Alt det gode

Det er rigtig nok - alt det gode kommer til en, hvis bare man er tålmodig nok. I dag bragte posten mig ihvertefald den skønneste store kasse fyldt med lækkert garn fra Garnudsalg


Skønne farver og lækre garner. Især den grå har jeg aet mange gange i dag. Nu har jeg aftenen til at vælge, hvilke modeller der skal på pindene og hvor jeg skal starte og slutte. Det er da en hel god afslutning på en tirsdag, hvor jeg har klippet klistret med en flok ivrige teenagere, men hvor jeg også har hængt lidt i bremsen og været feberramt.

I aften bliver god og i morgen vågner jeg med frisk energi - basta.

Ups glemte lige at sige at med i pakken var en hel flok af Liselottes skønne julekort, som tidligere har været brugt til julehilsner. Måske jeg alligevel skal skrive julekort i år ?

Må lige vise....

Jeg fandt "guld" og lod det ligge. Lige der midt i Camden Market - mellem en masse ragelse og diller-daller stod en designer med en lille stand fyldt med de skønneste skønneste nederdel. Hun trak i mig uden et ord og fik i løbet af kort tid fortalt mig historien bag hendes design samtidig med at jeg uden nogen form for pres fik trukket en af hendes nederdele over hovedet og lige ned på plads for at mærke hvor fantastisk vidunderlig pasformen var.


En simpel sort nederdel med de fedeste broderier. Der var så mange, at jeg blev overvældet og slet ikke i stand til at vælge. Heldigvis fik jeg størrelse, længde og visitkort med - og kan nu skrive "guldet" højest på ønskesedlen. Tilbage er stadig at vælge mellem de mange designs. Hvis du vil kigge med, kan du gøre det her . Du skal have lidt tålmodighed med hjemmesiden, som er lidt rodet og svær at finde rundt på. Det er besværlighederne værd. Jeg er solgt

Shop amok

Se engang - planen var at gå helt amok i London. At shoppe til vi faldt om og derefter læne os tilbage og nyde roen og freden i hele december måned. Planen var god - vi var knap så stærke på udførelsen.

Julegaverne blev ikke fundet - og dem vi fandt glemte vi dælme og tåbeligt nok på hotellet i et anfald af ekstrem dårlig kommunikation. Tilgengæld fik jeg besøgt de fedeste og lækreste garnbutikker, fandt de støvler jeg har drømt om såååå længe og nød godt, dejlig og udfordrende selskab.

London er et forholdsvis nyt bekendtskab for mig. Paris er min by. Der har jeg levet og åndet i et par år. Der føler jeg mig hjemme. Der kender jeg de fleste gader, de fede butikker og caféer. Der hviler sjælen - men London skal jeg nok blive dus med.

Vi er godt på vej til et godt og sikkert forhold. Hvor jeg de første gange i byen oplevede den som forvirrende, ucharmerende og rodet - opdager jeg nu dens finurligheder og charme. Det grandiose Harrods, de voluminøse bygninger på Regent Street, Carnaby street med den pæne skørhed og Camden Market, hvor der er lidt af det hele. Byen vinder mig ved nærmere bekendtskab - og vi er slet ikke færdige med hinanden endnu.

Godter

Jeg er blevet den lykkelige ejer af det fineste julepynt. Et jerntræ med små små æbler, hjerter og stjerne. En gammel kollega fremstiller og sælger det på skolen. Han smedjer og fruen fremstiller det fine pynt i minature. Det har været på min ønskeseddel i flere år uden at det er faldet ned i min turban.


Jeg smiler, når jeg kigger på mit fine træ

Juleri i det små

Det er fryd og gammen, når kasserne hentes frem. Der jubles ved genkendelse af kære venner, der har været fundet frem år efter år, og som fortæller hver deres historie om tidligere års julerier.

Igen i år har vi skiftet matrikelnummer og ingen af tingene har fået en "fast plads" endnu. Det er et større puslespil at få huset til at emme af jul og hygge. Vi er mange piger med faste meninger om pænt, passende og rigtig jul.

Eftermiddagen i dag er brugt på at finde kalendergaver. Jeg har nu 16 stk til hver af pigerne - og det synes jeg er helt godt gået.

Rundt og rundt

Et nøgle Kauni og en opskrift i det nyeste Hendes Verden har sat mig i gang med at hækle cirker. Det går rundt og rundt, og jeg drives af at se det næste farveskift. Det er hækletøj med plads til snak, med plads til tv og i en størrelse, der passer lige ned i en lille taske. Det er et godt tidsfordriv med formål, mens jeg venter på den sending garn, jeg har bestilt til lidt større projekter.


Jeg er klar til tirsdag med arbejde og et arbejdsværelse fyldt med julekasser, som mine piger har vilde planer om skal pakkes ud efter endt skoledag. De er indforstået med at en forudsætning for at åbne op for julen er at vi gør en fælles indsats med kost og spand.

Blød i knæene

Store-tøsen-min er bidt af at lave flotte kager og cupcakes. Et felt jeg overhovedet ikke har hverken evner eller erfaringen indenfor. Der er intet at hente på hjemmebanen - men heldigvis er hun driftig nok til at få fundet diverse kurser, hvor hun kan leve sine kagedrømme ud. Efter at have været på kursus i hele 10 timer over 2 dage hjembragte hun i dag denne kage.


Jeg er dybt imponeret og blød i kagen over inskriptionen - lige der kunne hun have lokket mig til hvad som helst. Kagen var under den fine fondant i flere lag med jordbærcreme mellem lagene. Vi surfer nu voldsomt på nettet for at finde alt det værktøj og de ingredienser, der skal til for også at leve idéerne ud herhjemme.

Hjerte-elastikker

Pigerne så de fineste elastikker her og fluks blev moderen sat i gang med hæklenålen, mens de selv fandt knapper, elastikker og stofrester. Især storetøsen var vedholdende og fremstiller nu elastikker til både egen og venindernes garderobe. Det er et fint og lille nemt projekt. Måske en kalendergave-idé ?

Tænke tænke

Mens jeg stadig tripper rundt og venter på garn bladrer jeg i mine nye strikkebøger og drømmer søde strikkedrømme. Jeg er sikker på ynglingsmodellerne, og på at alle modellerne skal på pinde - bare ikke i hvilken rækkefølge og farvevalget ligger heller ikke helt fast.


Jeg skal lave og have Overblik og måske også Tankestreg fra Danielsens bog. Ibony fra Isagers Japans bog har jeg drømt om længe - lige siden jeg for snart to år siden var på kursus med Isager og fik lov til at prøve hendes trøje. Den var lækker-smækker og sad drøngodt.

Jeg har tøvet lidt, fordi jeg ikke liiiige havde mønsteret og fordi de mange mange rækker glatstrikning med de mange mange masker kan virke dræbende på lysten på forhånd. Nu skal det være... Jeg spidser pindene og tripper rundt og venter på Postmanden.

Garn-raid

Jeg har hamstret garn. Et smut omkring Garnudsalg og der faldt et par cones i kurven. Nu tripper jeg allerede rundt og venter på postbudet. Jeg har bladret, smuglæst opskrifter og nydt mine nye strikkebøger, som lå i garagen i dag, da jeg vendte næsen hjem.

Billederne er lånt hos Garnudsalg

I morgen når der igen er lys over land, tager jeg et par billeder så I kan få en fornemmelse af i hvilken retning drømmene går - imens tripper jeg rundt :-)

Nisserier

December måned truer forude - og jeg er på bagkant. "Plejer" er i mit liv afgået ved døden - og åbenbart også når det handler om at være i god tid med alle julesyslerne, julegaver og kalendergaver. Nu har jeg gravet et gammelt kit fra Kastaniestrik frem fra gemmerne og er i gang med et par nisser, der kan bruges til det utal af kalendergaver, jeg i samarbejde med nissen skal have sendt afsted i år.


Jeg tør næsten ikke regne på antallet. Hele 5 kalendere skal gennemtænkes. Det er ikke mindre end 120 kalendergaver. Vi har tidligere forsøgt at indføre adventsgaver her i huset - men uden stor succes. Børnene kunne godt acceptere det - men moderen og nissen havde det svært med ikke at skulle høre barnefødder på gulvet og se børnenes forventning hver morgen. Så aftalen om adventsgaver gik i vasken inden den rigtig var kommet i gang.

Nu går jeg i tænkeboks for at finde et hav af småtterier, som ikke kan undværes og som alligevel har en vis brugsværdi. Idéer modtages med kyshånd til både store og små :-)

Mandags-sysler

En kær veninde går i disse dage og tripper. Barnet hendes var planlagt til ankomst for allerede et par dage siden. Hun er så klar - men det er tøse-barnet så åbenbart ikke.

Nu er jeg også klar med et par svampe-rangler og en lille vest i det blødeste blødeste alpaca. Knapper er hjemmeslået med små lyse-røde blomster.

Kringelkroge

Der er nu orden i hver en krog - eller måske tager jeg munden for fuld. Der er næsten orden i krogene - dog ikke mere orden end at her stadig er plads til en kreativ tanke - energierne flyder mere frit, og der er plads og rum til at udtænke nye projekter, som kan fylde op på hylder og ledige pladser.

Har i dag fundet tiden til at tumle lidt rundt og nyde finurlighederne på hylder og i vindueskarme. Tid til at tage en time på sofaen og til at nørkle lidt med et kreativt projekt eller to.

Det er ufrivillig frihed - fremkaldt af maveonde - og efterfølgende udnyttet på bedst mulig vis.

Ordnung muss sein

Mit hus er børnefri-zone i denne weekend, og der er dømt "ordning" - Allerede i går svingede jeg kost og spand og mest af alt måske affaldssæk. Der ryddes op - ikke kun på flader men også bag lågerne. Jeg imponerer mig selv gang på gang med min evne til at samle ting - og mange ting - på meget lidt plads.

Jeg holder ikke orden - jeg holder ikke hus - men tilgengæld er jeg god til at få ryddet op, når det tager mig, og jeg kan finde tiden til det. I denne weekend er der dømt oprydning i stor stil. Søndag aften skulle jeg gerne have generhvervet det store forkromede overblik og igen være i stand til at finde mine ting. Jeg ved, at energien, jeg investerer i projektet, er givet godt ud og vil give mig ro til at udfolde mig og leve i huset.

Imens jeg knokler derudaf, nyder jeg synet af årets første amarylis, som netop har åbnet første blomst. Det er lidt tidligt måske - men jeg elsker den mærkelige blomst og kan ikke få dem hurtig nok i krukker og potter.

Hep-hep

Så kan postbudet godt få rumpetten herop på matriklen. Jeg har bestilt godter fra Isager Strik. Det har været en stor beslutning at omsætte en kontant-fødselsdagsgave til det helt rigtige. Det har jeg nu gjort - og håber, at indenlænge dumper "sagerne" ind af døren.

Kun er jeg lettere bekymret over at have sendt en bestilling afsted og ikke modtaget nogen form for bekræftigelse. Jeg venter tålmodigt - ihvertefald til i morgen og samtidig graver jeg dybt i garndepoterne for at finde små strikkeprojekter, der kan kurere den strikkekløe, der sniger sig ind over mig.

Krea-torsdag

Kurven er stadig gabende tom, og jeg begynder at kradse lidt i jorden og gå hvileløst omkring den. Som plaster på såret har vi åbnet Julemandens Værksted igen og arbejder lidt på de halvfærdige projekter. Der strikkes, males og tegnes. Resultaterne kan ikke vises frem i deres fulde form, fordi der kan være spioner, der kigger med.


Det er råhygge af den bedste slags, og der er basis for en god gang snak omkring bordet - og tøserne går heller ikke af vejen for et godt skænderi. Familietid, når det er bedst.

Beklager den dårlige billed-kvalitet - men hvad gør I andre for at tage gode billeder i tusmørket, der viser sig allerede kl. 16?