torsdag den 24. januar 2008

Regn og rusk

Nogle gange får moderen i huset de mest tåbelige idéer, synes mine børn. Jeg har netop haft et af de lysende øjeblikke, hvor vejret lokkede mig til at hente børnene hjem fra børnehave og fritidshjem til fods med hunden. Jeg sværger, at himlen var blå, da jeg gik hjemmefra men så åbnede sluserne og det væltede ned med vand og hagl. Belønningen for de våde bukser var, at vi så den smukkeste regnbue og fik en masse billige grin over hunden, der lignede en druknet mus. Alle er nu trukket under tæpper, der er tændt lys og lagt en knude i kakkelovnen - Ved nærmere omtanke var idéen måske ikke så dårlig igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar