mandag den 22. februar 2010

På den igen

En blid og mild start med kun 3 timer ved katederet er lige til at klare. Alligevel er det som om den tidlige start sætter sine spor og jeg har snydt mig til en halv time på sofaen. Nu er der handlet til ugen, planlagt og lavet lister til de næste par dages arbejde, ryddet det værste på matriklen og resten af dagen er min og pigernes.

Jeg skal tilbage til små-projekterne i kurven og kan mærke tankerne flyver afsted mod nye ting, jeg brænder for at strikke. Mini til voksne måske, Pisa vest, Sanne eller Claudia - alle fra Design Club. Jeg er vist røget ind i en stime, hvor jeg ikke kan få vendt opmærksomheden fra deres modeller og få øje på andet.

Mit største problem i den sammenhæng - udover de manglende finanser - er, hvor man kan købe Design Club kits på nettet - altså nu hvor jeg har bestemt mig for at boycotte Sommerfuglen.

3 kommentarer:

  1. uha, som du er energisk! glæder mig til at se din Salt&Peber helt klar, og helst med dig indeni.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Hej , du skulle prøve at kigge på Karen Noe´s side , der er bare så meget flot og hvis bare det ikke var så dyrt var der rigtig mange af hendes modeller jeg gerne ville lave, hvis bare finanserne var til det ;-)
    Altså , ikke for at lede dig i fristelse , men jeg er også temmelig hug på design. clubs modeller ....

    SvarSlet
  3. Hej,

    Inden du investerer i et Design Club kit, vil jeg give mig erfaring hermed. Mængden af garn passer ikke – der er, som du har erfaret med Salt og Peber, ikke garn nok. Jeg har selv strikket en Mini til voksne. Jeg ville have den lidt længere end til taljen, og jeg kunne se rundt omkring på diverse blogs, at andre havde haft for lidt garn. Jeg brugte selv 200 g mere end opskriften foreskrev (400 g). Jeg tror derfor, det er Design Clubs mængde angivelser, der er lidt ude i skoven.
    PS jeg købte hos Sommerfuglen og var tilfreds.

    SvarSlet