Valgflæsk eller is

Valget er blevet fulgt nøje af både høj og lav her i huset. Mindstetøsen erklærede, at det var en festdag, fordi vi fejrede, at vi alle må være med til at bestemme - og fordi hun kunne besemme at hun skulle have den største is i kiosken. En tradition jeg indførte for snart mange år siden - at vi istedet for valgflæsk får valgis.

Det er en fantastisk tradition, der skaber en næsten overdreven interesse for valg, om betyder plageri om hvornår vi skal op og stemme - men en interese, der også fører gode snakke, spørgsmål og diskussioner med sig.

Jeg håber, vi i dag vågner op til et land, der går i en ny retning. En retning mod mere fællesskab, mod mere velfærd, mod åbenhed og mindre nationalisme, mod mere lighed og med en sikker hånd under de svageste i samfundet og ikke mindst mod en ny skolepolitik.

Det er med spænding og håb jeg ser frem til at følge det nye flertal.

Fart på striberne

Rasmilla er lynende hurtig og allerede i går landede det bestilte garn på matriklen. Jeg havde mest lyst til at tage en strikkedag - men pligtopfyldende som jeg er, drog jeg alligevel til både møde i går og arbejde i dag.

Nu kribler og krabler det i fingrene for at få striberne på og af pindene hurtigst muligt. Jeg lægger stramme planer for hvor meget jeg skal strikke hver dag - for at kunne tage trøjen på lige om lidt. Stramme og total urealistiske planer med mindre tiden stopper omkring mig og en hel hær af hjælpere rykker ind og klarer alle de andre opgaver, der ligger og venter på mig.

En time her og der til strik skal nok få striberne undervejs - og samtidig kan jeg jo så øve mig i at være tålmodig - Det er en kompetence - jeg kunne bruge i flere sammenhænge i mit liv - og som jeg slet overhovedet og på ingen måde mestrer.

Mig og hatte

Jeg har prøvet - virkelig prøvet. I utallige varianter, farver og med masser af optimisme hver gang - men jeg kan altså ikke. Jeg kan ikke strikke hatte, der bare ser nogenlunde ud på hovedet mig. På papiret ser det fantastisk ud - men når jeg får kluden på hovedet, ligner jeg altid noget, der er løgn og lige er kommet ind med 4 toget.

Sidste forsøg var i den grad en fiasko, at selv mine faste aftagere af forsøgene nægtede at overtage eksemplaret. Pigerne mente det nok var noget af det grimmeste, jeg længe havde lavet. Heldigvis kom en af storetøsens veninder forbi - og faldt i svime over grimrianen. Det var lige en hat for hende, og hun driblede glad afsted med rædslen.

Så jeg er stadig hatteløs

Efterårs-strik

Den går bare ikke længere - 2½ par strømper og 1 sæt pulsvarmere blev det til - inden jeg opgav ævred med strømpepinde og lige ud af landevejen strikketøj - Noget andet må der til - og jeg har fundet en trøje, jeg må eje og lave. Helst lige nu.

Trøjen er fundet hos Rasmilla og kan gøre ihvertefald et lille indhug i restekurven. I min version skal den være sort og hvid stribet - og med pink kant, tror jeg nok. Løb stærkt Postmand Per - jeg er klar til at tage imod min pakke.

Vejret er i den grad strikkevejr. Det rusker og regnen pisker mod ruderne. Har mest af alt lyst til at krybe under tæpper med varm kakao indenfor rækkevidde. Der er dog lige et par to-do's i kalenderen, inden jeg når dertil :-)

Sump-søndag

Det blev en af de der søndage, hvor intet blev udrettet - udover at slide lidt på sofaen og lade tankerne flyde frit uden rigtig at fæstne sig eller blive omsat til handling.

Strømperne blev i strikkeposen og istedet gravede jeg en kasse med rester frem fra kælderens dyb. Stritten sammensatte farver og bestilte et halsrør, som langsomt men sikker gled af pindene, mens jeg lod historiens vingesus fylde stuen og førte små-samtaler om 11. september med pigerne.

Det er svært at forklare det uforklarlige.

Op på hesten igen

Energien er total fraværende - trætheden lammende, og jeg er i en sump-tilstand på niveau med den dovneste skildpadde. Alligevel trækker jeg lige om lidt mig selv op ved de små hår i nakken og drager afsted ud i det danske land med ungerne på bagsædet.

