mandag den 12. december 2011

Flyv, flyv

Wroum sagde det - og nu sidder jeg så her mandag morgen, lettere vindblæst i håret over livets hastighed og undrer mig over, hvor den weekend lige blev af.

Weekenden har været fyldt med gode mennesker, dejligt samvær og masser af ting at gøre, ordne og få på plads - både af skole og juleagtig art med et lille pusterum lørdag aften, hvor jeg lod mig falde dybt dybt ned i sofaen - bare lige lidt.

Søndag aften var mellemste-tøs travlt beskæftiget i køkkenet. Lidt i sidste øjeblik og med brug for en støttende hånd her og der, selvom hun gerne vil selv og er tæt på at være selvkørende. De fineste kager blev frembragt til klassens julekalender. Processen blev ikke lettere af at være i sidste øjeblik, hvor det søndag eftermiddag ikke var muligt at fremskaffe malede mandler, og vi derfor ikke kunne springe over det lave gærde, men måtte smutte, hakke og male selv.

Lige nu er jeg næsten klar til mandag - og til en sidste uge inden ferie. God mandag til dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar