Ørkenvandring

Nogle mandag føles som en ørkenvandring - og det kan være svært at komme ud af døren for at starte den lange march. I dag er en af de dage, hvor den står på arbejde, møder og andre møder fra lige om lidt og til kl. 22 i aften.

Jeg har rustet mig med gode vandresko, feltrationer og måske vigtigst af alt - strikketøj. Jeg ved, at små pusterum med plads og tid til bare 10 min med pindene, kan være det brændstof, der driver mig videre. Det er trøjen i spindgarn, der er kommet på pinde - træpinde, så det ikke larmer, hvis jeg nu skulle friste mig til strik UNDER et af møderne.

Grib garnet sjalet fra Geilsk står ellers øverst på to-do listen - men det føles også lidt som en ørkenvandring med de lange lange pinde med 2 ret, 2 vrang og pind nr. 3 - og jeg magter ikke at vandre i to ørkener samme dag.

Det kom til at lyde lidt som ynk og klynk - men faktisk er der ikke en eneste af de ting, jeg skal i dag, som jeg ikke har lyst til. Jeg vil, og jeg vil gerne - men behøver det at klumpe sig så meget sammen? Hep hep jeg sætter det lange ben foran og haster ud i livet..... med strik under armen.

Kreativ dag

Det blev lige præcis lige så skønt som forventet. Masser af inspiration, gramsen på garn, pauserne med benene oppe og lidt strikke-pinde motion mens munden flød over med historier og ord. Det var godt selskab af den bedste slags.

Der røg lidt i posen. Ikke sådan at budgettet blev sprængt - men lige tilpas til at jeg synes, jeg er blevet forkælet med noget godt og har en voldsom strikke-kløe. En trøje i spindegarn er nu på to-do listen og en poncho, som jeg lod ligge og ikke tog med hjem, har spøgt i mig lige siden. Den er nu sat på ønskesedlen.

Derudover røg der uldfilt til hele to nederdele i posen. Jeg kan ikke sy, men kiggede meget bedende på min søde veninde, som straks og uden den store overtalelse indviligede i at flikke nederdele sammen til mig. Jeg går nu rundt om stoffet og aer på det - og glæder mig for vildt til det bliver torsdag, og hun skal trylle.

Mens jeg har været afsted, har min opvaskemaskine på magisk vis kureret sig selv - og den vasker nu fint op og spinder som en mis. Den har sin helt egen personlighed og kører nok på lånt tid - Jeg håber, den holder lidt endnu og ikke belaster dette års budget yderligt :-)

Glad forventning

Jeg glæder mig - glæder mig til i morgen, hvor jeg med en kær-tidligere-kollega sætter kursen mod Fredericia og Kreative dage. Der mødes vi med en mine kære-veninde-tidligere-svigerinde. Det er vist de "tidligere"s dag :-)

Jeg glæder mig til en hel dag at lade mig friste, inspirere og overraskes. Jeg glæder mig til at få en på kreativ-opleveren og til at snikke-snakke med de to skønne kvinder.

Og så glæder jeg mig til at komme hjemmefra - hjemmefra enorme arbejdsbunker, en opvaskemaskine, der er stået af, en hoveddør, der hænger i laser og en frø i vaskekælderen.

Måske ses vi ? Sig lige hej så - det kunne være hyggeligt :-)

Varm anbefaling

Jeg ved godt, at jeg bobler over med superlativer omkring den her Sveriges-tur - men der er lige en ting mere, jeg er nødt til at nævne - nemlig indkvarteringen. Vi boede på den store gamle fæstning i Varberg med udsigt over vandet til den ene side - og den dramatiske historie om århundredes kamp mellem danskerne og svenskerne på den anden.

Vi var indlogeret i henholdsvis fænglset, bageriet og lazarettet. Selv boede jeg i fængslet i en 2 sengs-celle med min kollega. Det var en ekstra oplevelse af de gode. Det gav lidt ekstra arbejde ved nattetide, fordi flere elever mente at høre spøgelser i cellerne.

Der var pænt, velholdt og den historiske dimension velbevaret. Det kunne sagtens være et sted, jeg tog mine piger med hen en anden gang. Desuden mangler jeg også at se Varberg - for det var der slet ikke tid til.

Der er flere billeder og informationer om steder her :  Vandrehjem

Stjerner for en dag

Hjemme igen fra Sverige - fysisk ihvertefald - min sjæl har svært ved at slippe de vidunderlige mennesker, jeg der har mødt. De fantastiske oplevelser jeg har haft med mine elever og den verden vi for nogle dage, var en del af.

Det var nyt, spændende, udfordrende, grænseoverskridende og lærende. Vi har lavet tv, læst digte live, broadcastet film, levet i en teaterverden, spist vegetarmad, talt svensk og engelsk i en pærevælling, blevet interviewet til alverdens medier osv osv

Eleverne var tændte og engagerede hele vejen igennem - og stemningen var højintens. De var stolte og begejstrede. Hele projektet har efterladt mig med et varmt varmt hjerte, og der er blevet skabt bånd og oplevelser, der binder os sammen på en ganske særlig måde.

