Hit med energien

Det er altså udtryk for ekstrem dårlig planlægning at så godt som alle på samme matrikelnummer går ned på samme tid - og når det så samtidig er bare få dage fra jul - er det som om panikken så småt breder sig.

To af pigerne ligger på langs med høj feber, ondt i halsen, maven, hovedet og med opkast. Selv hænger jeg stadig gevaldigt i bremsen og kæmper mig gennem arbejdsdagene for at sove resten af tiden indtil jeg skal på arbejde igen.

Det er simpelthen uholdbart, når jeg kigger på kalenderen og ser, at vi allerede skriver den 21. december. Meget burde være på plads, og vi ligger her og klynker i hvert vores hjørne.... "Du skal slappe bedre af og få det ud af kroppen" siger de kloge. Jov tak men hvordan dælan når jeg så i mål og bliver klar til at holde jul om bare 3 dage ?

Jeg rejser mig så snart jeg mærker den mindste energi og ræser derudaf for så at kollapse totalt. Eneste trøst er, at uanset hvor klar jeg når at blive eller ikke blive, så bliver det jul, og det skal også nok blive en god en af slagsen.

Sikke en gang klynk. På positivlisten kan nævnes, at træet er indkøbt og juletræstæppet hjemvendt efter at have været lånt ud til en kollega hele efteråret, fordi hun ville eftergøre det til sin datter.

Søndags-nydning

En weekend med mange facetter - en fødsesldag der ændrede karakter, da fødselsdagsbarnet gik ned og tilbragte dagen, aftenen og natten i febervildelse. Ændrede karakter, da nogle af fødselsdagsgæsterne sneede inde i det midtjyske men som ikke blev mindre god og varm af den grund. Den blev bare anderledes end vi havde planlagt.

Vi fandt roen med huset fyldt af børn, der havde meget at gøre og mange småprojekter i gang. Jeg fik startet lidt strikketøj op uden rigtig at blive fanget af det og jeg mærker nu langsomt energien vende tilbage. Indimellem temperaturregulerer jeg stadig dårligt og bliver sendt til tælling - men jeg rejser mig hurtigt igen og ved at jeg i løbet af et par dage har genvundet min energi. Dejlig weekend med dejlige mennesker er en god energi-booster.

Boligliv med opskriften på Helga Isagers Honey har ligget øverst i bunken et stykke tid. Jeg har afsøgt markedet for garn - men har nu kastet mig ud i et forsøgt med Cashmere og Kauni i regnbuefarvet. Den er sjov at strikke - tilpas let i mønsteret til man sagtens kan følge en håndboldkamp imens og samtidig venter jeg spændt på farveskiftene ved hver ny kube. Fortsættelse følger, hvis jeg denne gang formår at holde fast i ET projekt og ikke zapper videre til et nyt.

Lige nu nyder vi bare søndagen og venter på at komme i gang med de sidste 3 arbejdsdage inden juleferie. Børnene hoverer lidt over, at deres ferie allerede er startet

Desperado

Desperationen er tæt på at ramme mig - og samtidig ryster jeg lidt på hovedet af mig selv. Over ikke at have været opmærksom på IKKE at have modtaget et nyt simkort efter at have skiftet mobilselskab og over at mærke hvor afhængig jeg er af min telefon. Af at kunne skrive en lille hilsen til nær og fjern, af at kunne komme i kontakt med mine piger og ikke mindst at være inde for rækkevidde hos dem, der gerne vil i kontakt med mig....

Min gamle abonnement udløber i dag og en panikopringning til nyt teleskab resulterede i et løfte om at sende SIM-kort i dag - men at jeg ikke skulle regne med at modtage det før mandag. Puha det er noget af en udfordring at miste sin kontakt med omverdenen sådan en hel weekend.

