lørdag den 2. november 2013

Og floff var det en hat..

... eller en mulepose-taske. Der er altså et eller andet med det her syning, med dimensionerne og med mine evner til at forudsige, hvad det ender med, der kikser en gang i mellem. Det er så slemt, at mindste-tøsen spurgte mig i ramme alvor om, det sjove ved at sy er, at man ikke ved, hvad det bliver til og slet ikke, hvor stort det bliver.


Nå men det blev altså en taske, fordi den ligesom voksede efterhånden. Det startede som en pose, hvor der skulle en snor i toppen, der ligesom kunne rynke den sammen. Men hvor heldig at jeg da vist lige manglede præcis den taske i min samling.

6 kommentarer:

  1. Jeg synes det er sødt sagt af mindste-tøsen - hun iagttager bare. Vis hende at man skal se muligheder..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør hun nemlig..... og processen er ikke altid sådan lige til at styre :-)

      Slet
  2. Det var dog den fedeste kommentar ever - jeg gnækker stadig lidt for mig selv (-:

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun spørger også "Hvad TROR du det her bliver til mor" - hun har opdaget at tingene nogle gange går deres egne veje - og man skal følge efter :-)

      Slet
  3. Ja nogle gange kommer der noget godt ud af ups'erne :-) Tak skal du have Mona

    SvarSlet