helle Holst. Kun lidt over et døgn efter jeg havde lagt bestilling ind, fandt jeg i dag garn i min cykelkurv.

Garn til Claudia, som lige først skal vindes op. Jeg har sat store-tøsen i gang med apparatet - hun skal afløses lige om lidt.

Sammen med garnet havde jeg bestilt en række farvekort. Det bliver en hel vidunderlig investering, når jeg skal udtænke og planlægge projekter. Jeg taber let pusten, når jeg skal se farverne på skærmen og klikke mig frem og tilbage. Her kan jeg sidde med benene i sofaen og planlægge farvesammensætninger og nye idéer kan vokse frem.

tirsdag den 23. februar 2010

Strikke-venskaber

Hurra hurra for strikke-venskaber. Jeg føler mig simpelthen som verdens heldigste kvinde lige nu. En god strikke-veninde, som har reddet mig fra diverse angreb af strikkekløe og irritation, har nu lånt mig sin opskrift til Claudia. Det kribler og krabler nu i fingrene - en helt anden følelse en kløe.

Billedet er lånt hos Holst Garn

Fluks har jeg bestilt garn hos Holst garn, som udover at være leveringsdygtig i alverdens lækre farver i det skønneste uldgarn også plejer at have en utrolig tjep levering. Min Claudia skal være Flannel Grey og jeg glæder mig afsindigt.

mandag den 22. februar 2010

På den igen

En blid og mild start med kun 3 timer ved katederet er lige til at klare. Alligevel er det som om den tidlige start sætter sine spor og jeg har snydt mig til en halv time på sofaen. Nu er der handlet til ugen, planlagt og lavet lister til de næste par dages arbejde, ryddet det værste på matriklen og resten af dagen er min og pigernes.

Jeg skal tilbage til små-projekterne i kurven og kan mærke tankerne flyver afsted mod nye ting, jeg brænder for at strikke. Mini til voksne måske, Pisa vest, Sanne eller Claudia - alle fra Design Club. Jeg er vist røget ind i en stime, hvor jeg ikke kan få vendt opmærksomheden fra deres modeller og få øje på andet.

Mit største problem i den sammenhæng - udover de manglende finanser - er, hvor man kan købe Design Club kits på nettet - altså nu hvor jeg har bestemt mig for at boycotte Sommerfuglen.

søndag den 21. februar 2010

Snip snap snude

Så er den ferie ude. I morgen er det tilbage til hverdag. Vækning 6.10 og op og i gang. Det bliver en hård nød. Kroppen vænner sig lynhurtig til ferierytme og ferietempo - og vil kæmpe imod.

Vi er dog klar. Ferien har givet god energi på batterierne. Der er blevet talt, smilet, grinet. Vi har fundet tid til at se os selv og hinanden i øjnene. Der er blevet strikket den halve nat. Perlerne er sat på snor, billederne er malet eller i gang med at blive malet. Vi har energi nok til at klare de 25 skoledage, vi har talt os frem til, der er til påskeferie.

Vinterferie-strik

Ligesom ferien er slut lige om lidt, er også mit vinterferie-strik røget af pindene. Tilbage mangler lidt hæftning her og der og en gang opskyldning, inden jeg er klar til at føre mig frem i en gang Salt og Peber.

Det har været et lækkert stykke strikketøj, hvis jeg lige ser bort fra alle frustrationerne omkring det manglende garn. De sidste omgange var lange og seje - men jeg er ret sikker på, at det ikke er sidste gang, den har været på pindene - Jeg drømmer allerede om en i lilla, i rød måske - og helt sikker en multi-farvet variant. Næste gang vil jeg lave den lidt mindre. Den er lige til den store side.

Skum-tøs

Skumfidusen er af pindene - og blev fluks taget i brug. Det er et lækkert strikketøj, der hurtigt ryger af pindene igen - og det er en lækker-tøs, der lige nu tripper rundt ude ved Vesterhavet med sine varme ører og ser smart ud.

Mellemste-tøsen har lagt en bestilling ind på endnu en skumfidus, og jeg venter på, at hun kommer hjem og bestemmer, hvilke farver den skal laves i.

fredag den 19. februar 2010

Skumfidus med salt og peber

Så er irritationen rystet af mig. Lageret gennemgået endnu en gang, og på bunden af en af de utallige kurve dukkede et lille nøgle gråt i den rigtige nuance. Nu håber jeg den holder hjem - og sommerfuglen kan beholde deres garn og deres girokort. Glæder mig afsindigt til at få den gjort færdig og se om Salt og peber passer, om den klæder og om, den er hot eller not.


I min panik over ikke at kunne gøre den færdig er jeg kommet til at love mindste-tøsen en Skumfidus hat til skoven på mandag. Det betyder, at den skal på pindene, selvom det er et forholdsvis hurtigt projekt. Det er en rigtig sød hat, og på et tidspunkt vover jeg mig nok ud i en voksen model til mig selv. Måske er det lige præcis den hat, der klæder mit ellers ikke hatte-egnede hoved ?

Mistede en kunde

Så mistede Sommerfuglen så lige en potentiel købekraftig kunde. De har en god butik på nettet med mange af de kits, jeg drømmer om - men det er i min optik bare ikke i orden, at et kit der skulle række til en lang model og strikkes i en kortere model ikke indeholder det nødvendige garn.

At den flinke dame så er villig til at sende mig ekstra garn fik humøret og tiltroen til firmaet op indtil jeg hørte om det girokort, der blev vedlagt, og den porto jeg skal betale endnu engang fordi deres kits ikke er i orden. Oveni i frustrationer over dette kommer så, at jeg skal vente flere dage på garnet og på at få gjort min Salt og Peber færdig.

Det var dagens sure opstød. Vender tilbage mere mere positiv snak senere

torsdag den 18. februar 2010

Så tæt på mål

Indestængt og mange eder presser sig på for at buse ud af munden på mig. Jeg er så tæt på at være færdig med Salt og Peber - og nu er der kun en rest mørkegrå til kanten tilbage.

Jeg mærker og vurderer, men når hver gang til konklusionen, at jeg altså kommer til at mangle til det sidste. Mine rester er alle i andre nuancer af grå end lige præcis den jeg strikker i her.

Vi har holdt stilen med at passe godt på sofaen i dag. Vi er så småt ved at få siddesår men nægter fortsat at rejse os.

Store strikkedag

Vi nægter at servicere, vi nægter at lave noget som helst. Vi har sat os i sofaen med strikketøj, snakketøj og andre fornødenheder lige indenfor rækkevidde.

Salt og peber vokser støt og roligt, mens Tante H kæmper en brav kamp med mønster-strik. Hun får et meget koncentreret blik og der kommer meget lidt lyd ud af hende lige der hvor hun skal til at ændre retning. Vesten skal gerne gøres så godt som færdig i dag, så det kræver glødende pinde.

Udenfor falder sneen igen igen. Der er ikke den samme jubel over snefald, som da den første faldt - og alligevel er det som om vi har vænnet os til det - og ikke rigtig tager notits af det - men bare tilpasser fodtøj og påklædning til kuldegraderne. Kom bare an snestorm. Vi har forsyninger, stearinlys og godt selskab til at stå i mod hvad som helst.

onsdag den 17. februar 2010

Fri dressur

5 børn i alderen 12 til 5 sluppet løs i byens mange butikker med hver deres ønsker og hver deres dagsorden kræver overblik og overskud. 5 børn hjemvendt på egen matriklen med hvert deres kreative projekt og hvert deres ønske til frokost kræver tålmodighed og en koordinations-evne ud over det sædvanlige.

Der er nu fremstillet alverdens fine sager, og kun enkelte børn har fået hak i tuden. Vi forsøger nu at genskabe roen i sofaen med strikketøj og krav om, at nu er det voksentid og voksenbehov, der skal stilles.