Smiler og tænker at da Stinemusen blev født for 13 år siden, havde vi først lige stiftet bekendtskab med mobiltelefonen og da kun som telefon, der kunne ringe. Jeg tror jeg overlever - dog med skrammer :-)


Jeg kan jo så meget vel bruge weekenden til at mærke efter om jeg bare MÅ ønske mig en Iphone4 i julegave. Teledamen kunne fortælle, at de nu er på hylderne igen..... Den er fed og har en god blæreeffekt, når man arbejder med unge mennesker, der har alverdens smart elektronik og er ferme på fingrene.

Hip hip

Hurra - I dag får vi for alvor en teenager i huset. Det har føltes sådan et godt stykke tid, men i dag er det officielt. Storetøsen har fødselsdag og fylder 13 år. Det er stort, og hun har glædet sig meget. Til gaver, til hygge, til at være centrum. Dagen er skudt godt i gang med gaver på sengen, med morgenbord og masser af hygge.


Hun er nu sendt afsted til sidste skoledag inden jul. Selv vover jeg mig igen ud i den virkelige verden. Desværre ligger min skole i nabo-kommunen, og hvor mine pigers ferie starter i dag, må jeg vente til onsdag, inden julefreden for alvor kan sænke sig.

Men først fødselsdag i dag - med eftermiddagshygge, gæster i aften og i morgen. Godt jeg er ved at være oppe i gear igen og så godt som har genvundet mine kræfter......

Forbasket

I den sidste måned har jeg været fraværende - fraværende fra arbejde og fraværende fra min familie i det der føles som en evighed og et hav af gange. For 14 dage siden var jeg nede og vende med en omgang influenza, og igen i dag måtte jeg tage hjem fra arbejde, fordi feberen rasede i kroppen, og jeg havde svært ved at hænge sammen.

Efter sigende var jeg i en sådan tilstand, at det gav anledning til en sjov parodi fra elevernes side - om en lærer, der forsøgte at styre en flok teenagere siddende i frakke, med klaprende tænder og som blot kunne kontatere, at de vist ikke lavede det, jeg havde sat dem til - men som ikke rigtig havde energien til at sætte trumf bag ordene.

Jeg er så træt af at mangle min energi - træt af at hænge i bremsen. Et er at være træt - men det her værende syg konstant er ved at drive mig til vanvid. Jeg kommer ikke ud af stedet og får intet udrettet. Heldigvis har jeg tålmodige sjæle omkring mig, der henter og bringer og klarer det praktiske for mig. Pigerne varmer mig i en "burger", når tænderne klaprer for højt.

Søndags-fred

Her søndag eftermiddag mærker jeg weekends-roen falde over mig. Huset har fået en omgang, der er bund i stakkene - både dem der har med julegaver, storetøsens fødselsdag på fredag, arbejde og vasketøjskurvene at gøre....

Jeg er krøbet i hjørnet af sofaen med tæppe og lys omkring mig. Jeg har garn i kurvevis - et par løse idéer i hovedet - men alligevel lidt vægelsindet omkring hvad jeg skal tage fat på. Måske en Håndevending fra Geilsk eller måske strømpe 2 på knæstrømperne.

Vestjysk paradis

I en lille flække midt i ingenmandsland - i en by man normalt bare ræser igennem - ligger der en perle af en butik, som fortjener meget mere opmærksomhed end den før har fået, når jeg er kørt forbi.

De dage er ovre nu, hvor jeg har haft hovedet indenfor. Der er så meget i den butik mit hjerte begærer. Det tager næsten pusten fra en. Der er tøj, smykker, keramik og andre finurligheder med sjove tvist og skæve vinkler.

Der er overflod til øjet og sjælen og min ønskeseddel er uendelige lang efter et besøg i dag. Ned i kurven faldt en kæde og et par porcelænsøreringe. Jeg mangler nu et par røde, grønne, lilla og og og..... Jeg kommer helt sikkert på de breddegrader igen. Kig selv forbi her

Sokker-måske

I min søgen efter et projekt, der kan få pindene til at knitre har jeg kastet mig over et par nøgler SISU, som gerne skulle ende med et par lange knæstrømper til en ganske særlig tøs med en ganske særlig og lettere besværlig smag. Det er slet ikke sikker de falder i god jord - men der gives vel også point for indsatsen ?


