Stadig på vintertid

Jeg er på det nærmeste snublet ind i den nye uge. 7.38 røg jeg ud af sengen og fik i løbet af 15 minutter sparket børnene ud af sengen, i tøj, pakket tasker, ordnet hår og fragtet til skole. Morgenmaden måtte de tage med i hånden. Jeg er stadig lidt omtumlet og ret sikker p,å at jeg kommer til at halse lidt bagefter hele dagen.

Vi oplever en af den slags morgener engang i mellem. Min søvn er dyb og tung, og jeg hører intet - hverken vækkeur eller husbond, som pligtskyldig forsøger at vække mig hver morgen. Jeg husker min mors frustration, da jeg var barn over ikke at kunne få mig ud af fjerene - hun var dog lidt mere standhaftig og tålmodig end manden- min, som vist mener, at når han først har kaldt, må det være det.

Kalendertørklædet vokser. Jeg er nu nået til mønster 18. Der er mange fine mønstre undervejs, som fint kunne gøre sig i et helt tørklæde. Mange nye projekter tager form undervejs. Det er et godt inspirations-strikketøj.

Nu har det imidlertid fået en "hvile-plads" i strikkekurven. Nyt strik på pindene - mest fordi jeg i morgen skal på tur til Århus med mine elever. Turen derned i bus er lang og kalder på en gang god strik. Det skal helst ikke være for stort eller for svært. Valget er faldet på "Swiss cheese" i en blød, lækker mørk lilla alpaca.

Good dog!

Dagens store udfordring var hundekørekorts-prøven. Vi er vel hjemme efter at være godt gennemblæst, kolde helt ind til knoglerne og med kørekortet i hånden. Tjapper bestod med bravour og hygger sig lige nu med et stort og velfortjent kødben.

Vejret trækker overhovedet ikke - istedet har vi smidt koks på brændeovnen. Faderen er travlt optaget med at spille playstation med de store tøser og Gitzen og jeg flyder lidt rundt i stuen og hygger os med puslespil og strikketøj. Energi til at tage hul på en ny uge er i hus.

Kreativ strik

Et nyt dansk strikkemagasin er i bryggen http://www.kreativstrik.dk/ Det har vi manglet, synes jeg. Der er flere danske magasiner, der indeholder strik, syning og andre kreative sysler, men fælles for dem er, at de gaber så bredt, at det ikke rammer mig som målgruppe. Jeg har store forventninger og håber, det nye blad kan matche nogle af de udenlandske, som kan være svære at få fingrene i. Det skulle blive muligt at smugkikke løbende op til udgivelsestidspunktet 20.maj. Jeg holder et vågent øje.

Ro og godt selskab

Det er lige før jeg får sidde-sår. Jeg har virkelig levet intentionerne ud om ikke at rejse mig unødigt fra sofaen. Jeg har været i godt selskab med Anna and the King - en underholdende og tankevækkende film på et niveau, der sagtens kan kombineres med mønsterstrik. Jeg er nu færdig med den 12. december :-)

Nu må jeg vist luftes lidt - og hvis jeg ikke tager meget fejl, er Tjapper helt med på idéen. Der skal godbidder i lommen. I morgen skal vi tage "hundekørekort" til hundetræning. Den og jeg skal vise, hvor godt vi forstår hinanden - og om jeg nu kan få den til at adlyde de forskellige kommandoer. Konkurrence-genet stikker sit fjæs frem og kræver en god præstation - også selvom om hundetræneren har forsikret mig om, at man hverken får frataget hund eller får klip i hund, hvis vi ikke præsterer godt.

Tiden sat i stå

Weekenden er på sit højeste, og vi har forsøgt at sætte tiden i stå. Vi laver mindst muligt og daffer bare lidt rundt og ordner lidt her og der. Vi gør kun ting, vi gider. Jeg har plantet mig i stuen med strikketøj, the og computer inde for rækkevidde. Jeg tager et par pinde her og der, surfer lidt på internettet og tager en slurk varm the. Batterierne lades op. Det her gider jeg godt.

Kalendertørklædet vokser i længden. Jeg er færdig med 8. december og glæder mig hvergang, jeg tager fat på en ny mønsterbort.

Kom an weekend

Der er gjort rent bord. Huset lignede en slagmark efter en uge med mange slag på mange marker - men nu har jeg været over det med en klud og en støvsuger. Der er friske blomster i vaserne. Tasken til Strittens spejderlejr er pakket, og hun tripper spændt rundt. Vi andre er klar til at indtage sofaen til en rolig fredag med stille hygge, X-faktor, snolder i skålen og strikketøj.

Tiden løber

I dag er bare en af de dage, hvor jeg kæmper for at have mig selv med og med at nå at omstille mig til de forskellige scener, jeg betræder. Jeg har nu lavet et kort pit-stop i hjemlige omgivelser for at ræse ud af døren igen om mindre end en time.

Strikketøjet kalder højt og larmende på mig - men det kniber med, at jeg kan finde roen og tiden til at tage de energi-givende pinde. Min fredags-hjemmearbejds-dag er blevet aflyst af en fagdag, hvor jeg, i selskab med en række unge mennesker, skal arbejde med levende reklamer og have afdækket, hvad det er for beskeder de mange reklame-spot, vi møder i vores hverdag sender os. Jeg glæder mig - det plejer at være spændende dage med god energi. Men helt ærligt så glæder jeg mig altså også til, at det bliver weekend og jeg igen får tid til at mærke mig selv og mine nærmeste.

Vi skal plante blomster - og da jorden udenfor ikke lige kalder på det store havearbejde, har 3 små potter med kulørte anemoner fundet vej til min indkøbskurv. Hver af pigerne skal plante deres sommerblomster og se dem gro, mens vi venter på det "rigtige" forår.

Julekalender-strik

Det er sjovt - det her strik, hvor mønsteret skifter så tit, at jeg aldrig oplever at blive træt af et mønster, eller at det bare kører derudaf, fordi det sidder på rygraden. Det kræver lidt mere "hjerne" end så meget andet strikketøj. Tungen lige i munden og forskellige afbrydelser fra børn, der er sultne, skal tisse eller lige vise en tegning, er ikke så velkomne som når jeg normalt strikker.

Jeg har valgt at strikke den smalle model - og det gav et par optrævlinger i går, fordi jeg ikke kunne få det til at passe. 4. december står nu for døren på strikke-kalenderen - og det passer vel egentlig meget godt, når jeg kigger ud af vinduet, hvor det stadig er hvidt her i Vestjylland.

Tilgengæld når jeg heller ikke så meget andet. Hverdagen har ramt mig igen, hvor det er svært at finde tid til andet end arbejde, de daglige gøremål og et par enkelte pinde på strikketøjet. Jeg dejsede omkuld i går allerede halvvejs gennem fodboldskampen. Kroppen skal lige vænne sig til hverdagen, inden den kan stå distancen.

Brille-mysterium

Det er ikke første gang - faktisk er det ved at udvikle sig til en tilbagevendende begivenhed hver gang, jeg har haft ferie. Min briller forsvinder fra jordens overflade og er ikke til at støve op. Huset er endevendt - jeg har kigget i Gitzens legeovn, hvor de blev fundet efter juleferien og må nu indestille mig på endnu et par dage på arbejde uden briller. Det koster et tungt hoved og følelsen af stram badehætte efter især de lange dage.

Problemet er nok egentlig, at brillerne ikke passer mig sådan rigtig 100% og ikke er behagelige at have på. Derfor er jeg slem til at smide dem fra mig, når jeg ikke arbejder. I løbet af en uges tid med ferie forsvinder de så lige så stille, og der kan altså godt gå et stykke tid, inden de dukker op - nogle er aldrig dukket op.......

Ramt af virkeligheden

Glemt er feriens asen og dasen. Virkeligheden bankede på med en lang arbejdsdag, der først lige er sluttet, selvom den startede kl. 8 i morges. Tasken er pakket til i morgen, og jeg er nu landet i sofaen uden nogen som helst intentioner om at rejse mig, før jeg daffer i seng.

