søndag den 29. december 2013

Årets strik-kavalkade

En af de ting der fylder en del her på årets sidste dage er alverdens årskavalkader. Der er nyhedernes, sportens, kongehuset og her i blogland er der også strikkens.


 En rundtur på bloggen og i billedarkivet for at genopfriske og minde mig selv om sendte mig langt omkring. Der er løbet en del meter garn gennem fingrene, kan jeg afsløre og en del sindsstemninger er strikket ind i de forskellige trøjer, tørklæder og småtterier.

Der var Stine-musens efterskoletæppe, lockout-trøjerne, sommerferie-strik med en duft af solcreme og julegavestrikkeriet med tanker i retning af modtageren og dennes betydning for mig. Hatte-strik og strømpestrik. Tilbebehørs-strik fordi jeg liige manglede til den nye nederdel - og lidt velkommen-til-livet strik.

Når jeg kigger på strikkeriet, kan jeg mærke den sindsstemning, de er strikket i - jeg kan huske konteksten og jeg kan huske, hvor jeg var på det tidspunkt af året. Jeg strikker med krop og sjæl og min strik er mit mentale bibliotek. Der gemmes og bearbejdes livets udfordringer og glæder.

Jeg hvæsser pindene, tjekker lagerbeholdningen ud og gør klar til at strikke mig godt ind i 2014.

11 kommentarer:

  1. Det er en dejlig tur gennem året, - vi der følger med kan jo også huske mange af kvalerne og sejrene. Bare ordet "lock-out-trøjer" kan få det til at gyse i mig......, - den periode har sat sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eva - ja der har været et par bump på vejen - både af den gode og mindre gode slags. Lockouten var helt klart et af årets lav-punkter - og har sat sig i ekstrem grad.....

      Slet
  2. En imponerende produktion. Hyggeligt med de små historier det hører til hver strik. Glædermigvtil st følge dine strikkerier og andet i 2014

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så hyggeligt at strikke historier og livet ind i trøjerne - glæder mig til at vise dig, hvad jeg skal brygge til næste år og er glad for at du gider følge mig :-)

      Slet
  3. Det er helt utroligt, hvad du kan nå. Jeg synes din produktion kendetegnes ved stor variation, du får virkelig lavet meget forskelligt

    SvarSlet
    Svar
    1. Stilforvirret eller mangfoldig smag ? Det er jo så spørgsmålet :-))) Jeg bliver grebet af både modeller, farver og teknikker - og så er det som om det breder sig og feltet bliver stort :-)

      Slet
  4. Dejlig tilbageblik - glæder mig til at se hvad der kommer på pindene i 2014, KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du kigger med - og jeg glæder mig til at at vise dig, hvad jeg finder på i 2014 Anette :-)

      Slet
  5. Med alle de lækre ting du har lavet i 2013 så kan det kun gå godt i 2014 også!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg holder stik Karina :-)

      Slet
  6. hej Mie
    Rigtig godt nyt år ...
    det er vildt imponerende alt det du har strikket og hæklet og syet for den sags skyld ..
    jeg gør som du - strikker tankerne med ind ...
    knus
    ps. hvis man kan ønske - ville jeg ønske du viste meget mere a' din strik - altså med større og måske flere billeder
    - det er ingen klage - bare et ønske og dine ting fortjener det :)

    SvarSlet