På en eller anden måde

Uden jeg rigtig har opdaget det - uden at det kan ses i min kalender - uden at jeg ved, hvor det kom fra, er den her uge alligevel ved at ende med at være rigtig hektisk og uden tid til bare at være og bare at mærke efter.

Jeg har igen forsøgt at starte mit løberi op. Det er set og gjort før, uden jeg rigtig er nået til det famøse punkt, hvor man nyder det,hvor det holder op med at gøre ondt og være småkedeligt. Jeg har ikke oplevet den følelse af at blive løbe-høj som de inkarnerede løbere taler om - men jeg vil ud over kanten.

Løb er en motionsform, der passer ind i mit program, hurtig og effektivt - men jeg skal godt nok have mig selv hårdt i nakken for så også virkelig at komme afsted. Det er som om jeg er mere til sofa og konfekt end til motion og gulerødder.