Fredelig fredag

Roen spreder sig lige så stille i kroppen. Det er fredag, og allerede længe siden jeg landede på matriklen. Børnene er løbet til og fra i løbet af eftermiddagen, mens jeg har siddet med benene opppe og strikketøjet i hænderne. Luften siver lige så stille ud af ballonen, og lur mig om jeg ikke lige så stille slapper af og lander efter en krævende uge på flere fronter.

Islænderen skrider fremad - trods det lille set-back den anden dag. Jeg er stadig i tvivl mht størrelsen - men satser på, at den kan passes til efter vask. Ellers er der garanteret en frivillig aftager.

Måske det her skal være weekenden, hvor jeg får styr på mine opskrifter og får dem samlet ét sted - istedet for have dem spredt i kurve, skuffer, reoler, mapper, kasser m.m. over hele huset. Måske - men kun hvis jeg gider. Lige nu gider jeg godt en time mere med benene op og strikketøjet i hånden.

Halloween

Det er med lidt dobbelt-følelse, at jeg nu har tæsket rundt de sidste par timer for at støve et kostume op til mellemste, som meddelte, at hun skulle være udklædt til spejder i aften i anledning af Halloween. Heldigvis kan en gammel heksehat, der er lånt men aldrig leveret tibage, og en gang sort eyeliner redde meget.

Drømmene om at skulle være edderkop i eget spind eller græskar med lys i toppen - måtte vige tilgengæld for det moderen magtede at stampe op i løbet af en times tid. Stritten er blevet en fæl heks og endte med at være sådan nogenlunde tilfreds.

Den slags nye traditioner må være noget djævlen har skabt for at genere mødre mest muligt. Børnene hygger sig og synes, at udklædningsfester kan man ikke få for mange af - men for de stakkels mødre, der skal trylle og kreere.....

Varme trøjer undervejs

Den første trøje er nu af pindene og næsten klar til brug. Kakkelovnen har buldret for fulde hammer hele natten og alligevel var den små våd her til morgen, så jeg slukøret måtte trække i en af de gamle for at holde varmen på skolen.

En ny grå islænder kom også på pindene i går, men her til morgen valgte jeg at flå den af. Jeg har endnu engang begået den fejl ikke at teste strikkefasthed og den er klart op til flere numre for lille. Mon jeg nogensinde lærer, at det klart bedre kan betale sig at bruge 15 minutter på strikkefastheden end at lave for mange om'ere ? Jeg tror det ikke.

En god veninde har bestilt en Sarah Lund trøje, og jeg må nu i gemmerne og rode efter opskriften. Også der kunne jeg godt lære lidt af erfaringen. Jeg er en torsk til at få gemt og systematiseret mine allerede brugte opskrifter. De ligger i mange forskellige gemmere og kan ikke altid graves frem, når behovet opstår.

Snotten fremme igen

Næsen har igen været for langt fremme - og jeg har fået et hak i tuden. Jeg har bevæget mig ud på dybt vand og er på vej tilbage på sikker grund igen.

Vejen hjem er denne gang ikke så tung som sidst. Jeg mærker efter og analyserer, hvorfor min reaktion denne gang er så anderledes og mindre smertefuld.

Erfaring gør stærk, og måske ville jeg det ikke så meget som sidst. Antennerne er stadig ude, men jeg finder ro og glæde i det liv, jeg har.

Sikke en fest

Et brag af en fest blev det i lørdags. Et brag på flere forskellige måder - både ventede og uventede. Det har taget et par dage at komme sig, og jeg er så småt ved at lande igen, og kalenderen siger allerede tirsdag.

Jeg fik danset skoene tyndslidte og har opdaget, at jeg har danse-muskler i skuldrene. Det må være den flotte holdning i vals, der blev indøvet med instruktør, der har fundet musklerne frem. Hovedet er ved at være på rette plads igen, og søndagens problemer med at holde det i oprejst tilstand er aftagende. De værste rester af festen er også af vejen, og jeg har en god og varm fornemmelse for det meste af arrangementet.

Jeg er klar igen. Let's dance

Dansemus

Huset er vendt på den anden ende. Vi er vilde med dans og efter nu at være kommet skadet hjem fra flere fester efter at være blevet trådt hårdt over tæerne sidst på aftenen, har jeg hyret en danseinstruktør og inviteret hele banden til danseundervisning med efterfølgende middag og dans til den lyse morgen.

Det kræver lidt forberedelse. Huset er nu ryddet, der er skabt dansegulv, fundet musik og maden simrer så småt i gryderne. Tilbage er kun en ordentlig omgang oprydning og lidt nussen omkring. Alle tager del i anstrengelserne - med en enkelt undtagelse. Tjapper-hunden tager det helt roligt.

Mine piger smugtræner, og Gitzen ser "Vild med dans" med helt ande øjne og spørger, hvornår det er far skal kaste sådan rundt med mor? - Måske jeg ender med større skader end blå tånegle. Men pyt - jeg glæder mig :-)

Fantastiske fredag

Endelig endelig fik jeg tid og ro til at tage hul på garnforsyningerne. Den første trøje kom på pindene i går og røg af pindene igen og igen. Jeg fjumsede helt vildt med et ellers let og enkelt mønster og var til sidst lettere hys over ikke at kunne få det til at passe.

Nu er den i skabet, og jeg er klar til at strikke ærmer efter at have strikket (og grædt) mig igennem "Vild med dans" og Meg Ryan og Andy Garcias dans i "When a man loves a woman"

1½ kilo garn og ingen tid

Tænk engang jeg har 1½ kilo garn liggende til 2 fantastiske trøjer, men ingen tid til at få det sat på pinde. Dagene er fyldt på med arbejde, møder og praktiske gøremål, og sofaen og strikketøjet forsømmes på det groveste. Det kribler og kradser i fingrene, og jeg hungrer forfærdeligt efter at få startet op på både det ene og det andet.

Jeg mærker efter. Er jeg ikke bare lidt syg ? lidt ondt i hovedet ? eller lidt et eller andet, der kunne berettige en dag hjemme. Nix jeg er fit for fight, og der er ikke andet at gøre end at drage ud i verden og få taget hul på dagen. Men ih altså hvor det trækker i mig - det garn :-)

Søndag blues

Jeg fatter simpelthen ikke, at det nu allerede er søndag aften. Jeg synes lige, jeg havde en hel og ubrugt ferie i min hånd - og nu er den væk... Energien er der garanteret til at tage hul på en ny uge, men lige nu kan jeg bare ikke mærke den.

Jeg fik aldrig rigtig taget en beslutning om den ene eller den anden trøje og har istedet lavet lidt små-projekter og hjulpet børnene færdige med deres. Mindste-tøsen har fået håndledsvarmere som de større søskende og er netop nu gået i seng for at sove med dem på.

Stritten har fået strikket sit halstørklæde færdigt og glæder sig meget til at skulle vise veninderne det i morgen. Hun er gået i gang med matchende håndledsvarmere. Selv har jeg trukkket et gammelt og forsømt tørklæde-undervejs frem fra kurven. Det får lige et par omgange i aften, inden jeg tvinger mig selv ud i en trøje beslutning.

Jeg mangler...

en trøje. Ikke en hvilken som helst trøje - men sådan en trøje, der med en vest over lige passer til en hurtig tur med hunden. Som ikke er varmere end, at den er god en kold dag i skole eller til en aften i sofaen eller .... Behovet har været der længe, og flere modeller er afprøvet. Nu sidder jeg med tomme pinde og stadig en god sjat lørdag og ikke mindst søndag tilbage. Der er garn i kurven - og nu skal jeg så bare have taget en beslutning om lige præcis hvilken trøje, der skal på pindene....

Jeg overvejer en Cobblestone, som egentlig er en herretrøje. En trøje fra Grønhøj-garn http://www.strikkenyheder.dk/ eller en assymmetrisk trøje fra http://www.garn.dk/

Det er en svær beslutning, og kender jeg mig selv rigtig, er jeg nok på længere sigt nødt til at strikke dem alle tre..... Men lige nu tager jeg fat på ??????

Pakkeriet

Så er der fremstillet gaver til nær og fjern. Der mangler stadig enkelte gaver, det sidste finish på et par rammer - men ellers er de pakket, der er skrevet til og fra kort - og mit arbejdsværelse bugner af gaver, som skal samle støv indtil det er tid til at aflevere dem.

Jeg er udmattet på den fede måde. Jeg orker ikke at hjælpe med mere strik, knytning, sløjfer på gaverne eller nogen som helst. Nu vil jeg bare have lov til at lave lidt selv - uden at blive forstyrret. Jeg tror, jeg får lov :-)

Posten kom med en slags gave til mig i dag. Den Freitag taske jeg købte i sidste uge på Trendsales. Den er bare endnu federe in real life. Jeg er forelsket og aer den meget - også selvom den lugter lidt af sur lastbil.

