torsdag den 16. oktober 2008

Kreativiteten blomstrer

Der fremstilles stadig gaver i stor stil i Julemandens værksted, og nissemor forsøger at holde tungen lige i munden og temperamentet i ave, når der kaldes og rives i mig fra alle sider. I dag har symaskinen summet, og de store piger har bandet over maskineriet, som ikke altid vil køre lige ud - mener de....

Mit køkken ligner nu for alvor en slagmark, og vi har opgivet at indtage flere måltider der, inden alle sagerne pakkes lidt sammen. Der er fremstillet fine æsker at pakke sammen i :-)


I dag har vi dog også været et smut ved Vesterhavet. Jeg lokkede med besøg i garnbiksen derude og fik på den måde de 4 tøser med ud i luften. Luft under vingerne er god for kreativiteten og for tålmodigheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar