Varme nissefutter

Jeg har modtaget en bestillingsliste fra Nissen. Den lød på sokke-futter til en af pigerne, og det er nu lykkedes mig at lave 2 stk modsat strømperne, hvor jeg som regel går død efter den første strømpe....

Men men men nu har nissen lagt bestilling på endnu et par. Garnet er hentet, og jeg har lavet en meget fast aftale med mig selv om at få dem både på og af pindene i en ruf. Men hvorfor skal de absolut være i samme farve, samme kvalitet - bare større.....? Jeg bliver bare aldrig masse-producent af noget som helst.

En af de dage

som godt bare må få en ende hurtigst muligt. Først tanken om et fælt tandlægebesøg, så selve besøget, der føltes som en evighed, og nu "nyder" jeg så efterveerne, dels af det hun har lavet i munden på mig, dels af de spændinger det giver at ligge i flitsbue i stolen af skræk.

Jeg ville til enhver tid hellere føde 3 børn I STREG end at ligge mig i tandlægestolen. Måske også fordi det for mit vedkommende ville være hurtigere overstået. F... jeg hader det af et godt hjerte.

Nu er jeg simpelthen nødt til at finde noget godt at tage mig til, lade mig forkæle og aflede opmærksomheden fra en værkende tand og snigende hovedpine. I morgen bliver en bedre dag....

Hurtig slange

En trang til små hurtige projekter og et begyndende pres omkring kalendergaver fik mig i går til at kaste en gang rester på pindene og "fremtrylle" en slange til mindste-tøsens hals.

Selvom der stadig er et par dage til december skydes i gang, går der her på matriklen vedholdende rygter om at nissen er rykket ind. Mindste-barnet, som ellers havde afskrevet nissen og konstateret at hun vidste det var mig, mener nu alligevel at have hørt noget pusle på loftet og er ikke meget for at gå op ovenpå, hvis hun nu skulle støde ind i ham.

Vi forsøgte os med adventsgaver for et par år siden - men det kunne nissen bare slet ikke finde ud af. Der er ikke noget bedre end de her tidlige december-morgener, hvor børnene springer ud af deres senge uden overhovedet at være blevet kaldt på, bare for at tjekke om, der skulle være blevet lagt noget i sokken.

Så på med vanten Nissemor og i gang med i omegnen af de 120 kalendergaver......

Fortabt i fiktionen

Jeg er uden for rækkevidde. Hele min sjæl befinder sig i Mississippi hos 3 gæve kvinder med hver deres historie og hver deres oprindelse.

Jeg lever mig ind og lever med i deres liv i alle dets facetter. Jeg bliver vred, ked af det, bange og forundret over, hvordan livet så ud for så forholdsvis kort tid siden.

Jeg holder af at læse, men ofte bliver det mest til ungdomsromaner og litteratur, jeg skal bruge i min undervisning.

Denne gang er det en fødselsdagsgave, der kom ind af døren den anden dag, som fuldstændig har taget pusten fra mig og som har givet mig et indblik i en verden, jeg slet ikke kan slippe igen.

Bogen er filmatiseret, og den har premiere her den 17. december. Jeg tror nok, jeg må ind og se den - men først skal jeg se, hvordan det går mine 3 kvinder i deres forsøg på at kaste lys på de sorte kvinder vilkår i USA's sydstater.

Lørdags-daseri

Et god stak To-do's er blevet strøget af listen efter en koncentreret og intens indsats ved arbejdsbordet her i eftermiddag. Der er nu lagt i gryden og i tasken til en god gang undervisning i læsningskunst, de engelske uregelmæssige verber og en god gang folkeviser. De kan bare komme an de elever - jeg er klar....

Klar til næste uges strabadser men også så klar til strik og sofa. I går aftes gik med at strikke luffer til mine nye lækre vinterjakke. Resultatet blev dog ikke så godt, som jeg havde håbet på - så det er strandet med den ene vante - og en masse tanker om, hvordan den kan tilpasses, så den bliver helt rigtig.

Istedet kaster jeg mig over en gang mohair-strik, hvor mange lange pinde gerne skulle blive til en stor og lækker poncho-vams, der bliver perfekt til lørdags- og søndags-daseri.