Det er torsdags-hygge med stort H - Pigerne havde ryddet bulen og furie-mor, der normalt render rundt og rydder flader, mens hun brøler, forvandlede sig nu til blide milde mor med tid og overskud. Bare de husker hvilken forvandling, jeg er istand til at gennemgå, når jeg kommer hjem til velordnet hjem i stedet for væltet lokum

Skov undervejs

Der smutter stadig træer af hæklenålen. Miniature træerne er vokset med Karens opskrift fra den 5. december. Jeg er vild med hendes julekalender og glæder mig hver dag til kl. 9, hvor dagens kalenderlåge åbnes. Mon ikke også min kollega, som jeg er nisse for, holder af alle småtterierne, der lander i hendes skab - ellers er hun et skarn, der snart fortjener at få en rigtig drillenisse.....

Mit "rigtige" strikketøj trækker ikke så hårdt i mig i disse dage. Jeg lurer på om det er projektet, der ikke er rigtigt eller om det er tiden, der ikke rigtig slår til. Jeg finder ikke roen til det og har mere brug for noget, der bliver færdigt. Har brug for at se det færdige produkt hurtigt og snapt.

Vinterhus

Sneen vælter nu ud af skyerne - også her i Vestjylland, som ellers er sluppet med en anelse i de sidste uger. Nu er det tunge store snefnug, der hurtigt og sikkert dækker haven og samtidig også tager toppen af den dårlige samvittighed over aldrig at have fået revet æblerne sammen på græsplænen. De er nu forsvundet som dug for solen og hvem ved, måske er de væk, når sneen smelter ?



Tøserne har taget et par prægtige sneboldskampe, fået rejst en snemand og afprøvet trampolinen (endnu en af mine dårlige samvittigheder - den skulle vist have været pakket sammen :-() med sne på. Det gav mange grin og hvin.

Herinde i huset pakker vi os - med lys og varme. Med strikkepind og hæklenål - og lister i stor stil over de julegaver, der stadig skal findes og købes. Ah det er en god midt-uge-eftermiddag.

Vores første forsøg på at fremstille kagehus står stadig. Den er ikke solid i konstruktionen - taget svajer faretruende og en byggesagkyndig ville vist finde en del K3 på byggeriet. Vi er nu godt tilfredse og glade for at huset står endnu. Tjapper-hunden udviser stor interesse for det duftende hus og springer op og snuser, så snart vi ser den anden vej.

Grå hår

Hold da op hvor jeg river mig selv i håret og mærker hvordan de små grå arbejder på højtryk. Der er et hav af gaver at få styr på - både egne og andres. Der skal laves og købes gaver til nær og fjern - og der skal købes gaves fra nær og fjern til egen børneflok. De to små er jeg ved at have rimelig styr på - den største-tøsen har virkelig og for alvor sat mig på overarbejde.

Ønskesedlen er meget beskeden - ønskerne enten ekstremt dyre eller ikke-eksisterende. Hun har en alder og personlighed, der gør at intet må ligne det, de andre har, og samtidig vil hun heller ikke skille sig markant ud fra flokken. Samtlige skobutikker i både ind- og udland er gennemhaglet i en vild jagt på regnbuefarvede Converse-støvler. Jeg har nu givet fortabt - da ingen har hørt om dem.

Seneste ønsker er en gul regnjakke - helt almindelig - men ikke almindelig nok til at den kan findes i hendes størrelse XS og et par gummistøvler fra Amaort, der kan rulles ned. Hvad er det man giver en teenagetøs, der har alt i musik og film, der ikke går med smykker eller make-up og som kun ønsker sig tøj, der ikke findes ?

