torsdag den 28. februar 2013

Det må prøves...

Det har længe trukket i mig - jeg er gået tæt forbi og har haft det i hænderne mange gange - Zpagetti-garnet, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal gøre ved, men som nu alligevel har fået en plads i kurven. En tur rundt på nettet viser de flotteste kurve til både garn og brød, puffer og sengetøjsopbevaring.


Jeg skal lige have udtænkt hvordan - og hækling er ikke spidskompetence, så de små grå skal på overarbejde - men jeg tror, jeg skal have lavet en taske eller et net af en slags - til et ringbind, en ipad og et par nøgler garn. Jeg har garnet i varm orange, turkis og totalt græsgrønt.

Jeg går stadig lidt rundt om det - og venter på den helt rigtige idé - og på at det går op for mig, hvordan jeg lever den idé ud i livet.

tirsdag den 26. februar 2013

Småt

Ramt af en pludselig og insisterende trang til at strikke småt - måske fordi jeg fandt den skønneste farve i garnlageret, måske fordi jeg trænger til projekter, der bliver færdig i en ruf eller måske bare fordi......


Sølle 50 gram lys koralfarvet skal gerne i løbet af de næste par dage, hvor der ikke er megen vågen tid på egen matrikel blive til en vest til et sødt dåbsbarn på søndag. Det skulle da nok kunne lade sig gøre, hvis jeg finder turbo-knappen frem og tager en halv nat til brug her og der.

Reprise

Der er masser af hækle-projekter i kurven - men det er som om strikketøjet trækker lidt mere. Der er indkøbsstop - og jeg har gravet dybt dybt i garnlageret og fundet lilla garn af både den fluffy og den mere bastante art frem. Der er lige præcis nok til endnu en cardigan a la den sorte - lige nok på grammet :-)


Jeg elsker perlestrik-mønster - så enkelt, så kantet og med en bestemt karakter. Trøjen skal strikkes i ren dobbelt perlestrik - uden blomstermønsteret på ærmer og forstykker. Det er automatik strik og super passende til møder og alle de stille aktiviteter denne uge byder på i job-sammenhæng.

mandag den 25. februar 2013

Taget til nåde

Den var ellers dømt ude - godt og grundigt ude. Den var for slasket, for løs i strikken, og jeg havde endda pillet pindene ud af strikken på Aska fra Istex. Vi var færdige med hinanden for good - troede jeg.

Min veninde, som er ny-strikker, ivrig og super lærenem havde købt garn til den samme trøje bare i brune nuancer og med en fræk orange kant foroven - blæste nyt liv i det ellers aflivede og kasserede projekt, da hun den anden dag trådte ind af døren i sin skønne trøje. Smart, klædelig og med en lækker pasform.


Jeg har derfor brugt noget af sofatiden i weekenden på at få strikket et par ærmer og selve bærestykket. Jeg sad til sent sent i går og hæftede ender og hæklede en række fastmasker i halsen, fordi den hang en anelse for meget til min smag.

Nu ligger den og tørrer efter opskyldning og senere på dagen følger den endelig dom over den trøje, der var dømt ude og på mirakuløs vis genoplivet.

Krea-rod

Mellemste-tøsen er suverænt det barn, jeg har, der er ringest til at holde orden og rydde op efter sig. Hun bliver aldrig væk, for man kan til enhver tid følge den sti af ting, hun har tabt på sin vej hen til sit bestemmelsessted. Hendes værelse ligner et katastrofeområde og hendes rod har en mani med at sprede sig ud på vi andres enemærker.


I øjeblikket har vi en diskussion omkring spisebordet. Hun har altid gang i et eller andet større projekt - og det tager plads. Det er hyggeligst at være, der hvor vi andre er - og derfor sidde ved spisebordet. Hele weekenden er gået med et reklamer, der bliver til bordskånere - krydret med blomster af reklamer og armbånd af åbne-dimser fra sodavand. Superfedt og hyggeligt - og vi andre har fint indstillet os på at spise med tallerknen på knæene ved sofabordet.

