søndag den 27. april 2008

Pludselig søndag

Det var en weekend, der gik inden jeg helt fik set mig om. Dejligt samvær med gamle studiekammerater i går, hvor skolesnakken gik ivrigt og hvor jeg kom derfra fyldt op med gode minder, gode historier og også nye ideer til min daglige praksis. Mennnesker jeg sjældent ser, men som jeg er bundet sammen med af en fælles faglighed og historie.
Pigerne har været kreative det meste af weekenden med maleri, strik og lavet kik-kasser til små plasticdyr. De har fået deres egen bolig i skotøjsæsker med puder, tapet, små billeder, kommoder m.m.

Det er ikke blevet til så meget strik. Jeg har dog fundet kalendertørklædet frem i kurven igen - og håber på lidt ro her til aften og et par afslappende pinde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar