Netop hjemvendt fra det pulserende liv i København har vi ladet tasker være tasker og har smidt os på sofaen. Turen hjem var lang - meget længere end turen derover - måske også fordi vejret har været helt fantastisk og kaldte på kratten i haven istedet for tur i bil.
Weekenden har været præget af sløje børn og slappe voksne. Vi har hygget os i gode venners selskab og i går gik turen til byen, hvor vi fik spændt skøjter på fødderne på Kgs. Nytorv. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg klart var bedre til det, da jeg var barn. Modet til de helt store udskejelser mangler, og betænkeligheder omkring fald på næse, fald på baghoved, brækkede arme og ben, følelsen af hård is m.m. melder sig og sænker tempoet og den fine stil manglede.
Den havde tilgengæld mine piger. Astrid prøvede at skøjte for første gang, og som så mange andre gange, når vi skal lave noget fysisk, spændte hun støvler og løb i fuld fart rundt. Det gav nogle voldsomme knubs, men hun er en sej tøs, der ikke giver op, før hun mestre det til perfektion.
Vi tog også en tur i Rundetårn. Pigerne løb hele vejen, og vi andre tog den gående og nød den flotte udsigt og skiftedes til at udpege steder for hinanden. Tiden fløj afsted og pludselig lukkede alle butikkerne. Vi nåede ikke noget shop-amok og måtte tage hjem uden ting i tasken men med gode oplevelser i hovedet.
Storbyen drager mig med dens mange muligheder og dens forskellighed. Samtidig oplever jeg, at den puls der er i byen og det tempo der fordres ofte ikke er forenelig med børn. Det handler meget om at finde en anden tilgang til byen, end den der lige byder sig til for også at kunne opleve med børn. Vi forsøgte, og jeg tror det lykkedes.
Test af en hest
SvarSlet