Spirende kunst

Et spændende besøg i en flok unge menneskers værksted gav god energi fra morgenstunden. Der blev arbejdet med forskellige materialer og teknikker - Stemningen emmede af, at her var alt muligt, og her skulle enhver idé udleves og afprøves. Her vokser både idéer og unge mennesker - og måske vokser morgendagens store kunst ud af dette lokale.

Jeg gik derfra med gode idéer, glad i låget og med lyst til at se mere.

Observations-bageri

En sjov eftermiddag i køkkenet med tøserne og sammen med to piger fra Medievidenskab, som har brugt os som empiri til deres bacheloropgave. Vi har set "Det søde liv" sammen og efterfølgende bagt Mette Blomsterbergs hindbærsnitter, mens de har filmet, observeret og interviewet os.

Det var en spøjs og sjov måde at tilbringe fredag eftermiddag, og Stritten var pave-stolt af sine fine snitter. Opskriften er blevet gemt til en anden god gang. Mindste-tøsen gik mest op i at spise flormelis og blande den helt rette krymmel-blanding. Et betroet og vigtig hverv, når der bages.

Freden er nu faldet over huset. Pigerne er draget afsted på weekend, her laves to gange ingenting, og lige om lidt svinger jeg strikkepindene og tager måske en lille lækker-lur, mens jeg nyder, at weekend lige nu er lang og åben for idéer og input.

Klar til kassen

Tidligt fri og en rolig time og hele 4 gaver mere er havnet i den store kasse med julegaver. Det er strikkerier, der har ligget færdigt et godt stykke tid men liiiige manglede den sidste finish i form af knapper og udblogning.

De er nu pakket ind, der er skrevet kort og de er streget fra To-listen. Håber de kommer til at lune der, hvor de havner.

Koko i mørke

Koko fra Design Club er nu færdigstrikket, monteret og nu også fotograferet. Jeg opgav at tage et billede i dagslys, da det er som om, det ikke rigtig lykkes for mig at være på egen matrikel, mens der stadig er naturligt lys. Jeg har endnu ikke fundet en fidus til billeder i mørke. Kunstigt lys og blitz giver nogle unaturlige og grimme billeder - mens mørket giver - ja mørke billeder, der ikke viser en dyt. Hvad gør I andre ?

Trøjen skal jeg lige trippe lidt omkring, tror jeg. Det er som om den måske er lige til den store side - selvom jeg endte med at strikke den i medium - og jeg er ellers normalt ikke en medium-pige. Halsen og halsåbningen lidt for stor - og sådan er der flere aber-dabei'er - men nogle gange skal mit strik lige "vinde" mig - også efter det er kommet af pindene - så den endelig dom falder først lidt senere.

Nu vil jeg drage ud i fredagen, som byder på flere spændende aktiviteter - Må din blive god og fyld af lys og oplevelser

Jule-ønske

Jeg ved nu godt, hvad jeg ønsker mig til jul - ikke af lyst men af nød.... Nye hylder til køleskabet. Utrolig så megen ravage en glas flaske i frit fald kan lave......

Konklusionen må jo være, at jeg er uegnet til rengøring og hellere må holde mig fra den slags sysler.

Glimt

En dejlig uge, der selvom den så rolig ud på papiret alligevel ser ud til at blive en løb-stærkt-uge med et dejligt afbræk tirsdag, hvor jeg blev fejret på alle leder og kanter og i flere sammenhænge.

En tidlig morgen med morgenmad, tidlig fri og benene på bordet og ro til ørerne - inden familien gik amok i boller, kage og intens gaveuddeling. Besøg af hyggelige mennesker og god snak. En dag der gav god energi på kontoen og fine sager til både hus, køkken og nye klude til kroppen.

Det er ikke så ringe at fylde år - og slet ikke taget alternativet i betragtning :-)

Pakkeleg

Julegaverne tager form i Julemandens Værksted. En hel kasse er nu færdige og pakket ind. Mens pigerne står for fremstilling, havner opgaven med at pakke ind på mærkværdig vis altid på mit bord. En søndag eftermiddag er god at bruge på at pakke ind, binde bånd og skrive til og fra.

Måske får jeg også syndsforladelse fra mellemste-barnet, hvis Salt og peber-sæt hænger i en tynd tråd, fordi Effektive-mor blev en kende for effektiv og fik dem brændt i ovnen MED de fine silicone-dutter, der skal sørge for at holde salt og peber INDE i bøssen.

Jeg troede, jeg kunne lave en feberredning ved at købe nye og skifte dutterne over - men nu er de udsolgte.....Det vinder man altså ikke popularitets-konkurrencer på - den slags stunt.

Tungen lige i munden

Min rundkørsel er nu godt på pindene og kører pr. automatik. Det var ikke sådan historien startede. Jeg må have været et ganske særligt syn, da jeg det halve af fredag nat sat på yderkanten af sofaen med rynker i panden og et lettere krampagtigt greb om pindene. Det tog lidt tid at knække nøden - men nu har jeg fattet både dobbelt-strik og to farvet patent strik. Det er til at blive høj i hatten af, når nye teknikker og færdigheder erobres ved egen stædighed.

Koko er færdigstrikket. Tilbage mangler monteringsarbejdet. Jeg glæder mig til at tage den i brug - men kan godt mærke at sy-arbejdet ikke kalder tilstrækkelig højt til, at jeg får gjort noget ved det. Så lige nu ligger den lunt i kurven - og venter på, at jeg springer til og fatter nål og garn.

Rundtosset

Svære svære beslutninger blev taget i dag hos garnpusheren. En rundkørsel fra Geilsk må på pindene, nu hvor jeg, måske tror jeg, har fattet mønsteret. Garnet skal være tweed - og farverne er så vidunderlige og fantastiske, at det virkelig kræver sin kvinde at vælge KUN 2 farver.

Jeg endte med petroleumsfarvet og en lilla. Spændende at få det på pindene og se, hvordan de spiller sammen. Men først skal det sidste ærme på Koko have min opmærksomhed.

I dag er store tøse-dag. Vi starter med at handle ind sammen - der skal købes gode sager for enhver smag. Vi skal lave mad sammen, hygge os og flyde ud i sofaen. Alle piger i huset har ryddet kalenderen for at kunne give den fuld knald med det bare ingenting. Se det er en god start på weekend og en fed fredagsplan.

Forsømte stakke

Et skema, der giver et puste- og frirum her torsdag formiddag er lige ved at have fået ben at gå på, fordi jeg pludselig blev grebet af et meget forsømt projekt. Jeg har opskrifter, gamle blade med idéer i og løs-blade system i stakkevis. I stakkevis i kælderen, i kasser under sengen og spredt rundt i diverse strikkekurve.

Kunne det ikke være fantastisk at have det samlet et sted. I mapper med overblik og faneblade. Det sidste har jeg givet køb på og har sat succes-kriterierne lidt lavere. Jeg sortere og sætter i mapper. Jeg troede, jeg ville komme et godt stykke med et stort ringbind - men er nu gået tør for både mappe-plads og plastlommer - og jeg er kun lige startet i kælderen.

Tilgengæld har jeg opdaget fantastiske finurligheder, jeg havde glemt alt om. Jeg har været på lynrejse ned af memory-lane ved at gense opskrifter på tøsernes ynglingstrøjer fra de var små. Det er et hyggeligt projekt - og nu har jeg da bare slet ikke tid til at tage på arbejde......

Tids-forvirring

Vanens magt er stor, og jeg er i disse dage snot-tids-forvirret. Det er den ekstra time, vi fik i weekenden, der stadig driller mig og ind i mellem sætter adrenalin-niveauet en kende op. Jeg går ikke med ur og har opdaget, at jeg åbenbart styrer meget efter lys og mørke.

Flere gange de sidste par dage har jeg været ved at få svip, fordi jeg troede jeg var for sent afsted om morgenen, havde glemt at putte børn om aftenen, og jeg har serveret aftensmad kl. 17 i sikker forvisning om, at vi godt nok var lidt sent på den.

Jeg nyder den tid, vi går i møde. Jeg nyder de tidlige mørke aftenener og den luksus det er, at tillade sig selv at krybe sammen i sofaen, tænde lys og finde roen - Der falder tidligere ro over mig, når lyset udenfor slukkes.

Mine lysestager er blevet støvet af, fundet frem og jeg er klar til at gå den mørke tid i møde med lys fra enhver krog af stuen. Følelsen af at være for sent på den skal bare lige slippe sit tag i mig.