Oss' mig

Yngste-tøsen har meldt sig på banen - hun har mange ideer og vil gerne både sy på maskine, male malerier, brodere, strikke store komplicerede projekter og meget andet. Færdighederne og tålmodigheden rækker ikke helt til hendes store armbevægelser - og det kan sommetider være en udfordring at finde overskuelige projekter med en chance for succes, som lever op til hendes forestillingsevner.

Vi har nu broderet lidt på pap. Der bliver lavet fine navneskilte til dørene - ligesom det er blevet til et kort eller to. Mine egne projekter får ikke så megen opmærksomhed - men jeg nyder den gode tid til at være nærværende ved spisebordet og til at følge pigerne ud i deres idéer og impulser.

Krea-strit

De her stille feriedage, hvor der ikke er store planer og meget vi skal - gør et eller andet ved mellemste-tøsen. Hun bliver ikke rastløs og raser rundt. Hun bliver indimellem meget stille, ligefør hun slæber frem og sætter sig stille ved bordet for at trylle fra idé til færdig produkt.

I går var det mine klemmer, der måtte lade livet til et andet formål. Hun taler ikke så meget om idéerne før - men udlever dem, ligesom jeg tror, de tager form, når hun sidder med dem i hænderne. Klemmerne skal måske bruges til en opslagstavle på hendes værelse, hvor de skal forbindes af en lang snor.

Jeg bliver glad helt ned i maven over hendes glæde og fascination af det kreative univers. Jeg ved bare, at der ligger så mange gode timer - og er glad for at hun får del i det.

Otte-og-tredive

Der skal laves 192 cirkler - og jeg har indtil nu lavet 38. Der er lang vej igen, inden det skal hækles sammen og kan blive til det ønskede tæppe.

Det er hyggeligt nørkleri, hvor Stine-musen selv udvælger farver og kombinerer, og jeg hækler de kombinationer, hun lægger op. Når hun bliver træt af det - hækler jeg de rækker, hun har lagt op færdig - og går så over til at strikke på mit strikketøj. På den måde bliver det for alvor et fælles projekt - og jeg slipper selv for at have det store farveoverblik, som jeg mistede omkring klud nummer 13 :-)

Jeg kan godt lide at hækle - ofte griber jeg det som god variation til strikketøjet - men der er ingen tvivl om, at jeg synes bedst om at strikke. Der tømmes mit hoved bedst, og der er mine færdigheder størst.

Tom kalender

En feriekalender, der ellers var fyldt godt op med gode arrangementer og godt samvær - er nu blevet ryddet næsten resten af ugen. De mennesker vi skulle se, er alle underdrejet af den ondeste influenza, der efter sigende skulle ramme hårdt og længe.

Istedet har vi skruet en anelse op for varmen og for hyggen her på egen matrikel. Der bygges Lego, males klemmer, drikkes varm cacao og spises fastelavnsboller, alt mens mine strikkepinde knitrer. Projektet på pindene er fra Samsøes Suveræn Strik - en sort kort cardigan, der mangler i min garderobe - og som jeg nok skal få af pindene med al den tid, der nu er blevet mig givet.

Husmor-indlæg

En sådan rigtig husmor med ternet forklæde, klud i hånd og et smil på læben, mens jeg trækker afsted med støvsugeren, bliver jeg nok aldrig. Det er nødtørftigt, en evig holden-det-værste-fra- døren og uddelegering, hvor det overhovedet er muligt. Alle tips og tricks der gør det nemmere, hurtigere og mere effektivt bliver inviteret indenfor og afprøvet.

En af hadeopgaverne - som i virkelig hadeopgaver - er vinduespudsning. Det bliver så godt som aldrig gjort - fordi jeg er elendig til det. Ofte synes jeg, det ser ud som om, jeg har smurt margarine på vinduerne, når jeg har gjort en stor og lang indsats - MEN nu har jeg så opdaget et mirakel-middel. Rådet blev mig givet for snart længe siden - men først effektueret den anden dag. Enkelte dråber af afspændingsmiddel til opvaskemaskinen i vandet - og det er nu muligt for selv mig at vaske vinduer uden striber. Jamen det er fantastisk og giver helt nye perspektiver på opgaven. Nu tygger jeg lidt på, hvordan jeg får det gjort udendørs, hvor det ikke lige er til at nå alle steder. 

En anden lidt dyrkøbt erfaring jeg har gjort mig, er, at der er forskel på sprinklervæske. Der er sommer- og vintersprinklervæske - og det går helt galt, hvis man hælder sommervæske på bilen om vinteren. Så galt at man må have bilen på værksted - og have dem til at tø væsken op og hælde nyt på til en tårnhøj timeløn. Og man må stå model til kommentarer og overbærende smil fra værksteds-mændene, som helt klart synes, man er meget kvindagtigt. 

Jeg har klaget til min far - og mener klart det er et mangel i min opdragelse, at han ikke har fortalt om den forskel - ligesom jeg har prædiket om fænomenet for både mine egne piger og alle de piger, jeg møder i mit arbejde. Det må klart være et budskab, der skal ud. 