En kær ven fejrer rund fødselsdag - og jeg glæder mig til at fejre den med ham og hans familie. Glæder mig til at se og gense mennesker, der har betydet meget for meget og som jeg ikke har set så meget til de sidste par turbulente år i mit liv.

Energien må jeg hente fra reservernes reserve. Op på hesten Mie.... hep hep

Et døgn

Jeg har netop sat fødderne under eget spisebord igen efter en lang arbejdsdag og nat. Sidst jeg så dyner, var i går morges, og jeg mærker sengen kalde højt og inderligt på mig.

En masse oplevelser og en lang lang togtur hjem, der ikke blev kortere af en forsinkelse over Sjælland, som betød, at vi missede toget i Fredericia. 40 trætte og godt brugte elever er nu afleveret til deres forældre med håb om, at de når at restituere inden mandag morgen.

Forhåbentlig er de lige så fyldte af gode oplevelser, input, spas, pjat og hyggeligt samvær, som jeg er. Et brag af en finale på turen med besøg på Assistens Kirkegården, hvor vi fandt både Natasja og H.C. Andersen. Et besøg i Parken, shoppetur på Strøget og en masse timer i Tivoli - og kun nogle af dem i regnvejr.

Fødderne var slidt næsten op til knæene, og de sidste reserver blev fundet frem til en natvandring i København, inden vi satte os på nattog og drog vestover. Glæder mig til at møde dem på mandag og høre deres indtryk i lidt mere fordøjet form - men nu holder jeg først weekend - Jeg trænger på en god måde....

Et godt sted at være

Lige her midt i København, kun en spytklat fra Strøget, leves livet godt og fuldt af både voksne og teenagere. Vi testes i det små - mener vi nu også, det vi siger, sådan helt alvorligt. JA vi gør. Opdager vi nu, hvis det lige gives et twist? JA vi gør. Vi smiler og griner, er opmærksomme og går i rette - vi nyder samværet og skaber gode relationer. Det er pragtfuldt at være degn.

Vandrehjemmet er skabt til unge mennesker - med sjove og spøjse detaljer i caféen, hvor der hænges ud, lånes PC'er, snakkes, hygges og jubles til en fodboldkamp med det helt rigtige udfald. Verden tilhører os - for vi gider godt :-)

Kontrasternes dag

Nøj jeg har tjent mine penge godt i dag. På fødderne fra 7 morgen til lige om lidt og med meget få åndehuller og pusterum. Mine fødder brænder helt op til knæene og i morgen har jeg lånt et par gummistøvler et par numre større end fødderne og håber de bærer mig gennem dagen.

Men en helt igennem dejlig dag med unge mennesker, der er så videbegærlige på den gode måde og suger alt ud af de steder vi har været - med respekt og naturlig nysgerrighed. Jeg har en god følelse helt ned i maven.

Det har været kontrasternes dag med start i Folketinget, et demokratispil over 3 timer med engagement og indlevelse fra alle, besøg på Christiania med interesse, forundring, beundring, fascination og et hav af spørgsmål. Dagen med sluttet af med besøg hos den 4. statsmagt og DR-byen - og endelig en fodboldkamp med et perfekt resultat for en flok hujende fodbold-drenge.

Men nu er jeg også så færdig, at jeg krydser fingre for ikke at skulle ud og agere gang-vagt i løbet af natten - De teenagere må da være kørt trætte af dagens program også ?

Bonus de luxe

Er du vimmer mand - jeg tror, jeg er havnet det allerbedste sted i København. Jeg bor lige til højre for den hvide cykel og sover praktisk talt ovenpå en af byens bedste garnpushere. Jeg har savlet over bare det, de har i vinduerne i dag - og håber, at der i morgen eller onsdag bliver tid og rum til at fortabe sig lidt i de mange hylder jeg kan se bugner af skønne garner, opskriftehæfter, småtterier og strikke-tilbehør.

Derudover er jeg i godt godt selskab med et hav af unge mennesker, der oplever, vokser og nyder storbyens puls med jysk ligefremhed. Det giver gode smil, grin og kun lidt panderynken. I morgen venter Christiansborg, Christiania, Fields og DR-byen.

Farvel Jylland

Taskerne er pakket, madpakkerne smurt og både storetøsen og jeg er klar til at drage afsted i morgen. Destinationen er den samme - Vi skal på lejrtur i København. Stine-musen med sin skole og alle veninderne - og jeg skal afsted sammen med 40 hormonfyldte teenagere fra min skole.

