mandag den 31. marts 2008
Stadig på vintertid
søndag den 30. marts 2008
Good dog!


Dagens store udfordring var hundekørekorts-prøven. Vi er vel hjemme efter at være godt gennemblæst, kolde helt ind til knoglerne og med kørekortet i hånden. Tjapper bestod med bravour og hygger sig lige nu med et stort og velfortjent kødben.

Kreativ strik
lørdag den 29. marts 2008
Ro og godt selskab
Det er lige før jeg får sidde-sår. Jeg har virkelig levet intentionerne ud om ikke at rejse mig unødigt fra sofaen. Jeg har været i godt selskab med Anna and the King - en underholdende og tankevækkende film på et niveau, der sagtens kan kombineres med mønsterstrik. Jeg er nu færdig med den 12. december :-)
å idéen. Der skal godbidder i lommen. I morgen skal vi tage "hundekørekort" til hundetræning. Den og jeg skal vise, hvor godt vi forstår hinanden - og om jeg nu kan få den til at adlyde de forskellige kommandoer. Konkurrence-genet stikker sit fjæs frem og kræver en god præstation - også selvom om hundetræneren har forsikret mig om, at man hverken får frataget hund eller får klip i hund, hvis vi ikke præsterer godt. Tiden sat i stå

fredag den 28. marts 2008
Kom an weekend
Der er gjort rent bord. Huset lignede en slagmark efter en uge med mange slag på mange marker - men nu har jeg været over det med en klud og en støvsuger. Der er friske blomster i vaserne. Tasken til Strittens spejderlejr er pakket, og hun tripper spændt rundt. Vi andre er klar til at indtage sofaen til en rolig fredag med stille hygge, X-faktor, snolder i skålen og strikketøj.
torsdag den 27. marts 2008
Tiden løber
I dag er bare en af de dage, hvor jeg kæmper for at have mig selv med og med at nå at omstille mig til de forskellige scener, jeg betræder. Jeg har nu lavet et kort pit-stop i hjemlige omgivelser for at ræse ud af døren igen om mindre end en time.
Julekalender-strik
Det er sjovt - det her strik, hvor mønsteret skifter så tit, at jeg aldrig oplever at blive træt af et mønster, eller at det bare kører derudaf, fordi det sidder på rygraden. Det kræver lidt mere "hjerne" end så meget andet strikketøj. Tungen lige i munden og forskellige afbrydelser fra børn, der er sultne, skal tisse eller lige vise en tegning, er ikke så velkomne som når jeg normalt strikker.tirsdag den 25. marts 2008
Brille-mysterium
Det er ikke første gang - faktisk er det ved at udvikle sig til en tilbagevendende begivenhed hver gang, jeg har haft ferie. Min briller forsvinder fra jordens overflade og er ikke til at støve op. Huset er endevendt - jeg har kigget i Gitzens legeovn, hvor de blev fundet efter juleferien og må nu indestille mig på endnu et par dage på arbejde uden briller. Det koster et tungt hoved og følelsen af stram badehætte efter især de lange dage.
Ramt af virkeligheden
Glemt er feriens asen og dasen. Virkeligheden bankede på med en lang arbejdsdag, der først lige er sluttet, selvom den startede kl. 8 i morges. Tasken er pakket til i morgen, og jeg er nu landet i sofaen uden nogen som helst intentioner om at rejse mig, før jeg daffer i seng.mandag den 24. marts 2008
Mens vi venter på KAL

Det er en anelse symptomatisk for mit liv - at jeg har mange idéer, at jeg får sat mange både i vandet, kaster mange snører i søen - for så at overlade det til andre at gøre det færdigt. Jeg arbejder på det og forsøger virkelig at blive en bedre afslutter. Samtidig med at jeg betragter som min svaghed - er det samtidig også en styrke - en kreativ kraft - der driver mig videre og i gang med nye projekter.
Ferien lakker mod enden - selvom jeg forsøger at ignorere det. Vi forsøger at suge de sidste kræfter ud af denne sidste feriedag og så tage en dag af gangen ude i virkeligheden. Jeg ved at om kun få dage, har jeg glemt smagen af frihed og er stærkt optaget og engageret i mit liv ude i den store verden. Jeg skal bare lige startes op og op i gear igen
Snemand og påskehare
Påskeharen kom forbi og efterlod sig påskeæg i sneen i haven. Det var lidt sværere at finde dem, end det plejer at være - men med stor iver er det vist lykkedes at grave æggene frem. Tjapper hunden var også ivrig og det gav en del sjov, at den nappede æggene og løb rundt med dem i munden.Jub Jub Jubiii
Jeg kan næsten ikke vente - men i morgen efter skoletid går turen til Marianne, www.markno.dk hvor jeg krydser fingre og tæer for, at der er noget af det her garn tilbage. Gerne i lilla og limegrønne farver. Jeg har aet og gramset det rigtig tit derovre - men ikke rigtig vidst hvad jeg skulle lave af det. Det ved jeg nu. søndag den 23. marts 2008
Frokost i det hvide
Klar, parat, start til endnu en gang påskefrokost. Denne gang er det lidt spændende, hvad menu består i - det er sammenskud af alle resterne fra andre frokoster - og gæsternes rester er således med til at bestemme menuen.
ammeraterne. Faderen har også måttet ligge nakke til en par snebolde, og det endte med den helt store vasketur, da han trak en tur med skovlen. Gået min næse forbi
Noget godt er gået min næse forbi. Det ærgrer mig, og jeg kan mærke desperationen rase i kroppen. Et øjebliks uopmærksom koster.I min strikgruppe på nettet http://uk.groups.yahoo.com/group/webstrik/ er de andre gået i gang med en Knit along, hvor de skal strikke diverse Karen Noe modeller. Nogle skal strikke et sjal, andre en poncho, men se engang tørklæde som de sidste laver.
Det er efter sigende et tørklæde, der blev lavet som en julekalender, hvor idéen var at strikke en rapport hver dag. Det er fantastisk flot med så mange mønsterdetaljer, at det garanteret aldrig bliver kedeligt.
Det gør ondt ikke at skulle være med til :-/ Jeg har nu forsøgt mig med op til flere feberredninger for at få lov at være med i legen. Jeg krydser fingre for, at nogen forbarmer sig over migSå daler sneen
Sneen er nu også kommet til Vestjylland, efter vi de sidste par dage har smilet over, at meterologerne åbenbart havde taget fejl. Den daler stille og roligt, og hvis den fortsætter, er min have om bare et par timer præcis så velplejet som naboens :-) lørdag den 22. marts 2008
Kludder i den indre kalender
ke, skaber kludder i min indre kalender. Tiltrods for vejrmeldninger, der går på sne, tror hele mit system, at sommerferien lurer lige om hjørnet. Jeg drømmer om feriedage ved middelhavet, boules-baner og en kølig dukkert i poolen. Et optælling i kalenderen viser, at der stadig er 14 uger....... Jeg mener, der er længere tid til sommerferien end siden juleferien. Kalenderen er godt booket med gode og dejlige arrangementer indtil sommerferie, så jeg ved, at lige pludselig er den der. Indtil videre nøjes jeg med at drømme. 
Ferien er bestilt for snart længe siden. Igen i går drager vi til Frankrig for at spise baguettes, foie gras, drikke pastis og tale fransk. Vi tager den lange tur til middelhavskysten og en mere sikker vejrmeldning end sidste år, hvor vi huserede på invasionsstrande i Normandiet og lå under vand, det meste af ugen. Inden da skal vi dog lige have styr på 1. Verdenskrig og besøge Verdun og skovene omkring - og selvfølgelig skal vi også til Paris. Jeg glæder mig og drømmer......
481 masker
Borten er færdig. Der er slået 481 masker op efter flere forsøg med at få det til at passe og nu er det bare med at strikke derudaf. Men puha der er mange masker på en enkelt pind. Jeg glæder mig til at få lavet lidt flere striber og dermed færre masker.
fredag den 21. marts 2008
Der er dømt sofa
Efter en lang frokost, der strakte sig til de tidlige morgentimer, er der nu dømt sofa. Der er lejet videoer og slikskålene er fyldt med gode sager. Pigerne har spredt sig i deres fatboys rundt op på gulvet, mens vi voksne har erobreret hver vores sofa. Vi ser Tempelriddernes skat I og II. 3'erne er vi nødt til at bevæge os ud af huset og i biografen for at se, så det bliver ikke i dag. 
torsdag den 20. marts 2008
Sjalet er på pindene
holder, selvom vejrguderne nu sender skyer og truer med sne.Sjalet kom på pindene til serie-aften i går. Borten skal være lang - men de første mange takker er nu strikket uden, at jeg for alvor er kørt surt i mønsteret. Det lover godt. Jeg glæder mig til at skulle have gang i alle farverne og lave farveskift hver 4 pind. Det er bare de flotteste farver, s
om billedet slet ikke kan gengive.I dag bliver det ikke megen tid til at motionere pindene. Vi får huset fuld af glade påskegæster. Køleskabet bugner af mad og snapsen er på køl. Hvor længe vi kan holde på dem, bestemmer vejrguderne vist - men de kan bare komme an - vi er klar :-)
onsdag den 19. marts 2008
Forårets pust i nakken
Det føles bare så meget som foråret, at det er surrealistisk at følge med i vejrudsigterne, der melder sne og 10 graders frost. 

Forbindelsen afbrudt

tirsdag den 18. marts 2008
Påskeharen
Påskeharen kom forbi - i form af mormor og morfar. Stor jubel over både det fine indpakningspapir og indholdet. Der er nu, efter at have kigget længe på ægget, slået hul på skallen, og så går det som regel hurtigt.
adt "påskeæg" i postkassen til mig. Det var ihvertefald bedre end den fineste chokolade. mandag den 17. marts 2008
Arbejds-ferie
"Slavepisker", "så-gå-da-amok-mor", "skal vi ikke også gemme noget til i morgen" er bare nogle af de ord, mine piger har forsøgt at stoppe deres tornado-mor med i dag. Et projekt, der egentlig bare skulle have taget i par timer i formiddags, tog pludselig hele dagen, og vi er først landet i sofaen for kort tid siden. 
søndag den 16. marts 2008
Plastik og glas
Udover taske- og skofettich lider vi her i huset også af glas-fettich i en light udgave - Vi har måttet rydde flere skabe for at få plads til nyindkøbt glas - ikke mindre end 36 nye af slagsen har fundet vej til matriklen. I kælderen har vi vist efterhånden, så vi kan dække op til et større selskab. Glassene bliver testkørt i sofaen med strikketøjet inden for rækkevidde. 
Ikke mere strømpe-snak

Op på hesten igen
Liselotten er trævlet op og foran ligger igen 450 gram tweed-brunt garn. Pindene og opskriften er fundet frem. Jeg springer rask i sadlen igen og giver den endnu et forsøg - Liselotte trøjen. Denne gang i størrelse small i håbet om, at den bliver den drømmetrøje, som jeg fornemmer, den har potentiale til. 
lørdag den 15. marts 2008
Familie-fræs

Jeg strikker videre på strømperne og mangler nu kun 1½ strømpe. Det er en kamp - men jeg nyder pigernes glæde ved produktet. Det er god terapi, inden jeg skal i gang med at trævle Liselotte op. Heidis arme er også for korte. Så der er kun en udvej, og det er en OM'er i størrelse small.
En fremmed by med uudforskede strikkebutikker er giver uro i kroppen. Så formiddagen bød på en tur til Hobro, hvor vi tjekkede den lokale garnpusher ud. Det blev ikke til det helt store. Et par nøgler garn til et tørklæde eller til lageret og Astrid mener, at det er på tide, hun lærer at brodere.


Kuppet blev derimod gjort i den lokale vinhandel, hvor de havde kinesiske lotus the bolde - De ser fantastiske ud, duften fra posen er umodståelig, og jeg glæder mig til en kop varm thé
Lige nu er der helt stille i huset. De andre er draget ud og jeg er overladt til en gang stileretning og hundepasning. Der er ro på alle fronter, og jeg tror lige, jeg napper et par omgange på strømperne. Jeg kan mærke, ferien og roen er ved at sænke sig over mig.





