Ælsker min have

Det kan godt være, den nogle gange totalt tager pusten fra mig - min have - at jeg er ved at opgive og overvejer at lægge mig flat ned på ryggen og spille død - men nøj hvor er den alle anstrengelserne og bekymringerne værd, når solen skinner, og det er weekend.

Ælsker alle dens kringel-kroge, alle dens gamle træer og buske - ja selv al dens skvalderkål og mælkebøtter,  som kaninen smovser i. Jeg er ikke klar til køkkenhave endnu - men engang måske. Lige nu nyder jeg bare solen og følelsen af græs mellem tæerne - OG at det endelig er velfortjent weekend.

Ønsker dig derude en rigtig god en af slagsen :-)

Ikke på den lade side

Bunkerne både på skrivebordet og i huset var i den grad vokset mig over hovedet, at jeg har brugt en fridag i dag på, at få snuden oven vande og få styr på både arbejde og hjemmefronten. Der er nu efter en dag med tætpakket program med klud og spand styr på skidtet.

Jeg nåede også lige kort at runde hængekøjen, som driller lidt. Jeg er trillet til begge sider op til flere gange - og pigerne var ved at knække sammen af grin - man skal åbenbart virkelig virkelig ligge helt stille. Klar til sidste arbejdsdag inden weekend med rent bord.

Langsom grå Peasy

Det går fremad - støt og roligt og slet ikke efter mit temperament - men strikketiden er begrænset, og ting på pind 3½ tager tid. Peasy tager form - en lidt underlig form, hvor man strikker bærestykket først - og derefter ærmerne. Det gør det en lille smule vanskeligt at tilpasse størrelse og form undervejs.

Jeg har kastet mig ud i at strikke rundt - med den klare plan at skulle prøve det med at hækle og efterfølgende klippe strikken op. Det giver lidt tics og nervøse trækninger - men jeg føler mig ret sikker på, at det bliver et hit, hvis jeg kan hitte ud af det :-)

Jeg manger nu de sidste 30 cm på trøjen - rundt og rundt - og satser klart på at finde strikketiden en af de allernærmeste dage, for Peasy mangler i min garderobe.

For 12 år siden....

Lettere belastende, himmelvendte øjne og nu igen - pigerne tager dybe indåndinger, når jeg starter på deres fødselsdage med at fortælle, hvad jeg lavede for præcis .... år siden. Jeg prøver at holde mig i skindet og ikke trætte og gentage mig selv for meget - men hvad jeg tænker - det bestemmer jeg selv.

Stritten fylder 12 i dag - wow tolv år - jeg synes jo strengt taget, det var lige i går, jeg kiggede hende i øjnene for første gang. Jeg husker dagene omkring alle mine 3 pigers fødsel ned i mindste detalje. Jeg ved, hvad vi fik at spise, hvad vi gjorde hvornår -  næsten på minuttet. Jeg husker følelser, dufte og synsindtryk med en intensitet og en tydelighed, der overgår alt andet i livet. Ingen andre dage har sat så stærke spor på den mentale harddisk.

Tillykke store, skønne, farverige, skøre, skæve, omsorgsfulde, sjove, kreative, flyvske dejlige vidunderlige Strit.

Glade givere

En krea-kollega-veninde fylder år i dag og skal fejres med et brag - i de 2 X 10 min vi cirka har til rådighed på en lang skoledag. Der har været masser af aktivitet herhjemme, og det der startede som et "Anne har forresten fødselsdag på tirsdag" er nu endt i et sandt orgie af hjemmelavede gaver fra pigernes side.

Så jeg slæber mig en pukkel til på arbejde i et væld af særlige kopper, tallerkner, armbånd og små malede kasser. Jeg ved, at hun er lige den rette aftager og kan finde og se charmen i alle herlighederne. Tøserne synes, det er snyyyyd, at de ikke kan komme med i skole og se hende åbne op - og jeg tager afsted med strenge strenge instrukser om at fortælle fra hvem og hvorfor...

Elsker at mine piger har glæden ved at fremstille og glæden ved at give. Det tror jeg på er en vigtig evne og værdi at bevæge sig ud i livet med. Rigtig god tirsdag til dig derude - må der være lige dele given og tagen :-) Og tillykke med fødselsdagen kæreste Anne.

Æblet og stammen

Tøserne har været afsted på weekend - og jeg havde næsten glemt, hvor meget de kan få sat i gang på en gang og på meget kort tid. Der gik ikke en halv time, fra de var trådt ind af døren, før der var gang i alt det her - og jeg måtte opgive tanken om at servere aftensmad ved spisebordet.

Heldigvis skinner solen fortsat - så vi spiser udenfor - og hurra for kreative piger, der finder på og lever ud - men fuck, hvor de roder :-) Vi ligner vist hinanden meget godt på den front - slægtskabet er svært at benægte :-)

C'est la vie

Solen skinner fra total blå himmel. Æbletræer er sprunget ud og syrenerne står lige på spring. Græsset er slået, muren malet færdig. Der er bund i vasketøjet, køleskabet rengjort og fyldt - det samme med fryseren. Jeg har forberedt mig til i morgen - og nu har jeg slået benene på bordet og tænkt mig at sætte mig til at lave 2 gange ingenting og bare nyde resten af dagen.

Det vildeste det kan blive til, er hvis jeg kommer i tanke om at tage et par pinde på strikketøjet eller rejse mig for at hente kold cola. Der er dømt nydning og nydelse.

Jeg bander nogle gange det her store gamle skur af et hus langt væk - huset er gammelt og utæt, haven stor og uoverskuelig - og der er altid lige noget man burde og skulle og ofte noget, som mine evner ikke rækker til. Jeg tager mig til hovedet og overvejer at finde en boligblok med en lille bitte altan og en vicevært.

Pigerne stejler og synes, vi bor lige præcis der, hvor vi skal - og når solen skinner og haven springer ud - giver jeg dem ret. Der er masser af sjæl og charme her, og vi lever fint med det halvgjorte og halvsmurte.

Reddet af en tumbler

Et godt råd her på siden - og jeg fik reddet onsdagens fødselsdagsgave. Trøjen røg i tørretumbleren og trukket ud i det øjeblik, den havde den rette størrelse. Den bliver svedende varm - og passer måske ikke lige på den sæson, vi går i møde - men den skulle gerne være lige, som hun havde tænkt sig og lige som hun havde tegnet den.

Hurra for gode råd. Lisette du reddede både trøjen og min dag :-)

Maler- hjerne

Pigernes oldemor var en ældre fin dame med masser af kant, en skarp tunge og et varmt hjerte, der gjorde, at de forgudede hende og stadig husker hendes småkager og skøre indfald. For hun var en statslig kvinde med masser af skøre indfald. Mange af disse indfald involverede maling. Hun sprayede sine gummistøvler med sølv, når de blev for slidte, længe længe før det var smart med sølvstøvler. Hun malede bagsiden af huset med alle malingsrester, så det lignede Thorsens billeder, og hendes børnebørn har malet mange mange sokler og træværk med spildolie.

Selvom det snart er mange år siden, hun tog op for at male himlen blå, snakker og tænker vi alle tit på hende. I dag har hun fyldt særlig meget hos mig, fordi jeg har givet mig i kast med et projekt, der er en Famse-værdig. Jeg har malet væggen til terrassen, som i snart flere år har stået og kaldt på maling - uden der var nogen, der greb en pensel.

Det gjorde jeg i dag - total uden nogen form for forberedelse - har i mangel af bedre redskaber, malet med pigernes pensler til at male på lærred - og opdagede halvvejs inde i processen, at det ikke var mur-maling men træ-maling - og det var her oldemor stak hovedet frem der fra skyerne og hviskede jeg bare skulle fortsætte for det skulle nok gå.....

Farven er ikke helt rigtig - den er en anelse mere skarp og mørk - men jeg tænker det klarer solen nok - og så føler jeg mig sej over at have fået det gjort. I morgen tager jeg 2. etape og maler indvendig på terrassen.

For ind i hede hule.....

Småbander og svovler lidt. En alene aften uden mellemstetøsen, og hendes fødselsdagstrøje, som hun selv har tegnet og bestilt skulle have de sidste pinde. Tjek tjek - og så en gang opskyldning for at samle maskerne i mønsterrækkerne - og ta da..... 

Den er strikket på mål efter storesøsters trøje - samme garn, samme maskeantal, samme pindestørrelse og samme strikker - og alligevel er den en hel telt-størrelse større. Arhem - og det er altså på onsdag, hun har fødselsdag. 

Jeg er nu i gang med det der lettere desperate vaskemaskine-raide - 30 grader på uldprogram klarede ikke problemet - nu kører den på 40 grader uld..... Arghhhh

Den kolde natur

Det er ikke megen krea-sofa-tid, det bliver til - og jeg savner savner savner det. I dag gik turen igen ud i naturen - og ud i kulden, skal jeg love for. Et klassearrangement for mindste-tøsen i skoven med bål, mad og skumfiduser. Hyggeligt men kold som ind i h..... Jeg frøs en vis legemsdel af og havde fundet de store støvler frem igen i et forsøg på at holde varmen.

Jeg stinker nu af bål, har iskolde tæer - og store forventninger til weekenden - hvor jeg helt klart er nødt til at give den sofa lidt omsorg. Jeg napper lige en enkelt arbejdsdag mere ude i den kolde virkelighed.

Se nu her

Da nøden var allerstørst - og jeg var ved at miste pusten over alt det haveaffald, der i løbet af en god arbejdsweekenden havde hobet sig op, stillede en god hjælper med verdens største trailer på min matrikel.

Et par timers arbejde i fællesskab og en god middag og så kunne jeg sætte et tjek ved det punkt på to do listen. Hurra for gode hjælpere.

Gråtoner

Mine pinde maler med gråtoner - og jeg har endelig en Peasy cardigan undervejs. Jeg har set den flere steder rundt i blogland og hørt den kalde på mig - højt og insisterende.

Jeg skulle lige knække koden til det engelsk mønster, som drillede mig lidt i går. Jeg opdagede, at det ikke var sproget, der drillede - men at jeg nok er bedst til opskrifter, hvor man gør en ting af gangen og ikke skal gøre både det ene og det andet samtidig. Når jeg går ind i strikken, er det ofte for at tømme hovedet og for netop ikke at skulle være på forkant, som jeg så ofte skal i den øvrige del af mit liv. Men hvis det er nødvendigt at være på forkant for at strikke en Peasy - tager jeg det med - for det er en trøje jeg må eje :-)

Farven bliver rigtig god i en blanding af højlandsuld og alpakke - selvfølgelig fra Garnudsalg - Jeg gik efter den lidt mørkere grå - men ikke mørke - og den tror jeg kommer frem med de her to garner. Giv mig strikketid - så jeg kan komme videre :-) God tirsdag til jer derude

Lille lilla strik

Den lille tunika er nu løbet af pindene og har fået knapper og hele moletjavsen. Den er fin og lækker - og snart klar til at blive sendt i retning af en lille lækker snart-lilla tøs. Det er ikke meget at fremvise efter en udvidet pinse-weekend - men lidt har også ret. Og nu med faktaboks :-)

Faktaboks
Opskrift : Babystrik på pind 3 - Bella Tunika
Pind:  3,5
Størrelse : 0-6 mdr
Garn: En tråd højlandsuld og en tråd alpakka fra Garnudsalg
Forbrug : 75 gram - fordelt på 30 g alpakka og 45 g højlandsuld

Max udfordret

Have-nyderen er kommet på overarbejde og har suget lærdom til sig. Jeg er nu en ren mester ud i mælkebøtte-optagning - og vi er blevet enige om, at skvalderkål er et super-godt bunddække. Armene er lidt små lange og benene trætte.

Mine have bliver vist aldrig pryd-have men har det her lidt vilde, uregerlige og naturagtige look. Tilgengæld er der lige nu monster-stakke af fældede træer, buske og andet haveafflad hele to steder i haven..... og havefolket har forladt matriklen.... Jeg lurer lidt på om, det kan transporteres i min Peugeot 207 UDEN krog.... og tænker gode råd er dyre og håber, hjælpen er nær.

Lilla lækker

Pinsen kommer ikke til at byde på så meget strik - og jeg forsøgte derfor at give den max gas med pindene i fredag. Jeg gik efter at slå nye rekorder i speed-strikning - men hovedet og kroppen ville bare ikke helt være med, og jeg faldt i søvn flere gange i løbet af aftenen.

Det er simpelthen noget af det værste - at blive overmandet af træthed, når man har en anden agenda. Jeg bliver så irriteret over ikke at have uanede kræfter - og synes det er soven på sofa er spild af god weekend.

Lidt lækker lilla er det blevet til. Bærestykket på en lilla tunika til den lille pige i Højlandsgarn og alpakka blev det til. Jeg satser nu på at smugstrikke mellem hakkeriet i bedene og trillebør-køreriet