Eftermiddagen bød dog på et dejligt besøg i Mariannes fantastiske garnunivers. Der er godter og lækre sager, der kan drive selv den bedste fra hus og hjem. Indkøbt er nu garnet til halsdukken. Det er opvundet. Børnene er vilde med maskineriet, og det er altid let at få hjælp.

Jeg sidder nu og overvejer om jeg skal strikke den smalle eller den brede version af tørklædet. Det smalle frister - men samtidig er bare det at skulle tyde en opskrift på svensk en udfodring - hvis jeg så samtidig skal tilpasse det - kan det godt være det overstiger mine evner.

Mens vi venter på KAL

Sjalet skrider langsomt men sikkert fremad. Farverne spiller godt, og striberne bliver kortere. Jeg glæder mig til at se det færdigt - og er klar over, at jeg skal se at komme så langt som muligt, fordi jeg i morgen henter garn til Knit Alongen - og så havner sjalet nok i kurven og må hvile lidt sammen med nogle af de andre projekter, jeg har fået startet op men ikke afsluttet.

Det er en anelse symptomatisk for mit liv - at jeg har mange idéer, at jeg får sat mange både i vandet, kaster mange snører i søen - for så at overlade det til andre at gøre det færdigt. Jeg arbejder på det og forsøger virkelig at blive en bedre afslutter. Samtidig med at jeg betragter som min svaghed - er det samtidig også en styrke - en kreativ kraft - der driver mig videre og i gang med nye projekter.

Ferien lakker mod enden - selvom jeg forsøger at ignorere det. Vi forsøger at suge de sidste kræfter ud af denne sidste feriedag og så tage en dag af gangen ude i virkeligheden. Jeg ved at om kun få dage, har jeg glemt smagen af frihed og er stærkt optaget og engageret i mit liv ude i den store verden. Jeg skal bare lige startes op og op i gear igen

Snemand og påskehare

Påskeharen kom forbi og efterlod sig påskeæg i sneen i haven. Det var lidt sværere at finde dem, end det plejer at være - men med stor iver er det vist lykkedes at grave æggene frem. Tjapper hunden var også ivrig og det gav en del sjov, at den nappede æggene og løb rundt med dem i munden.

Der er blevet bygget snemand og snekone. Et fælles projekt, der krævede stor samarbejdsvilje og hvor mine dejlige tøser skulle blive enige om udfaldet. To pragteksemplarer er skabt - desværre mente hunden, at det kun var for dens skyld, de var bygget og efter 1. tur alene i haven, var det lykkedes for den at vælge begge snemænd.

Jub Jub Jubiii

En venlig sjæl - som har reddet mig efterhånden rigtig mange gange fra diverse strikkekløer - kom mig igen i går til undsætning. Min besættelse af kalender-halstørklædet kan nu leves ud i livet.

Jeg kan næsten ikke vente - men i morgen efter skoletid går turen til Marianne, www.markno.dk hvor jeg krydser fingre og tæer for, at der er noget af det her garn tilbage. Gerne i lilla og limegrønne farver. Jeg har aet og gramset det rigtig tit derovre - men ikke rigtig vidst hvad jeg skulle lave af det. Det ved jeg nu.

Foto lånt hos Marianne Knorborg

Frokost i det hvide

Klar, parat, start til endnu en gang påskefrokost. Denne gang er det lidt spændende, hvad menu består i - det er sammenskud af alle resterne fra andre frokoster - og gæsternes rester er således med til at bestemme menuen.

Sneen har nu væltet ned siden i morges. Der er blevet skovlet, slæden er fundet frem fra dybet, og der er arrangeret store sneboldskampe i eftermiddag med alle skolekammeraterne. Faderen har også måttet ligge nakke til en par snebolde, og det endte med den helt store vasketur, da han trak en tur med skovlen.

Selv har jeg kæmpet en brav kamp for at holde dem med tør tøj. Der er blevet fundet stakkevis af vanter, skibukser, hatte og tykke strømper, som ellers har hensygnet en jammerlig tilværelse i diverse kurve i denne vinter.

Sneen giver en forunderlig ro både helt konkret på vejene - men også i sindet, hvor man indstiller sig på, at det ikke er tid til store udskejelser men til stille ro og indesysler.

Gået min næse forbi

Noget godt er gået min næse forbi. Det ærgrer mig, og jeg kan mærke desperationen rase i kroppen. Et øjebliks uopmærksom koster.

I min strikgruppe på nettet http://uk.groups.yahoo.com/group/webstrik/ er de andre gået i gang med en Knit along, hvor de skal strikke diverse Karen Noe modeller. Nogle skal strikke et sjal, andre en poncho, men se engang tørklæde som de sidste laver.

Det er efter sigende et tørklæde, der blev lavet som en julekalender, hvor idéen var at strikke en rapport hver dag. Det er fantastisk flot med så mange mønsterdetaljer, at det garanteret aldrig bliver kedeligt.

Det gør ondt ikke at skulle være med til :-/ Jeg har nu forsøgt mig med op til flere feberredninger for at få lov at være med i legen. Jeg krydser fingre for, at nogen forbarmer sig over mig

Så daler sneen

Sneen er nu også kommet til Vestjylland, efter vi de sidste par dage har smilet over, at meterologerne åbenbart havde taget fejl. Den daler stille og roligt, og hvis den fortsætter, er min have om bare et par timer præcis så velplejet som naboens :-)

Sne giver en hel særlig kriblen og krablen i børnefødder. Alt varmt tøj er fundet frem, og haven er gennempløjet. De har forsøgt at skrabe sne sammen til en snemand, forsøgt sig med sneboldekamp og i det hele taget nydt at mærke sneen i ansigtet. Deres kinder er æblerøde og øjnene lyser.

Kludder i den indre kalender

Den her tidlige påske, skaber kludder i min indre kalender. Tiltrods for vejrmeldninger, der går på sne, tror hele mit system, at sommerferien lurer lige om hjørnet. Jeg drømmer om feriedage ved middelhavet, boules-baner og en kølig dukkert i poolen. Et optælling i kalenderen viser, at der stadig er 14 uger....... Jeg mener, der er længere tid til sommerferien end siden juleferien. Kalenderen er godt booket med gode og dejlige arrangementer indtil sommerferie, så jeg ved, at lige pludselig er den der. Indtil videre nøjes jeg med at drømme.


Ferien er bestilt for snart længe siden. Igen i går drager vi til Frankrig for at spise baguettes, foie gras, drikke pastis og tale fransk. Vi tager den lange tur til middelhavskysten og en mere sikker vejrmeldning end sidste år, hvor vi huserede på invasionsstrande i Normandiet og lå under vand, det meste af ugen. Inden da skal vi dog lige have styr på 1. Verdenskrig og besøge Verdun og skovene omkring - og selvfølgelig skal vi også til Paris. Jeg glæder mig og drømmer......

481 masker

Borten er færdig. Der er slået 481 masker op efter flere forsøg med at få det til at passe og nu er det bare med at strikke derudaf. Men puha der er mange masker på en enkelt pind. Jeg glæder mig til at få lavet lidt flere striber og dermed færre masker.

Sneen er vi indtil nu blevet snydt for - men vi lader som om og har barrikeret os indedøre med strik, film og varm cacao. Vi er bare den bedste hyggefamilie, sagde en af pigerne i går, mens hele stuen flød af dyner, puder og varmen buldrede ud af kakkelovnen.

Der er dømt sofa

Efter en lang frokost, der strakte sig til de tidlige morgentimer, er der nu dømt sofa. Der er lejet videoer og slikskålene er fyldt med gode sager. Pigerne har spredt sig i deres fatboys rundt op på gulvet, mens vi voksne har erobreret hver vores sofa. Vi ser Tempelriddernes skat I og II. 3'erne er vi nødt til at bevæge os ud af huset og i biografen for at se, så det bliver ikke i dag.

Jeg får strikket et par takker på borten, som skrider planmæssigt frem. Indimellem ta'r vi en lille lur. Der er lagt et par puslespil og surfet lidt på nettet. Det er afslapning i højeste potens.

Sjalet er på pindene

Feriestemningen holder, selvom vejrguderne nu sender skyer og truer med sne.

