søndag den 4. september 2011

Farvel Jylland

Taskerne er pakket, madpakkerne smurt og både storetøsen og jeg er klar til at drage afsted i morgen. Destinationen er den samme - Vi skal på lejrtur i København. Stine-musen med sin skole og alle veninderne - og jeg skal afsted sammen med 40 hormonfyldte teenagere fra min skole.


Vi glæder os på hver vores måde - Chokket var stort for min store pige, da det gik op for hende, at der var sammenfald mellem vores to ture - men nu har hun fået øjnene op for mulighederne - at moderen også er på Strøget, når der skal shoppes amok og at hvis hun bliver sendt hjem, er det lige om hjørnet :-)

Jeg kan rigtig godt lide den her slags ture - at skabe undervisning i andre rammer, at være på slap linje og at opleve eleverne i en anden sammenhæng end i det daglige. Der skabes på sådan en uge grobund for et helt års undervisningsmiljø. Så lige om lidt er det farvel Jylland - goddag København - vejret ser ud til at være lige vådt både her og der....

1 kommentar:

  1. Suk... Du ved hvad jeg vil skrive..!
    Rigtig dejlig tur til jer begge..
    Kram

    SvarSlet