Lige om lidt rejser vi os og starter næste fodringsprojekt.

tirsdag den 16. februar 2010

Dagsorden

Det er ferie, og pigerne sætter dagsordenen. I går stod den på pensler og maling. Der er blev malet stribet, der blev hentet kraftig inspiration fra andres billederne og øvet på teknikker. Anstrengelserne blev vurderet og kommenteret undervejs, og vi hyggede os med det.

I dag er der dømt perler, hvis pigerne får lov til helt at bestemme. Mama-skrap har dog annonceret, at hun også vil have et punkt på dagsordenen. En omgang oprydning, støvsugning og vasken gulve. Vi får ryk-ind i aften østfra til en gang børnehygge og tøsesnak. Der skal være rene flader, så vi kan finde roen og hyggen allerede fra starten af.

En forudsætning for at få tøserne i omdrejning er dog nok, at jeg selv forlader hyggen under den varme dyne og styrer slagets gang. Det gør jeg også - lige om lidt.

Salt og peber

Min Salt og peber fra Design Club skrider langsomt men sikkert fremad. Det er ikke turbo-strik, men pind for pind begynder den alligevel at tage form. Jeg er lidt utålmodig - ikke fordi processen ikke er god, men fordi jeg er i tvivl om størrelsen.

Jeg strikker i L med en stram strikkefasthed og håber, den kommer til at passe. Hvis ikke har jeg lavet en helt fast aftale med mig selv om IKKE at smide den bagerst i skabet men at trævle den op og lave den i en mindre udgave. Den er for lækker til ikke at lykkes.

mandag den 15. februar 2010

Skudt i gang

Så er ferien for alvor skudt i gang. Dagen startede med et par ekstra og velfortjente timer under dynen. Langsom start og så tømte jeg lige købmandens hylder for varer i en rasende fart.

Der er nu forsyninger nok til, at vi de næste par dage kan flyde og slænge uden at skulle tænke på andet, end hvad vi nu har lyst til at lave og spise.

Pigerne har dækket spisebordet af og fundet penslerne frem. Der skal males. Striber, mønstre, motiver og hvad der ellers falder dem ind. Selv vil jeg krybe sammen på sofaen og tage hul på mit nye strikketøj. Det her må være nydelse af den allerfineste karat.

søndag den 14. februar 2010

Katte-prinsesse

Ups glemte helt at fortælle, at i dag er en stor stor dag i familien. Vi har fået vores første Katte-prinsesse. En fin krone blev stolt båret hjem, og udover den store ære og håneretten vandt Stritten også en biografbillet, og store beslutninger skal tages de næste par dage om hvilken film der skal ses.

Katte-prinsesse bliver man, når man slår de sidste brædder ned og står i pige-rækken. Der er kommet nye regler indenfor tøndeslagning, siden jeg var barn - men pyt det gav jubel i de små rækker.

Heldig rad

Jeg er simpelthen så smask-forkælet. Efter nu at have afsøgt alle mine rester, lavet små projekter, som ikke rigtig kunne tænde ilden i mig, men som kurerede den værste strikkekløe - er jeg i dag blevet begavet med et af de strikkekits, der bare stod allerhøjest på ønskesedlen.

Det er Salt og Peber fra Design Club, og jeg glæder mig så meget til at gå i gang. I gang med at vinde garnet op, nærlæse opskriften og få lækkerierne på pinde. Jeg går lidt omkring garnet og aer det. Overvejer om jeg allerede i dag skal have gang i garnvinden, eller om jeg skal strække glæden lidt og først gå i gang i morgen. Forsøger at mane til fornuft og overbevise mig selv om, at projekterne på pindene måske skal gøres færdig først - men kun måske. Fortsættelse følger.......

lørdag den 13. februar 2010

Fri som fuglen

Et split sekund, et øjeblik kan jeg blive ramt af trangen til at være fri - fri som fuglen - fri for ansvar, fri for pligter, fri for at tage hensyn - fri til bare at være, være mig selv og vælge min egen vej.

Samtidig ved jeg også, at denne frihed ikke er sin pris værd. Den ville koste så meget af det, der giver mit liv indhold og værdi. Friheden i sin reneste form ville ikke sætte mig fri.

