Familie-fræs

Med 6 børn i alderen 3-12 samlet under samme tag er der drøn på. Nogle laver gymnastik, andre hører musik, enkelte surmuler og små-skændes, og et par stykker er taget på langtur med fædrene. Livet leves, og det leves ud i kanterne. Det er livsbekræftende, og ørerne summer af lyde.
Jeg strikker videre på strømperne og mangler nu kun 1½ strømpe. Det er en kamp - men jeg nyder pigernes glæde ved produktet. Det er god terapi, inden jeg skal i gang med at trævle Liselotte op. Heidis arme er også for korte. Så der er kun en udvej, og det er en OM'er i størrelse small.

En fremmed by med uudforskede strikkebutikker er giver uro i kroppen. Så formiddagen bød på en tur til Hobro, hvor vi tjekkede den lokale garnpusher ud. Det blev ikke til det helt store. Et par nøgler garn til et tørklæde eller til lageret og Astrid mener, at det er på tide, hun lærer at brodere.












Kuppet blev derimod gjort i den lokale vinhandel, hvor de havde kinesiske lotus the bolde - De ser fantastiske ud, duften fra posen er umodståelig, og jeg glæder mig til en kop varm thé

Lige nu er der helt stille i huset. De andre er draget ud og jeg er overladt til en gang stileretning og hundepasning. Der er ro på alle fronter, og jeg tror lige, jeg napper et par omgange på strømperne. Jeg kan mærke, ferien og roen er ved at sænke sig over mig.

Øv altså

Liselotte er færdig, skyllet op, der er sat knapper i, og jeg var så klar til at promenere ud i verden i en smart og lækker trøje - men den er bare ikke god til mig.............. eller også har jeg ikke haft tungen lige i munden, da jeg strikkede den. Ærmerne er blevet lige en anelse for lang og jeg ligner en trommel, når jeg har den på. Jeg er rigtig ærgerlig og går nu ud i verden for at finde en person med lidt længere arme end jeg. Mit første bud på lange arme er Tante H, som selv havde planer om at strikke en netop brun Liselotte. Måske vil hun overtage min ?

Strømper glider af pindene. Jeg når ikke at få taget billeder af dem, for de ryger på fødderne med det samme. Det er strik, der vækker glæde, selvom jeg synes det er lidt triviel strikning.

Frem med kufferten

Påskeferien er skudt igang med en gang pakkeri. I morgen sætter vi kursen østover til en gang nærvær og hygge med familie. Børnene glæder sig til at se deres fætre og kusine og jeg glæder mig til en god gang tæt snak om strik, børn og andre af livets fortræffeligheder.

Der er skrevet lister, strøget og vasket tøj og diverse strikprojekter er pakket lidt. Strømpestrikkeriet skrider frem og jeg mangler nu kun 5 strømper inden alle pigerne kan promenere med stribede fødder.

Nye strikkedrømme

Påskeferiens frihed er lige om hjørnet, og nye strikkeidéer vælter ind over mig. Flere tørklæder står i kø for at komme på pindene, pigerne mangler en forårssweater og i det Knittys forårskollektion lokker dette tørklæde. http://knitty.com/ISSUEspring08/PATTlaceribbon.html. Måske strikket i en sart lilla eller murstensrød ?

Mens idéerne tager form og laver deres egen prioriteret liste i mit hovedet, har jeg slået op til strømper til pigerne. De mangler meget hjemmestrikkede strømper, synes det - og så må jeg jo overgive mig, selvom jeg er meget produkt-orienteret og ikke nyder processen så meget, når det er strømper, der er på pindene.

I morgen er det sidste dag inden ferien. Der er lidt arbejde på kalenderen også i ferien - men også masser af tid til bare at være og bare at gøre - lige det der byder sig. Jeg glæder mig.

