torsdag den 24. september 2015

Og uden mad og drikke

Når pindene skal gløde og pæren være skarp, kræver det energioptankning, mad og drikke. I et hus med 8 strikkende kvinder giver en turnus-ordning mest mulig strikketid og samtidig god og lækker mad. Det er en ren win-win ordning. 


Vi har spist som grever og baroner - lækker curry, madpandekager, tapas, blommekompot, muffins, æg og pandekager, birkes, lakrids og chokolade. Der har været næring til både krop og sjæl - og med en overkommelig indsats. Det føles noget som et anti-klimaks at komme hjem, hvor man selv skal svinge grydeskeen over alle måltiderne.

onsdag den 23. september 2015

Estisk strk

Bare en enkelt workshop for at få lidt nye udfordringer til de små strikke-grå på øverste etage, blev det til. Efter en nøje gennemgang af programmen endte vi på Estiske strikketeknikker.


En fin instruktion, frem med pinde i bare størrelse 1,5 og 2,0 og så tungen lige i munden, mens vi slog op med flerfarvet lænkekanter, strikkede fletninger og vandrette masker. Fine og smukke teknikker, der tager tid og kræver tålmodighed men kan skabe flotte flotte resultater.

Sjove og skæve historier om den estiske strikkekultur, hvor piger allerede i 10 års alderen startede med at strikke vanter til brudekisten - som ved bryllup blev overrakt til kommende svigermor, som vurderede svigerdatteren på baggrund af hendes vanter og strikkedetaljer.

Fast, bastant strik med høj holdbarhed og med en detaljegrad og et farvebombardement, der stimulerede sanserne og skabte indre billeder af projekter,der var værd at sætte på pinde. En ny spændende strikkeverden jeg helt sikkert skal have skævet mere til.

Strikketid og strikkekarma

Fanø er også god strikketid med benene op og tid til at svinge en masse pinde og en masse masker. Pigerne vanter blev færdige - jeg manglede det sidste strik og en masse ende-hæftning. Det var en fin måde at komme hjem på - at der også var noget i kurven til tøserne. 


Vejret viste sig lige der midt i efteråret fra sin allerbedste side. Der var grå-elementer men også masser af sol, varme og høj til himlen. Der var terrassestrik, ostemadder og kold cola krydret med en god snak, garn-gramseri og masser af inspiration og ideer fra de andres pinde. 

tirsdag den 22. september 2015

Garn-høj

En tradition, der snart har flere år på bagen. En god lang weekend, der starter allerede torsdag og først ender sidst på søndagen med en helt sikker dagsorden uden for mange svinkærinder. Det handler om garn og strik i rå mængder.   


Teltet i Nordby blev pløjet igennem af flere omgange og med forskellige tilgange. Først den hurtige gennemgang for at skabe overblik og så et par mindre ture, hvor der var tid til lidt mere fordybelse og tid til at mærke de enkelte fibre, fordybe sig i en særlig farvenuance, diskutere mulige og umulige projekter, smile over kiksede projekter og drømme store drømme om strik og masser af tid til at få pinde til at knitre.

Der er boder, jeg vender tilbage til år efter år. Nysgerrig på at se, hvad Louise Harden har haft på pindene siden sidst. Spændt på at tjekke Strikkebogen ud ligesom jeg altid liiiige skal omkring Birthe Sahls knapper.

I år var der også spændende nye indslag (G)ulds superlækre fibre og virkelig flotte stand. Der kunne jeg godt have brugt en lille million. Biches et Buches - et fransk strikkedesig med kant og et råsejt udtryk og Pink Hazel bag - et nyt og spændende indslag med de flotteste strikketasker og gadgets.

Jeg er fyldt op af ideer og masser af strikkelyst og strikketrang :-)

mandag den 7. september 2015

Symaskine søndag

Igen har jeg været ude på lånemarkedet, efter min egen overlocker ikke rigtig vil samarbejde - og det sætter mig i et særligt gear at være på lånt tid. Hele tre nye kjoler er det blevet til over weekenden. Et par sort/hvide med stjerner, bomber og striber - og så en med lidt mere spræl og drøn på.