Gennem-pløjet-program

Festivals-programmet er endeligt havnet her på matriklen. Det har været her et par dage efterhånden - og jeg har bladret, læst, snust og drømt om så meget strik, at det snart er helt loddent i kanten. Der er så mange workshops, der frister, men også stande og salgssteder, der klart skal besøges. Godt der er mange måneder til, så der er god tid til at spare op og lægge til side.

Jeg tænder lidt på 2 af Sanne Bjerregaards workshops, hvor det handler om montering, finish og katastrofe-håndtering. Sanne lover ikke, at man kommer til at elske montering - men at man får et venskabeligt forhold til det. Det vil jeg gerne have.

Der er også flere hækleworkshops med Sidsel Sangild, som jeg ville nyde at deltage i - ligesom jeg fristes af flere af de workshops, der arbejder med beregning og fremstilling af egne modeller.

Jeg glæder mig til at besøge de mange stande i Sønderho Forsamlingshus og skole - og så glæder jeg mig til strikketid, pigefnis og max hygge med gode piger.

Skal du til Fanø i efteråret - og hvad drømmer du om ?

Opsamlings-heat

Ikke mindre en 3 projekter blev færdige i går aftes. De to af dem havde sådan set ligget næsten færdige i kurven et stykke tid - nemlig Leftie og det grønne sjal. De manglede bare den sidste kærlige hånd med hæftning af ender og udblogning.

Det sidste projekt var julegavetrøjen, der var blevet for kort på både krop og ærmer. Der har jeg måttet lave lidt kompromis-løsninger, fordi jeg ikke havde mere garn af flere af farverne. Jeg har måttet strikke med det optrævlede garn - og det gjorde, at der ikke var garn til hæftninger. Istedet har jeg spyt-splejset, og det giver en lidt mere broget overgang fra farve til farve. Falder ikke 100% i god jord ved mit kritiske øje - men det får være.

Ferieuge ligger stadig foran mig - og nu med tid til at tage hul på alle de gode og spændende projekter, der ligger i kurven - Jeg er en klar bedre "starter" end "afslutter" i alle henseender.

Et skulderklap

Min lillebror har givet mig en bog - en bog som han ikke kunne gå forbi på hylden, fordi den kaldte på ham og bare  passede så godt på mig, sagde han. Jeg vælger at tage det som et skulderklap - og som en opfordring til at være som jeg er, selvom det nogle gange giver ballade og knubs.

Den har givet mange gode grin og smil - og også indspark til eftertanke. Jeg elsker citater - og trøster mig med at "Velopdragne kvinder sjældent skaber historie". Jeg er glad og tilfreds med den historie, jeg skriver - men kan sommetider have svært ved at se den røde tråd.

Udsolgt på øverste etage

Ferien ramte mig i går lige omkring kl. 16 - og jeg trængte meget meget mere til den, end jeg egentlig var klar over. Tankerne kører uendeligt langsomt, og ethvert tiltag på at lave en tankerække, at planlægge ugen eller at tænke gøremål ind i en logisk rækkefølge stopper, inden de rigtig tager form, og jeg tager mig selv i at falde i staver og tænke på det rene ingenting.

Jeg mærker det, accepterer det og retter ind efter det. Ingen store forkromede planer for i dag - andet end at følge impulser og få slappet godt af med masser af strik, hvile og tomt hoved - og måske trækker jeg en perle eller to på snor, hvis jeg orker, hvis jeg får lyst, og hvis jeg vil. I dag bestemmer jeg. Der er lukket ned for servicen, og det bliver enhver sørger for sig selv - og også gerne for mig :-)

Røjsere

Mellemste-tøsens fastelavnsudstyr var nøje udvalgt og bestilt over e-bay i forholdsvis god tid - men åbenbart ikke god tid nok. Det var ihvertfald ikke ankommet i går, hvor det store fastelavns-brag af en fest skulle stå på skolen.

Istedet for at gå i panik og blive ked af det lavede Stritten lynhurtigt en nødplan, der involverede et par lånte klude hos veninderne, forskellige farvede strømper, en gammel nytårshat med blomster og mine sorte gummistøvler, der fik en tur med Posca tudserne og floff var hun en blomsterpige - og en sjov en af slagsen

Planen var, at vi bagefter kunne kradse malingen af støvlerne - men nu er jeg faktisk blev helt glad for deres sprælske udtryk - og har tænkt mig at slide det af i stedet.

Tripper

Jeg tripper og må endnu engang erkende, at tålmodighed ikke er en spidskompetence her på matriklen. Programmet til efterårets strikkefestival på Fanø er kommet - men kun i papirudgave, så det skal med Post Danmark, før jeg kan få fingrene i det.

Jamen altså - nu har jeg jo ventet nogenlunde tålmodigt, siden for evigt - eller ihvertefald siden starten af januar, hvor jeg sammen med 8 andre piger begyndte at planlægge vores tur derover for alvor - fandt overnatning og gjorde os tanker om hvor og hvordan.

