onsdag den 3. oktober 2012

B-menneske

Arbejdsbunkerne er enorme, arbejdsdagene lange, og jeg har brug første del af aftenen på en indædt og hidsig kamp med og mod min arbejds PC, som pure nægtede at gå på nettet, og når den blev overtalt til det, i en eller anden form for trods arbejdede så langsomt, at jeg var uendelig tæt på at miste tålmodigheden med den.

Tilsidst resignerede jeg og overbeviste mig selv om, at det var kosmos' måde at vise mig, at jeg skulle strikke og flade ud istedet for at arbejde. En nødplan blev udarbejdet, så jeg trods aftenens set-back alligevel, når det, jeg skal nå....


Jeg tog sofaen på mig og nød tiden med pigerne og strikketøj. Jeg fandt sjælero og mærkede, hvor stress og jag forlod kroppen. Nu kan jeg så ikke komme herfra. Det er nydnings-tid af højeste karat - også selvom vækkeuret ringer tidligt i morgen.

Jeg er så udpræget B-menneske, at det næsten er uforenligt med livet i den virkelige verden. Jeg fungerer dårligt før kl. 10 om formiddagen. Jeg skal helst ikke tage beslutninger eller kaste mig ud i overdreven handling der - jeg er træt om eftermiddagen og vågner gevaldig op om aftenen - og har svært ved at finde min seng - hvilket gør at næsten hver eneste morgen er en kamp.

Jeg har brugt mange år på at forsøge at bekæmpe det og vende det om - men har nu accepteret det og forsøger at finde en måde at leve med det - også selvom virkeligheden ikke er skruet optimalt sammen til et sådant mønster.

4 kommentarer:

  1. Livet er for kort til computere, der ikke virker.
    Godt at du fandt dit strikketøj. Jeg er så udpræget A-menneske. Elsker mine morgener, selvom vækkeuret ringer 4:50. Men jeg er ikke så forfærdeligt god til at komme i seng om aftenen, så ind imellem tager jeg en meget tidligt "godnat", så jeg kan få tanket søvn op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hold da op Eva - det kan jeg godt se - at du er A-menneske. Beskeden er skrevet 5.31 - imponerende, at du er i stand til at både læse og skrive på det tidspunkt. Ville ønske jeg også kunne :-) En tidlig godnat er en super-måde at tanke kræfter på - jeg gør det selv engang i mellem - men nok alt for sjældent i forhold til, hvad jeg egentlig har brug for :-)

      Slet
  2. Mon ikke også du trængte mest til strikketøjet ? ;o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg faktisk ret sikker på, jeg gjorde. Strikketiden gjorde mig godt. Skulle bare have opgivet kampen længe før jeg gjorde :-)

      Slet