Lige nu vil jeg bare nyde at jeg de næste par timer er fri. Nyde friheden og vide at alt det andet vidunderlige mit liv byder på, venter derude, når jeg bare lige har fået en stor mundfuld fri luft.

God weekend til dig og dine

fredag den 12. februar 2010

Must have

Overmandet af træthed - og alligevel er det muligt for mig selv halvt i søvne at opleve påtrængende behov. Man skal trække vejret, have mad og drikke, vaskes en gang i mellem, have kram og knus - og så lige på højde med de behov - skal man have tasker. Mange tasker - forskellige tasker og fede tasker.

Mit nye liv byder på weekend-ture her og der - og det er netop gået op for mig med larmende intensitet, at der til det formål mangler en taske. Ikke en hvilken som helst taske - men en ganske særlig taske. Jeg har kigget på dem før, jeg har mærket behovet før - men valgte istedet en Freitag, som dog aldrig rigtig kom til at fungere som weekendtaske, men har fulgt mig trofast som en god og sikker skoletaske.

Nu har Grünbag imidlertid endelig fået lavet en sort taske, som bare passer så godt til mig. Man skulle tro, de havde lige præcis mig som målgruppe. Til tasken hører selvfølgelig et matchende penalhus / kosmetikpung. Nu ved jeg, hvad jeg vil drømme om i nat - tasker :-)

F E R I E

Hold da op - så kom den, nu er den her, og den er stadig helt ny og ubrugt. Huset har fået en overhaling, der er blomster i alle vaserne - og der er indkøb grej til hygge og kreative sysler til alle. Vi trænger rigtig meget til denne ferie. Trænger til at være sammen, sove længe, lave lige det, der falder os ind og til bare at være.


Jeg skal svinge strikkepindene, så de gløder. Pigerne skal male billeder til de tomme vægge. Vi skal lave perler og trække på snor. Vi skal drikke kakao og spise boller. Vi skal....... ja vi skal.

tirsdag den 9. februar 2010

Pusselanker

Mindste-tøsen har nu troligt fulgt vaskemaskinen i næsten alle dens omdrejninger. Ventet og travet frem og tilbage i glad forventning om de sutsko, der skal matche hendes fastelavnsudstyr.

En gang i maskinen var heldigvis nok. Skoene passede som fod i hose, og tøsen sover nu med de fugtige sko for at sikre at størrelsen bliver helt perfekt.

Vi har allerede haft vores første diskussion om hvorvidt, der skal latex under bunden eller ej. Gitzen mener, det er smadder-smart med "skøjte-sko", som man kan glide rundt på, mens mor'en mener, at det ville være mere sikkert og langt mere praktisk med skridsikre sutsko. Den kamp tager vi i morgen, når skoene er tørre.

Små projekter

En ultra kort dag - og hurra for det. Energiniveauet er stadig frustrerende lavt. Jeg er landet på min sofa og kan ikke rigtig komme herfra, selvom jeg synes, der er flere ting, jeg lige burde, kunne og skulle. Det får være - jeg accepterer eller forsøger at acceptere, at kroppen kræver mere tid i laderen - og at jeg ikke er 100% endnu.

Til gengæld har jeg fået sat gang i en masse små-projekter. Fastelavn nærmer sig - og selvom jeg synes, jeg var så smart, så smart - da jeg betalte mig fra kostumerne, manglede der alligevel et par sorte bi-sutsko. De er nu løbet af pindene og klar til at blive valket. En større eftersøgning på latex-flasken til at gøre dem skridsikker går ind lige om lidt, når jeg orker.

Endnu et fint tørklæde i lace-mønsteret og i en gang Noro fra gemmerne er sat på pinde. Som supplement et par brune håndledsvarmere - måske til en af mine kære, der har fået en brun jakke, der mangler tilbehør. Nu må vi se, hvor længe jeg kan holde gejsten på små-projekter.

mandag den 8. februar 2010

Store huller

Pind 20 og et par timer på sofaen, og jeg sidder nu med et kæmpe sjal med store huller og lange frynser. Mønsteret er nemt, sjalet godt modtaget af pigerne, der små-skændes om, hvem der skal kaste det om skulderen i sofaen - men der er ingen planer om flere af slagsen. Så store pinde er simpelthen for anstrengende at strikke med.