Samtidig mærker jeg angsten for at skuffe hende fælt. Første jul uden ønsker, der kan bruges og tages i brug juleaften - sammen med små søskende, som stadig pakker lege-ting ud. Bange for ikke at tænde lyset i hendes øjne som jeg ved de tændes hos hendes små søskende juleaften.

Bagermester Harepus

Dagen i går og til dels også dagen i dag er store bagedag. De få kagedåser vi har i huset er nu fyldte med småkager og marcipan i alle afskygninger.

Dejen til honninghjerter står i køleskabet, og i dag udfordres jeg for alvor på mine manglende evner ud i bagekunsten. Der skal fremstilles et kagehus...... Alternativt, og hvis vi ikke magter det, har vi udstikkere til hjerter og stjerner.

Teenage-drømme

Ih altså - lige nu ærgrer det mig grumme, at der er så kort tid til jul. Har fundet det fedeste tørklæde hos Rasmilla, som jeg nok kender en teenage-tøs eller 3, der kune drømme om og falde i svime over.

Billedet er lånt hos Rasmilla

Samtidig kunne tørklædet være så tilpas udfordrende til, at jeg gider - halstørklæder og strømper er ikke spidskompetence - det keder mig grusomt. Jeg drager i kælderen og leder efter rester og grundfarve.

En lille skov

Stadig underdrejet - men på vej tilbage. Har taget en rolig dag og bl.a. besøgt Karen Klarbæks julekalender, hvor dagens kreative idé var disse miniature juletræer. De er bitte-bitte små, lavet i et snup-tag og helt perfekt til nissegaver i skolen. Håber nu bare ikke nissen lurer mig alt for hurtigt, når jeg vender tilbage med alle mine nisse-hæklerier.

Hvis du ikke allerede kender Karen Klarbæk skal du skynde dig at kigge forbi. Det er en ren guldgrube af gode idéer og sager. Jeg besøger hende dagligt.

Pinde og lister

Pindene småknitrer lidt igen. Jeg har fundet noget garn af ældre dato frem og sat Den Voksne Tøs på pindene. Det kniber med koncentrationen og energien. Den bliver taget pind for pind, mens jeg venter på at genvinde kræfterne til et højere tempo og højere effektivitet.


Julegavelisterne er blevet startet op. Der er mange gaver, der skal købes og mange ønsker, der skal videreformidles. To tøser, der sagtens selv kan lave lange lange lister og en kritisk mor, der ikke vil have for meget legetøj, der leger selv i huset, og en teenager, der kun ønsker sig noget, som ingen andre har - og som derfor nærmest er umuligt at opstøve, er ikke optimale for effektiv og kvik listeskrivning.

Kalender-fryd

December er skudt godt i gang her på matriklen. Pigerne tumler ud af sengene tidligt tidligt for at tjekke om nissen nu har været forbi. Mindste-tøsen stiller ingen spørgsmål men er helt overbevidst om nissens eksistens. Eneste bivirkning ved den del af julens magi er, at hun nu konsekvent sover på sofaen af frygt for at støde ind i ham på trappen.

Der laves nissegaver til skolen, og jeg forsøger at lade op til weekenden og få bugt med den feber, min krop kæmper mod. Vi har planer om færdiggørelse af julegaver, kagebageri og konfekteri. Kagedåserne skal fyldes.

Det med bageriet er mest, fordi man SKAL - mest fordi pigerne synes, det er sååååå hyggeligt. Resultaterne bliver som regel tvivlsomme og tålmodigheden slipper op inden vi får fremstillet de mængder en jul med respekt for sig selv kræver. Heldigvis er vi velsignet med en veninde/tante, der har reddet julen for os de sidste mange år med sine kager i alverdens varianter. Vi krydser fingre for at hun igen i år agerer frelsende engel.