C'est la vie

Solen skinner fra total blå himmel. Æbletræer er sprunget ud og syrenerne står lige på spring. Græsset er slået, muren malet færdig. Der er bund i vasketøjet, køleskabet rengjort og fyldt - det samme med fryseren. Jeg har forberedt mig til i morgen - og nu har jeg slået benene på bordet og tænkt mig at sætte mig til at lave 2 gange ingenting og bare nyde resten af dagen.

Det vildeste det kan blive til, er hvis jeg kommer i tanke om at tage et par pinde på strikketøjet eller rejse mig for at hente kold cola. Der er dømt nydning og nydelse.

Jeg bander nogle gange det her store gamle skur af et hus langt væk - huset er gammelt og utæt, haven stor og uoverskuelig - og der er altid lige noget man burde og skulle og ofte noget, som mine evner ikke rækker til. Jeg tager mig til hovedet og overvejer at finde en boligblok med en lille bitte altan og en vicevært.

Pigerne stejler og synes, vi bor lige præcis der, hvor vi skal - og når solen skinner og haven springer ud - giver jeg dem ret. Der er masser af sjæl og charme her, og vi lever fint med det halvgjorte og halvsmurte.