Opskriften på Mini-kongerige fra Markno er nu fremskaffet efter at være blevet forlist i flytterod - og jeg glæder mig til at gå ned på en anstændig pindestørrelse og lade pindene knitre til en god gang snak og hygge i sofaen.

Vi kommer langsomt til os selv. En god eftermiddagslur, lidt pencillin og en rigtig hyggedag giver et godt skud energi. I morgen vover jeg mig ud i den virkelige verden igen - til en kort dag - men alligevel

Felt-lazaret

Mit hjem ligner nu mere og mere et felt-lazaret efter et stort slag. Selv hænger jeg fortsat gevaldigt med næbbet og falder om på sofaen ind imellem. Om det smitter, ved jeg ikke - men faktum er, at jeg nu har et barn med mellemørebetændelse og et med opkast. Stritten er den eneste, der stadig holder fanen højt og synes der trækkes lidt store veksler på hende med at hente og bringe til de sårede. Hun glæder sig til også at blive syg - med alle de tjenester, hun har tilgode.

I et forsøg på at drive mig selv af sengen og igang med at lave noget - eller i et øjebliks idioti, har jeg nu spændt mit sjal ud på sengen. Det ser flot og stort ud. Tilgengæld ser sengen ret fugtig ud - og jeg overvejer at skrue gevaldig op for varmen i håb om at kunne sove i sengen i nat. Lige nu ser det ud til at jeg må tage til takke med sofaen. Tør næsten ikke - af frygt for at blive udråbt som tåben over alle tåber - nævne, at det ikke er første gang, jeg laver det nummer....

søndag den 7. februar 2010

Nød-strik

Tre nøgler lilla Vivaldi og et par flagstænger størrelse 20. Det skulle gerne give et sjal i løbet af et par timer. Det er ikke spændende, hyggeligt og udfordrende strik - men det er strik.

Jeg tror aldrig, jeg bliver rigtig glad for strik på for tykke pinde. Alt over 7 giver tunge arme og spændte muskler - men selv den slags strik er bedre end ingenting. Mens jeg svinger hegnspælene kører hjernen på højtryk for at finde en ny idé til de mange andre rester, der kalder på at blive brugt.

Krise

Sådan ser en begyndende strikkekrise ud i det lille dukkehus. Bunkerne og mængden af kaos er vokset siden. Jeg er stadig underdrejet og trænger til et par timer på sofaen - men jeg er løbet tør for strik - og uden strik er det urimeligt svært for mig at få slappet af.

Panikken breder sig. De mange opskrifter og de mange rester af garn resulterer ikke i nogen form for strikkekløe, og idéerne kommer ikke frem på nethinden.

Dejlige mennesker har omgivet mig hele weekenden igennem. Jeg har nydt samvær, snak og samtidig har jeg hængt noget i bremserne. Feberen har tag i mig og tvinger mig på sofaen i ny og næ. Godt strikketøj ville være den bedste medicin - men hvor bliver idéerne af ?

fredag den 5. februar 2010

Det kan godt være....

Programmet for weekenden er halvstramt - og det var slet overhovedet og på ingen måde planen, at jeg skulle blive ramt af feber, ondt i halsen og hovedpine. Jeg har nu ligget i "laderen" det meste af dagen - og håber, at det så var det - og at jeg nu er klar til at tage fat.

Det kan godt være, der er meget vi skal - men vi skal edder-brodere-mig også nå bare at være - sidde i hver vores ende af sofaen med tæppe over benene, strikketøj på pindene, strikkebøger til at studere fremtidige projekter og talebåndet godt smurt. Det er jo nogle af mine ynglingspersoner, der lægger vejen forbi mig her i weekenden, og det skal udnyttes, nydes og være med til at fylde mine batterier og forhåbentlig også deres.