Sjalet kom på pindene til serie-aften i går. Borten skal være lang - men de første mange takker er nu strikket uden, at jeg for alvor er kørt surt i mønsteret. Det lover godt. Jeg glæder mig til at skulle have gang i alle farverne og lave farveskift hver 4 pind. Det er bare de flotteste farver, som billedet slet ikke kan gengive.

I dag bliver det ikke megen tid til at motionere pindene. Vi får huset fuld af glade påskegæster. Køleskabet bugner af mad og snapsen er på køl. Hvor længe vi kan holde på dem, bestemmer vejrguderne vist - men de kan bare komme an - vi er klar :-)

Forårets pust i nakken

Det føles bare så meget som foråret, at det er surrealistisk at følge med i vejrudsigterne, der melder sne og 10 graders frost.

Vi suger al energien ud af de første solskinsdage. Pigerne har sprunget rundt i haven. I første omgang i bare tæer og tåsandaler, inden moderen nedlagde forbud.

Der er blevet spillet boules, kong, sjippet, leget spark-til-dåsen m.m. Selv hunden har fundet en solstråle, og flaget har vejret hele dagen fra den nye flagstang. Jeg vil have mere....

Forbindelsen afbrudt

Efter at min familie nu i et par dage i store perioder af dagene og nætterne har haft svært ved at komme i kontakt med mig - er jeg nu igen til rådighed. Jeg har slugt den sidste Stig Larsson og befinder mig ligenu i en tilstand af tristesse over, at der ikke kommer mere fra hans hånd.

Bogen fangede mig ind og jeg levede og åndede i Salander og Blömkvistes univers. Følelsesmæssigt fulgte jeg deres op- og nedture, og de 678 sider har kostet dyrt på nattesøvnen. De sidste sider tog jeg i et stref af sol på en skammel midt i køkkenet uden nogen form for forbindelse og kontakt til, det der skete omkring mig.

En fantastisk læseoplevelse, hvor identifikationen og indlevelsen er så stærk, at alt andet slippes for en stund. Der er skabt billeder på nethinden så klare og tydelige, at jeg aldrig håber, de finder på at filmatisere bogen, fordi mine billeder er stærkere end nogen, der kan skabes på det store lærred. Jeg føler mig tom og amputeret, fordi jeg ikke mere skal leve mig ind i den verden - fordi bogen er slut, og jeg tvinges til at slippe personerne og den relation, der er blevet etableret mellem os i læseprocessen.

Påskeharen

Påskeharen kom forbi - i form af mormor og morfar. Stor jubel over både det fine indpakningspapir og indholdet. Der er nu, efter at have kigget længe på ægget, slået hul på skallen, og så går det som regel hurtigt.

Jeg husker selv glæden ved æggene og modviljen mod at tage hul på den fine runde form. Mange dage kunne gå med bare at kigge og smage med øjnene. Som oftest startede jeg i bunden og spiste mig langsomt op. Så var det som om, det var æg lidt længere. Regitze tog det nu fra toppen med det samme.

Måske var det også påskeharen, der havde efterladt "påskeæg" i postkassen til mig. Det var ihvertefald bedre end den fineste chokolade.

Opskrift og garn til sjalet fra museumstekstiler er nu i hus. Farverne er skønne, opskriften lige til at gå til og pindene bliver fundet frem snarest. Sjalet startes med en bort med 8 pinde, der skal gentages indtil den er 220 cm. Det kan jeg vist godt starte på, mens jeg strikker Liselotte for 2. gang. Det kan give lidt variation.

Jeg er imponeret over servicen og den rappe levering fra http://www.museumstekstiler.dk/. Kun få dage efter bestillingen dumper garnet i postkassen - De kræver ingen betaling, før efter garnet er leveret.

Arbejds-ferie

"Slavepisker", "så-gå-da-amok-mor", "skal vi ikke også gemme noget til i morgen" er bare nogle af de ord, mine piger har forsøgt at stoppe deres tornado-mor med i dag. Et projekt, der egentlig bare skulle have taget i par timer i formiddags, tog pludselig hele dagen, og vi er først landet i sofaen for kort tid siden.