Lastbiler har fået en hel ny betydning for mig, efter jeg opdagede Freitag. Jeg har nu taget mig selv i at tænke flere gange, når en lastbil kører forbi - at den presenning kunne der blive en hel fed taske ud af....

Kreativiteten blomstrer

Der fremstilles stadig gaver i stor stil i Julemandens værksted, og nissemor forsøger at holde tungen lige i munden og temperamentet i ave, når der kaldes og rives i mig fra alle sider. I dag har symaskinen summet, og de store piger har bandet over maskineriet, som ikke altid vil køre lige ud - mener de....

Mit køkken ligner nu for alvor en slagmark, og vi har opgivet at indtage flere måltider der, inden alle sagerne pakkes lidt sammen. Der er fremstillet fine æsker at pakke sammen i :-)

I dag har vi dog også været et smut ved Vesterhavet. Jeg lokkede med besøg i garnbiksen derude og fik på den måde de 4 tøser med ud i luften. Luft under vingerne er god for kreativiteten og for tålmodigheden.

Behovsudsættelse

Besøg af gode venner fra København skabte et påtrængende og dybtfølt behov. Jeg er blevet introduceret for Fretag-tasker. Det er genbrug af fineste karat. Selve tasken bliver lavet af lastbil-presenning, kanterne af cykelslanger og hanken af en gammel sikkerhedssele. Jeg er forelsket op over begge ører og må bare eje.

Jeg har tvunget armen rundt på mine forældre og fået dem til at love at give mig pung og taske i fødselsdags- og julegave. De er bestilt og ankommet. Leveringstid fra Schweiz lidt under 1½ døgn. Imponerende. Jeg har aet tasken og pungen meget, inden min fornuftige mand tvang mig til at gemme den væk i kælderen, da det jo først er til fødselsdag og jul.

Trendsales havde en anden og lidt større model, som er indkøbt men endnu ikke ankommet. Jeg venter nu både på posten, på fødselsdag og på jul præcis som børn, der stadig tror på julemanden.

Kig selv med her : www.freitag.ch

Så er det officielt

Julemandens værksted er åbnet. Huset ligner en mellemting mellem en slagmark og en hobby-butik. Der males, klippes og klistres. Der laves mosaik og strikkes håndledsvarmere. Det er hygge, nærvær og varme, når det er bedst. Det er smørelse til sjælen.

Kunsten er nu at holde alle 4 piger i sving. De svinger aldersmæssigt fra 4 til 11 år. Alle vil lave noget hele tiden, alle vil udfordres og lave noget, de ikke har lavet før og alle vil gerne liiiiige have lidt hjælp. Jeg mangler et par arme eller 4.

Ferie-slængeri

Strikkekrisen kradser stadig lidt. Jeg er tømt for projekter i hovedet, selvom kurvene bugner af garn. Den mislykkede klokkeblomst ligger stadig uoptrævlet, og jeg venter på god energi til at få den lavet om til bundter.

Istedet er der røget et par finger-vanter af pindene og en enkelt strømpe, så der nu er et par til en julegave el. andet. Nu er pindene igen tomme. Jeg har garnet men ikke idéerne.

Tilgengæld har jeg fryseren fyldt af brød. Tante H har haft gang i sin maskinpark og har masse-produceret boller - både søde og grove, muffins og hjemmelavet is. Det er bare at gå ombord. Børnene smiler bredt ved tanken om de gode sager i madpakken.

Vi dagdriver i dag - Ingen større projekter. Vi skal bare være. Pindene skal have en tur, hvis jeg finder ud af, hvad der skal på. Børnene skal serviceres og ellers skal vi bare flyde og hænge ud. Ah! ferie.

Skifte-dag

Det er store skifte-dag i dag. Vi har sagt farvel til et par fantastiske venner, der har skabt liv og glade dage i huset siden i fredags. I går var store shopping dag, og jeg har opdaget nye markeder på nettet, jeg ikke anede eksisterede. Mere herom når bestillingerne begynder at ankomme :-)

Huset er igen fyldt med børn og familie. Det er gæster af den slags, som er helt med på, at sofaen skal passes, at strikkepindene skal have en ordentlig tur og tante H starter garanteret de store køkkenmaskiner allerede i morgen.

Krisen kradser her - ikke finanskrisen - men strikkekrisen. Min klokkeblomst er ikke klædelig. Jeg ser helt forfærdelig ud i den, og den er nu sendt i skammekrogen i strikkekurven. Istedet har jeg sat et par Navia-handsker på pindene.