Påske-klar

Vaserne er fyldte - foråret er på vej, og jeg er påskeklar. En kær veninde kom forbi og fik mig til at rode dybt i skabene efter endnu en vase til den flotte og smukke buket roser.

En fin sammenplantning til min have - får mig til at tænke havetanker og til at overveje om, havebordet og stole skal have en ordentlig tur en af de nærmeste dage. Alle mine krukker står allerede og venter på rad og række herude. Klar til at blive plantet til med smukke forårs- og sommerblomster.

Samtidig er strikkekurven ved at være små-tom - Der ligger kun enkelte ufærdige projekter på bunden, som ikke rigtig trækker for alvor. Måske skulle jeg drage en tur ud til "strikke-paradiset" ved Vesterhavet og blive tanket godt op.

Al den frie tid og al den frihed giver en masse muligheder, som skal bruges med omtanke og omhu. Der skal fuld strøm på batterierne.

Sommerglimt

Tunikaen fra Karen Noe er nu færdig, skyllet op, og jeg tripper omkring den for den skal blive tør, så jeg kan få den prøvet.


Farven er lækker og fræk. Den bliver kanonflot over sort - og over hvid en varm sommerdag. Pasformen er blevet rettet lidt op af bærestykket - og den ligner nu mere en kjole end den sæk, jeg omdøbte den til undervejs.

Påskerier

Sofaen og spisebordet er blevet indtaget for alvor i dag. Der er blevet produceret, malet, klippet klistret, pakket ind, og der har været en livlig snak om stort og småt. Jeg har for alvor indtaget sofaen og fundet ferieroen med strikketøj, pc og telefon lige indenfor rækkevidde. Ah se det er det, jeg kalder at sidde i opladeren. Det giver god energi.

En lille hat fra Kastaniestrik er det blevet til. Den er sød og fin. Et godt alternativ til den gammelkendte jordbærhue. Størrelsen er lige til den lille side - og den er hæslig at strikke. Der skal strikkes tre sammen på hver anden pind - hele vejen over - og det giver ondt i fingre og hænder at vride strikketøjet. Så selvom den er en lækker hat, er jeg ikke sikker på, at opskriften bliver strikket slidt.

Grh.....

Hvad en i h..... er det, jeg gør galt. Nu er jeg igen godt på vej med et kit fra Design Club. Opskrift og garn er købt og burde passe sammen og alligevel er kurven tom mens jeg stadig mangler 1½ ærme. Den er nu røget i kurven, mens jeg venter på nye forsyninger.

Opskriften er dukket op igen - til gengæld kan jeg nu overhovedet ikke huske, hvor jeg har lagt knapperne, der skal i trøjen. Venter tålmodigt på, at noget andet bliver væk, så knapperne dukker op igen.

Tempoet ned

Jeg elsker magasiner. Knitrende papir og flotte fotos, der skaber idéer og billeder på den indre nethinde. Artikler der er tilpas overfladiske til at de ikke kræver de store anstrengelser, men med tilpas kød til at de alligevel får de små grå til at rumstere på sig.

Jeg nyder den pause i en travl hverdag det giver, når et nyt og jomfrueligt ugeblad ligger på mit bord og venter på, jeg sætter mig, lader roen falde på mig, mens jeg bladrer det igennem.

Jeg har fået en lille helle med ro her til morgen, mens pigerne havde travlt med projekt påskepynt og har klippet, klistret og lamineret de fineste æg og påskeharer, der skal hænges på en troldegren og finde sin modtager her i påsken. Skabelonerne har jeg fundet lige her : Påskepynt

Ro på

Ferie er forlængst i gang og alligevel er det som om, der ikke rigtig kan falde ro over os. Vi skal liiiiige have ordnet dette og vi skal liiige have ordnet hint. Et enkelt spil kort er det blevet til i formiddags men nu skal alt det her ræsen altså have en ende.

Jeg har samlet alle kyllingerne omkring mig, og vi gør klar til en god søndag aften i sofaen. Nogen skal spille bingo på tv - og drømme om at vinde citronmåneder og makrel ? Selv har jeg trukket strikketøjet frem og satser på at få pindene til at gløde.

Karse-kyllinger

10 ubrugte feriedage venter forude. 10 dage uden de store og krævende planer. 10 dage, hvor vi skal gøre lige, hvad der falder os ind, hvor vi skal hygge med hver vores kreative sysler, hvor sofaen skal passes, hvor vi skal se gode film og hjernelamt tv, hvor vi skal snakke og grine, hvor vi skal være sammen med gode mennesker og være helt alene, hvor vi skal sove så længe, at vi trues af liggesår.

Vi skal helt sikkert spise æggemadder med karse fra kyllingerne. Pigerne glæder sig - Jeg glæder mig. Vi smiler og mærker roen falde over os lige så langsomt.

Dejlig post

Ugens sidste lange dag er ved at være slut. Der mangler kun lidt aftensmad, baden børn, madpakker, forberedelse til i morgen og det løse. Det må overstås i en ruf for posten har bragt lækkerier fra Kastaniestrik. Det er pakket i de fineste små pakker - og både ligner og føles som slikposer.

De små nøgler råber på at blive taget i brug og lavet til fine små projekter, der nok både skal finde anvendelse og aftagere. Jeg tager nu en dyb indånding og får klaret dagen sidste punkter på "To do" listen, og så vil jeg være at finde i hjørnet på sofaen med knitrende pinde, lys og lidt godt at drikke.

På vej

Arbejdsdagen er først lige ved at være slut - og nu trækker sofaen og strikkepindene. Tunikaen er på vej og mangler nu kun bærestykket, der skal laves på pind 3 og får lov at vente et par dage. Formen er stadig mistænkelig, og jeg er meget spændt på, om den bliver hot eller absolut NOT.

Til gengæld har endnu en gennemgang af garnlageret afsløret en lille rest sort DUO, som jeg håber og krydser fingre for rækker til de sidste 30 omgange på Pisa-vesten. Den får et par ivrige pindene lige om lidt. Lurer på om man kan strikke med krydsede fingre ?

Hygge-kroge

Forårssolen giver forårsfornemmelser både ude og inde. Jeg har omrokeret, tilføjet og flyttet rundt og har fået skabt et par gode hyggekroge, hvor det skal gøre godt at sidde i solen med en god bog, et strikketøj eller en kop et eller andet.


Jeg svinger kluden og bruger min gode eftermiddag på lidt rengøring - inden pindene skal motioneres og skrivebordet skal ryddes og morgendagen forberedes.

Et møde senere

Et møde = næsten bærestykke på Mini til voksne. Pindene blev svunget godt, og flere havde fået samme idé - måske vi skal sætte os sammen næste gang og udveksle idéer og inspiration. Det kunne løfte underholdningsværdien på disse møder markant.

Desværre er det i samme anledning lykkedes mig at forlise min opskrift. Den er simpelthen ikke at finde. Jeg omgiver mig med papir i størrelses forhold ½ regnskov i løbet af en dag - og papirer har det med at blive væk - for ikke at snakke om nøgler, kuglepenne og lightere - Jeg tror, der er et hult rum i min taske, som gemmer på alle de ting, jeg mister hen af vejen og som på mærkværdig vis dukker op igen.

Til gengæld for den forsvundne opskrift er den bog, jeg brugte lang tid på at lede efter i går aftes, nu dukket op. Jeg tager opskrifte-mysteriet med ophøjet ro - næste gang jeg mangler noget og leder efter det - dukker den garanteret op - og det varer ikke længe inden den situation opstår :-)

Møde-strik

Selvom søndag har budt på flere strabadser med bund i vasketøj, madpakker, tasker til i morgen, forberedelse, kakaodrikning, storindkøb til ugen m.m. er det alligevel lykkedes mig at få startet endnu et strikketøj op.

Jeg forklarer for mig selv, at det er, fordi jeg har brug for et lige-at-gå-til strikketøj, jeg kan tage med til et langt eftermiddagsmøde i morgen. Der nytter det ikke at skulle bakse med besværlige opskrifter, tælleri eller garn, der vikler sig ind i hinanden. Der skal strikken bare glide af pindene - og hjernen være klar til at følge med i dagsordenen.

Mini for voksne er derfor kommet på pindene, og jeg krydser fingre for at denne Design Club model kommer med garn i rette mængder - ellers er jeg jo simpelthen nødt til at besøge mit garnparadis igen. Jeg har fundet nogle flotte keramiske knapper, der skal på trøjen, når den er færdig.

Der er forskel på strik. Der er strik, hvor man nyder processen og hver pind, der bliver strikket - og så er der strik, hvor jeg er meget produkt-orienteret og helst skulle have haft trøjen på i går. Mini er vist en produkt-trøje. Den bliver anvendelig og dejlig varm.

Mest for sjov

Kastaniestrik laver de fineste og sjoveste ting. En dag må jeg have samlet pigerne omkring mig og drage østpå for at besøge butikken og opleve alle de finurligheder, jeg har på fornemmelsen gemmer sig der.

Endelig har jeg fundet Tante Grøn som forhandler nogle af herlighederne. Jeg ærgrer mig gul og grøn over ikke at drikke kaffe. Ellers måtte jeg helt sikkert eje et kaffehus. Jeg afsøger nu familien og vennekredse, der må være nogen der, der ikke kan leve uden so ein ding.

Til gengæld faldt der et strikkekit til et Mobilehome ned i kurven. Det kunne dække enten egeteller andres behov. En oplagt gaveidé til piger, der gerne ville pakke mobilen godt ind - og hvad jeg ellers kunne finde på undskyldninger for at handle.

Glæder mig allerede til at det dumper ned i postkassen.
Billederne er lånt hos Tante Grøn

Garn-flov

Så er jeg på den igen - Min Pisa vest er næsten færdig MEN jeg mangler garn til de sidste 30 pinde på ryggen. Jeg er vild med opskrifterne og designet fra Design Club - men jeg er dødtræt af igen at stå med et strikketøj, jeg ikke kan gøre færdig - og hvor jeg må afsted for at finde mere garn. Gad vide om jeg er den eneste, der har det problem ?


Tunikaen er blevet fundet frem igen - og jeg skal bruge en rolig aften til at få lavet lidt videre på den. Er lidt spændt på, hvordan den kommer til at tage sig ud. Lige nu ser den lidt uformelig og uklædelig ud

Udsyn og horisonter

De sidste par dage har budt på en række oplevelser, der har udvidet både mine og mine elevers horisont. De har været på introkurser rundt på byens mange ungdomsuddannelser.

Jeg har hørt om salg og marketing, økonomi, latin, vindueudmsykning, kundebetjening og her på ugens sidste dag har jeg været med i bageriet på Teknisk Skole, hvor der er blevet bagt boller, pølsehorn, flettet brød, lavet marcipandekorationer, og hvor eleverne har haft fingrene i dejen.

Jeg har også tilbragt noget af dagen hos mekanikerne og lært om diverse bremsesystemer, tændrør, volt og ampere på bilbatterier og andre ting, der ellers ligger helt udenfor min virkelighed.

Det har, udover mine egen udvidede horisont på nogle af fagene - min egen fascination af alt det, man kan lære - og egen lyst til at gøre det hele om - og tage både en HG, en HHX, en bageruddannelse - dog nok ikke en mekanikeruddannelse - været helt fantastisk at opleve nogle af de elever, vi bøvler med i det daglige, sprudle, engageres og motiveres af den virkelige verden.

Se hvordan deres øjne stråler, når de er i et element, der passer dem så meget bedre end det vi kan tilbyde dem i en almindelig folkeskole hverdag.

Vroum vroum

Så er den lille rappe sag hentet hjem til matriklen. Der er taget mange ture i den i dag - både alene og sammen med pigerne. Det er en rigtig tøse-bil med spark i. Den er smart og lækker, og den matcher mig så godt.

Jeg er så næn om den lige nu, at det er strengt forbudt at spise boller, kiks, is eller efterlade æbleskrog og tegninger i bilen. Det er strengt forbudt at tørre beskidte støvler af i sæderne eller i de hele taget at sætte fedtede fingre på de skinnende overflader.

Jeg ved godt med mig selv, at det bare er en overgang, og at bilen på et tidspunkt bliver en ren brugsgenstand, som vil blive brugt på godt og ondt.