Degnen rydder op og rydder ud

Sommerferien bliver så godt skudt igang med en ordentlig overhaling af arbejdsværelset. Der er bunke på bunke, stakkevis af papirer, kompendier, kopiark med clips, små notatlapper om dette og hint og alt det løse. Det er nu ordnet og systematiseret efter bedste evne. Der er tomme hylder - klar til næste års bunker og stakke.

Jeg kan godt blive lidt svimmel over mængderne, når først sagerne folder sig ud af stakkene og det vakuum det er pakket i skabe og hylder med. Det er svimlende mængder af materiale, papirer, bøger m.m. der er samlet her i rummet - for slet ikke at tale om fjernbiblioteket i kælderen.

Det bliver et specielt syn og noget af en mundfuld, hvis der fra næste år kræves større grad af tilstedeværelse på skolen, og vi skal have kontorplads der. Det kommer til at kræve enorme tilbygninger, hvis mine kollegaer har bare en brøkdel af det, jeg har  - og jeg må vist selv allierere mig med en med trailer med dobbelt hjul for at fragte det bette-kun af skolesager, der fylder huset her.

Blød landing

Ih altså - det er alligevel utroligt, at jeg ikke bliver klogere - men nu er roen ved at finde mig. Det krævede en blød landing i sofaen med strikketøj og hækletøj indenfor rækkevidde. Jeg ved jo, at roen er lige der og alligevel er det som om jeg ikke altid kan få fundet derhen - heller ikke når jeg trænger allermest.

Nu er jeg landet - efterskoletæppet får min opmærksomhed, og pigerne nørkler med hvert deres lige her omkring mig. Ah ferie - og flere uger af slagsen foran mig og foran os.

Ferie-ramt

Endelig endelig ramte ferien mig. Lige pludselig og længe ventet. Det er som om, kroppen ikke rigtig har forstået det. Den står stadig i højt gear og alarmberedskab. Den er stadig klar til at rykke ud og arbejde igennem - og samtidig er kræfterne sluppet op. Den der belastende overtræthed, hvor man mærker hjernen kører markant langsommere, og hvor det næsten er en umulighed at få udrettet bare det mindste.

Jeg ved det - jeg genkender følelsen, og alligevel bliver jeg overrasket over det hvert år. At det lige tager et par dage at lande i ferien - at det kræver tilvænning. Næste uge står på et par dage med møder og lidt små-planlægning af næste skoleår, og så tager vi i sommerhus. Der rammer ferien mig for alvor, ved jeg. Der hvor der ikke lige ligger et par "hør-og-bør" og kalder.

Forunderligt hvordan man skal lære kroppen det der med at slappe af, at det er en tilvænning, og ved at der i den anden ende af ferien også venter er en kamp, når hverdagen igen banker på. Men lige nu forsøger jeg bare at lande med begge ben i ferien, finde den indre ro og få batterierne solidt placeret i opladeren.

Lige der i midten

Første barn translokeret, eller hvad det nu hedder, fra den danske folkeskole med afgangsbevis, borgerlige ord med på vejen, stolte forældre og hele moletjavsen. Forunderligt og uvirkeligt og samtidig nærværende og lige her og nu.

Lige der midt i skolelederens ord om at livet består af en række valg, at det ikke altid går som vi regner med og at den indstilling vi møder livet og dets udfordringer er altafgørende for hvilket liv vi skaber og lever, lige der ved siden af min storetøs, der nervøst trippede efter at se sine eksamenskarakterer - lige der midt i alt det festlige, vemodige og naturlige, fandt jeg roen og den der varme følelse af at være på rette vej, af at mine piger er på rette vej og af, at vi skal huske på at nyde vejen, mens vi går på den.

Ferien lurer lige om hjørnet - og der skal vi gå på et par veje eller to. Sammen og hver for sig - og vi skal nyde vejen hele vejen. Det bliver dejligt - og jeg håber virkelig, at man kan strikke på den vej......

Rundtosset

Hæklenålen svinges igen - ikke på tæppet - men på et lille oversprings-projekt i form af en masse cirkler, der måske en gang ender som et sjal. Garnet er fra reste-bøtten - og der er mange mange rester at tage af.

Det er et hyggeligt og overskueligt projekt her, mens vi ræser mod sommerferien, der nu så meget indenfor rækkevidde, at jeg næsten kan mærke den i fingerspidserne.

Krea med efternavn

Det kreative univers skaber nye behov - ikke bare hos mig men også hos pigerne, der længe har snakket om at få egne tags til at sætte i herligheder. 3 piger betød 3 omgange mærkater - og et kompromis blev indgået. Tags med efternavn kunne bruges af alle.

Denne gang er de bestilt hos Hobbytime på Etsy. En større videnskab at få fundet den rigtige vej ind - og jeg fandt hjælp hos både Stjernefrø og By Fonnas vejledning. Da mærkaterne tilgengæld først var lagt i kurv, modtog jeg et billede til godkendelse af mærkerne, inden de blev lavet og havde dem kun få dage efter. Super-service, der varmt kan anbefales.