Og nu skal jeg så sove op til flere nætter endnu - før programmet er her. Det er altså også virkeligt at presse en ikke-eksisterende tålmodighed til det yderste. Den der venter på noget godt - venter flot eller hvordan er det nu det er, det der ordsprog med at vente......

Forlængelse

Den ene af julegave-trøjerne til pigernes fætter og kusiner er nu havnet her på matriklen igen. Knægten er vokset og vokset meget og hurtigt - uden jeg har set det. Der mangler derfor hele 10 cm på trøjen og 4 cm på ærmerne. 

Hurra for trøjer, der er strikket oppefra og ned - ellers havde det vist været en umulig opgave. Jeg tager en dyb indånding og går i sving med at trævle kanten op. Strik, der er færdiggjort og sendt ud i verden er aldrig så spændende at skulle have mellem hænderne igen. Men knægten kan jo ikke gå med en stumpe-trøje - så jeg springer ud i det....

Affalds-udnyttelse

Mellemste-tøsen finder så mange sjove og spøjse påfund på nettet - og hun kaster sig uforfærdet og uden meget tilløb ud i at realisere idéerne. Hun skaffer sig materialer hos venner og familie og uden den store planlægning frembringer hun de fineste og mest opfindsomme ting.

I går søndag blev jeg pludselig et hav af lysestager rigere. De er lavet af gamle dåser. De er gennemførte og gennemtænkte - og lavet i et stille øjeblik. Jeg er imponeret - og tænker, at der også er lidt Fru Pigalopp over Stritten.

Særlig tid

Søndag aften er ved at udvikle sig til et af mine ynglingstidspunkter på ugen. Det lyder mærkeligt - weekenden er så godt som omme - forude truer en ny uge. Men i det sidste stykke tid har jeg grov-nydt mine søndage aftenener - det er som om der der falder en ganske særlig ro over mig - jeg skal ikke mere, jeg kan ikke mere - weekenden er så godt som brugt - og tilbage er kun at nyde de sidste timer.

Jeg tror klart, at nydningen bliver forstærket af, at jeg først skal møde kl. 10 mandag morgen og derfor godt kan strække den lidt i sofaen. Det er den bedste strikketid, og efter roen er faldet på pigerne, er det som regel også der, jeg får startet nye projekter op.

Her til aften har jeg slået masker op til en sort cardigan og til en multifarvet poncho - lidt a la den her fra Perlestrik men med lidt justeringer og tilpasninger. Jeg er ikke så vild med kanten forneden og pønser på at tilføje et andet mønster. Jeg har valgt at lave halsen i rødlige nuancer og tror også den skal være lidt kortere. Mere søndag tak - bare lidt mere....

Fru Pigalopp

Min weekend har været skøn - fyldt med gode mennesker, der byder på så mange vitaminer i både snak og væremåde. Mennesker, jeg har kendt i mange mange år, som jeg deler historie med og som kender mig ud og ind - både for det gode og også for de mørkere sider, og som holder af mig alligevel og ikke er bange for at sige og vise det. Det er god energi at være i trygge ramme og samtidig blive udfordret på livets vej og livets valg.

En af de piger, der krydsede min vej her i weekenden, var min kusine, som jeg er næsten jævnaldrende med. Vi har fulgtes gennem mange ting og gennem mange år. En gang i mellem har vores veje skiltes - og vi har haft nogle pauser, men har alligevel holdt fast og holdt ved. Hun er en af de personer, som jeg ikke kan tale med i halve og hele år og alligevel finde tonen med lige i det øjeblik, jeg tager i dørhåndtaget.

Hun sendte mig i går afsted med en melding om, at jeg var en ren Fru Pigalopp. Jeg havde kun en svag erindring om hende Fru Pigalopp og var nødt til at google hende, da jeg kom hjem for at finde ud af om det var en kompliment eller en kritik, jeg blev sendt afsted med.....

Jeg har efter lidt research valgt at tage det som en kompliment - også selvom jeg ikke synes, jeg helt har Fru Pigalopps størrelse. Det der kendetegner hende er en række skøre og skæve påfund. At hun er hurtig til at tilsidesætte sysler som rengøring og vasketøj for fantasifulde påfund, som hun gerne lever ud og deler med andre. Hendes hus er lettere kaotisk og bærer præg af de mange projekter.

Husker du Fru Pigalopp - og ville du tage det som en kritik eller et kompliment ?

Starten på noget stort

Efter nu at have besøgt det, der føles som halvdelen af landets efterskoler, er valget faldet på den helt rigtige. Storetøsen er indmeldt og indkaldt til første introduktionsmøde - og hun går i efterskoletanker - og nye behov opstår allerede.

Hun mener helt sikkert, at når man går på efterskole, er slumretæpper et klart "must" og efter en afsøgning af internettet faldt valget på Solgrims variant. Jeg har været på tur og med i tasken har jeg haft bomuld-garn og en hæklenål. Et par cirkler er det blevet til - men der er dælme langt til de 192, der skal til for at lave bare noget, der ligner et efterskole-slumretæppe......