torsdag den 28. februar 2008

Graver mig dybere og dybere ned

Arbejdsværelset er nu ved at ligne en ruin efter flere dage i opgavehelvede. Der er bøger, små lapper med noter, papirer, kopper og hvad der er ellers skal til for at jeg kan holde livet gående her i min hule. Jeg er dybt begravet i teoriens verden og har et hoved, der summer og forsøger at holde sammen på trådene.

Det er en hård proces. Jeg arbejder koncentreret 6-7 timer i træk hver dag og får på de mange timer skrevet ca. 1 side. Hver eneste sætning bliver til gennem hård kamp. Det er en langsom proces at gøre sig erkendelseserobringer.


Det er balsam for sjælen at få lov til at tænke idealistiske tanker om den daglige praksis, jeg normalt befinder mig i. Jeg mærker luften under vingerne og tror på projektet med at skabe god og grænseoverskridende undervisning.


Den kreative energi bliver nu kanalisere ud i sproglige formuleringer, og mit strikketøj hviler i kurven. Jeg har lidt strikke-abstinenser og forsøger at få taget et par pinde - men det helt store bliver det ikke til.

tirsdag den 26. februar 2008

Stadig næsen i bøger

Det hedder sig, at man får firkantede øjne af at se for meget fjernsyn - Gad vide hvad man får af at sidde i dagevis med næsen dybt begravet i bøger ? Støv på skulderen ? Dagen i dag er brugt på at skrive de første par sider af opgaven til studiet. 6 timers koncentreret arbejde gav en side. Jeg tør slet ikke lave udregningen på, hvor lang vej der er igen - og slet ikke bekymre mig om, hvor jeg finder al den tid.

Det er magisk at komme ud af hulen og løfte hovedet fra de mange sider for at opleve, at dagen har udviklet sig til at blive en næsten-forårsdag med sol og blå himmel. Jeg hentede fornyet energi i en travetur til byens institutionern for at hente min dejlige piger hjem

Jeg tog derefter lige et par pinde på mit lilla strikketøj - gjorde det første ærme færdig - kun for at opdage, at jeg har lavet det forkert. Syningen er nu på oversiden af ærmet....... pokkers....... strikketøjet, som ikke har udviklet sig helt som jeg havde forstillet sig, er nu krøllet sammen og kylet i strikkekurven, hvor det får lov at ligge et stykke tid, indtil jeg gider pille op og prøve igen. Istedet er jeg gået i gang med den petroleumsfarvede sweater










Orlov aflyst

En hel dag og en hel aften med næsen i alverdens bøger for at skrue et undervisningsforløb om "Der er et yndigt land?" sammen til min 9. klasse gør, at jeg nu kører så højt på adrenalin, at jeg slet ikke kan finde min seng.

Det her er også meningen med mit liv - det giver mig et kick, som jeg ikke finder andre steder - at fordybe mig i litteratur og finde spændende indfaldsvinkler, der får unge mennesker til at sluge Martin A. Hansen, Oehlenschäger m.m. De tunge klassikere er nu krydret med lidt Natasja, Kim Larsen og Steffen Brandt.

Det er ikke altid de modtager det med den sammen enthusiasme som jeg lægger for dagen, når jeg planlægger det - men når de følger mig ud af vejen - også selvom de stopper på halvvejen nogle gange, når jeg ser dem opdage ting, forfattere og tekster, de aldrig ville have opdaget, hvis jeg ikke lagde det tilrette for dem, ved jeg bare at jeg er på rette hylde og alle tanker om strik-og -sy orlov forsvinder som dug for solen.

søndag den 24. februar 2008

Operation sommerklar


På mystisk vis og uden jeg egentlig synes for alvor at have levet over evne, er det alligevel lykkedes mig at lægge 6 kilo til vægten fra sidste sommer. Det kan mærkes på både tøj og humør, og jeg tager nu skeen i den anden hånd og gør en seriøs indsats for at tabe de forbaskede kilo.

Jeg funderer en del over retorikken "tabe et par kilo" - Tabe er vel nærmest noget, man gør, når man er ukoncentreret og ikke passer ordentlig på - Det står i skærende kontrast til den indsats og den koncentration, det kræver at arbejde kiloene af.

Dagen i dag startede således med, at jeg igen gravede løbeskoene frem fra gemmerne og begav mig ud i den kolde morgen. Formkurven er vel nærmest faldet vertikalt - ihvertefald gjorde det ondt og rev i lungerne, selvom jeg lagde ud med en lille-bitte tur. Det kommer til at kræve sin kvinde at komme op i fart og distance igen - men jeg hepper på mig selv.
Løbeprogrammet, jeg følger og nu har måttet gå noget tilbage i efter en lang pause, findes på http://www.iform.dk

lørdag den 23. februar 2008

Cykelslangetaske

Det holder jo ikke, at jeg skal bruge det meste af ugen på at arbejde - når der er så mange projekter, der presser sig på og bare gerne skulle leves ud i livet. Jeg har brug for et par måneders orlov - og ærgrer mig over igen-igen, at der ikke er noget, der hedder strik-og-sy-orlov. Hvilket parti skal jeg mon stemme på, for det bliver en realitet.



Det er igen her på nettet, at jeg har fundet guld. Denne gang er det en cykel-slange-taske, som jeg bare må eje. Cykelhandleren skal have et besøg. Jeg starter den store slange-indsamling og drømmer om endnu en taske til samling. Endnu et taske-behov jeg ikke vidste, jeg havde.



Det er Hanne, der har lavet tasken og billedet er også lånt på hendes side. Hun har lavet en så præcis og nøjagtig sybeskrivelse, at selv jeg tror på, at jeg vil kunne sy tasken. Se selv med http://har-du-nu-koebt-garn-igen.blogspot.com/

fredag den 22. februar 2008

Vinden går mere end frisk

Endnu et stormvejr har ramt vestjylland og vist resten af Danmark. TV viser afsindige billeder af en vindmølle, der braser sammen, og her på matriklen har vi i eftermiddag oplevet vores eget lille storm-drama. Vores flagstang er knækket sammen under blæsten. Heldigvis er der lang tid til den næste fødselsdag, og Astrid som er den næste i huset, der skal flages for sagde noget hængenæbbet at hun altså ikke ville have en flagstang i fødselsdagsgave.









Vi trækker sammen inde døre til stor fryd for pigerne, der har pakket malergrejet frem på køkkenbordet og har planlagt en aften med levende lys, godter, franske hotdogs og der er indgået væddemål om udfaldet af X-factor. Jeg har trukket strikketøj frem af kurven og håber på lidt god strikketid.

torsdag den 21. februar 2008

Guld-fund

Jeg har fundet guld. Endnu engang er det nettet, der viser sig at være en utømmelige guldgrube. Det er Marianne fra Mariannes Netthus, der er kvinden bag disse fantastiske strikkepinde-tasker, som enhver strikker med respekt for sig selv bare må eje.








Mønsteret skal i hus - og da jeg ikke er nogen haj med en sy-maskine har jeg planer om at alliere mig med en sy-kyndige, der kan hjælpe mig gennem processen. Jeg drømmer om skønne stoffer, orden på både strømpepinde - og en høj variant, hvor der også er plads til de lange pinde.


Køb dit eget mønster her : http://www.mariannesnetthus.com/

onsdag den 20. februar 2008

De små grå på arbejde

Det knager og brager, jeg river mig håret. Det går et lys op for mig for det ene øjeblik, hvorefter jeg igen få minutter efter befinder mig i mørket. Jeg mærker desperationen blive afløst af håb for igen at havne i desperation. Det gør ondt alle steder i kroppen og jeg pines. Jeg skriver problemformulering til min opgave. Det er en proces, jeg kender, og den er præcis så hæslig og smertefuld, som jeg husker den. Samtidig ved jeg også at selve skriveprocessen bliver langt mere behagelig, hvis jeg laver forarbejdet solidt og gennemtænkt. Arbejdet skal startes op nu, og intentionerne er ikke at trække det for meget i langdrag. Jeg husker alt for godt de forsømte forår fra min studietid, hvor man med misundelse betragtede andres projekter og planer for weekender og feriedage. Den del af livet som studerende springer jeg gerne over.

Mellem alt mine grublerier tager jeg lige et par pinde på mit strikketøj. Min jakke skrider fremad og det går forholdsvis hurtigt med 65 masker og pind 8. Garnet glider dårligt og jeg nyder ikke rigtig processen - men er meget produktorienteret. Jeg glæder mig til at kunne svinge den over skuldrene til en sort stram nederdel og sort bluse. Billede af det følger senere.

tirsdag den 19. februar 2008

Der kom en pakke

Posten bragte i dag en længe ventet pakke fra Lisbeth i Idebazar med garn til min lilla cape og til den petroleumsfarvede vams af en sweater, jeg så længe har fablet om. Det trækker og slider i mig og tigger mig om at komme på pinde.

De mange ufærdige projekter må nu tage plads i kurven igen og vente på bedre tider. Med lidt held og snilde er capen færdig til på lørdag, hvor jeg netop mangler noget tøj til en rund fødselsdag i familien.



Foråret er blevet hentet ind i stuen - Det er endelig lykkedes for mig at finde lilla perlehyancinter. De har været en eftertragtet vare her i byen - hvor butikkerne har budt på den hvide variant af slagsen - Men nu tror jeg igen på forårets komme og venter med spænding på, at de første blomster viser sig.




Tante H's forbrydelsessweater er færdig. Den er skyllet op og blogget til rette størrelse - håber jeg. Det er en lækker sweater - min egen er snart slidt til uigenkendelighed - ikke fordi garnet ikke holder sig pænt - men fordi den allerede er brugt rigtig rigtig meget. Den er super god til travetur med hunden, en søndag eftermiddag i sofaen, en tur i haven - og da den var lidt mindre brugt også til en nederdel og høje støvler. Håber den falder lige så meget i hendes smag som i min.

mandag den 18. februar 2008

En af de dage

Det er en af de dage, hvor dagen er slut, inden man overhovedet har opdaget, at den er startet. Hele familien er stadig på ferie-mote, og alle var klatøjede, da vi forlod matriklen tidligt, tidligt i morges. Så trætte, at Astrid nåede at falde i søvn i stolen, inden vi andre fik overtøj på. Måske kunne man i et mere humant samfund tage et par dage med lavt blus efter en ferie - hvor man møder sent og får tidligt fri for ligesom at vænne kroppen til de nye tider.......

Jeg har haft hovedet dybt i teoriens verden og været i gang med at samle alle mine data sammen - så de kan danne baggrund for en forhåbentlig fornuftig opgave om, hvordan praktiklærere kan bidrage til, at vi får uddannet kompetente lærere, der kan tage sig af vores poder.


Mens jeg har siddet ved computeren, er der opstået behov og nye idéer hos mine børn. Astrid mener helt bestemt, at vi skal have lavet et Build a bear hus til hendes bamser. De hensygner deres liv på uværdig vis i hendes seng - mener hun - dog sagt med lidt andre ord.

Stine har derimod haft gang i saksen og har klippet de sødeste hundehvalpe ud - Hundehvalpe der gerne skulle monteres på en collage og udgøre dekorationen på hendes værelse, som hun virkelig mener, trænger til en ordentlig overhaling. Man er vel pre-teenager - og klar til et teenageværelse.....

søndag den 17. februar 2008

Søndags-blues

Sommer, Nyhederne og Napoleon kører i baggrunden, mens jeg vrider de sidste følelser af frihed ud af vinterferie. Jeg minder mig selv om, hvor meget jeg brænder for mit arbejde, og hvor meget jeg lever mig ind i det og lever i det, når jeg først er i gang igen. Lige nu råber alt på mig bare på mere ferie......

Napoleon skal jeg se - også selvom det betyder, at jeg ikke helt får passet min seng. Han er en af verdenshistoriens mest fascinerende mænd. Han på engang stoppede og videreførte tankerne fra revolutionen, som er baggrunden for vores demokrati i dag. Han lavde grundstenen det vores samfundsopbygning, vores socialvæsen, skolevæsen. Han har mange gode ting på samvittigheden og samtidig var han en ulidelig tyran, der førte krig og udraderede modstandere med en sådan voldsomhed, at det i dag ville have ført til amerikansk intervention. Jeg beundrer og foragter, fascineres og forarges. Det er historie, når den er bedst.


Mens jeg følger Napoleon gennem de store slag og gennem hans umulige kærlighedshistorie med Josephine, får Cherry et par pinde. Jeg er startet forfra og denne gang med enkelt garn. Det bliver meget bedre - og jeg tror nu på, at det kan blive et af ynglingstørklæderne.

lørdag den 16. februar 2008

Køkkenskriver

Dagen startede med en gang forsøg på at fjerne det tykke lag støv, der ligger over hele huset, og som jeg har kunnet mærke i mine slimhinder hele natten. Jeg er ikke sikker på, at støv i de mængder er specielt sundt.


Det er så sjældent, det sker - at jeg rører i gryder og laver mad. I dag har jeg så gjort det for lang lang tid. Jeg har været igang siden i formiddags med at lave middag til gæsterne i aften. Der er lavet brød, salater, pesto-kartofler, grillet bøffer, kager og is til dessert. Der er dækket bord og tændt lys - og døren er åben.









Børnene har været med på sidelinjen, og der har været en jævn knævren gennem hele ævret. Det har været super-hyggeligt og rart - men problemet lige nu er bare, at mine ører trænger så meget til ro - at jeg næsten er klar til mord bare for fem minutters ro. Bare det ikke kommer til at gå ud over gæsterne :-)

fredag den 15. februar 2008

Huslige sysler

Så er solen gået ned over vinterferiens sidste reelle feriedag - heldigvis er der stadig en weekend tilbage, inden jeg skal forlade min kateder-plads og selv sætter mig på skolebænken i 14 dage. Jeg skal videre i mit studie, der gerne skulle gøre mig til en kompetent praktikvejleder, og jeg glæder mig til igen at være studerende og smage på alle visionerne, teorierne og de høje tanker, som godt kan gå lidt tabt, når jeg befinder mig under handle-tvang ude i praksis-sumpen.


De sidste solstråler denne fredag blev brugt på en travetur med Tjapper, hvor vi sammen mærkede, hvordan frosten trak i næsebornene samtidig med at vi fik solskin i øjnene. Det er stadig vinter, men lige om hjørnet venter forået. Vi stræber alle efter solen, og Tjapper forlader frivilligt sofaen for at tage en lur på gulvet, hvis han bare kan finde sol.


Vi har syslet i huset i dag - der er blev ludet døre, pillet gammel tapet af og rystepudset vægge. Man kan ikke sådan for alvor se, at der er sket noget - udover det faktum, at et tykt, tykt lag støj har lagt sig over hele huset. Vi er ikke blevet færdige med noget - men har fået sat nogle både i vandet og er på vej.

Min sommerklud af et tørklæde er blevet færdig - og den er altså lidt klude-agtig. Den føles som en karklud at røre ved og ligner måske også lidt. Jeg er ikke 100% tilfreds - men den skal nok ses med sommerbukser og t-shirt, før den rigtig kommer til sin ret. Tilgengæld synes jeg, det har været fedt at arbejde med hæklenål. Jeg er ikke videre god til det - men har opdaget, at det faktisk er en fornøjelse, jeg vil dyrke lidt mere.

torsdag den 14. februar 2008

Haven lever

Jeg fik mig rejst - men er nu kollapset på sofaen igen med dyner og tænder, der klaprer af kulde. Kroppen er stadig lidt feberhærget, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det - og helst vil køre med fuld skrue.


I haven fik jeg ryddet lidt blade og grene væk fra nogle af bedene - og under var der tegn på liv. Vintergækker og julerosen stod i blomst. Det er gået lidt hårdt over mine blomster, at vi har fået en gravhund. Flere bede er totalt gennemgravet og istedet for at ærgre mig over det, smiler jeg ved tanken om, at det giver en god anledning til at besøge planteskolen til foråret.

















Det går fremad med mit "sommer-tørklæde", og med lidt held lægger jeg sidste hånd på det i aften. Jeg mangler blot de sidste sammenhæklinger, en kant hele vejen rund og et hav af hæftninger - så er garderoben klar til forår :-)

Ikke ud af stedet

Vi flyder og får ikke rigtig udrettet det hele store. Huset er tomt efter at have haft gæster siden mandag. Det trænger til en kærlig hånd - men samtidig er størstedelen af familien ramt af små-sygdom og den mangel på energi, der følger. Så vi har mange intentioner om, hvad vi burde udrette men ikke kræfterne til at få det udført.
Et enkelt tørklæde er røget af pindene og om lidt samler jeg mig sammen, trækker i gummistøvlerne og en varm sweater, lokker børnene med ud og så tager vi en runde i haven. Der skal ryddes lidt og vi kan godt begynde at drømme om forårs- og sommerblomster. Jeg trænger så meget til sol og varme, til forår og sommer og til den energi, der følger med.

onsdag den 13. februar 2008

Det er en OM'er

En hel nat med strik viste sig at være forgæves. Tante H har kæmpet med Sarah Lund trøjen og bandet højt og længe over mønsteret, pladegarn, der knækker og i det hele taget projektet. Sidst på aftenen opdagede vi, at hun ikke havde læst mønsteret ordentligt, og det betød, at hele bærestykket skulle pilles op. Hun var ca. 10 sekunder fra at kaste det i kakkelovnen, og jeg har nu kæmpet mig igennem en gang optrævling - maske for maske - med pladegarn der knækker bare man trækker det mindste i det. Min eftermiddag skal nu bruges til at komme tilbage til udgangspunktet - så hun ikke mister modet på at strikke trøjer til sig selv.

Mine egne projekter må hvile lidt og godt det samme. Jeg gik i gang med Cherry i går - men må indrømme, at jeg har det lidt dobbelt med den. Den virker tyk og lettere klodset - Jeg overvejer om, jeg skulle prøve med en enkelt tråd istedet for den foreslåede dobbelt garn.



Ellers har hundene og børnene fået en ordentlig luftetur i hundeskoven. Der blevet ræset gennem krat og skov. Det gav røde kinder og kolde ører og en masse energi blev brændt af. Nu hænger alle lidt - inden nye projekter startes op.

tirsdag den 12. februar 2008

Sofa-tid

Efter flere udflugter med dankortet i brug har vi nu indtaget sofaen uden intentioner om nogensinde at rejse os igen. Der er strikketøj, PC, mad og drikke indenfor rækkevidde - så jeg kan ikke forestille mig, hvad der skulle få mig op igen.

Jeg har været tvunget ud i et ny indkøb. Den røde taske kaldte på en rød pung. Den sorte matchede bare overhovedet ikke - og samtidig tror jeg også, at det bare bliver så meget lettere at finde en rød pung end end en sort i taskerne. Der var mange gode begrundelser for et rent røverkøb.


Det er en stor og rummelig pung med et stort rum. Jeg kan godt se det smarte i rum til dankort, rum til sygesikringsbevis, til mønter og til sedler. Problemet er bare, at jeg ikke kan finde ud af at bruge sådan en pung, fortæller erfaringen mig. Et stort rum, som roder forfærdeligt til og som gang på gang kalder på en total-oprydning, fungerer for mig.
Tante H har opdaget blog-verdenen - og er tabt i cyper-space. Hun vælger farver, bager muffins med lyserød glasur, der fotograferes til siden, hun tilegner sig nye ord og færdigheder, opretter fotoalbum på Flicr og ræser rundt og tager billeder af alt og alle. Du kan følge hendes bestræbelser på at skabe en blog her : http://kagerdersmager.blogspot.com/

Der skulle tankes op i strikkekurven - og tiltrods for de mange ufærdige projekter, fik jeg alligvel købt garn til Cherry-tørklædet. En flot orange med petroleum og vissen grøn. Jeg strikker på livet løs - Et langt filmprogram, med både uni-sex film til før mændene dejser omkuld og tøsefilm til nattens sene timer, venter. Det her er ferie - når den er bedst.

Der bages og smages

Mit køkken er for en dag forvandlet til et industri-køkken. Min svigerinde har indtaget huset med sin familie, og der emmer af liv og glade dage med 6 børn, der har gang i forskellige projekter. De knytter nøgleringe, de laver flotte kunstværker med tudser i alle regnbuens farver, de spiller playstation, og i baggrunden kører High School Musical på fjernsynet. Der er lige et par sange, der skal helt på plads, inden de tager den store dyst i Sing star.