Nu er vi klar til at sy-amok og klar til ferie. Så klar......

Hys pyller-mås

Jamen tror I da så ikke lige, det lykkedes mig at skære mig selv forbistret dybt ind i blommen på venstre pegefinder med et dåselåg under madpakke-smøringen. Sikke et cirkus med blod, forbinding og ukampdygtig mor, der hverken kunne gøre madpakkerne eller aftensmaden færdig.

Det er nu holdt sammen på kryds og tværs med plaster og forbinding. Det dunker, og det føles meget bestemt som om hjertet er flyttet ned i fingeren. Men værst af alt er dog, at jeg ikke kan strikke. Jeg er rastløs, hys og pyller på en og samme tid.

Har nu forsøgt mig med alle mulige substitutter - men det er som om den finger enten mangler eller kommer i vejen lige meget, hvad jeg giver mig i kast med. Måske er det nu, jeg skal give de strikkeprogrammer lidt opmærksomhed istedet for at drive mine omgivelser med ud på vanviddets rand. Dumme dåse-låg.....

På den igen...

Det har været en brav kamp at nå hertil - Der har været fristelser, afveje, side- og overspring - der er blevet arbejdet på sagen dag og nat - og netop som jeg troede, jeg var tæt på målet, viser det sig, at jeg kun har tilbagelagt 2/3 del af ruten.

Det handler om efterskoletæppet, som I efterhånden har måttet lægge øre og skærm til et par gange undervejs i processen. De mange lapper er nu blevet hæklet omkring - men en oplægning på sengen viste, at det jo slet ikke er et sengetæppe endnu - med mindre kanten omkring bliver MEGET meget bred.

Et slumretæppe måske - men ikke et sengetæppe. Argh jeg trænger bare så meget til at blive færdig med det - men tager et hårdt tag i nakken og hækler i omegnen af 96 lapper mere - bare hun ikke kræver, de SKAL være forskellige fra dem, der allerede er lavet - for det kan jeg slet ikke gennemskue eller overskue, nu hvor de forskellige farver er spredt ud over tæppet.

Kom frisk Mie - you can do it - ihvertefald lige om et par dage, når jeg har fået lov at svinge strikkepindene - de trænger, og jeg trænger - og så er det forøvrigt godt, at der er omkring 4 år til næste barn begynder at snakke efterskoletæppe :-)

Prioritering

Benhård og skarp prioritering, afvejning og lige dele 'skal' og 'vil gerne' skal være overskriften for weekenden. Der er mange svinkeærinder, der lige kunne gøres og tages - jeg holder tungen lige i munden og øjnene skarpt rettet på målet.


Lige om lidt er det ferie med tid og plads til at svinge pinde, smøre symaskine, trække streger og nyde mine piger. Tid til at sove længe, dovne den og lade dage gå med det rene ingenting. Jeg glæder mig, og det er lige om snart.

Trænger til noget med ro på

Det går stærkt lige nu - rigtig stærkt - så stærkt, at man indimellem får hjertebanken, mister fodfæste, overblikket og glemmer noget af det, man egentlig skulle huske og plejer at huske. Det er afslutning på skoleåret, og der er mange ender, der skal bindes og der skal nå hinanden, inden året lukkes i - og samtidig har vi allerede åbnet næste års bog og skrevet de første par sider. Der jongleres, skrives lister og lægges fundament - alt mens jeg desperat forsøger at holde tungen lige i munden - og glemme alt om det, der også trækker i mig.

Strik, syning, krea-tid, hygge-tid. Den er der - lige her om lidt - friheden og tiden til at følge impulserne - Jeg skal bare liiiige først - og det imens jeg forsøger ikke at tabe for mange bolde på gulvet.

Valg af strikke-app

Mange af mine opskrifter ligger allerede elektronisk - og kan bringes frem og tilbage, hentes frem og deles både herhjemme og på farten. Jeg drømmer nu om at knække koden til de smarte strikke-apps, hvor man kan følge sit mønster, sætte markører og skabe overblik - men er gået lidt vild i junglen. 

Jeg er i tvivl, hvilken app jeg skal vælge - Knit Companion eller JKnit. Jeg har svært ved at gennemskue forskellen på de to - og i tvivl om, hvorvidt de er pengene værd. Er det en hjælp eller er det for besværligt at sætte tingene op - så mønsteret kører derinde ? Vil du dele din erfaring med mig ?

Blær og inspiration

Jeg har en kollega, der seriøst hele sidste år gik og blærede sig med de her to nederdele fra Porcelinge. Jeg trak i den flere gange og truede med at flå dem af hende. Nu har jeg fået lov til at låne de fine sager, under påskud af at ville lave noget ligende - og overvejer i skrivende stund at sige mit arbejde op og forlade landsdelen i nattens mulm og mørke med skøn-herlighederne.... (Jeg har prøvet dem i smug - og de passer som var de syet til lige præcis mig:-)

Min krea-veninde som er ferm med symaskine og taler sy-sprog har lovet mig at hjælpe mig med at lave min egen nederdel - og hun har guidet mig tålmodigt gennem indkøb af stoffer til en sådan sag. Jeg bliver lidt handlingslammet der mellem alle de mange stoffer og er slet ikke i stand til at overskue eller vælge noget som helst. Men de her stof-stykker skulle gerne snart og helst i går blive rimpet sammen til en nederdel.