Voilà en Liselotte

Så røg Liselotte af pindene. Den er nu skyllet op og ligget til tørring. I morgen går turen til Vesterhavet for at hente knapper - Den er prøvet og passer som støbt. Jeg glæder mig til at få den i brug. Den bliver fantastisk til mine højhælede brune støvler.

Vesten til min barndomsveninde er også blevet færdig. Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet og usikker på størrelsen. Nu er den også skyllet og lagt op. Så kigger jeg på den de næste par dage og vurderer om, den er værdig til at blive sendt ud af huset.

Ligenu er der ingen større projekter på tegnebrættet. Jeg har stadig et par tørklæder i kurven, der skal gøres færdig. Pigerne har bestilt strømper til de sidste kolde dage og måske skal jeg hækle et tørklæde efter denne opskrift http://www.markno.blogspot.com/

Foto: Marianne Knorborg

Forårsdrømme

Foråret er på vej. Det mærkes på det forunderlige, der sker, når jeg handler. Blomsterløg og små breve med diverse frø finder ubemærket vej til kurven sammen med mælk og kartofler. Engang i mellem finder jeg stakken frem og planlægger, hvor i haven de mange frø og løg skal spredes. Så mærker jeg lidt af forårets energi.

Snart skal haven gøres forårsklar. Bedene skal ryddes for blade og andre af vinterens efterladenskaber. Terassen skal fejes og krukkerne skal klargøres til nye blomster. Endelig skal Astrids køkkenhave have en ordentlig omgang, så den er klar til hendes afgrøder. Jeg skal også have et kik på den pilehytte, vi satte for et par år siden, og som vist snart er klar til at blive samlet i toppen.

Et enkelt bed er ryddet totalt efter vi i efteråret fik gravhund. Det er dens bed - mener den vist. Det har kostet et par pæoner, juleroser og andre fine sager. Men det er samtidig en fryd at se den med snuden dybt begravet og jorden der står i skyer om den. Måske skal den bare have lov ?

Søndag, når den er bedst

Smagen af frihed er stærk søndag morgen, hvor vi tager hul på en dag uden et eneste punkt på programmet. Idéer opstår og leves ud. Køkkenbordet er dækket af aviser, og der arbejdes med maling, spartel, stof, garn og stearin. Der diskuteres heftigt og snakken går. Det er søndag, når søndag er bedst.

Heldig mor

Det er overvældende at blive begavet på en ganske almindelig fredag. Mine piger er kommet hjem fra skole og børnehave med de mest fantastiske ting. Lyset i deres øjne når jeg åbner og ser på deres frembringelser og deres åbenlyse glæde ved at give, varmer langt ind i sjælen.

Huset er fyldt op med blomster fra min kæreste mand. Han ved endnu ikke, at han igen har givet mig blomster - men han skylder mig en halvtredser :-)

Klud til hals og bord

Efter at have været fraværende mentalt over længere tid, har jeg nu taget klud i hånd og er ved at rydde huset. I første omgang så det ud til at en bulldozer var et bedre alternativ. Men nu begynder jeg igen at kunne se hele flader, og målet er, at huset ligner sig selv, når min familie kommer hjem. Lige om lidt er jeg klar til weekend.

Kluden til halsen er også færdig. Jeg har været lidt skeptisk undervejs - men tror nu den kommer til at hænge godt om min hals.

Strikkeprøven er lavet, og her er beviset. Jeg er klar til at slå masker på til Liselotte :-)

Klar til en Liselotte

Postbudet er nok en af mine ynglingspersoner - især når han banker på, fordi det han bringer ikke kan gå i postkassen. I dag var det det lækreste lys chokoladebrun med et twist af røde og blålige nuancer fra http://www.garn.dk/

Garnet er nu vundet op og fylder hele strikkekurven. Jeg mærker lidt på det og nyder synet. I aften gør jeg klar til at lave strikkeprøve - og nu hvor jeg har skrevet det her, må jeg hellere lave den strikkeprøve. Der er god fornuft i at lave strikkeprøver - det ved jeg godt - men det klør bare så meget i fingrene for at komme rigtig i gang.......

Projektet er en Liselotte trøje. Det eneste, jeg mangler for at gå i gang med rigtig god samvittighed, er at få sendt pengene til Liselotte for opskriften - men de kommer afsted i morgen :-) Køb dit eget mønster her : http://www.etsy.com/view_listing.php?listing_id=9936501

Vi pakker os

Vinden suser igen, og det knager og brager i det gamle hus. Vi fryser om tæerne er krøbet sammen i stuen med tæpper, dyner og fuld drøn på den gamle kakkelovn. Vi drikker thé med og uden sukker . Alle har fundet deres krog og der bliver syet, strikket, læst og indimellem kommer der en ny historie i spil - Historie fra skole og fra arbejde. Kvalitetstid, når den er bedst.

Rent bord

Skrivebordet er nu ryddet. Opgaven er pakket langt væk og får lov at hvile, indtil påskeferien byder på et par sammenhængende fridage. Jeg føler befrielse og lettelse, selvom kampen ikke er helt overstået. Nu er der ihvertefald våbenhvile det næste stykke tid.

Al den tid og energi jeg nu får frigivet, skal i første omgang bruges til at få monteret min petroleumsvams. Jeg mangler lige de allersidste pinde på det ene ærme. Den bliver god til en kold dag med hunden, og min 10 årige datter synes, den er sej. Det er virkelig et "godkendt" tegn. Ofte rynker hun på næsen af mine frembringelser.

Hendes patchwork skrider fremad - vi famler os frem - men resultatet skal nok blive godt. Hun er grundig og tålmodig og har fingre, der knibler, fordi hun bare er nødt til at lave noget kreativt, som hun siger. Hun er arveligt belastet.

Eksplosionsfare

Nu er det altså snart på tide, at jeg bevæger mig ud af det her arbejdsværelse, lægger teorierne og de støvede bøger på hylden for ellers enten eksploderer mit hoved eller også visner jeg ligeså stille væk.

Jeg er distræt, irritabel og deltager ikke nærværende i det liv, der udspiller sig lige her omkring mig. Jeg tænker tanker, forsøge at samle tråde og skabe sammenhænge og samtidig tager den ene dag den anden uden, jeg for alvor deltager i det virkelige liv.
Det er en proces, jeg på engang nyder og afskyer. Jeg nyder den rus, det giver, når et afsnit knækkes og sammenhængen opstår både i hovedet og på papiret. Jeg pines i processen og har et hoved, der er ved at eksplodere i forsøget på at trækkene enderne mod hinanden. Det er læring, og det gør ondt.

Mønsteret fra min studietid gentager sig. Hele formiddagen går med at bladre i bøger, læse lidt hist og pist, lave overspringshandlinger og i det hele taget bevæger jeg mig som katten om den varme grød. Over middag er det som om, der går hul, og teksten begynder at flyde fra fingrene, og jeg får sat sætning for sætning på papiret. Derefter er det svært at slippe for mig - og jeg giver først rigtig slip, når søvnen overmander mig.

I morgen er sidste dag i denne omgang. Onsdag træder jeg tilbage ind i virkeligheden og bevæger mig derud, hvor livet leves, og hvor det kræves at jeg deltager 100%.

Byernes by og min by

Det er som om, jeg ikke rigtig kan finde min seng. Jeg har ikke helt fået nok weekend endnu - selvom jeg virkelig har gjort et godt forsøg her til aften. Ryggen og halsen på min petroleumsfarvede trøje er gjort færdig. Jeg har drukket the, surfet på nettet og ladet op.

Napoléon er blevet slået af flere omgange og endelig vendt tilbage til Frankrig efter sit eksil på Skt-Helena og hviler nu i Invalide-kirken. Flere steder skal besøges og genbesøges på baggrund af den serie, når jeg igen til sommer kommer tilbage til Paris.

Paris giver mig luft under vingerne. Det føles stadig lidt som at komme hjem, når jeg ser kuplen på Montmartre, toppen af Eiffeltårnet og når det franske sprog klinger i radioen. Jeg glæder mig til at skulle vise min by frem, når vi tager på rundtur i Frankrig med vores ynglingsfamilie til sommer og håber, at kunne give dem bare en gnist af den passion, jeg føler for byen, sproget og landet. . Mon de også sætter pris på at skulle gå i Napoléons fodspor og besøge Invalidekirken, Fontainebleau og Malmaison ?

Klar til at holde weekend

Skrivebordet er nu ryddet, huset har fået en omgang efter at have været overladt til min familie i weekenden, hvor jeg har siddet limet fast til min kontorstol med øjnene fast hæftet i en enten en bog eller på skærmen - og jeg er nu endelig klar til at tage hul på weekenden. Nu må devisen "bedre sent end aldrig" virkelig stå sin prøve - og jeg skal indenfor de næste par timer have tanket energi op til at komme godt i gang med ugen i morgen.

Total afslapningsopskriften står på sofa med tæppe, strik på det forsømte strikketøj, en kop varm thé importeret direkte fra Frankrig, familien Sommer og Napoléon på TV. Energien skal op i top og gerne i en fart.

Jeg er egentlig ikke den store hverken thé eller kaffedrikker. Thé har indtil nu været noget, jeg forbandt med sygdom, og noget jeg kun drak, hvis jeg virkelig havde det dårligt.

Men al den snak om thé her i cyperspace har alligevel givet mig lyst til at give det en chance. Dåserne er i en fryd for øjet, og når de åbnes, mødes man af den mest liflige duft, der har givet selv mine børn lyst til at smage. Vi har eksperimenteret med de forskellige théer både med og uden mælk og sukker. Pigerne er ikke overbeviste.

Tilgengæld synes de, det er et hit at lave théen til mig, og jeg har fået serveret mange kopper i løbet af dagen med tilhørerende gættekonkurrence om hvilken thé de nu havde valgt. Det franske firma har fin service, og théen var her kun 4 dage efter den var bestilt. Du kan selv kigge med her http://www.kusmitea.com/

Med théen i hus er imidlertid opstået et ny behov for enten en thétermokande eller en thévarmer. Jeg har ledt med lys og lygte efter en thévarmer enten jeg eller en af pigerne kan fremstille - men er endnu ikke faldet over "modellen". Tilgengæld er jeg ret lun på Eva solos tebrygger. Ærgerligt at der er så længe til fødselsdag og jul.

Overspringshandlinger

Opgavehelvede fylder stadig i mit liv. Der er lang vej i mål og et stramt program for at komme så langt som muligt, inden hverdagens og praksis-sumpens gøremål igen presser sig på og stjæler opmærksomheden og energien. Hele formiddagen er nu gået med at lave oversprings-handlinger for at undgå skrivebordet og skrivekrampen, der er tæt forbundet med skriveprocessen.

Andre gøremål er blevet tillagt stor betydning og er blevet udført med stor iver og indsats. En af de både, der er sat i vandet, er at min store pige længe har snakket om at ville lære at sy patchwork.... Stoffet er indkøbt til hendes første par grydelapper, der er klippet karton og syet stof om og hun er nu ved at være selvkørende - ihvertefald indtil der skal skiftes tråd. Det er noget af en udfordring for både hende og for mig - eftersom jeg faktisk ikke har en døjt forstand på patchwork - men vi prøver os frem i fællesskab.

Jeg giver den nu lige en ordentlig skalle med læringsteoriernes gyldighed inden for det moderne samfunds rammer - inden jeg sniger mig ind i stuen til de andre, som holder stormvejrs-hygge i sofaen med video og snolder.