God weekend til dig, der læser med.

torsdag den 4. februar 2010

Føj for en uge

Det er lidt som om, den ingen ende vil tage - den her uge. En uge, der har budt på alt for mange arbejdstimer i træk - og hvor jeg troligt har båret rundt på mit strikketøj i tasken i håbet om bare at finde et lille øjeblik til mig selv - men hvor der pindene ikke er blevet svunget.

Det er et godt "travlheds-barometer" det strikketøj. Antallet er pinde afspejler graden af travlhed. Nu begynder jeg så småt at tro på, at den får en ende. At jeg i morgen, når jeg vågner, virkelig vågner til fredag - og at weekenden virkelig kommer.

Jeg glæder mig til weekend, hvor huset bliver løbet over ende af en omgang dejlig familie. Der er mange praktiske ting på programmet - men vigtigst af alt, skal vi finde tiden til strik, snak og benene på bordet. Ah jeg trænger til og har for alvor fortjent weekend

tirsdag den 2. februar 2010

Sne-hygge

Et kuld piger hjemvendt fra skole og institutioner med røde kinder og våde tæer krævede sin mor, der stod klar med vafler og varm kakao. Hurra for dage, hvor jeg er tidligt hjemme og har tid og plads til at varte op og bare være i nærværet. Det varmer bedre end kakao og vafler.

Til stor jubel ankom postbudet med en stuur stuur pakke med årets fastelavnsudstyr. Jeg har valgt den lette løsning i år og har betalt mig fra sliddet. Mellemste-pigen skal være en smuk smuk sommerfugl og flagre rundt med vinger.

Mindstetøsen skal være den sødeste bi og går rundt og vrikker med rumpetten, hvor brodden sidder. Hun vil hellere være en hveps, for den dør ikke, når den stikker. Moderen tabte lige kæben over at blive overhalet indenom af en5 årig, når det kommer til viden om naturen.

Ah jeg elsker tirsdag næsten lige så meget som fredag.

Begravet

Der er igen i dag faldet sne. Dog ikke i de mængder og med den styrke, vi var blevet stillet i udsigt - men lige tilpas meget til at alt igen er hvidt og smukt. Det grå og beskidte sne er væk, og min have er nu præcis lige så smuk og hvid som den fineste prydhave.

Udover at være begravet i sne, er jeg også begravet i arbejde i disse dage. I dag er kort dag på skolen - tilgengæld er det lang dag ved skrivebordet. Jeg flytter bunker, planlægger og tilrettelægger, retter og kommenterer. Jeg hygger mig med det - bliver lidt fjern og svær at nå - træder ind i min egen verden af idéer og mulighed.

Indimellem kaldes jeg tilbage til virkeligheden af pigerne, der lige trænger til dette eller hint - og ved siden af mig ligger mit strikketøj, som jeg tager en pind eller to, når hovedet er ved at eksplodere. Lige om lidt rejser jeg mig og gør klar til en kop varm kakao og en bolle fra ovnen. Det er vist en af de dage, der kræver den slags at styrke sig på og hygge sig med

mandag den 1. februar 2010

I seng med Generalen

Bogudsalget gav to nye bøger til reolen. En i den lidt lettere genre og så en bog, jeg har skævet til længe og haft lyst til at give mig i kast med.

Det er bogen om De Gaulle, som beskriver hans rolle under 2. Verdenskrig, hans kamp mod Churchill og hans problemer ved krigens afslutning, hvor han første gang gik og smækkede med døren. Den handler om hans tilbagevenden i fransk politik og hans betydning dengang og på nutidens politiske system i Frankrig.

Jeg glæder mig til at fordybe mig i historien, manden, myten. Jeg glæder mig til at fordybe mig i det franske, som i flere år fyldte så meget i mit liv - både i sjæl, hjerte og hjerne.

Jeg er trukket under dynen med min nye bog med strikketøj, pc, tv og andet godt indenfor rækkevidde. Klar til en god lang aften i selskab med mig selv og Generalen.