tirsdag den 13. maj 2008

Hit med energien

Giv mig energien og gejsten tilbage. Hvis jeg ikke snart får reduceret belastningsfaktorerne i mit arbejdsliv, er jeg klar til alderdomshjem før tid. Jeg er træt, når jeg vågner. Træt, når jeg kommer hjem. Det føles som om al energi, har forladt min krop - og jeg rammes af dundrende hovedpiner. Kroppens sikre tegn på, at nu er det nok... Der er for mange deadlines og for mange opgaver, der skal løses her og nu - døgnets timer slår ikke til.

Tilgengæld løfter min familie i flok for at kompensere for min manglende energi. Jeg blev begavet og fik mange kys og knus til mors dag, i dag og garanteret også i morgen. Pigerne havde lavet det fineste hjemmelavede papir - i en lidt tyk variant og et flot bogmærke, som får smilet frem, når bogen åbnes.

Hovedet skal snart dybt ned i strikkekurven. Der skal tages nogle pinde og omgange for på den måde mentalt at hente energi og få tømt hovedet. Det skal på "To-do"listen til i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar