søndag den 24. juni 2012

Ikke til at overse

Jeg kommer vist ikke til at forsvinde i mængden eller til at overse på hverken den ene eller den anden måde med de 2 nye strikkerier.

Den blå poncho er færdig. Mangler måske lige et par kontrast-broderier dels for at give den det allersidste, dels for at jeg lette og i en fart kan kende forskel på for og bag. Jeg er selv sådan jævn tilfreds - mens min familie mener, jeg har fremstillet endnu en spændetrøje.

Den pinke sweater er mere traditionel - i mønsteret. Det er lige op og ned og lige ud ad landevejen. Der er en fin drejet rib og et snoet mønster ved raglanindtagningen. Den er stadig på pindene men skrider fremad.

7 kommentarer:

  1. Hej Mie. Godt gået - øh jeg mener strikket. Det ser fint ud. Måske taler billedet usandt, men det ser altså ud, som om du har strikket 'løse ærmer'- eller er de bare meget lange?
    Gode hilsner fra Fru Hønsestrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du kigger forbi her Edith :-) Det var en fornøjelse at besøge din bod, og jeg anbefaler dig varmt vidt og bredt - for de fede ting du har - og ikke mindst for din inspirerende og sprudlende tilgang til strik og salg :-) Vi ses helt sikkert igen.

      Mht ponchoen så er det rigtig, at jeg har forlænget ærmerne med 10 pinde - jeg synes de var lige det korteste og havde lige garn til at gøre dem længere. Jeg mangler stadig at skylle den op og er spændt på, hvordan den så arter sig. God dag til dig :-)

      Slet
    2. Tak, tak Mie - jeg fandt dig tilfældigt inde i Karen Klarbeks verden, og anede ikke du var blogger. Og havde jeg da bare vidst, at du bor i Lemvig og er skolelærer, så.....kunne vi da måske ha snakket om alt mulig andet end strik ...også. Jeg er nemlig født og opvokset i Thyborøn, og ta'r sjældent fejl af en vestjyde, men det er du jo heller ikke, vel? Jeg har forøvrigt været i 30 år (!), men er nu selvvalgt iværksætter og garnsælger med 2 butikker. Det er sjovt!!!

      Slet
    3. indsæt selv ordet 'lærer' på et passende sted

      Slet
  2. Flotte farver ! og det ville da også være skrækkeligt at gå i et med tapetet (hvis det da ikke er et farverigt et af slagsen) ;o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Ikke noget med at gå i med tapetet Mona - og det dage, hvor man bare trænger til netop at forsvinde i mængden, må jeg jo så finde nogle farverige rum at betræde :-) Mine elever kalder mig nogle gange Pippi - det hænger vist sammen med de mange farver..... Også god dag til dig :-)

    SvarSlet
  4. Vi ses helt sikkert igen Edith - så må vi vende vestkysten, lærerlivet og en masse strik:-) har haft min nye poncho på i dag og har fået rigtig mange positve kommentarer på den - og fået lige tilpas med varme om skulderen - den er et mosterhit

    SvarSlet