søndag den 11. november 2012

God strikkeøkonomi eller øv

Den grønne cardigan er nu endelig kommet på pindene. Jeg strikker uden egentlig opskrift - med forskellige opskrifter og et garn, der slet ikke passer til nogle af dem. Jeg famler mig frem og er ikke helt på hjemmebane.


Jeg er nogle gange, når jeg strikker ud fra hovedet lidt for langsom til at tage beslutninger - lidt for langsom til at erkende, at det er en ommer.... En hel nats strik og en trøje, der var nået til ærmegab her her til morgen blevet lagt til side. Den var blevet for løs i strikken, for lang og måske også en anelse for bred. Der er nu slået op på pind 7 istedet, og jeg gør klar til at tage turen til ærmegabet igen.

Det først-strikkede er ikke pillet op endnu, for hvad nu hvis, jeg kommer i tanke om, at det alligevel var bedst sådan. God strikkeøkonomi er der nogen, der vil sige - at strikke af garnet hele to gange. Jeg siger mest øv - for trøjen skulle jo helst have været i brug i går - især efter jeg har opdaget, at jeg har et par støvler, der matcher farven 100%.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Send en kommentar