Stofferne er meget forskellige i mine kjoler - men jeg har kun 2 mønstre, der fungerer, og hvor jeg næsten ved, at resultatet virker. Jeg trænger til at lære nyt - til at raffinere og få flere detaljer med i syningen.


Jeg har luret på diverse kurser og workshops - men også erkendt, at tiden og overskuddet i hverdagen ofte er minimalt og ikke til hele aftener væk fra pigerne og fra matriklen flere uger i streg. Istedet har jeg sammen med et par gode tøser fundet et weekend kursus ved Doris Vestergaard, som vi før har syet sammen med.

Det er først til januar - men mon ikke også jeg næsten har kjoler nok til ikke at sy flere indtil da ? Jeg glæder mig allerede - og er begyndt at indsamle ideer på den indre harddisk over de ting, jeg gerne vil lære, og som jeg gerne vil have styr på.

søndag den 6. september 2015

Sjælevenner og lys i pæren

Venner af særlig karakter, som går langt tilbage og som jeg deler en lang historie med - som har været der til fest og lykke og til modvind og krise, som jeg har grædt mange tårer med men også som jeg har jublet og rakt efter stjernerne med.

I flere år har vi ikke været alt for gode til at finde stunder sammen - vi har vidst, at vi var lige inde for rækkevidde - men har ikke altid fået rakt ud. Vi har vidst, at tiden igen ville komme, hvor vi ikke hele tiden bliver overhalet af hverdagen - og vi har vidst, at venskabet var solidt nok til at klare det.


Nu har vi fundet en rigtig god form. Vi sætter dato fra gang til gang - og vores børn hygger sig rigtig godt både i hinanden og i vores selskab - lidt som om forældrenes gode kemi også omfavner og rammer børnene.

De sidste par gange vi har været sammen - er vi startet med en aktivitet, en fælles oplevelse for både børn og voksne - og i går mødtes vi i Søndervig og brugte en god time på at kigge på sandskulpturer og gendanne kunstværkerne i sandkassen - inden vi satte kursen hjem til varm kakao, boller, god mad, rødvin og masser af snak, hygge, grin med et skvæt af alvor. Gyldne stunder med både gode vitaminer og god energi.

... og som bonus en mand i huset, der fik skiftet diverse pærer bl.a. i køleskabet - hvilket har medført at mine piger jubler, hver gang de åbner lågen - og taler om, at det er ren luksus med lys i køleskabet - så kan man da tale om at sætte pris på hverdagens små glæder - eller om en mor, der bare er så elendig til det med pærer.....

lørdag den 5. september 2015

Varme vanter

Det der strikketøj, som giver lyst til lige en pind mere - som kalder henne fra kurven og som jeg glæder mig til at få fingrene i - har manglet det sidste stykke tid.Måske fordi jeg løber stærkt og mangler den der indre ro til at få pindene til at knitre på den helt rigtige og energigivende måde.

Den anden dag faldt jeg over den bog, der faldt ned i min kurv for snart længe siden og et par vanter kom hurtigt på pinde. Hos pigerne opstod straks akutte behov for vanter (i flertal) og brødet er slået stort op. Vi taler masseproduktion - ihvertfald på tegnebrættet.


Kanten er en lettisk fletning - og den drillede mig så meget, at jeg måtte have hjælp fra youtube (Latvian Braid) - tilgengæld er den nu så fin, at jeg næsten bliver svimmel af at kigge på den og hele tiden må ae den.

Det er hurtig strik på tynde pinde - fordi man lige skal se næste skift og lige skal nå her til. Tilgengæld koster det lidt på søvn-kontoen, fordi det ikke er til at finde sengen, når man liiiige skal.

torsdag den 3. september 2015

Fuzzy dots

En kæmpe vams er Pickles Fuzzy dottekåbe blevet - Den er varm, stor og luftig - Popcorn dots over ryg, forstykke og ærmer og en fin i-cord langs hals og forkanter.


Et stykke strik, der langsomt men sikkert har taget form med et par pinde her og der i en ellers hektisk hverdag - med en anelse for lidt strikke- og kreatid.

Trøjen kommer ikke på ryg endnu - men bliver helt sikker lækker at krybe i, når kuldegraderne sætter ind.