lørdag den 31. december 2011

Årets sidste strik

Dette års allersidste strik er løbet af pindene - eller af nålen - sjalet har ligget et stykke tid i kurve og manglet den hæklede tingeltangel-kant. Men nu er det klar til brug, og jeg er nået et godt stykke ned i kurven af ufærdige projekter.

Har stadig en poncho, hvor der strikkes 220 masker pr. pind, hvor jeg kæmper mig frem pind for pind og har en klar intention om, at den skal over skuldrene snarest i det nye år. En multifarvet cardigan skal også hentes frem fra gemmerne - men den byder vist på optrævling - og det trækker ikke voldsomt i mig lige nu.

Jeg gør klar til det nye år - og ønsker I, der læser med et godt nytår med masser af krea- og strikkeinspiration.

5 kommentarer:

  1. Det ser ud til at være et dejligt sjal det der.
    Godt nytår til dig her fra Præstø - det bliver dejligt at se mere strik fra dine pinde i 2012.

    SvarSlet
  2. Jeg synes den blå farve ser helt fantastisk ud. Godt nytår til dig og dine piger

    SvarSlet
  3. Godt nytår søde Mie. Glæder mig til samarbejdet i 2012 både på skolen og med de mere kreative indslag. Knus og tak for 2011

    SvarSlet
  4. Hvor er det fint dit sjal, er det lidt a la Rasmillas sjal med cirkler? Dejligt at se nogle andre farver.

    SvarSlet
  5. Også et godt nytår til Præstø Kirsten - jeg nyder dine kommentarer her på bloggen og håber at høre fra dig også i det nye år :-)

    Britt - jeg kan godt se, det ser lidt blåt ud - men kanten er faktisk grøn - men sjalet er blevet lige i øjet :-) Også godt nytår til dig

    Kære Pernille - glæder mig også meget til både krea- og andet samarbejde. Vi skal nok give både gas og baghjul også i det nye år :-)

    Bebiane - det er blevet et rigtig godt sjal - men det er fra Homemade og ikke fra Rasmilla - den opskrift har jeg nu også til at ligge - og den skal helt sikkert snart på pindene. Sjaler kan jeg ikke få nok af - hverken på pindene, om halsen eller i kurven :-)

    SvarSlet