...faldt vi i en gang symaskine-ræs og måtte have lånemaskiner i sving, fordi kampen om den ene maskine blev for hård med mange piger, der skulle have levet forskellige krea-ideer ud. Der blev syet toilettaske, runde puder, hvedekerne-poser og jeg kastede mig selv ud i en lille pung og en større pung med titte-kant.
Det endte med at tage det meste af en eftermiddag - og jeg grov-nød det undervejs. At have alle mine piger samlet omkring mig - at mærke os dele glæden ved at skabe, at dele ideer og tanker, små-sludre, små-bande, give gode råd og skulderklap undervejs. Samhørighed af højeste karat.
lørdag den 17. august 2013
Flere indledende øvelser
Der forberedes stadig. Der pakkes tasker, vaskemaskinen kører på højtryk - og Stine-musen huserer på sit værelse i kælderen for at få pakket både nødvendigheder og pakkenelliker ned. Vi andre har travlt med andre forberedelser heroppe i stueplan.
De to andre piger er i gang med at lave hver deres kop til Stine. De er ikke helt færdige endnu - men jeg smiler over Strittens meget præcise beskrivelse af deres forhold i billeder.
Selv har jeg lavet en nødhjælps-pakke, hvor der er en pakke til lidt af hver og en næsten hvilken som helst nødsituation, krise eller bump på vejen.
Og lige om lidt er det ynglingsmaden, der en sjælden gang finder vej til vores bord. Flæskesteg med hele moletjavsen. Her lugter mere af jul end af sommer.

fredag den 16. august 2013
Uundgåelige forberedelser
Det er lige oppe over - det er lige om lidt - som i allerede på søndag, at min storetøs tager sine store og mange tasker og drager af til et år i efterskole-verdenen. Hun glæder sig afsindigt og har talt ned til søndag i lang tid nu.
Der er gjort et hav af forberedelser, indkøb og krumspring - og lige nu kæmper hun med det allersidste - nemlig at et sådant ophold ikke kan udleves maximalt uden en toilettaske af egen avl. En lidt hektisk tur rundt til stof-pusherne i byen - og nu quilter og regner hun på livet løs for at den får det helt rigtige udtryk og den helt rigtige størrelse.
Moar'en sidder på sidelinjen og forsøger at forholde sig til og fordøje, at hun indenfor de næste to dage forlader matriklen - for at leve sin hverdag en anden sted - og hvor jeg for alvor bliver sat på sidelinjen. Hendes glæde og begejstring smitter - og jeg kan godt forstå, hun glæder sig - men jeg har også lige det der lille stik af "allerede - og jeg fik hende lige i går" Jeg ved godt, at man siger børn kun er til låns - jeg synes bare ikke lånetiden på hende her er udløbet endnu - og håber på et genlån.

Ud af boksen
I dag har jeg nederdel på - min nye mærkelige nederdel med syrede dyreprint i den underlige men skønne farvesammensætning. Ingen der har set nederdelen har ytret sig specielt positivt om den - Der har været udsagn som "aha" - "meget spøjs" "hæslig" pinlig" "da meget sjov". Den var lidt et hyr at sy - fordi jeg mangler færdigheder og ikke aner en dyt om, hvordan Jersey arter sig eller skal behandles. Tror jeg hadede den lidt undervejs.
Den kommer til at afføde en kommentar eller to, når jeg nu drager ind til min hverdag sammen med en stor flok teenagere - og det kan jeg faktisk gode lide. At de ser, at det stabile, sikre, målrettede, som jeg på mange måder repræsenterer for dem i deres skoleliv, godt kan krydres med en gang ud af boksen. At det er godt med rammer og målrettethed - men at de skæve vinkler og en snert af anderledeshed skaber en anden fremdrift og et andet udtryk.
Jeg oplever at have et ansvar i forhold til ikke bare at uddanne og lære unge mennesker noget - men også i forhold til at udfordre og udvide deres tankesæt og horisont. At få dem til at tænke ud af boksen og eksperimentere både med livet og deres egen identitet.
Sikke en masse tanker bag en besynderlig og skæv, i både overført og bogstavelig forstand, nederdel - God dag til dig derude - og lige om straks - Weekend :-)

onsdag den 14. august 2013
Ding dong dynamolygte
..og ind fra højre svingede virkeligheden og ramte mig lige i nakken - og lige i alt mit væren-på-forkant. Den er en tidsrøver af format - den virkelighed - og når den ikke snupper tiden, er det som om den tager energien og overskuddet. Jeg har nu flere gange taget mig selv i at strande ved spisebordet, ude af stand til at komme derfra og uden at få lavet andet end at små-stirre ud i luften, tænke usammenhængende tanker og forsøge at sortere dagens mange indtryk i en eller anden form for bunker.
Jeg ved det jo godt. Det her skolestart er barske sager - men kun den første uges tid - så har hjernen vænnet sig til den megen støj og uro, de mange der kalder og trækker en i ærmet og de million-milliard mange bolde i luften. Lige nu løber jeg spidsrod for at have styr på det hele - og lige om lidt finder jeg ro i, at jeg hverken kan eller skal det hele PÅ EN GANG.
Min krea-hybel er omdannet til arbejdsværelse - og de kreative projekter er blevet lagt i kasser, i stakke eller på hylder og venter tålmodigt på, at jeg igen får tid og overskud til at kigge til deres side. Lysten er der bigtime - og allerede i aften har jeg en krea-aftale med 2 skønne kvinder.
Måske jeg så liiiiige kan nå at sy et par nederdele, ombetrække stole, strikke en halv børne-tunika, hækle en pude og et enkelt tørklæde - mens jeg drikker the og sodavand, vender livet op og nedad og bare nyder selskabet og det at være..... Overambitiøs - aj vel - mindre kan også gøre det :-)

mandag den 12. august 2013
Sikke en fødselsdagsfest
En hel weekends festivitas er nu blevet rundet af i dag - på selve dagen med fejring og hurra-råb gennem hele dagen, der har budt på storesøsters hjemmebag - både til morgenmad, i skolen og eftermiddagskagen. Der gøres noget ud af detaljen, og der bruges tid på pynten. Oprydning og rengøringen står jeg for - og næsten med et smil.
Mange gode gaver af meget forskellig slags. En af dem glæder jeg mig særligt til, og det gør Gitzen heldigvis også. Et mor-barn-sykursus over en hel weekend. Vi skal sy hele 10 timer sammen med en, der både kan sproget og alle finesserne. Vi lægger nok planer og har mange idéer, der går både i den ene og den anden retning.

søndag den 11. august 2013
Rent bord
Som servicemeddelse kan jeg meddele, at jeg på det nærmeste har tømt Stof og Stil i Ålborg. Den her nye interesse og passion for at køre med symaskine tager om sig - og der opstår hele tiden nye behov for både tilbehør, gejl, bånd, stof, vliesofix og andre fremmedord.
Stof og stil er leveringsdygtige i det meste - og hjælper gerne med råd og vejledning til mængder og egnede stoffer for sådan en novice som mig. Jeg kunne snildt bruge et par dage derinde til at snuse rundt og snuse op - og gerne med min egen sy-mentor.
Jeg skal have en halv sol, en hel sol og en stram nederdel med giraffer og pindsvin - selvom alle omkring mig vender øjne og ryster på hovedet. Det skal jeg altså - og hvis den ikke bliver smart - bliver den ihvertefald så sjov, at man bliver glad i låget både af at have den på og se på den. Hvis man altså ikke lige er en af mine piger - så bliver man vist mest af alt pinlig berørt :-)
Børnekunst af fineste art
De små tøser har besøgt en kunstner på Østkysten i dag. 1 time i hendes selskab, og de gik begge derfra med nye teknikker, ny viden og en tro på, at de kan male og skabe.
Jeg sad så stille, jeg nu kan ved siden af og sugede til mig - både af den viden hun delte, af hendes pædagogiske vid og af mine børns opslugthed og stille begejstring. To vidt forskellige niveauer, forskellige ideer, der skulle udleves og ikke samme grad af udholdenhed og vedholdenhed. Der var plads til begge dele i det lille galleri i Øster Hurup
Jeg blandede mig kun lidt og kun for at spørge, om hun ikke også udbød kurser til voksne. Det gør hun, og det skal jeg helt sikkert på - en spirende interesse og en potentiel ny hobby - måske . Det skal ihvertefald prøves.
Måske du selv vil snuse eller dine børn gerne vil snuse. Priserne er i den grad overkommelig, instruktionen god og solid - og tålmodigheden virker uendelig. Du kan se mere her
fredag den 9. august 2013
Toppen af toppen
Ældste-tøsen har det, der må kaldes verdens bedste fritidsjob -- ihvertefald, når man har krea-gener og elsker at frembringe og fremstille.
Hun arbejder i de skønneste omgivelser helt derude, hvor man næsten falder ud over kanten. Hun laver lyshuse, øreringe, armbånde i det skønneste skønne keramik hos keramiker Møller P i Fjaltring.
Jeg er forelsket i så mange ting - min ønskeseddel er alenlang, og jeg nyder at hente og bringe hende derud og ser stort på, at det faktisk ikke er videre praktisk at have fritidsjob 20 km fra hjemme med kun sporadisk busafgange.
Det er lige kommet på min liste over ting, jeg skal lære en gang. Keramik - jeg skal lave smykker, og jeg skal lave vinde og skæve kopper, som kun jeg kan se charmen i.

onsdag den 7. august 2013
Alle gode gange 3
Det er som om den ferie og jeg ikke er helt færdige med hinanden endnu. Jeg hænger mig desperat fast i den med et fast greb og suger den sidste kraft ud af den, inden jeg må lade den flyve og træde ind i hverdagen for alvor.
I dag har været halv alvor, halv feriestemning og frihed. Formiddagen blev brugt ved arbejdsbordet med et forsøg på at skabe overblik og få to-do listen nedbragt til et realistisk niveau. Over middag havde en ide og et behov sat sig så godt fast, at jeg måtte trække symaskinen frem - uden støttepædagog indenfor rækkevidde.
En toilettaske klippede jeg op til. Målte min gamle udtjente sag og fandt ud af at en 30 X 25 cm ville være lige i skabet. Syede rask løs efter All Momas quilt fine DIY - og var seriøst overrasket da jeg endte op med en boks i 8 X 13 cm. Pigerne var flade af grin og mente jeg havde syet en fin lille taske til 2 piller og en halv pakke tyggegummi.
På den igen - og denne gang blev det en fin pung til mit makeup - men stadig ikke toilettaske. Jeg valgte så at klippe op til det, der på det nærmeste måtte være en weekend-taske - og her sen aften har jeg faktisk fået fremstillet noget, der kan bruges som toilettaske. Dog uden hanke, da det ligger klart udenfor min zone for nærmeste udvikling.
Strikkeopskrifter kan jeg godt gennemskue - kan sjusse mig frem til størrelser, tilpasning, udeladelser m.m. - men de der sybeskrivelser minder for mig stadig mest af alt om raket-videnskab.

Qvinde-hygge-aften
Skoleåret er skudt i gang med den traditionelle qvinde-aften på arbejde, hvor alle de kvinder, der fylder rundt i året, der kommer - går sammen og arrangerer en sæt-i-gang-fødselsdagsfest. Denne gang var det 260 år, der blev fejret, og jeg lagde selv nogle af årene til - selvom der oppe i mit hovedet er meget lang tid til, jeg fylder rundt.
Der er god mad og gaver - men vigtigst af alt er der samvær af høj kvalitet, en finden hinanden igen efter en lang ferie og hinanden-kommen-ved med noget, der ikke nødvendigvis handler om arbejdet. Det lægger et godt fundament for det år, der kommer.
Og ellers er jeg bare havnet lige midt i en hverdag, der byder på et hav af tråde, der skal nå sammen og en masse bolde, der gerne skulle holdes i luften - balancerer med tungen lige i munden - og husker mig selv på, at lige om lidt kan jeg både balancere og jonglere - jeg skal bare lige igang og have ferien ud af kroppen.

mandag den 5. august 2013
Tilbage til hverdagen
Den presser sig på - hverdagen. Ferien er slut, og for første gang i lang tid var det vækkeuret og ikke fluerne, der vækkede mig. Vi starter blidt op med et par dage med møder, inden eleverne kommer på torsdag, og det bliver alvor.
Heldigvis holder jeg af hverdagen - Jeg ved det, og jeg ved også, at jeg kan mærke det lige om lidt - når hverdagen igen er her. Min sidste feriedage gik med at få bund i et par stakke og gjort kål på en To-do liste så lang så lang. Nu er jeg klar, spidser blyanten og så afsted.
God mandag derude - både til jer der træder ud i hverdagen igen og til jer, der tager en bid ferie og frihed mere.

søndag den 4. august 2013
Standpunkter ændres
Tæppet tog på det nærmest livet af mig - men åbenbart ikke af min hæklelyst - selvom det godt nok føles som om lige der, da jeg lukkede den sidste kant af. Mine standpunkter ændrer sig ofte og nogle gange hurtigt - og jeg har nu fattet hæklenålen igen og givet mig i kast med en gang hexagoner.
Målet er en ny pude. Et mindre og mere overskueligt projekt - og samtidig har jeg begrænset farverne, så det ikke kræver den store hjerneaktivitet at lave den næste. Kun grubler jeg nu over, hvordan jeg får dem til at hænge sammen til en firkant, når det nu er hexagoner. Jeg tænker det må blive noget med nogle halve og kvarte - men hvordan dælan gør jeg nu lige det ?

Efterskole-regler
Det er da imponerende så mange uskrevne regler, der er for sådan et efterskole-ophold. Nu hvor jeg har kæmpet mig gennem det åbenbart obligatoriske hjemmehæklede tæppe, viser det sig, at der også er regler om, at eleverne skal medbringe en ordentlig sending hjemmestrikkede strømper. Helst mindst 14 par - så de ikke skal vaske dem selv - men kan tage dem med hjem i vasketøjsposen.
Jeg har ikke kunnet finde det på skrift nogen som helst steder - men min store tøs ser mig direkte i øjnene og mener meget bestemt, at hun ellers vil blive afvist ved døren. Jeg har nu lavet et enkelt par - og resten må eftersender - for det er så dræbende kedeligt at strikke strømper - især strømpe to. Jeg vælger den nemme udvej og strikke de tykke af slagsen på pind 4½ - det står der nemlig vist ikke noget om i reglerne.

fredag den 2. august 2013
Solskinstrøje og rester
På årets varmeste dag har min solskinsgule Peasy fået et par knapper og blevet gjort helt færdig til brug. Modellen er stadig så god og sidder som var opskriften skrevet præcis til mine mål. Den skal nok blive slidt af og op - men ikke i dag...
Resterne af alpakkaen er blevet sat i en Bella-tunika - i en mere afdæmpet gul - og jeg er nået halvvejs på kjole-stykket og løbet tør for garn. Heldigvis ved jeg lige, hvor jeg kan få mere af herlighederne - men det er blot altid farligt at begynde at lægge i kurv der for det plejer at gribe om sig :-)

torsdag den 1. august 2013
Stærkt vanedannende
Hold nu op - jeg kan næsten ikke slippe den symaskine. Det smager så meget af mere - meget mere - og der er jo idéer og behov alle steder. Jeg mangler lige pludselig så mange hjemme-syede ting, at timerne i døgnet eller dagene, der er tilbage i ferien rækker som - netop en skrædder i helvede.
I dag har jeg syet en så næsten ubrugelig og alligevel uundværlig ting som et etui til mine høretelefoner. Bare for at se om jeg kunne og om evnerne rakte. Det var uden "støtte-pædagog" ved min side - og syninger bærer præg af, at det er syet med usikker hånd - men det er syet. Høretelefonetuiet har fået matchende penalhus - i helt forkerte mål trods store og forkromede udregninger.
Der er kamp om maskinen, for pigerne er ramt af samme sy-trang - og vi skiftes til at klippe, stryge og sy. Det er god tøse-ferie-tid - og vi passer godt på de sidste dage, før virkeligheden rammer os i nakken på godt og ondt - men helt sikkert med mindre sy-tid.

Abonner på:
Opslag (Atom)