Skulderblad

I hast og gårsdagens sene nattetimer blev de sidste masker lukket af på Geilsk skulderblad. Jeg bloggede i nattens mulm og mørke - og nu ligger det klart og næsten tørt til at smide i kufferten, så det kan varme mine skuldre i det svenske.

Det er et skønt sjal med en rigtig god pasform, hvis man kan sige det om et sjal. Den krummer ligesom lidt, hvilket gør, at det hænger utroligt godt fast på skuldrene..... Farven er lilla og utrolig smuk med en enkelt nist af rød.

Nu står den på strikke-projekt planlægning. Der er 10 timers buskørsel frem og tilbage til Varberg, og jeg laver strikkemarathon sammen med min ligeså strikkegale kollega og veninde. Det kræver planlægning og god plads i tasken.

Haiku

En af de kanaler eleverne benytter sig af til at formidle deres budskaber er Haiku-digte. En japansk digtform, der er meget stringent i sin opbygning. Den består af 3 linjer, hvor der er 5 stavelser i linje 1 og 3 og 7 stavelser i 2. linje. Digtet skal omhandle en begivenhed, foregå i nutid og indeholde noget natur.

Helt enkelte regler - men et fantastisk instrument til at give dem stemme. Det var en form alle kunne magte, of alle gik på opgaven med krum hals og fik skrevet nogle fine, kryptiske og indholdstunge digte med meget få virkemidler. Haiku-digtene er efterfølgende byttet med en svensk klasse, og vi har arbejdet med at forstå og illustrere hinandens udtryk.

Eleverne blev introduceret til formen af den danske forfatter og Haiku-guru Ole Bundgaard, som har udgivet flere bøger fyldt med Haiku-digte. Vi blev grebet og er fortsat fanget ind i et spind af muligheder.

Fejr FN-dagen med os

Nu er det lige før - Den store finale i vores kæmpe skoleprojekt løber af stablen på onsdag kl. 12 fra World Heritage Grimeton Radiostation.

I morgen tidlig vender jeg sammen med 46 skønne elever og en dejlig kollega snuden mod det svenske, hvor vi i tæt samarbejde med Teater Halland og Grimeton skal give eleverne en stemme i verden. De skal under live-udsendelsen onsdag fremvise deres film og læse deres digte højt.

De skal komme med deres visioner for en bedre og mere bæredygtig verden. De har noget på hjerte - og det er stort at være med til at skabe verdensborgere, der har fundet en måde at blive hørt på, som de også vil kunne bruge videre ud i livet, når de skal overtage verden og skabe den virkelighed, jeg skal blive gammel i.

Alle de store kanoner er inviteret til at deltage. Surrealistisk at bruge noget af sin ferie på at skrive til Obama, Putin, Ban Ki-Moon, Barrosso, Helle Thorning m.fl.

Der er en entusiasme og en seriøsitet fra alle i og omkring projektet. Eleverne er så tændte og klar over, at de er med til noget stort. Det er magisk, og endnu en understregning af, at jeg har verdens bedste job.

Du kan læse mere om projektet her, hvor live-udsendelsen også bliver streamet på onsdag.

Nu med strut

Det har længe stået på ønskesedlen - rigtig længe. Det hele rigtige har bare mest været inde i mit hoved og ikke at finde i butikker - og så i går, hvor jeg slet ikke var på jagt, hang det der bare lige pludselig. Tøserne-mine himlede med øjnene og troede bestemt, jeg lavede sjov, da jeg triumferende marcherede mod prøverummet.

Da det gik op for dem, at jeg mente det alvorligt, gjorde de mange krumspring for at snakke mig fra det - og tilsidst forlod de alle 3 butikken i protest. En mor i strutskørt er simpelthen for piiiinligt - og jeg er alt alt for gammel til strut, mener de.

De har nu lavet skrappe regler om, at skørtet kun må bæres, når de ikke er hjemme - og under ingen - med streg under ingen - omstændigheder i nogen som helst sammenhænge, hvor de kan blive set med mig.... Jeg synes selv, det er det fedste skørt og kan ikke vente med at gå totalt i strut med det på......

Hastværk

Den grønne poncho med de asymmetriske grene og blade er færdig. Jeg har været ivrig efter at få den af pindene, fordi den skulle i brug og helst i går - og på en eller anden måde er det lykkedes mig at strikke en hel poncho med hovedet under armen.

Den er strikket i noget andet garn end i opskriften. Den er købt som kit med medfølgende garn, der skulle passe i mængden - og alligevel er det først, da jeg lukker de sidste pinde af, at det slår mig, at der er hele 3 ruller pladegarn tilbage...... Flot Mie - mon ikke den skulle have været strikket i dobbelt pladegarn.

Ponchoen er lidt løs i det - og jeg går nu lidt omkring den, prøver den og tror, den duer alligevel. Den er knap så varm - men bedre til indendørs-brug.

Overvældende

Selvom kurven bugner af projekter, selvom julegaveproduktionen af strik er planlagt og ligger og venter, selvom jeg strengt taget har et hav af trøjer i skabet - er jeg alligevel ramt af en overvældende trang til at strikke en hel bestemt trøje - og jeg har svært ved at slippe tanken.

Jeg må have og eje en Sarah Lund cardigan. En stor lækker vams til at tage over skuldrene, til at varme mig, når kulden lige om lidt bider. Den skal hverken være grå eller hvid - Den skal være grøn og strikkes i Lett-Lopi. Eneste tvivl er hvorvidt jeg skal lave den med de traditionelle stjerner eller gå efter rudemønsteret i stedet. Mønsteret skal være råhvidt, tror jeg.

Hvad synes du ?

Slowly

Det er ferie i slowmotion. Vi tager os tid, og vi haster ikke. Hver passer sit og sammen nørkler vi ved bordet - og byder, hvem der nu gerne vil deltage ind. Det er hygge og nærvær i rå mængder både med pigerne og med de veninder, der lægger vejen forbi julemandens værksted.

Arbejde er pakket langt væk. Det er normalt ikke en af mine spidskompetencer - sådan helt at holde fingrene fra det - men det lykkes i disse dage, og det er magisk. Tempoet er lavt - uendeligt lavt. Og hold fast hvor jeg nyder det og mærker, at det gør mig godt.

Blade og grene

I går aftes kom strik 2 på pindene - den skønneste skønneste poncho fra Butikken på landet. En butik jeg først lærte at kende, da jeg var på Strikkefestival på Fanø sidste år - og som jeg siden har besøgt flere gange og hvor jeg har strikket flere af modellerne. Jeg har desværre endnu ikke besøgt Louise og hendes lækre sager in real life - men nøj der er mange modeller, der frister.

Det er den her Model, der er på pindene nu. Det er ikke decideret fjernsyns-strik - men derimod et strikketøj, der kræver tungen lige i munden og god plads omkring sig - fordi der er et hav af mønster ark. Faktisk fylder jeg så meget i sofaen, at storetøsen i går fandt en madras og fortrak til gulvet.

Jeg har brugt en del tid på at diskutere farven og prøve mig lidt frem. Pladegarnet er meget lyst grønt - og jeg startede med en matchende tråd i spinde-garn. Lige nu er jeg så gået over til en mere skrig-grøn - fordi jeg synes, det giver mere spil. Men tvivlen nager mig stadig.

Også om den overhovedet skulle være grøn - eller jeg skulle være gået mere efter det sikre - grå eller brun. Det bliver måske en anelse voldsomt med så meget strik i en så stærk farve. Fortsættelse følger....

Tilvænning

Det kræver ikke megen tilvænning - det her holden-ferie. Det kryber lynhurtigt ind under huden på mig, og jeg bruger og nyder tiden, friheden og alle mulighederne. Jeg strikker den halve nat og læser i sengen hele formiddagen. Jeg flyder og flader ud - og jeg mærker, jordforbindelsen etablerer sig.

På pindene er et smukt lilla Skulderblad fra Geilsk. Borden er færdig - og nu skal selve sjalet til at tage form med lange retriller i vendestrik. Ren terapi. Jeg er under pres, for jeg har hele 2 stykker strik i støbeskene. Strik som gerne skulle med til Sverige, når jeg sammen med 45 elever, skal sende budskaber til hele verden derfra allerede i næste uge.

Men jeg stresser ikke - for der er uendelig mange timer til at lade strikkepindene knitre - og ferien er stadig ny og næsten ubrugt.

Stille start

Fredag aften og roen rammer langsomt og sikkert. Kun storetøsen har været hjemme - og vi har haft hvert vores hjørne i sofaen med hver vores sysler. Snolder, strikketøj, sodavand og PC lige inden for rækkevidde - tid til fordybelse, tid til snak - tid til hygge.

Feriestemningen sniger sig ind på mig - og lige nu er den lang, og dagene er helt åbne for at følge impulser og indfald. Åbne for at sove længe, rydde et skab hist og pist, ordne og organisere, nørkle, snakke - åbne for at være og gøre lige det, der gør godt i mave og hoved.

God ferie til dig derude, der måske også er ferieramt :-)

Ferieramt

Endelig endelig ramte ferien mig - og faktisk allerede i går, fordi jeg med lidt møje og besvær, havde fået mig snoet udenom skolernes motionsdag. Istedet har jeg motioneret i garagen med at rydde op efter den famøse rottefest. Den har åbenbart boet i julepynten - og vi får godt nok travlt til jul, når alle Gertruds kasser nu ryger på forbrændingen, og nyt julepynt skal  fremstilles.

Jeg har selv fået nørklet et par grydelapper og en halv karklud. Inspirationen til grydelapperne er hentet herfra og karkluden er ud af hovedet. Det er kun blevet til en halv - fordi det dræbende kedeligt strikketøj. Grydelapper trænger til et varmt jern, for lige nu minder de mest af alt om et par kalotter.

Ah ferie - og sikke en masse dage forude til at bruge til lige det, der falder os ind. Det er fryd, gammen og ren nydelse....