fredag den 1. oktober 2010

Strikke-klar

Weekenden er her - og jeg er klar til at tage imod den, klare til at bruge den og suge al energien ud af den. Mit nye strikketøj står allerhøjest på listen af ting, tiden skal fordrives med. Trøjen skulle helst have været på i forgårs og samtidig skal jeg nyde processen, det lækre garn og de mange flotte farver, mens den vokser mellem mine fingre. Det bliver ren balsam for hjerte og sjæl.


Jeg har forsøgt med en struktureret, omhyggelig og behersket tilgang til dette strikkeprojekt. Der er derfor blevet klippet tråde i de mange farver, sat på papir så jeg ikke farer vild undervejs. Tilgengæld bliver jeg aldrig dus med det der strikkeprøveri.... men sig det ikke til nogen. Det er for tosset og alligevel så svært for mig at finde tålmodigheden til det.

God weekend til dig - jeg er på min strikkepind:-)

4 kommentarer:

  1. Hej

    Uha, da! Det ser godt nok lækkert, lækkert ud ;-)
    Her nydes den just ankomne bog Strik en stund (Annette Danielsen) - det er vildt flotte ting i, får da vist lynende travlt, jah!

    God strikkeweekend

    Jytte

    SvarSlet
  2. God weekend til dig også. Ville meget hellere strikke sammen med dig end det her familie tam tam jeg skal deltage i.
    Knus.

    SvarSlet
  3. Ha' en rigtig dejlig weekend i dit gode garn selskab..:)
    Karo og jeg er alene det meste af weekenden, så jeg satser også på god tid til sysleri..;)
    Enjoy!
    Knus

    SvarSlet
  4. Jytte - det er bare så lækkert, at jeg bliver helt salig over bare at mærke på garnet...har netop sat den nye Danielsens bog højest på ønskesedlen - godt jeg snart har fødselsdag :-)

    Heidi - du er bare så velkommen - jeg rydder gerne et hjørne i sofaen til dig og du må få det halve slumre-tæppe..... altid klar på strik med dig :-)

    Anne - rigtig god weekend til dig og Karoline - glæder mig til at se hvad I får frembragt... har du set at Sweateren er blevet strikket som cardigan af en af dine bloggere ? Det kan gøres.....

    Jeg strikker på livet løs og er ikke let at lokke af gyngestolen, hvor jeg har installeret mig..... Resultatet fremvises senere :-)

    SvarSlet