Nu er det så mandag - og bordet flyder stadig. Hun har nu samlet tingene sammen i den ene ende - og protesterer voldsomt, når jeg kræver oprydning og kræver bordet tilbage. Hun vil godt rydde det ene hjørne, så vi kan klumpe os sammen der til måltiderne - men mener på ingen måde det kan komme på tale at rydde bordet. Hun er jo i gang med noget.....

What to do? Jeg forsøger at tænke i alternativ indretning, så der kan blive plads til de kreative sysler uden at vi andre drukner i det, der kunne ligne rod - eller må indtage vores måltider stående.


søndag den 24. februar 2013

Tøse-strik

De to mindste piger har tilbragt en del timer sammen med mig i sofaen med hvert deres strikketøj i hænderne. De producerer pandebånd og strikker ivrigt og effektivt. Pandebåndet skal ledsages af håndledsvarmere og helst til at tage på i skole mandag.

Jeg grov-elsker det. At se deres glæde ved at kunne producere, deres iver for at lære og lære nyt. Mindste-tøsen vil selv kunne slå masker op og vil selv kunne lukke dem af. De læser selv mønstre og forsøger at tyde dem. Monteringen er det stadig mig, der står for - men så er det jo heldig, at jeg bare elsker at montere - NOT.


Den mindste bandit strikker stadig på "færøsk" som konsekvens af, at jeg nægtede at lære hende at strikke, da hun var 4 år. Jeg gik for tidligt i gang med den største og hun mistede totalt lysten, fordi hun ikke magtede det, jeg forsøgte at lære hende - og det ville jeg ikke gentage.

Men Gitze-gøjsen lod sig ikke sådan lige spise af med et - "Det er du ikke stor nok til at lære" Hun fortalte i børnehaven, at hendes mor ikke ville lære hende at strikke, og en af pædagogerne forbarmede sig over hende og lærte hende kunsten, som hun mestrede som en fisk i vandet i løbet af kort tid.

Pædagogen er fra Færøerne og strikker på den der engelske/amerikanske/færøske måde, hvor man svinger tråden ind foran arbejdet - og sådan strikker hun fortsat. Problemet kommer, når hun skal lære at strikke vrang - mon man så kan komme på genbesøg i børnehaven for at lære teknikken ?

lørdag den 23. februar 2013

Lækker lørdag

Vi nyder lørdagen med lige dele hygge og arbejde. Der arbejdes lidt ved arbejdsbordet med tilpas mange og lange indlagte pauser til at lande i sofaen til snak og forskellige sysler. Der krydres med tur til byen efter fornødenheder og et par ture i kælderen for at holde vaskemaskinen kørende.

Det er weekend i højeste potens - vi nyder det, og vi nyder hinandens selskab - pigerne og jeg. Lige om lidt rejser jeg mig og gør klar til aftensmaden. Menuen i dag står på "Tøm-køleskabet" - og er vist lidt til enhver smag.


Min sorte trøje er blevet færdig - og selvom billederne ikke helt yder den ret - er den blevet superlækker. Den er let og blød med en pasform, der er lige i øjet. Den er strikket i en tråd mohair og en tråd Blackhill uld fra garnudsalg. Den vejer sølle 277 gram fordelt på 100 gram mohair og 177 g uld. Opskriften er fra Suveræn Strik. Den kan klart anbefales - nøj den er bleet lækker. Nu skal den bare have de rigtige knapper før den skal slides op.

fredag den 22. februar 2013

Fredags-forkælelse

De har spøgt i baghovedet på mig længe - de har stået højest på ønskesedlen længe...Og nu er de mine. De er enkle i mat farvet glas. De er diskrete hverdagsagtige med et twist af spræl. Det var en næsten uoverstigelig udfordring at skulle vælge den rigtige farve, og udfaldet var uventet og overraskende.