Hele første salen med 3 børneværelser, soveværelse og badeværelse har fået den helt store omgang. En del legetøj har skiftet hænder. Det arves nedad, og det føles næsten som jul, når store kasser flytter ind og skal have plads på værelset. Astrid havde julelys i øjnene og mente ikke mere, det var nødvendigt at gå på rov på Stines værelse, hvilket har ført til en del konflikter, når det er sket - Nu har hun jo fået alt det, hun plejer at "låne".

Plastik og glas

Udover taske- og skofettich lider vi her i huset også af glas-fettich i en light udgave - Vi har måttet rydde flere skabe for at få plads til nyindkøbt glas - ikke mindre end 36 nye af slagsen har fundet vej til matriklen. I kælderen har vi vist efterhånden, så vi kan dække op til et større selskab. Glassene bliver testkørt i sofaen med strikketøjet inden for rækkevidde.

Derudover er eftermiddagen gået med at gøre beholdningen af plastik-sko op og søge efter nye varianter og nye farver til, når de bare tæer forhåbentlig snart skal luftes. Skoene er forfærdelig grimme - men fantastiske at gå i - og samtidig synes jeg faktisk, at de er så grimme, at de bliver et sjovt og festligt indslag i sommergarderoben. Fidusen med at købe dem i USA, som vi benyttede os af sidste år - lader ikke til at virke i år - De sender ikke til Europa :-(

Naboen byder på flæskesteg. Manden min er i den syvende himmel med udsigten til en af ynglingsmenuerne - Jeg er mere lunken og lusker derover i håb om godt selskab mere end kulinarisk oplevelse.

Ikke mere strømpe-snak

Alle små fødder er nu pakket i strømper - og der bliver ikke mere strømpe-klynk her på siden, før det bliver efterår og behovet for varme hoser igen opstår. Foråret er en magiske tid på mere end 1 måde.

Op på hesten igen

Liselotten er trævlet op og foran ligger igen 450 gram tweed-brunt garn. Pindene og opskriften er fundet frem. Jeg springer rask i sadlen igen og giver den endnu et forsøg - Liselotte trøjen. Denne gang i størrelse small i håbet om, at den bliver den drømmetrøje, som jeg fornemmer, den har potentiale til.

Jeg har fået en gave i dag. Det ligner mest, noget der er landet fra rummet. I virkeligheden er det en dims til at massere ømme skuldre og nakke. Jeg har tillagt mig en tåbelig vane med at spænde i den venstre skulder, når jeg strikker. Jeg tror, det er lyset ved sofaen, der står dårligt - Lampen står bag mig, og jeg tror, jeg læner mig til den ene side for at få lys på strikketøjet. Nu kan jeg gøre hele to ting for at afhjælpe problemet. Jeg kan dels massere de ømme muskler med ufoen dels overveje om lampen kan flyttes.

Familie-fræs

Med 6 børn i alderen 3-12 samlet under samme tag er der drøn på. Nogle laver gymnastik, andre hører musik, enkelte surmuler og små-skændes, og et par stykker er taget på langtur med fædrene. Livet leves, og det leves ud i kanterne. Det er livsbekræftende, og ørerne summer af lyde.
Jeg strikker videre på strømperne og mangler nu kun 1½ strømpe. Det er en kamp - men jeg nyder pigernes glæde ved produktet. Det er god terapi, inden jeg skal i gang med at trævle Liselotte op. Heidis arme er også for korte. Så der er kun en udvej, og det er en OM'er i størrelse small.

En fremmed by med uudforskede strikkebutikker er giver uro i kroppen. Så formiddagen bød på en tur til Hobro, hvor vi tjekkede den lokale garnpusher ud. Det blev ikke til det helt store. Et par nøgler garn til et tørklæde eller til lageret og Astrid mener, at det er på tide, hun lærer at brodere.












Kuppet blev derimod gjort i den lokale vinhandel, hvor de havde kinesiske lotus the bolde - De ser fantastiske ud, duften fra posen er umodståelig, og jeg glæder mig til en kop varm thé

Lige nu er der helt stille i huset. De andre er draget ud og jeg er overladt til en gang stileretning og hundepasning. Der er ro på alle fronter, og jeg tror lige, jeg napper et par omgange på strømperne. Jeg kan mærke, ferien og roen er ved at sænke sig over mig.