Vi glæder os på hver vores måde - Chokket var stort for min store pige, da det gik op for hende, at der var sammenfald mellem vores to ture - men nu har hun fået øjnene op for mulighederne - at moderen også er på Strøget, når der skal shoppes amok og at hvis hun bliver sendt hjem, er det lige om hjørnet :-)

Jeg kan rigtig godt lide den her slags ture - at skabe undervisning i andre rammer, at være på slap linje og at opleve eleverne i en anden sammenhæng end i det daglige. Der skabes på sådan en uge grobund for et helt års undervisningsmiljø. Så lige om lidt er det farvel Jylland - goddag København - vejret ser ud til at være lige vådt både her og der....

I did it

Den sidste slutspurt og færdiggørelse af projekter er ikke min stærke side. Når jeg så endda skal trævle noget op, jeg allerede har gjort færdig en gang, er risikoen for at havne i bunden af en eller anden bunke overhængende.

En par stille timer ved spisebordet, og det er i dag lykkedes mig at trævle kanterne på Navia-trøjen op, strikke nye og lidt kortere kanter OG sætte knapper i. Den mangler nu kun en rask opskyldning, inden den er klar til brug.

Jeg klapper mig selv hård og fortjent på skulderen....

To par klar

Jeg nåede sent sent i nat i mål med bestillingen på to par strømper til lejrskole i næste uge. Storetøsen min kan nu vende næsen hjem efter weekend til varme strømper og andre gode forsyninger til hendes tur næste uge.


Fredagsrengøring fortsatte og blev til lørdagsrengøring - og der er nu hele 3 rene og ryddelige børneværelser her på matriklen. Jeg kan selv huske, hvor vidunderligt jeg syntes, det var, når min mor ryddede flader på mit værelse, og jeg kom hjem til rent bord. Sådan har mine piger det absolut IKKE. De hader, når jeg rydder værelserne - og synes de mangler så mange ting bagefter.

Ting i kategorien "gemt slikpapir" og "kun halvt tygget tyggegummi" - De kan ikke lide det - men jeg har gjort det alligevel - for at forhindre veterinærmyndighederne i at lukke huset og erklære det for uegnet til beboelse.

Åh nej

Storetøsen første ord, da hun trådte ind af døren i dag, var "åh nej for f....." Bekymret troede jeg, det handlede om en dårlig dag, en glemt ting af vigtighed og ikke bare, som det viste sig at være tilfældet, at hendes næse som det første mødte en duft af Ajax

.

"Du gør rent og rydder op - jeg kunne mærke det, så snart jeg åbnede døren" lød hendes anklagende stemme. Jeg svinger stadig klud og kost - men lige om lidt er her ryddet og klar til weekend. Pigerne er tvunget på hvert deres værelse med et krav om at undgå, at huset bliver udlagt til krigzone.

Det er ikke hyggeligt at rydde op og gøre rent - mener de - men det bliver det lige om lidt - mener jeg.

Frk Jensen

Haven bugner af frugt - flere forskellige sorter af æbler - de fleste lettere sure, blommer, mirabeller og hindbær... Der er så megen frugt, at jeg næsten får frugtknopper. Det er fantastisk at kunne tage en runde og plukke lidt hist og pist - men samtidig kan jeg også se enorme mængder af frugt gå til spilde.

Måske jeg skulle begrave næsen i Frk Jensens syltebog og fylde forrådskammerat eller også invitere hele vejen til en gang æblerov. Jeg tror nok mest på det sidste, hvis jeg kender mig selv ret.

Perfekt strik

Selvom det er dræbende kedeligt og meget resultatorienteret, er det med den meget begrænsede strikketid kalenderen byder på, perfekt at strikke strømper. Strikketøjet er ikke større, end det lige passer ned i tasken og kan hive frem til nogle af de møder, hvor det mest handler om at lytte.

Første par er af pindene, og jeg har fået startet 2. par op. Denne gang med lidt falske snoninger - bare for at holde mig vågen. Jeg har kigget på flere strømpemønstre og fundet mange vildt flotte - men samtidig skal det være lige til at gå til og ikke kræve den helt store koncentration, hvis jeg skal få strikket lige nu, hvor det foregår samtidig med, at jeg laver andre ting.

Pigerne tripper ved siden af og tømmer gladeligt opvaskemaskinen, hvis jeg tilgengæld strikker et par pinde. God deal :-)