En klar blå/grøn/turkis agtig farve - det passer perfekt til et tudse-gammelt tørklæde, jeg har gravet frem fra gemmerne. De gør mig glade at se på, at lade fingrene glide ned over og at bære. Det er den bedste fredags-forkælelse, jeg har udsat mig selv for længe.

onsdag den 20. februar 2013

På en mission

Jeg har længe vidst, at jeg på mit job gør en forskel - nogle dage mere end andre og med større eller mindre held. Men at jeg ligefrem var en af hverdagens helte, når jeg lærer dem om de finurlige regler for kommatering, har jeg først opdaget nu.


Et rigtig komma kan redde liv. Det er da vist et tungt og godt argument, når de river sig i håret og stritter i mod de gange, jeg med begejstring forsøger at trække dem med ud i grammatiske analyse med krydser og boller. Hvis de ikke lærer det rigtigt, kan det koste nære familiemedlemmer livet :-)

Gadekunst

Jeg bliver dybt fascineret, glad i låget og inspireret. Jeg får lyst til, at det spreder sig - lyst til selv at gøre, lyst til at andre gør, når jeg kigger på billederne af gadekunst her. Sikke en idérigdom og sikke et forskel det kan gøre i det offentlige rum.


Jeg har allerede en kopi-ide eller to i støbeskeen. Min trappe i haven skal klart males som klaver, når det bliver lidt varmere - ligesom jeg vist skal i genbrugsen og hamstre lidt thekander. Mellemste-tøsen er klart med på idéen og udvikler, medtænker og udvider, mens ældstetøsen truer med at flytte hjemmefra og holder fast i, at det kun må foregå bag huset og ikke foran, hvor folk går forbi, fordi det bare er så pinligt.

Mere streetart - så flere kan blive glade i låget og inspireret :-)

tirsdag den 19. februar 2013

Holder af hverdage

Jeg holder af hverdagen - og godt for det, for jeg skal love for, at den har ramt mig lige midt i nakken bedst som jeg troede, jeg var i gang med at holde ferie.



Ferie sluttede brat mandag morgen, og siden har der ikke været mange åndehuller. Dagen i dag er også lang - fyldt med gode ting - men lang. Hurra for mine rolige morgenener, der giver mig god tid til at komme ud af starthullerne. Der giver mig tid til at samle tanker og tingene til dagen sammen. Der tillader mig at holde kaos'et i huset nede på et minimum.

Kom an hverdag - jeg er klar og ved lige hvor og hvornår jeg kan puste ud.

søndag den 17. februar 2013

Cardigan på vej

Mens ferien spiller på sine allersidste timer - og jeg trækker i den for at få den til at vare, ligger min sorte cardigan næsten færdig. Et sølle ærme mangler den, lidt sammensyning og de helt rigtige knapper. Det tegner allerede nu til at blive en af ynglingstrøjerne.


Den er let og alligevel varm. Den har den rette pasform og størrelse. Diskret og med et sprælsk spark. Den er fra Suveræn Strik, hvor der bare er så mange lækre modeller, der må på pindene, når tiden igen giver et pusterum.

Men nu skal der først ordnes og regeres, så vi kan melde helt klar i morgen tidlig, når vækkeuret igen vækker os.

fredag den 15. februar 2013

Flere ferie-sysler

Ferie-sysle-idéerne bliver ved med at komme ind over os - og i går var det selvtørrende ler, der fik en omgang ved spisebordet. Især de to mindste fik fremstillet og produceret de fineste hæng-op-ting med navne, mønstre og dekorationer.

Mindste-tøsen med absolut mindst tålmodighed var lige ved at give op i starten, da det gik op for hende, at man nogle gange skulle lave om - hvis man fik trykket for hårdt på stemplerne, ikke fik rullet det godt nok ud, fik det trykket skævt ud m.m. - der var lige krise, da vi rullede hendes sammen for 2. - 3. gang. Her er det guld med en mere tålmodig søster ved siden af, der også laver om, og som viser vejen.


Idéerne udviklede sig fra den første enkle og basale idé. Der kom flere detaljer til, flere måder at gøre det på og igen var det mellemste, der førte an - men dejligt at se hvordan idéer smitter og inspirere. Det gav et par gode timer ved spisebordet - og nu venter vi spændt på, at det tørrer helt , så vi kan få snor på og få det hængt op både her og der.

Men nu er jeg vist også nødt til snart at lade mig ramme af arbejds-sysler, hvis det ikke skal ramme mig hårdt i nakken lige om snart. Det er bare ligesom om det er sjovere med de der ferie-sysler...

onsdag den 13. februar 2013

Oss' mig

Yngste-tøsen har meldt sig på banen - hun har mange ideer og vil gerne både sy på maskine, male malerier, brodere, strikke store komplicerede projekter og meget andet. Færdighederne og tålmodigheden rækker ikke helt til hendes store armbevægelser - og det kan sommetider være en udfordring at finde overskuelige projekter med en chance for succes, som lever op til hendes forestillingsevner.



Vi har nu broderet lidt på pap. Der bliver lavet fine navneskilte til dørene - ligesom det er blevet til et kort eller to. Mine egne projekter får ikke så megen opmærksomhed - men jeg nyder den gode tid til at være nærværende ved spisebordet og til at følge pigerne ud i deres idéer og impulser.

Krea-strit

De her stille feriedage, hvor der ikke er store planer og meget vi skal - gør et eller andet ved mellemste-tøsen. Hun bliver ikke rastløs og raser rundt. Hun bliver indimellem meget stille, ligefør hun slæber frem og sætter sig stille ved bordet for at trylle fra idé til færdig produkt.


I går var det mine klemmer, der måtte lade livet til et andet formål. Hun taler ikke så meget om idéerne før - men udlever dem, ligesom jeg tror, de tager form, når hun sidder med dem i hænderne. Klemmerne skal måske bruges til en opslagstavle på hendes værelse, hvor de skal forbindes af en lang snor.

Jeg bliver glad helt ned i maven over hendes glæde og fascination af det kreative univers. Jeg ved bare, at der ligger så mange gode timer - og er glad for at hun får del i det.

tirsdag den 12. februar 2013

Otte-og-tredive

Der skal laves 192 cirkler - og jeg har indtil nu lavet 38. Der er lang vej igen, inden det skal hækles sammen og kan blive til det ønskede tæppe.


Det er hyggeligt nørkleri, hvor Stine-musen selv udvælger farver og kombinerer, og jeg hækler de kombinationer, hun lægger op. Når hun bliver træt af det - hækler jeg de rækker, hun har lagt op færdig - og går så over til at strikke på mit strikketøj. På den måde bliver det for alvor et fælles projekt - og jeg slipper selv for at have det store farveoverblik, som jeg mistede omkring klud nummer 13 :-)

Jeg kan godt lide at hækle - ofte griber jeg det som god variation til strikketøjet - men der er ingen tvivl om, at jeg synes bedst om at strikke. Der tømmes mit hoved bedst, og der er mine færdigheder størst.

Tom kalender

En feriekalender, der ellers var fyldt godt op med gode arrangementer og godt samvær - er nu blevet ryddet næsten resten af ugen. De mennesker vi skulle se, er alle underdrejet af den ondeste influenza, der efter sigende skulle ramme hårdt og længe.


Istedet har vi skruet en anelse op for varmen og for hyggen her på egen matrikel. Der bygges Lego, males klemmer, drikkes varm cacao og spises fastelavnsboller, alt mens mine strikkepinde knitrer. Projektet på pindene er fra Samsøes Suveræn Strik - en sort kort cardigan, der mangler i min garderobe - og som jeg nok skal få af pindene med al den tid, der nu er blevet mig givet.

mandag den 11. februar 2013

Husmor-indlæg

En sådan rigtig husmor med ternet forklæde, klud i hånd og et smil på læben, mens jeg trækker afsted med støvsugeren, bliver jeg nok aldrig. Det er nødtørftigt, en evig holden-det-værste-fra- døren og uddelegering, hvor det overhovedet er muligt. Alle tips og tricks der gør det nemmere, hurtigere og mere effektivt bliver inviteret indenfor og afprøvet.

En af hadeopgaverne - som i virkelig hadeopgaver - er vinduespudsning. Det bliver så godt som aldrig gjort - fordi jeg er elendig til det. Ofte synes jeg, det ser ud som om, jeg har smurt margarine på vinduerne, når jeg har gjort en stor og lang indsats - MEN nu har jeg så opdaget et mirakel-middel. Rådet blev mig givet for snart længe siden - men først effektueret den anden dag. Enkelte dråber af afspændingsmiddel til opvaskemaskinen i vandet - og det er nu muligt for selv mig at vaske vinduer uden striber. Jamen det er fantastisk og giver helt nye perspektiver på opgaven. Nu tygger jeg lidt på, hvordan jeg får det gjort udendørs, hvor det ikke lige er til at nå alle steder. 


En anden lidt dyrkøbt erfaring jeg har gjort mig, er, at der er forskel på sprinklervæske. Der er sommer- og vintersprinklervæske - og det går helt galt, hvis man hælder sommervæske på bilen om vinteren. Så galt at man må have bilen på værksted - og have dem til at tø væsken op og hælde nyt på til en tårnhøj timeløn. Og man må stå model til kommentarer og overbærende smil fra værksteds-mændene, som helt klart synes, man er meget kvindagtigt. 

Jeg har klaget til min far - og mener klart det er et mangel i min opdragelse, at han ikke har fortalt om den forskel - ligesom jeg har prædiket om fænomenet for både mine egne piger og alle de piger, jeg møder i mit arbejde. Det må klart være et budskab, der skal ud. 

søndag den 10. februar 2013

Gennem-pløjet-program

Festivals-programmet er endeligt havnet her på matriklen. Det har været her et par dage efterhånden - og jeg har bladret, læst, snust og drømt om så meget strik, at det snart er helt loddent i kanten. Der er så mange workshops, der frister, men også stande og salgssteder, der klart skal besøges. Godt der er mange måneder til, så der er god tid til at spare op og lægge til side.

Jeg tænder lidt på 2 af Sanne Bjerregaards workshops, hvor det handler om montering, finish og katastrofe-håndtering. Sanne lover ikke, at man kommer til at elske montering - men at man får et venskabeligt forhold til det. Det vil jeg gerne have.


Der er også flere hækleworkshops med Sidsel Sangild, som jeg ville nyde at deltage i - ligesom jeg fristes af flere af de workshops, der arbejder med beregning og fremstilling af egne modeller.

Jeg glæder mig til at besøge de mange stande i Sønderho Forsamlingshus og skole - og så glæder jeg mig til strikketid, pigefnis og max hygge med gode piger.

Skal du til Fanø i efteråret - og hvad drømmer du om ?

Opsamlings-heat

Ikke mindre en 3 projekter blev færdige i går aftes. De to af dem havde sådan set ligget næsten færdige i kurven et stykke tid - nemlig Leftie og det grønne sjal. De manglede bare den sidste kærlige hånd med hæftning af ender og udblogning.


Det sidste projekt var julegavetrøjen, der var blevet for kort på både krop og ærmer. Der har jeg måttet lave lidt kompromis-løsninger, fordi jeg ikke havde mere garn af flere af farverne. Jeg har måttet strikke med det optrævlede garn - og det gjorde, at der ikke var garn til hæftninger. Istedet har jeg spyt-splejset, og det giver en lidt mere broget overgang fra farve til farve. Falder ikke 100% i god jord ved mit kritiske øje - men det får være.

Ferieuge ligger stadig foran mig - og nu med tid til at tage hul på alle de gode og spændende projekter, der ligger i kurven - Jeg er en klar bedre "starter" end "afslutter" i alle henseender.

lørdag den 9. februar 2013

Et skulderklap

Min lillebror har givet mig en bog - en bog som han ikke kunne gå forbi på hylden, fordi den kaldte på ham og bare  passede så godt på mig, sagde han. Jeg vælger at tage det som et skulderklap - og som en opfordring til at være som jeg er, selvom det nogle gange giver ballade og knubs.


Den har givet mange gode grin og smil - og også indspark til eftertanke. Jeg elsker citater - og trøster mig med at "Velopdragne kvinder sjældent skaber historie". Jeg er glad og tilfreds med den historie, jeg skriver - men kan sommetider have svært ved at se den røde tråd.

Udsolgt på øverste etage

Ferien ramte mig i går lige omkring kl. 16 - og jeg trængte meget meget mere til den, end jeg egentlig var klar over. Tankerne kører uendeligt langsomt, og ethvert tiltag på at lave en tankerække, at planlægge ugen eller at tænke gøremål ind i en logisk rækkefølge stopper, inden de rigtig tager form, og jeg tager mig selv i at falde i staver og tænke på det rene ingenting.


Jeg mærker det, accepterer det og retter ind efter det. Ingen store forkromede planer for i dag - andet end at følge impulser og få slappet godt af med masser af strik, hvile og tomt hoved - og måske trækker jeg en perle eller to på snor, hvis jeg orker, hvis jeg får lyst, og hvis jeg vil. I dag bestemmer jeg. Der er lukket ned for servicen, og det bliver enhver sørger for sig selv - og også gerne for mig :-)

torsdag den 7. februar 2013

Røjsere

Mellemste-tøsens fastelavnsudstyr var nøje udvalgt og bestilt over e-bay i forholdsvis god tid - men åbenbart ikke god tid nok. Det var ihvertfald ikke ankommet i går, hvor det store fastelavns-brag af en fest skulle stå på skolen.

Istedet for at gå i panik og blive ked af det lavede Stritten lynhurtigt en nødplan, der involverede et par lånte klude hos veninderne, forskellige farvede strømper, en gammel nytårshat med blomster og mine sorte gummistøvler, der fik en tur med Posca tudserne og floff var hun en blomsterpige - og en sjov en af slagsen

Planen var, at vi bagefter kunne kradse malingen af støvlerne - men nu er jeg faktisk blev helt glad for deres sprælske udtryk - og har tænkt mig at slide det af i stedet.


tirsdag den 5. februar 2013

Tripper

Jeg tripper og må endnu engang erkende, at tålmodighed ikke er en spidskompetence her på matriklen. Programmet til efterårets strikkefestival på Fanø er kommet - men kun i papirudgave, så det skal med Post Danmark, før jeg kan få fingrene i det.



Jamen altså - nu har jeg jo ventet nogenlunde tålmodigt, siden for evigt - eller ihvertefald siden starten af januar, hvor jeg sammen med 8 andre piger begyndte at planlægge vores tur derover for alvor - fandt overnatning og gjorde os tanker om hvor og hvordan.

Og nu skal jeg så sove op til flere nætter endnu - før programmet er her. Det er altså også virkeligt at presse en ikke-eksisterende tålmodighed til det yderste. Den der venter på noget godt - venter flot eller hvordan er det nu det er, det der ordsprog med at vente......

mandag den 4. februar 2013

Forlængelse

Den ene af julegave-trøjerne til pigernes fætter og kusiner er nu havnet her på matriklen igen. Knægten er vokset og vokset meget og hurtigt - uden jeg har set det. Der mangler derfor hele 10 cm på trøjen og 4 cm på ærmerne. 


Hurra for trøjer, der er strikket oppefra og ned - ellers havde det vist været en umulig opgave. Jeg tager en dyb indånding og går i sving med at trævle kanten op. Strik, der er færdiggjort og sendt ud i verden er aldrig så spændende at skulle have mellem hænderne igen. Men knægten kan jo ikke gå med en stumpe-trøje - så jeg springer ud i det....

Affalds-udnyttelse

Mellemste-tøsen finder så mange sjove og spøjse påfund på nettet - og hun kaster sig uforfærdet og uden meget tilløb ud i at realisere idéerne. Hun skaffer sig materialer hos venner og familie og uden den store planlægning frembringer hun de fineste og mest opfindsomme ting.


I går søndag blev jeg pludselig et hav af lysestager rigere. De er lavet af gamle dåser. De er gennemførte og gennemtænkte - og lavet i et stille øjeblik. Jeg er imponeret - og tænker, at der også er lidt Fru Pigalopp over Stritten.

søndag den 3. februar 2013

Særlig tid

Søndag aften er ved at udvikle sig til et af mine ynglingstidspunkter på ugen. Det lyder mærkeligt - weekenden er så godt som omme - forude truer en ny uge. Men i det sidste stykke tid har jeg grov-nydt mine søndage aftenener - det er som om der der falder en ganske særlig ro over mig - jeg skal ikke mere, jeg kan ikke mere - weekenden er så godt som brugt - og tilbage er kun at nyde de sidste timer.

Jeg tror klart, at nydningen bliver forstærket af, at jeg først skal møde kl. 10 mandag morgen og derfor godt kan strække den lidt i sofaen. Det er den bedste strikketid, og efter roen er faldet på pigerne, er det som regel også der, jeg får startet nye projekter op.


Her til aften har jeg slået masker op til en sort cardigan og til en multifarvet poncho - lidt a la den her fra Perlestrik men med lidt justeringer og tilpasninger. Jeg er ikke så vild med kanten forneden og pønser på at tilføje et andet mønster. Jeg har valgt at lave halsen i rødlige nuancer og tror også den skal være lidt kortere. Mere søndag tak - bare lidt mere....

Fru Pigalopp

Min weekend har været skøn - fyldt med gode mennesker, der byder på så mange vitaminer i både snak og væremåde. Mennesker, jeg har kendt i mange mange år, som jeg deler historie med og som kender mig ud og ind - både for det gode og også for de mørkere sider, og som holder af mig alligevel og ikke er bange for at sige og vise det. Det er god energi at være i trygge ramme og samtidig blive udfordret på livets vej og livets valg.

En af de piger, der krydsede min vej her i weekenden, var min kusine, som jeg er næsten jævnaldrende med. Vi har fulgtes gennem mange ting og gennem mange år. En gang i mellem har vores veje skiltes - og vi har haft nogle pauser, men har alligevel holdt fast og holdt ved. Hun er en af de personer, som jeg ikke kan tale med i halve og hele år og alligevel finde tonen med lige i det øjeblik, jeg tager i dørhåndtaget.

Hun sendte mig i går afsted med en melding om, at jeg var en ren Fru Pigalopp. Jeg havde kun en svag erindring om hende Fru Pigalopp og var nødt til at google hende, da jeg kom hjem for at finde ud af om det var en kompliment eller en kritik, jeg blev sendt afsted med.....


Jeg har efter lidt research valgt at tage det som en kompliment - også selvom jeg ikke synes, jeg helt har Fru Pigalopps størrelse. Det der kendetegner hende er en række skøre og skæve påfund. At hun er hurtig til at tilsidesætte sysler som rengøring og vasketøj for fantasifulde påfund, som hun gerne lever ud og deler med andre. Hendes hus er lettere kaotisk og bærer præg af de mange projekter.

Husker du Fru Pigalopp - og ville du tage det som en kritik eller et kompliment ?

Starten på noget stort

Efter nu at have besøgt det, der føles som halvdelen af landets efterskoler, er valget faldet på den helt rigtige. Storetøsen er indmeldt og indkaldt til første introduktionsmøde - og hun går i efterskoletanker - og nye behov opstår allerede.


Hun mener helt sikkert, at når man går på efterskole, er slumretæpper et klart "must" og efter en afsøgning af internettet faldt valget på Solgrims variant. Jeg har været på tur og med i tasken har jeg haft bomuld-garn og en hæklenål. Et par cirkler er det blevet til - men der er dælme langt til de 192, der skal til for at lave bare noget, der ligner et efterskole-slumretæppe......