onsdag den 27. november 2013

Katastrofe-morgen

Det er som om udfordringerne i livet kommer i stimer - og kræver elefanthud, overskud og overblik, når de rammer. Jeg mærker en voldsom trang til at gå i flyver-skjul, mens jeg udfordres både i det private og i det professionelle liv. Jeg søger efter det sted, hvor jeg kan vende mig hen og finde ro - hvor der er plads til svaghed, klasken sammen og stille-væren.


I dag startede ellers roligt - ihvertefald den første time, jeg var vågen, inden mindstetøsen ringede grædende, at hun var styrtet på cyklen. Det kostede to fortænder - og vi står foran en formiddag ved tandlægen. Jeg hader hader hader, når der sker mine børn noget. Der går total både høne og løve-mor i mig. Jeg er som alle andre mødre klar til at forsvare dem med næb og kløer. Til at brøle og trække dem ind under vingerne samtidig med, at mit hjerte bløder for dem.

Samtidig forundres jeg over mine børns robusthed. Forundres over, at hun for 1½ time siden var helt utrøstelig, opløst og knust og med rette -  og at hun nu sidder og småtraller foran fjernsynet, mens vi venter på at skulle til tandlægen.

Vi har aftalt at eftermiddagen skal bruges på ren råhygge - og at det her hendes dag. Kald det bare over-kompensation. Jeg er ligeglad - hun skal overforkæles og klædes i al mulig omsorg og kærlighed. Det kalder dagen på.

Og lige om hjørnet venter december - er det ikke noget med julefred og julefryd ?

9 kommentarer:

  1. Sikke en grim oplevelse. Jeg husker stadig med gru, da min ældste knækkede en fortand i børnehaven. Han var SÅ sej og jeg var grædefærdig - især da tandlægen sagde, at det virkelig måtte have gjort ondt pga. en blotlagt nerve.
    Jeg håber, din datter får tænderne flot lavet. En dag med forkælelse og ekstra omsorg er bestemt på sin plads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tandlægen har gjort et godt stykke arbejde - og hun smiler igen - og det gør jeg også :-)

      Slet
  2. Det er så svært, når ens børn kommer til skade. Min datter fylder snart 30, og jeg får stadig ondt i maven, når det går hende skidt
    Håber tandlægen gør et godt stykke arbejde

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde han heldigvis og ydede fin psykisk førstehjælp til både mor og barn :-) Ja jeg har godt på fornemmelsen, at det ikke sådan lige går over den der mor-følelse :-) og godt det samme :-) Kh

      Slet
  3. Pu ha - sikke en grim oplevelse - jeg håber det bedste Cyber krammer til Mie-løve--hønemor fra enden løve-/hønemor KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var noget møg - men heldigvis er det fint lavet - og løve/høne-mor kan tage en dyb indånding :-) Knus

      Slet
    2. Godt det kunne laves fint Knus Anette

      Slet
  4. Stakkels jer!!! Jeg kender godt den følelse, at man bare vil vil gå i hi og have ro. Tid og ro. Jeg siger til mig selv: Godt jeg ikke bor i Syrien!! Godt at jeg har mad i mit køleskab og raske levende børn!
    Jeg ved godt at det ikke altid hjælper, men nogle gange gør det lidt alligevel. I dag faldt jeg på skolegangen foran alle eleverne, jeg mistede mine bilnøgler, fandt dem igen og bakkede lige ind i en stor bum!! Lortedag!! Men bedre end Syrien :-)

    Håber din datter er ok igen med fine tænder!! Stakkels lille skat!

    SvarSlet
  5. Haps - den napper jeg - den med Syrien.... det er godt at have nogle ting, der får en gennem de tunge dage. De lange dage plejer jeg at klare med et billede om at man kan spise en elefant, vhis man bare tager en bid af gangen - de tunge dage vil jeg fremover klare med Syrien i tankerne :-) Knus

    SvarSlet