Tøserne mine ryster på hovedet og mener igen, jeg er helt galt afmarcherede - De mener, at modellen emmer af Hjerl Hede og ligner en forklæde-kjole fra det forrige århundrede. Mellemste mener bestemt, at min elever  spørger om vi har fået en kantine på skolen og om det er mig, der bestyrer den, når jeg tropper op i nederdelen. Frække unger.

Sølle strik

Her søndag aften hvor weekenden er brugt - godt og grundigt - og der kun er en lille bitte rest tilbage - er jeg nødt til at melde, at der ikke har været meget turbo-strik og glødende pinde over det. Et sølle halv bærestykke er det blevet til - fordi der ikke har været så megen nørkle-tid, og fordi det hæklede tæppe har stjålet en god del af den tid, der alligevel er blevet fundet her og der.

Og så har jeg været sådan lidt små-træt om aftenen - Jeg ælsker at strikke den halve nat. At strikke på det tidspunkt, hvor dagen alligevel er slut og ikke skal bruges til mere - der hvor der ikke går noget fra nogen, fordi jeg strikker amok - og jeg er ofte at finde kl. 3-4 stykker enten fredag eller lørdag nat i mit ynglingshjørne med knitrende pinde. Men ikke i denne weekend hvor øjnene er gledet i og trætheden har overmandet mig langt før kl. 2. Spild af god strikketid at sove..... Manisk og neurotisk - overhovedet ikke :-)

Laske daske lørdag

Lørdag er brugt på at fange og binde løse ender. Der var pludselig en masse af de dersens små-opgaver, som ikke tager længe at løse - men når det hober sig op, kræver det alligevel det meste af en lang lørdag at finde ståsted og fodfæste igen.

Så nu er der så godt som bund i vasketøj, haven har fået en sporadisk overhaling, der er tørret lidt hist og pist, ryddet lidt her og der, arbejdet lidt med finpudsning af dette og hint - og pigerne har givet sig i kast med deres værelser.

Jeg har i den forbindelse begået en mindre genialitet - nemlig at gøre storetøsen ansvarlig for at hjælpe de to mindre søskende med at få bund i deres kaos. Hun styrer nu førstesalen med hård hånd og med en stemmeføring, der er en diktator af værste skuffe værdig. Hun er bestemt og de slipper ikke udenom. Hun giver en hånd her og der, når de mister overblikket - og lur mig om de ikke på et eller andet tidspunkt kommer til bunds.

Mellemstetøsen erklærede godt nok lige for lidt siden, at hun lige så godt kunne rydde det i kasser, for hun ville ikke være færdig med at rydde op, før hun skulle flytte hjemmefra..... Jeg har is i fryseren - mon ikke snart det er tid til pause-is....

Tidsrøveri og legeplads

Måske en overspringshandling, da jeg sad med hækleriet i går aftes - eller også udsprang det af et ønske, jeg længe har haft om at lave en nyt header til bloggen. En tur ud på nettet for at finde en "how-to" og fluks var der gået mange mange timer.

Jeg er novice og har meget få færdigheder. Det hele bygger på sund fornuft og lad-mig-lige-prøve at gøre sådan her og se hvad der sker. Programmet jeg har brugt er Picmonkey og det rummer masser af fineseer både på i den gratis version, som jeg har brugt og i den udvidet udgave, som kræver betaling.

En ny legeplads - og en ny tidsrøver. Måske der sker yderligere ændringer for lige nu er bloggen, som en veninde sagde i går "lidt for fesen til at vise, hvem du er....." og lige om hjørnet lurer jo weekenden.

Med tvungen arm

Efterskoletæppe til Stine-musen skrider på det nærmeste ikke fremad - og når det gør, er det langsomt - ekstremt langsomt, som i snegle-langsomt. Jeg har nok mistet interessen en anelse for det og for processen, men ved godt, at det ikke nytter noget, og at jeg ligesom har en deadline og en pige, der glæder sig så meget til tæppet. Det hjælper lidt på motivationen, men også kun lidt.

Jeg laver aftaler med mig selv - om at skulle lave så og så mange rækker, inden jeg må strikke på andet. Egentlig havde jeg en klar aftale om, at når den lilla og sorte cardigan var færdig, skulle jeg nå markant længere på tæppet FØR jeg måtte slå op til nyt.

De der strikkeaftaler med mig selv er jeg bare ikke vanvittig god til at holde. Der kommer altid en idé, et projekt, et behov på tværs - og jeg har slået en lille smule masker op til en sort sag, jeg viser senere. Men jeg SKAL altså også hækle på det tæppe....