Maler- hjerne

Pigernes oldemor var en ældre fin dame med masser af kant, en skarp tunge og et varmt hjerte, der gjorde, at de forgudede hende og stadig husker hendes småkager og skøre indfald. For hun var en statslig kvinde med masser af skøre indfald. Mange af disse indfald involverede maling. Hun sprayede sine gummistøvler med sølv, når de blev for slidte, længe længe før det var smart med sølvstøvler. Hun malede bagsiden af huset med alle malingsrester, så det lignede Thorsens billeder, og hendes børnebørn har malet mange mange sokler og træværk med spildolie.

Selvom det snart er mange år siden, hun tog op for at male himlen blå, snakker og tænker vi alle tit på hende. I dag har hun fyldt særlig meget hos mig, fordi jeg har givet mig i kast med et projekt, der er en Famse-værdig. Jeg har malet væggen til terrassen, som i snart flere år har stået og kaldt på maling - uden der var nogen, der greb en pensel.

Det gjorde jeg i dag - total uden nogen form for forberedelse - har i mangel af bedre redskaber, malet med pigernes pensler til at male på lærred - og opdagede halvvejs inde i processen, at det ikke var mur-maling men træ-maling - og det var her oldemor stak hovedet frem der fra skyerne og hviskede jeg bare skulle fortsætte for det skulle nok gå.....

Farven er ikke helt rigtig - den er en anelse mere skarp og mørk - men jeg tænker det klarer solen nok - og så føler jeg mig sej over at have fået det gjort. I morgen tager jeg 2. etape og maler indvendig på terrassen.