lørdag den 19. april 2014

Ekstra gear

Jeg har et ekstra gear. Det må ikke misbruges, for det belaster motoren og koster dyrt i benzin. Jeg kan ikke altid helt selv bestemme, hvornår det er muligt at sætte i det her ekstra gear - men når det sker, får jeg virkelig noget for hånden.


I går gik jeg sammen med mine piger op i gear - og i løbet af dagen fik vi gjort forårsrent i hytten - der er ikke mere bosteder for edderkopper, den overhængende fare for støvallergi er minimeret, og vi kan se ud af vinduerne igen. Der er bund i vasketøjet, der er lagt planer for påskeferiens frokoster og kreasysler - og handlet ind til det meste - Jeg fik arbejdet igennem ved arbejdsbordet og styr på de næste ugers undervisning og de truende eksaminer, og som sidste indsats fik jeg strikket en trøje.

Alene-voksen kræver at børnene tager en tørn - eller det gør det ihvertefald her. Jeg er ingen super-mom - men en mor, der også nyder bare at være. Pigerne kan godt trække vejret tungt ind - vrisse og mugge lidt, når det trækker op til fælles projekter af den huslige slags - men de springer ind og springer med - og det får enderne til at nå sammen med lidt stjernestøv og magi.

14 kommentarer:

  1. Du er just præcis en super-mom :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Tak for det søde dig :-)

      Slet
  2. Hvor det varmede mit hjerte at læse dit indlæg,dine piger vil takke dig når de engang flytter hjemmefra ,du er dæleme sej Mie :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg blev glad og varm af at læse din besked Gitte - måske fordi der dybt inde lige er en snert af dårlig samvittighed over at mine børn skal bidrage og deltage - fordi jeg ikke kan og overkommer det hele selv :-)

      Slet
    2. Skrot den dårlige samvittighed,den bør tilfalde de forældre som ikke tager deres børn med i de daglige opgaver,og man skal altså ikke overkommelig det hele selv :)),

      Slet
    3. Måske har du ret - mine børn er ihvertefald ferme til at svinge støvsuger, sætte vasketøj over, lave mad og har nu også lært at vaske vinduer - det bliver noget de kan bruge videre ud i livet. De er selvstændige og selvhjulpne - fordi det er nødvendigt for at få det til at hænge sammen - Knus

      Slet
  3. Det er bare sådan en dejlig fornemmelse når det er gjort :o) skønt at være effektiv og rykke igennem - og så bagefter hvile på laurbærrene :o) god påske

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så lækker en fornemmelse lige der bagefter, hvor man sidder og nyder alle de rene flader og den er træthed i kroppen efter en god indsats :-) også god påske til dig Mona:-)

      Slet
  4. Hvor kan jeg godt lide organisator-genet med de små sedler. Kender det sååååå godt fra mig selv. Måske et lærerinde-træk ;-)
    Super med det ekstra gear. Skøn beskrivelse:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der går lige lidt "lærer" i den også i privaten her og der - pigerne er skarpe til at opfange det - og kan godt give mig en melding om at droppe det "pædagogiske pjat" :-)

      Slet
  5. Jeg ville så gerne lære det med at få sine børn til at være med til det arbejde, der nu en gang er i et hjem, på en positiv måde. Har selv tre døtre på 19, 17, 13. Synes det er svært, og beundrer meget, at det lykkes for dig! Gode råd modtages!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, det lykkes, fordi det SKAL lykkes, hvis livet her skal hænge sammen. Mine børn hjælper meget mere end de gjorde, da vi var to voksne - der skulle de mere hjælpe af "princip" - nu er det af nødvendighed. Tror de på en eller anden måde mærker forskellen :-)

      Slet
  6. Jeg kan undre mig over at du har dårlig samvittighed over de skal bidrage. De bor vel ikke på Hotel Mor? I min barndom hjælp vi også til derhjemme. Opvask,støvsugning, tømme skraldespand, luge ukrudt m.m. Vi var jo en del af et fælles hjem - og det var naturligt at hjælpe til. Jeg vil dog tro, at vi også indimellem rynkede lidt på næsen, fordi vi ikke gad.

    Rank ryggen og vær stolt af at du lærer dine børn nogle værdier. At hvis man yder sammen, kan man også nyde sammen :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også den holdning, jeg sådan helt grundlæggende har til det - at vi er en familie - og i en familie hjælper man hinanden - og man yder en fælles indsats. Det har i mange år også været begrundelsen for ikke at aflønne i form af lommepenge

      Alligevel kan der snige sig en snert af dårlig samvittighed ind over ikke at "curle" lidt mere for dem - ikke at kunne tilbyde dem lidt mere "Hotel Mor" - men jeg hviler samtidig i, at jeg gør det så godt jeg kan - næsten hver dag - og i fællesskab får vi livet og rammerne om livet til at fungere. Tak for dit input - det hjalp mig til at ranke ryggen og tro på vejen, vi går på.

      Slet