tirsdag den 9. oktober 2012

Garn bombning

På børnenes skole har de kreative dage. Mellemste er i sit es - og ræser ud af sengen hver morgen. Hun lever og ånder kreativt og tænker både før og videre efter de indspark, hun får i skolen. I dag stod den på garn, strik og udsmykning af skolegård. Da min skoledag først startede kl. 10, blev jeg inviteret til at deltage i den første time.

Sikke et vidunderligt projekt. 30 børn - drenge og piger - en masse garn, strikkepinde, hæklenåle og fingre til at lave fingerstrik. Jeg har kun set starten - men er fuld af fortrøstning for at skolegården har fået et helt andet udseende.

Det hele blev drevet frem af en ildsjæl, en skør, skæg og anderledes tænkende lærer, der både selv tænker ud af boksen og opfordrer børnene til at gøre det. Det smitter, og der opstår magi. Flere af den slags kræfter i den danske folkeskole...

2 kommentarer:

  1. Hørt :)
    håber at se efter billeder
    knus♥

    SvarSlet
  2. Har klart planer om at liste op og tage et par efter-billeder :-) Skæv og skør ide - og alligevel lige til højrebenet:-)

    SvarSlet