onsdag den 20. februar 2013

På en mission

Jeg har længe vidst, at jeg på mit job gør en forskel - nogle dage mere end andre og med større eller mindre held. Men at jeg ligefrem var en af hverdagens helte, når jeg lærer dem om de finurlige regler for kommatering, har jeg først opdaget nu.


Et rigtig komma kan redde liv. Det er da vist et tungt og godt argument, når de river sig i håret og stritter i mod de gange, jeg med begejstring forsøger at trække dem med ud i grammatiske analyse med krydser og boller. Hvis de ikke lærer det rigtigt, kan det koste nære familiemedlemmer livet :-)

5 kommentarer:

  1. smil :)
    Håber farmor overlever :)
    knus♥

    SvarSlet
  2. Jeg er vild med den slags udsagn. Det danske sprog er min kæphest; nakkehårene rejser sig, når sproget mishandles - og det gør det altså tit her i det nordjyske

    SvarSlet
  3. Jeg får selv sådan en irriterende hyletone for ørerne, når folk laver sproglige finurligheder - ligge/lægge, hans/sin osv og skal næsten holde mig selv for munden for ikke at komme til at sige det rigtige - nogle gange slipper det ud og så kan jeg næsten kvæle mig selv - for hvor er det dog irriterende med sådan en frk. Retstavning, der retter andre, når de taler....... Tror det er en arbejdsskade.... kan man mon søge erstatning ?

    SvarSlet