I køkkenet fremstilles kager, brød og pølsehorn, mens jeg har sat mig til rette ved bordet og garanteret bliver sat til at strikke videre på Heidis strikketøj. Vi har en stiltiende aftale om, at hun fylder min fryser med hjemmebag mod, at jeg strikker og monterer hendes strikketøj. En helt god handel - når jeg selv skal sige det.

mandag den 11. februar 2008

Den lykkelige ejer










Se lige her, hvad posten bragte i dag. Min træthed forsvandt, og jeg røg i et helt nyt gear.

Pakken var ren fryd at åbne, og tasken levede helt op til forventningerne. Den er stor og rummelig. Faktisk større end jeg troede - men kender jeg mig selv er, er det nok en fordel. Jeg glæder mig så meget til at skulle på tur med den :-)

Min taske-fettich har ramt mig lige i mellemgulvet, og der er mange fristelser. Marianne Knorborg har hentet et ordentlig læs Namaste-tasker hjem, og jeg tør næsten ikke tage turen over til hende af frygt for økonomisk ruin. Jeg drømmer og ærgrer mig over, at både min fødselsdag og jul er så langt væk. Jeg leder desperat efter en anledning til, at jeg snart skal modtage gaver. Se lige her : www.markno.dk










Med i pakken var også et bundt Premier garn i de flotteste grønne, røde og blå nuancer. Garnet er en sjov blanding af forskellige garntyper og bånd, der er bundet sammen. Det skal blive til en tørklæde. Det har trukket lidt hårdt på min tålmodighed at få det vundet op. Det har taget mig over en time, og det var meter for meter. Men nu ligger nøglet i kurven og venter på mig.

Lidt vissen

Ferien blev for alvor skudt igang med en ungdomsroman og en nat i læselampens skær. Klokken var 4, inden sidste side i bogen blev vendt. Det var et kært gensyn med ungdomsromanen "Min ven Thomas", som mine elever også gerne skulle være i gang med at læse her i ferien.

Nætter med læsning er for mig et sikkert tegn på, at det er ferie. Jeg nyder roen, stilheden og friheden til at kunne bruge nætterne, som jeg vil uden at skulle tænke på næste dag.


Kort tid efter jeg havde slukket lyset, vækkede Astrid mig med et ordentlig puf. Hun havde ondt i maven. De næste par timer blev tilbragt i rutefart til toilettet og med at opvride kolde klude. Jeg sov lidt mellem syv og halv otte, hvor yngste-barnet startede. Jeg overgav mig og forlod min seng lettere vissen. Nu kæmper jeg med ikke også at blive vrissen.

søndag den 10. februar 2008

København tur-retur

Netop hjemvendt fra det pulserende liv i København har vi ladet tasker være tasker og har smidt os på sofaen. Turen hjem var lang - meget længere end turen derover - måske også fordi vejret har været helt fantastisk og kaldte på kratten i haven istedet for tur i bil.




Weekenden har været præget af sløje børn og slappe voksne. Vi har hygget os i gode venners selskab og i går gik turen til byen, hvor vi fik spændt skøjter på fødderne på Kgs. Nytorv. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg klart var bedre til det, da jeg var barn. Modet til de helt store udskejelser mangler, og betænkeligheder omkring fald på næse, fald på baghoved, brækkede arme og ben, følelsen af hård is m.m. melder sig og sænker tempoet og den fine stil manglede.


Den havde tilgengæld mine piger. Astrid prøvede at skøjte for første gang, og som så mange andre gange, når vi skal lave noget fysisk, spændte hun støvler og løb i fuld fart rundt. Det gav nogle voldsomme knubs, men hun er en sej tøs, der ikke giver op, før hun mestre det til perfektion.

Vi tog også en tur i Rundetårn. Pigerne løb hele vejen, og vi andre tog den gående og nød den flotte udsigt og skiftedes til at udpege steder for hinanden. Tiden fløj afsted og pludselig lukkede alle butikkerne. Vi nåede ikke noget shop-amok og måtte tage hjem uden ting i tasken men med gode oplevelser i hovedet.
Storbyen drager mig med dens mange muligheder og dens forskellighed. Samtidig oplever jeg, at den puls der er i byen og det tempo der fordres ofte ikke er forenelig med børn. Det handler meget om at finde en anden tilgang til byen, end den der lige byder sig til for også at kunne opleve med børn. Vi forsøgte, og jeg tror det lykkedes.